Definition

Rusmiddelproblematikker kan bredt defineres som et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, der giver problemer i forhold til hverdagen og det sociale liv.

| Socialstyrelsen 

Der er mange begreber og forståelser i spil, når det gælder unges brug af rusmidler. Betegnelsen rusmiddelproblematikker anvendes her om det brugsmønster af rusmidler, der medfører problemer i forhold til hverdagen og det sociale liv. Rusmiddelproblematikker handler således om den samlede og sammenhængende adfærd, og særligt konsekvenserne af dette. Når det gælder unge handler det i særlig grad om et brugsmønster, der har fået et omfang og en karakter, der går ud over den unges hverdag og de sociale sammenhænge og relationer, den unge indgår i. Dette kan fx være i forhold til skolegang, uddannelse eller familie.

Hvornår bliver rusmiddelbrug problematisk eller til misbrug?

Der findes ikke et enkelt svar på, hvornår en ungs brug af rusmidler bliver problematisk eller til et misbrug, men der kan tegnes nogle pejlemærker for centrale brugsmønstre (Ege, 2004; Socialstyrelsen, 2012):

  • Den eksperimenterende brug, hvor den unge afprøver grænser og gør erfaringer.
  • Den problematiske brug, hvor brugen begynder at gå ud over den unges hverdag og/eller de sociale relationer.
  • Misbrug, hvor brugen går ud over den unges hverdag og/eller de sociale relationer.
  • Afhængighed, hvor trangen til at indtage rusmidler for at opnå tilfredsstillelse og/eller undgå ubehag bliver meget stærk og ofte dominerende for adfærden.

Grænserne mellem de forskellige brugsmønstre af rusmidler er ikke nødvendigvis helt skarpe eller udtryk for en lineær proces. Den unges brugsmønster kan godt svinge frem og tilbage.

Rusmiddelproblematikker anvendes som betegnelse for et brugsmønster af rusmidler, der har udviklet sig ud over det eksperimenterende forbrug – til en problematisk brug, misbrug eller afhængighed. Når en ung udvikler rusmiddelproblematikker hænger det oftest sammen andre problematikker i den unges liv, hvor det hos den unge sjældent er rusmidlerne, der fylder eller tynger mest. Rusmiddelproblematikker kan derfor ikke ses adskilt fra den unges øvrige situation (Ege, 2004; Socialstyrelsen, 2012). Læs mere under Målgruppen

Denne definition af rusmiddelproblematikker er baseret på centrale forståelser af problematisk forbrug og misbrug, der anvendes i hhv. serviceloven, Socialstyrelsen samt forskning på området (serviceloven § 101; Vejledning nr. 5 til serviceloven; Socialstyrelsen, 2013; Socialebegreber.dk; Pedersen & Frederiksen, 2012). Her lægges der vægt på en samtidig tilstedeværelse af et brugskriterium, herunder karakteren og omfanget af brugen af rusmidler, samt et konsekvenskriterium, herunder de konsekvenser som brugen af rusmidler medfører for borgeren fysisk, psykisk eller socialt.

Dette tema sondrer ikke mellem illegale og legale stoffer, men fokuserer på alle former for rusmidler, dvs. både alkohol, cannabis og hårdere stoffer.

Kilder

Ege, P. (2004): Stofmisbrug + afhængighed hos unge og voksne (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag. 

Pedersen, M. U. & K. Frederiksen (2012): Unge der misbruger rusmidler – hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet

Serviceloven, kapitel 18, § 101, samt Vejledning nr. 5 til serviceloven 

Socialstyrelsen (2013): Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker.

Socialstyrelsen (2012): Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer.

Socialebegreber.dk: Socialstyrelsens Begrebssekretariat 





Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 13.09.2017