Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Betydning af venner og netværk i forhold til tilbagefald til misbrug

Betydning af venner og netværk i forhold til tilbagefald til misbrug

Unge med misbrugende venner har langt større risiko for at vende tilbage til misbrug efter afsluttet behandling. Kun få unge skifter dog kammerater ud i løbet af behandlingsforløbet, viser amerikanske studier.

| Socialstyrelsen 

Det kvantitative studie Evaluating the risk of relapse for adolescents treated for substance abuse, der bygger på data om 509 unge, som har afsluttet misbrugsbehandling, viser, at det at have misbrugende venner har betydning for risikoen for tilbagefald efter afsluttet behandling. Studiet viser, at:

  • afhængig af hvordan tilbagefald defineres, stiger risikoen for tilbagefald med mellem 4 og 7 gange, hvis de unge har misbrugende venner
  • hvis det lykkes de unge at få nye ikke-misbrugende venner falder risikoen for tilbagefald med 55 pct.

Tilbagefald til alkohol og stoffer efter en uge eller mere

Det kvantitative studie undersøger også tilbagefald som brug af alkohol eller stoffer i en periode på en uge eller mere efter endt behandling.  Her viser studiet, at risikoen for tilbagefald er:

  • 7 gange større for drenge end for piger
  • 3 gange større for unge, som bruger to eller flere rusmidler
  • næsten 10 gange større for unge, som har misbrugende venner, mens det er 55 pct. mindre for unge, som får nye ikke misbrugende venner.

Når der kontrolleres for de 'små' tilbagefald, forsvinder sammenhængen mellem tidligere behandling og mindre tilbagefald. Det vil sige, at set i forhold til større tilbagefaldsepisoder, har gentagne behandlinger kun minimal indflydelse på om den unge vender tilbage til misbrug efter endt behandling (Ciesla et al., 2010).

Vennernes påvirkninger

Et kvalitativt studie, Adolescents’ perceptions of friends during substance abuse treatment: A Qualitative study, har lavet en undersøgelse af, hvordan unge opfatter deres venners reaktion på behandlingen.

Undersøgelsen viser, at:

  • halvdelen har venner som enten udviser ligegyldighed eller er negative over for behandlingen
  • næsten ingen af de unge skifter deres kammerater ud i løbet af behandlingen. I stedet mener de unge, at misbruget er et personligt problem, som ikke skyldes indflydelse fra kammerater (Pasetti et al., 2008).

Det kvalitative studie bygger på dybdegående interviews med 12 unge. Ti af disse har kaukasisk (hvid) baggrund, en afroamerikansk og én latinamerikansk. To tredjedele var drenge, hovedparten 15-16 år gamle og fem af dem levede med en enlig forælder. 8 af de 12 var diagnosticeret med hashafhængighed og fire med hashmisbrug. De havde alle erfaringer med alkohol, halvdelen drak alkohol i sociale sammenhænge hver eller hver anden weekend, og en drak sig til en forgiftning fire fem gange om ugen. Fire af de unge har tidligere anvendt andre stoffer som heroin, amfetamin m.m.. 10 af de 12 har ikke tidligere deltaget i behandling (Pasetti et al., 2008).

Ifølge forskerne bag studiet har misbrugende venner negativ betydning for de unges evne til ikke at forbruge stoffer og alkohol, da vennerne kan overtale misbrugende unge til ikke at søge behandling. Da de unge ønsker at få accept fra vennerne, kan dette afholde en ung fra at søge behandling (Pasetti et al., 2008).

De unges syn på venner under behandlingen

Det kvalitative studie har også undersøgt de unges venskaber, mens de er i behandling. Studiet viser, at:

  • de fleste unge har venner, som støtter behandlingen, men halvdelen har oplevet at nogle af deres venner er negative overfor behandlingen eller ikke har nogen mening om det.
  • ingen af de unge fortalte om situationer, hvor vennerne eksplicit modarbejder afholdenhed.
  • kun få unge skifter kammerater efter at have påbegyndt behandling. Kun én af de unge stoppede med at se kammerater, der selv havde et misbrug, mens to unge brugte mindre tid sammen med misbrugende venner.
  • de fleste opretholdte kontakten og argumenterede med, at det var barndomsvenner og at misbruget var et personligt valg, som ikke har noget at gøre med indflydelse fra kammerater (Pasetti et al., 2008).

På baggrund af det kvalitative studie vurderer forskerne, at det er urealistisk at bede unge i misbrugsbehandling om ikke at have kontakt med deres misbrugende kammerater. Dette forklares ved, at nogle af de unge fremhæver, at misbruget er et personligt problem, og altså ikke skyldes vennerne, mens andre slet ikke oplever, at misbruget er et stort problem for dem (Pasetti et al., 2008).

I både det kvantitative og kvalitative studie efterlyses der mere forskning i betydningen af venner for misbrugsbehandlingen af unge (Ciesla et al., 2010; Pasetti et al., 2010).

Kilder

Ciesla, James R. et al. (2010): Evaluating the risk of relapse for adolescents treated for substance abuse, i: Addictive Disorders & Their Treatment (kan lånes gennem bibliotek.dk), Vol. 9(2), 2010. pp. 87-92. 

Passetti, Lora L. et. al. (2008): Adolescents’ perceptions of friends during substance abuse treatment: A Qualitative study, i: Contemporary Drug Problems: An Interdisciplinary Quarterly (kan lånes gennem bibliotek.dk), Vol 35(1), Spr, 2008. pp. 99-114. 

Publiceret: 16.11.2015. Sidst opdateret: 23.02.2016