Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Indsatser » U18-Modellen – et behandlingstilbud til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler

U18-Modellen – et behandlingstilbud til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler

U18-Modellen er Aarhus Kommunes ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år, der har et problematisk brug af rusmidler.

 | Socialstyrelsen

U18-Modellen er udviklet med særligt fokus på helhed, samarbejde og netværk omkring unge samt et specifikt ungesyn:

  • En ung er først og fremmest et ungt menneske og ses ikke som misbruger, kriminel eller psykisk syg
  • Den unges brug af rusmidler er ofte et symptom på andre problemer i den unges liv
  • Den unge er ekspert på eget liv
  • Brug af rusmidler giver mening for den unge
  • Den unges motivation for ændringer er altid ambivalent
  • Tab af læringsprocesser er den største generelle risikofaktor
  • Udsatte og truede unge udgør en særlig risikogruppe.

Problemer, som er forbundet med et rusmiddelbrug, er en del af et samlet billede af den unge og skal behandles og løses som del af den unges samlede udfordringer.

Et U18-behandlingsforløb er bygget op omkring en systematik med faste guidelines, som bliver tilrettelagt ud fra den enkelte unges behov.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, evaluerede i 2015 implementeringen af U18-Modellen i to større kommuner. Efterfølgende har Center for Rusmiddelforskning i 2020 evalueret implementeringen af modellen i fem mindre kommuner.

Evalueringen udarbejdet i 2015 af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viste, at U18-behandlingen resulterede i, at halvdelen af de unge reducerede eller helt stoppede deres forbrug af rusmidler efter behandlingen. Evalueringen har ikke målt effekten af U18-behandlingen på længere sigt.

Evalueringen udarbejdet i 2020 af Center for Rusmiddelforskning viser, at 56,5 pct. af de medvirkende unge ophører eller reducerer deres forbrug ni måneder efter behandlingens påbegyndelse.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U18-Modellen – et behandlingstilbud til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidlerU18-Modellen er Aarhus Kommunes ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år, der har et problematisk brug af rusmidler.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

U18-Modellen henvender sig til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler.


Målgruppen for U18-Modellen er som udgangspunkt de helt unge, og der vægtes derfor en udviklingsorienteret tilgang. Unge under 18 år er i en fysisk, psykisk og social udviklings- og læringsproces, som rusmiddelbruget kan skade.

Unge, der bruger rusmidler, anser sjældent deres forbrug som problematisk. De kan derfor være ambivalente ift. at gå i behandling for et problematisk rusmiddelforbrug. Ofte vil de unge være henvist eller opfordret til at gå i behandling af forældre, venner, sagsbehandler eller lignende. I U18-Modellen er der fokus på at motivere de unge til at gå i behandling og rumme deres ambivalens ift. behandlingen. Det gøres bl.a. ved at gennemføre samtaler på den unges præmisser og ved at arbejde ud fra et helhedssyn. Helhedssynet har først og fremmest til formål at se den unge som ung og at holde fokus på at hjælpe den unge, hvor han eller hun selv oplever behov for det. Problemer, der knytter sig til et bekymrende forbrug af rusmidler, er en del af et samlet billede af den unge og skal derfor behandles og løses som en del af den unges samlede udfordringer (Lima et al., 2015a).

Indsatsen til unge skal derfor have fokus på og forståelse af, at de unge:

  • ikke er kognitivt, følelsesmæssigt, socialt og fysisk færdigudviklede
  • mindsker tilegnelsen af kompetencer og copingstrategier ved brug af rusmidler
  • komplicerer deres identitetsdannelse og selvstændiggørelse ved brug af rusmidler
  • er mindre motiverede for ophør af forbruget af rusmidler
  • er i risiko for at miste skolegang og relationer til familie og venner
  • ofte har eller er i risiko for at udvikle dobbeltdiagnoser
  • har behov for intensiv behandling og mere fokus på kompetenceudvikling end på rehabilitering (Lima et al., 2015a).

U18-Modellen er en model til unge under 18 år, men i flere af kommunerne har indskrivningsalderen været fleksibel op til 25 år. Det medfører, at målgruppen for de fem kommuner ved indskrivning ser således ud:

  • Gennemsnitsalder: 19,0 år
  • 58,7 pct. er over 18 år
  • 27,5 pct. er kvinder
  • 35,5 pct. oplyser, at de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater
  • 60,9 pct. er i gang med et uddannelsesforløb (herunder folkeskole, efterskole, gymnasium, læreplads mv.)
  • 63,8 pct. bor hjemme (herunder sammen med en eller begge forældre)
  • De unge har i overvejende grad cannabis som deres hovedstof og kokain som deres sekundære stof (Pedersen et al., 2020).   

Kilder

de Lima, Susanna et al. (2015a). U18-modellen for misbrugsbehandling. Viby: Aarhus Kommunes Ungdomscenter.

Pedersen, Mads Uffe et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Gennemført for Socialstyrelsen af Center for Rusmiddelforskning. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Metode

U18-Modellen er en anerkendende og helhedsorienteret tilgang med fokus på et individuelt tilrettelagt forløb i en systematisk praksis, der bl.a. inddrager den unges familie.

U18-Modellen er velafprøvet og bygger på viden fra forskning på området samt praksiserfaring. Fra begyndelsen har der været et tæt samarbejde med Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Samarbejdet har præget modellens udvikling. Modellen udvikles og revurderes kontinuerligt i forhold til nye forskningsresultater, hvilket sikrer en evidensbaseret praksis. U18-Modellen integrerer en systemisk og mentaliserende tilgang, og derudover tager modellen metodisk udgangspunkt i Motivational Interviewing og kognitiv adfærdsterapi.

U18-Modellen er et behandlingstilbud, der er opdelt i tre hovedindsatser: information og rådgivning, udredning samt behandling.

Information og rådgivning

Information og rådgivning tilbydes hurtigst muligt (senest 14 dage efter henvendelse) og strækker sig over 1-2 samtaler. Både den unge og forældrene opfordres til at deltage i informations- og rådgivningssamtalerne.

Informations- og rådgivningssamtaler har to formål:

  1. at vurdere den unge og familiens behov
  2. at rådgive og informere om rusmiddelteamets tilbud.

Behandleren skal kunne skabe en god og tillidsfuld kontakt på meget kort tid, foretage en grundig og hurtig vurdering af den unges eventuelle behov for behandling samt have et bredt kendskab til kommunens øvrige tilbud.

Den indledende rådgivning kan efter ønske fra den unge og forældrene foregå anonymt, men hvis behandleren vurderer, at den unge har et behandlingsbehov, skal en sådan behandling foregå i samarbejde og dialog med myndighedsrådgiver. I den forbindelse skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 samt en dertilhørende § 140 handleplan for den unge. Forældrene og den unge skal give samtykke (Lima et al., 2015a).

Udredning

En udredning er en systematisk helhedsorienteret undersøgelse af den unges livssituation, rusmiddelbrug og trivsel med fokus på risiko- og beskyttelsesfaktorer. En udredning foretages på baggrund af 1-8 samtaler. Til udredningen anvendes bl.a. UngMap, som er udviklet af Center for Rusmiddelforskning (Center for Rusmiddelforskning 2020). En udredning har ikke forandringsfokus, men har til formål at skabe en afklaring af den unges behandlingsbehov.

Udredningen udarbejdes som del af behandlingsopstart eller som selvstændig ydelse bestilt af myndighedsrådgiver (Lima et al., 2015a).

Behandling

Ofte oplever den unge ikke rusmiddelbruget som problematisk. Det er gerne den unges familie og/eller professionelle netværk, som er bekymret for den unge og tager kontakt til rådgivning eller behandling (Lima et al., 2015a). Behandleren skal derfor have en forståelse af, at motivationsarbejde er en del af indsatsen.

Behandlingen består primært af individuelle samtaler med den unge 1-2 gange om ugen samt et systematisk samarbejde med forældrene. I U18-Modellen er er der udviklet 19 guidelines på baggrund af forskning og ”best practice”. Guidelinesne gennemgås på systematisk vis i et behandlingsforløb for at sikre monitorering og faglig kvalitetssikring af indsatsen. En ung er typisk indskrevet ca. 13 mdr., og aktiviteter kan med fordel gentages flere gange.

De 19 guidelines omfatter:

  1. Information og rådgivning om Rusmiddelteamets tilbud
  2. Udredning
  3. Koordinationsmøde
  4. Hjemmebesøg
  5. Behandlings-planlægning
  6. Forældrekursus
  7. Motivation til forandring
  8. Psykologisk udredning
  9. Psykoedukation
  10. Netværksanalyse
  11. Ændring af rusmiddelbrug
  12. Rusmiddeledukation
  13. Tilbagefaldsforebyggelse
  14. Opfølgningsmøde
  15. Sundhedsedukation
  16. Livshistorie
  17. Social færdighedstræning
  18. Gruppeforløb
  19. Udskrivningsmøde

For hver guideline skal der beskrives målgruppe, indhold, tidsforbrug, ansvarlig mv. (Lima et al., 2015a).

Der er fokus på at arbejde helhedsorienteret under et behandlingsforløb. Dette indebærer at samarbejde med den unges private og professionelle netværk. Ofte vil de unge og deres familier have brug for eller allerede være i supplerende indsatser, og det er U18-behandlerens opgave at være koordinerende ankerperson.

Forældre involveres i det omfang, det er muligt og giver mening for behandlingen. Forældrene tilbydes et særskilt forældrekursus, som består af fire temabaserede aften-arrangementer med fokus på at være forældre til en ung, som har et problematisk brug af rusmidler. Målet er, at forældrene får øjnene op for egne ressourcer, og at de får blik for nye handlemuligheder (Termansen et al., 2015 og Pedersen et al., 2020).

Medarbejdernes kompetencer

Teamet i U18-Modellen skal være tværfagligt sammensat, så der både er social- og psykologfaglige kompetencer til rådighed. Den tværfaglige sammensætning matcher kompleksiteten i de unges udfordringer.

U18-behandlerne beskriver sig selv som ”metodejonglører”. At være metodejonglør handler om at reflektere over, hvor den unge er, og hvilke metoder der egner sig bedst til den enkelte unge. Samtidig skal man arbejde systematisk og ud fra guidelines.

Som del af et helhedsperspektiv skal behandleren hele tiden have fokus på at samarbejde og koordinere med netværk og andre relevante aktører. Hvis der er flere indsatser i gang forskellige steder, skal der være fokus på, at indsatserne understøtter hinanden og giver mening for den unge. Det betyder, at det ofte vil være behandlere i U18-Modellen, der skal fungere som koordinerende ankerpersoner. Det er især afgørende at have fokus på et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandler om udarbejdelse af den børnesagkyndige undersøgelse og den dertilhørende handleplan, idet disse er forudsætningerne for, at de nødvendige indsatser og samarbejde kan etableres (Lima et al., 2015b).

Normering

Erfaringer fra implementering af modellen viser, at et team bestående af minimum to socialfaglige og en psykologfaglig medarbejder udgør en passende normering i forhold til at sikre faglig kontinuitet og udvikling. En medarbejder, som kun arbejder med rådgivning og behandling, vil kunne påregne at have 8-10 løbende behandlingssager. I denne normering er der medregnet afholdelse af forældrekurser, men ikke eventuelle oplysnings-, forebyggelses- og konsulentopgaver. Hvis man som kommune ikke har et sagsantal, der svarer til tre behandlere, er det muligt at udvide med oplysnings-, forebyggelses- og konsulentopgaver eller udvide målgruppen, så den strækker sig op til 25 år (Lima et al., 2015a).

Kilder

Center for Rusmiddelforskning (2020, 18. august). UngMap. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Tilgængelig fra: https://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/center-for-rusmiddelforskning/behandlingsportalen/mapplan/ungmap/ [lokaliseret 10-08-2020].

de Lima, Susanna et al. (2015a). U18-modellen for misbrugsbehandling. Viby: Aarhus Kommunes Ungdomscenter.

de Lima, Susanna et al. (2015b). U18-Modellen for misbrugsbehandling: Metodehæfte. Viby: Aarhus Kommunes Ungdomscenter.

Skov K. B. E. et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (15:24).

Implementering

Kommunale erfaringer viser, at et specifikt ungesyn, systematik og sagskonsultation bidrager til en vellykket implementering af U18-Modellen.

U18-Modellen er implementeret i Ballerup, Favrskov, Gladsaxe, Hedensted og Syddjurs (Favrskov og Syddjurs deltog som én kommune i implementeringsperioden) i perioden 2016-2019. Implementeringen i de fem kommuner skete i tæt samarbejde med og under supervision fra Aarhus Kommune, som har udviklet modellen. Modellen er i overvejende grad implementeret loyalt i de fem kommuner. Erfaringerne er, at modellen er omfattende, og at systematik og guidelines er essentielle ift. en vellykket implementering (Pedersen et al., 2020).

To af de fem kommuner har udvidet målgruppen for U18-Modellen, så den omfatter unge op til 25 år. Resultaterne af behandlingen er over middel for både de unge under 18 år og de unge over 18 år (se effektafsnittet) (Pedersen et al., 2020).

Mange unge betragter ikke deres rusmiddelforbrug som problematisk. Det kan derfor være svært at rekruttere og motivere unge til at gå i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler. U18-Modellens Informations- og rådgivningstilbud har således fokus på at være lettilgængelig og have fokus på den unges motivation for forandring. I informations- og rådgivningstilbuddet er det afgørende, at den unge mødes på en ikke-stigmatiserende måde.

Ungesyn og systematik er vigtige elementer i U18-Modellen og fremhæves i evalueringsrapporten og på tværs af projektkommunerne. Ungesynet giver en oplevelse af en fælles referenceramme, mens systematikken giver fokuserede ungeforløb. Ligeledes giver systematikken viden om, hvornår det i særlig grad er relevant at inddrage specifikke redskaber og metoder.

Ungesynet har været svært at implementere, men alle behandlerne angiver, at ungesynet har givet dem en fælles referenceramme og haft betydning for deres tilgang til de unge. En del af ungesynet er forældresamarbejde, som af nogle blev betragtet som en udfordring, mens andre betragtede det som meget givende. En medarbejder i projektet beskriver, at U18-Modellen har givet redskaber til at inddrage forældrene som medspillere, hvor det før var svært at inddrage dem på en positiv måde. 

Systematik og struktur udfordrede i starten behandlerne, men systematikken og strukturen har været med til at ændre deres praksis og kvalificere behandlernes arbejde med de unge. Dette anerkendes også af behandlerne hen mod projektperiodens afslutning.

Der har for alle fem medvirkende kommuner været udskiftning af medarbejdere i projektperioden. Ifølge evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning kan systematikken bl.a. have bidraget til at gøre det nemmere, når der skulle oplæres nye behandlere.

Sagskonsultation er et fagligt ugentlig mødefora i U-18 teamet, som skal sikre kvalitet og systematik i sagsarbejdet. Der er ligeledes fokus på progression i behandlingen for at sikre faglig kvalitet i arbejdet med den enkelte unge. Derudover modtager behandlerne ekstern case-supervision. Sagskonsultation og supervision er fremhævet i evalueringen fra 2020 som understøttende for implementeringen. Når en ung er indskrevet i U18-behandling, bliver der løbende afholdt opfølgningsmøder med forældre, familierådgivere og andet professionelt netværk omkring den unge (Lima et al., 2015a).

Kilder

Lima, Susanna De et al. (2015a). U18-modellen for misbrugsbehandling. Aarhus: Aarhus Kommunes Ungdomscenter.

Skov K. B. E. et al. (2020). Evalueringen af udbredelsen af behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner. Aarhus: Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 

Effekt

Evalueringer viser, at halvdelen eller flere af de unge reducerer eller stopper deres forbrug af rusmidler.


Implementeringen af U18-Modellen er evalueret to gange. Den første evalueringsrapport er udarbejdet i 2015 af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, og beskriver implementeringen i to kommuner. Den anden evalueringsrapport er udarbejdet i 2020 af Center for Rusmiddelforskning og beskriver implementeringen af modellen i fem kommuner.

De to evalueringsrapporter bygger på forskellige præmisser og er derfor ikke sammenlignelige. Bl.a. følger Center for Rusmiddelforskning op på behandlingens resultater tre og ni måneder efter indskrivning, mens SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd beskriver behandlingens resultater umiddelbart efter, at den unge udskrives; dvs. uden videre opfølgning på U18-behandlingen. Derudover er der forskel på de ungemålgrupper, der medtages i evalueringerne. Der beskrives evalueringsresultater fra begge rapporter i nedenstående. 

Center for Rusmiddelforskning har evalueret implementeringen af U18-Modellen i fem kommuner fra 2016-2019. Effekten af implementeringen af modellen er målt på unge, der har givet tilsagn til at medvirke i opfølgninger efter hhv. tre og ni måneder. Evalueringen viser, at mere end halvdelen (56,5 pct.) helt ophører eller reducerer deres forbrug af rusmidler 9 måneder efter påbegyndt behandling (Pedersen et al., 2020).

Evalueringen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser bl.a., at halvdelen af de unge, som modtog behandling, reducerer eller stopper deres forbrug af illegale rusmidler. Evalueringen viser desuden en signifikant reduktion af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge (Termansen et al., 2015).

Stoffrihed og reduktion

Evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning viser, at

  • 15,2 pct. er stoffri ved behandlingens opstart
  • 32,2 pct. er stoffri efter tre måneder
  • 47,1 pct. er stoffri efter ni måneder. 

Ved opstart deltog alle 138 (100 pct.), ved interview efter tre måneder deltog 90 (65 pct.), og ved interview efter ni måneder deltog 85 (61,5 pct.). For de unge under 18 år er det 52,8 pct., der er stoffri ni måneder efter udskrivning, mens dette tal for de unge over 18 år er 42,0 pct. 

Evalueringen viser, at de unges trivsel stiger betydeligt under forløbet og i højere grad nærmer sig det generelle niveau for danske unge. Konflikter med forældre reduceres, og flere unge og forældre deltager i fællesskab i samtaler om den unges forbrug.

Andelen af unge, der rapporterede illegale aktiviteter, var 15,2 pct. ved indskrivning; dette tal faldt til 12,9 pct. ved interviewet efter ni måneder. Forskellen er ikke signifikant. Endelig fandt Center for Rusmiddelforskning, at andelen af unge, som ikke var under uddannelse, steg fra 35,3 pct. ved indskrivning til 45,9 pct. efter 9 måneder for de 85 unge, som deltog i begge interviews. Samtidig var de 18,8 pct., der gik i folkeskole/10. klasse/efterskole ved indskrivning, faldet til 4,7 pct. ved interviewet efter ni måneder. Til gengæld var der en stigning i unge, som kom i lønnet arbejde (Pedersen et al., 2020).

Evalueringsrapporten fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2015 omfatter en effektevaluering af U-turn i to andre kommuner.

Evalueringen tager udgangspunkt i en gruppe af unge i alderen 13-18 år med et problematisk rusmiddelbrug. Derudover måles effekten på baggrund af udviklingen fra indskrivning til udskrivning – og ikke på opfølgning på U18-Modellen efter hhv. tre og ni måneder, som evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning gør.

Evalueringen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd konkluderer, at

  • 77 pct. af de unge har brugt rusmidler inden for de sidste 30 dage ved indskrivningen - mod 55 pct. ved udskrivning 
  • andelen af unge, der bruger hash en eller flere gange om ugen, er faldet fra 47 til 24 pct.
  • en samlet analyse af de unges udbytte af behandlingen i modellen viser, at 50 pct. har reduceret eller helt stoppet forbruget af illegale rusmidler – til en sammenligning har 24 pct. et uændret/øget forbrug, mens 26 pct. ikke har haft noget forbrug de seneste 30 dage; både før behandlingsstart og lige efter
  • andelen af unge, som passer deres skole dagligt, ikke ændrer sig fra ind- til udskrivning. Dette kan dog skyldes, at der allerede ved indskrivning var en høj andel, der passede deres skole dagligt (ca. halvdelen)
  • andelen af unge, som har begået kriminalitet de seneste 30 dage, ikke har en signifikant reduktion fra ind- til udskrivning
  • der er en signifikant reduktion af aggressiv adfærd, depression og koncentrationsbesvær hos de unge ved udskrivning (Termansen et al., 2015).

Datagrundlag

Evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning tager udgangspunkt i 138 indskrevne unge, der har givet samtykke til, at de måtte kontaktes efter behandlingens afslutning. De 138 unge har været indskrevet i U18-behandling i fem forskellige kommuner (Pedersen et al., 2020).

Evalueringen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tager udgangspunkt i 391 indskrevne unge i behandling i projektperioden 2011-2014. 177 unge har besvaret rusmiddelspørgsmålene ved både indskrivning og udskrivning af behandlingen. Heraf 74 unge i U18-Modellen (Termansen et al., 2015).

Evalueringen fra Center for Rusmiddelforskning perspektiverer resultaterne til andre undersøgelser af unge i rusmiddelbehandling samt resultaterne af rusmiddelbehandling til unge generelt.

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (15:24).

Økonomi

Den økonomi, der er forbundet med at bruge og implementere U18-Modellen, beskrives vha. de takster og poster, der er angivet på Social- og Indenrigsministeriets tilbudsportal.

Med afsæt i Social- og Indenrigsministeriets tilbudsportal (tilbudsportalen.dk) kan en kommune, der ønsker at implementere U18-Modellen, forvente at have følgende udgifter:

  • 327 kr. (ekskl. moms) per ung per døgn ved behandling af unge i alderen 14-23 år, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Behandlingen sker efter Servicelovens § 101. For unge under 18 år iværksættes en behandling efter § 52.3.3. jf. §. 101.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i 2015 udgivet en evaluering, der indeholder en omkostningseffektivitetsanalyse.

Kilder

Termansen, Tina et al. (2015). Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (15:24).

Tilbudsportalen, www.tilbudsportalen.dk [lokaliseret 10-08-2020].

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

U18-Modellen – et behandlingstilbud til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidlerU18-Modellen er Aarhus Kommunes ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år, der har et problematisk brug af rusmidler.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for U18-Modellen er velbeskrevet og afgrænset. Der foreligger beskrevne inklusionskriterier for målgruppen, dog fremgår eksklusionskriterier ikke tydeligt. Der foreligger eksternt evalueret viden om målgruppens sammensætning i en dansk kontekst samt viden om målgruppens motivation til at gå i behandling. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
U18-Modellens metode såvel som delelementer er velbeskrevet og teoretisk funderet. Metodens mål og principper fremgår tydeligt. Der foreligger en beskrivelse af indsatsens forløb, aktiviteter og intensitet. Indsatsen anvender redskabet UngMap til monitorering og udredning. Der findes guidelines til kvalitetssikring af indsatsen, og der er anbefalinger til organiseringen af U18 i kommunen. Der foreligger ingen beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens implementering. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
U18-Modellen er udviklet i en dansk kontekst og er, udover oprindelseskommunen, afprøvet og implementeret i syv danske kommuner. Forudsætninger, kvalitetssikring og organisering i forbindelse med implementeringen af indsatsen er velbeskrevet. Der foreligger to danske implementeringsnotater og erfaringsopsamlinger foretaget af eksterne evaluatorer. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Implementeringen af U18-Modellen er evalueret af eksterne evaluatorer to gange. Begge evalueringer er foretaget vha. en før- og eftermåling, kvalitative interviews med unge og medarbejdere samt trivselsmålinger. Den ene måling er foretaget på 74 unge ved at sammenligne spørgeskemasvar ved indskrivning og udskrivning af behandlingen. Den anden måling er foretaget på 138 unge, som følges op tre og ni måneder efter indskrivning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Omkostninger ved implementering af U18-Modellen er ikke beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi D.