Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Indsatser » Internetbaserede interventioner overfor unge har samme effekt som tilsvarende korte face-to-face behandlingsindsatser

Internetbaserede interventioner overfor unge har samme effekt som tilsvarende korte face-to-face behandlingsindsatser

Det viser en systematisk forskningsoversigt, som har undersøgt effekten af en række internetbaserede interventioner overfor unge med et problematisk alkoholforbrug.
| Socialstyrelsen

Forskningsoversigten inkluderer interventioner, der er udført i USA, England, Australien og New Zealand og viser, at:

  • Internetbaserede interventioner overfor primært unge på videregående uddannelser under 25 år, har samme effekt som tilsvarende korte face-to-face behandlingsindsatser.
  • Internetbaserede interventioner kan nå ud til en langt større målgruppe end tilfældet med korte face-to-face interventioner.
  • Der blandt målgruppen er en stor åbenhed overfor at koble sig på online sundhedsformationssider.
  • For unge som endnu ikke drikker, synes internetbaserede interventioner ikke at have effekt på at forebygge udvikling af alkoholrelaterede problemer.
  • Der er brug for at undersøge effekten af internetbaserede interventioner overfor unge under 18 år.

Forskningsoversigten er baseret på 13 studier, der blandt andet undersøger de unges reduktion i alkoholindtag, begrænsning af bingedrinking, her forstået som at drikke fem eller flere genstande på én dag eller hyppigheden af massivt drikkeri samt alkoholrelaterede sociale problemer.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Unge på videregående uddannelser, primært mellem 18 og 25 år, der har et problematisk forbrug af alkohol.

Formål og baggrund

Formålet med forskningsoversigten er at undersøge internetbaserede interventioner målrettet unge med et problematisk alkoholforbrug. Flere forhold interesserer forfatterne i forhold til netop denne gruppe. Dels er det en aldersgruppe, der begynder at forbruge og, for nogle, udvikle et problematisk forbrug af primært alkohol, dels bruger de unge internettet flittigt og dels er de meget åbne overfor at søge online sundhedsinformationer.

Resultater

De 13 studier, som forskningsoversigten gennemgår, viser følgende:

  • Syv studier viser, at de unge, som modtager internetbaseret behandling, har en lavere hyppighed af massivt drikkeri eller binge drinking end kontrolgruppen.
  • Seks studier rapporterer om de alkoholrelaterede sociale konsekvenser af forbruget, og her varierer resultaterne meget. De internetbaserede interventioner fører dog alle til en reduktion af sociale konsekvenser for de unge.
  • Overfor denne målgruppe har internetbaserede interventioner og korte face- to face interventioner, med mindre end 4 sessioner, stort set samme effekt.
  • To studier koncentrerer sig om unge, der ikke har et forbrug ved baseline. Studierne påviser ikke en effekt af internetbaserede interventioner i forhold til at forebygge udviklingen af et problematisk alkoholforbrug.

Studierne i denne undersøgelse påviser primært kortsigtet udbytte i forhold til hyppighed, bingedrinking og alkoholrelaterede sociale konsekvenser – dvs. udbytte indenfor tre måneder eller mindre efter interventionens afslutning. Dog undersøger fire studier de unges udbytte efter fire måneder eller mere, og de peger på, at internetbaserede interventioner også kan føre til langsigtede vedholdende ændringer i adfærd.

Fremgangsmåde, metode og teori

Den systematiske forskningsoversigt er en narrativ gennemgang af studier af forskellige internetbaserede interventioner overfor unge med et problematisk forbrug af alkohol. 16 studier blev identificeret som relevante, og ud af de 16 blev der trukket data fra 13 studier. 2 studier, som  undersøger unges rygning såvel som problematisk alkoholforbrug blev fravalgt af metodologiske grunde. 1 studie, som i databehandlingen havde skelnet mellem køn, blev ligeledes fravalgt.
De 13 udvalgte studier har undersøgt:

  • Både omfanget af forbruget, hyppigheden af forbruget og ændring i alkoholrelaterede sociale problemer.
  • Internetbaserede interventioner ved hjælp af randomiserede kontrollerede forsøg, hvilket vil sige, at interventionen er sammenholdt med en eller flere andre interventioner.
  • Interventioner, som bruger standardiserede behandlingsprogrammer.
  • Interventioner, som har mulighed for at skalere indsatsen, og som har afsat ressourcer til at udbrede programmet, samtidig med at man er tro mod et programkoncept.
  • Interventioner er af kortere varighed.

Ved udvælgelsen af studierne er der søgt systematisk i engelsksprogede studier fra PsycINFO, Medline og Current Contents i 2009.

 

Perspektivering og anbefalinger

Med udgangspunkt i forskningsoversigtens viden om, at internetbaserede interventioner har stort set samme effekt som korte, face-to-face interventioner, pointerer forskerne, at der samtidig er studier der peger på, at internetbaserede interventioner er mere omkostningseffektive end personlige interventioner – fx kognitiv adfærdsterapi mod depression. Samtidig er der også studier der peger på, at internetbaserede interventioner har den fordel, at de let kan opskaleres og gives til en meget større andel af målgruppen.

Der bør dog, ifølge forskerne bag oversigten, forskes mere i eventuelle omkostningseffektive fordele ved internetbaserede interventioner i forhold til face-to face interventioner. Ligesom det ifølge forskerne bør undersøges, hvilken effekt internetbaserede interventioner har på unge under 18 år.

Kilder

Tait, R.J. & H. Christensen (2010): Internet-based interventions for young people with problematic substance use: A systematic review. The Medical journal of Australia, 192 (Suppl 11), pp. 15-21

Læs også

Publiceret: 15.11.2013. Sidst opdateret: 19.06.2017