Forside » Børn & unge » Rusmiddelproblematikker » Aktører - ansvar og roller

Aktører - ansvar og roller

Rusmiddelproblematikker hos unge hænger oftest sammen med andre problematikker i den unges liv. Derfor bør hjælpen være helhedsorienteret og rettet mod den unges samlede situation.

| Socialstyrelsen 

Kommunen er ansvarlig for at tilbyde hjælp til borgere med misbrugsproblematikker. Dette kan være social misbrugsbehandling i henhold til servicelovens § 101 og det kan være andre tilbud efter serviceloven. For unge under 18 år iværksættes hjælp primært i henhold til servicelovens kapitel 11.

Hvis en ung, der er fyldt 18 år, henvender sig til kommunen med ønske om at komme i stofmisbrugsbehandling, skal kommunen iværksætte et socialt behandlingstilbud inden for 14 dage (servicelovens kapitel 18, § 101).

Kommunen er forpligtet til at yde en hurtig hjælp til en ung under 18 år med misbrugsproblemer, og her sigtes der generelt mod en social og helhedsorienteret indsats efter servicelovens kapitel 11, § 52. Det er kun i de tilfælde, hvor stofmisbruget medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, at tilbuddet iværksættes i henhold til § 101 om misbrugsbehandling i serviceloven. For at misbrugsbehandling iværksættes efter § 101, skal de adfærdsmæssige problemer have en karakter, som gør, at den unge ikke kan fungere i sin hverdag – i familien, på uddannelsen eller arbejdet (serviceloven kapitel 18 § 101, stk. 3).

Lovgivningen peger på 2 centrale principper for hjælpen til unge med rusmiddelproblematikker, uanset om det er et behandlingstilbud eller anden støtte (serviceloven § 46, stk; Socialstyrelsen, 2012):

  • Helhedsperspektiv: at indsatsen er målrettet den unges samlede situation samt at den eller de indsatser, der iværksættes, tænkes sammen.
  • Aktiv inddragelse af den unge: at den unges eget perspektiv og ressourcer inddrages gennem hele forløbet.

Forud for iværksættelse af støtte til de unge, både når det gælder misbrugsbehandling efter § 101 og anden støtte efter § 52, skal der foretages en afdækning/udredning af den unges situation, problematikker og behov. Unge under 18 år, der har behov for særlig støtte efter serviceloven, skal have foretaget en børnefaglig undersøgelse (§ 50 undersøgelse) samt have udarbejdet en handleplan (serviceloven § 140) på baggrund af undersøgelsen. Unge over 18 år med misbrugsproblemer skal tilbydes at få udarbejdet en handleplan (serviceloven §141). Udredningen skal sikre, at den unge får den rette støtte, målrettet den unges problematikker og behov. Det er her centralt at fokusere på den unges samlede situation og ikke fokusere afgrænset på brugen af rusmidler. Forskning og praksiserfaringer peger på, at det sjældent er rusmiddelproblematikkerne, der fylder mest hos den unge selv, men derimod andre problemstillinger. Rusmidlerne kan anvendes som et middel til at håndtere disse andre problemstillinger, hvorfor det er afgørende, at indsatsen også målrettes disse (Socialstyrelsen, 2012; KL, 2012; Pedersen et al., 2015).   

Bekymringstegn

Fagpersoner, der arbejder med unge, kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at få øje på og støtte unge med rusmiddelproblematikker. Ofte er der ændringer i den unges adfærd, der vækker bekymring. Dette kan være følgende ændringer hos den unge (Järvinen et al., 2010; Pedersen, 2010; Socialstyrelsen, 2012):

  • Mere indesluttet: den unge trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre.
  • Mere udadreagererende: den unge bliver aggressiv, impulsstyret og mister kontrol.
  • Mere indadrettet: den unge er stille og tilbagetrukket fra klasse og fællesskaber.
  • Mere fraværende: den unge udebliver fra skole, sløser med lektier og følger ikke med.
  • Forandret og evt. indsnævret kammeratskabskreds, hvor samlingspunktet er rusmidler.
  • Fester går fra ’en-natsfester’ til ’flernatsfester’ eller rækker ind i hverdagen.
  • Har en brug af rusmidler, der kan mærkes i hverdagen.
  • Beruselsen går fra at være et middel til at opnå andre ting, til at blive et middel i sig selv.

Andre mulige, men mindre hyppige ændringer er, at den unge går fra at være køber af rusmidler til også at blive sælger eller blive involveret i andre former for kriminalitet.

Ændret adfærd, som ovenstående, betyder ikke nødvendigvis, at den unge har rusmiddelproblemer, men bør give anledning til opmærksomhed og til dialog med den unge (læs mere om inspiration og redskaber til dialog med unge i U-turn, 2011; Miller, 2004).

Som fagperson, ansat i det offentlige eller i en institution der øver offentligt erhverv (som fx klubtilbud, opholdssteder), er der skærpet underretningspligt, hvis man har kendskab til eller formodning om, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte (servicelovens § 153). Ved bekymring for en ung, er det hensigtsmæssigt dels at gå i dialog med den unge selv og den unges forældre (hvis den unge er under 18 år) og dels kollegaer og leder (læs mere i Socialstyrelsen, 2012).

Indsatser og behandling

Ved iværksættelse af behandling er det vigtigt at være opmærksom på, om eksisterende tilbud til unge under 18 år matcher de behov, som unge under 18 år har. Tilbud til voksne opleves ofte ikke attraktive for unge under 18 år, da de ofte ikke opfatter sig selv som misbrugere (Pedersen et al. 2011).
Kommunen kan tilbyde behandlingen enten på egen kommunal institution, en institution som den benytter i samarbejde med andre kommuner/regioner eller private behandlingsinstitutioner. Godkendte behandlingstilbud er registreret i Socialstyrelsens Tilbudsportal.

Kommunerne har forskellige muligheder for at visitere den unge til tilbud, der er målrettet vedkommendes problematikker og behov. Der er tale om tilbud, der er rettet mod den enkelte unge eller mod hele familien.

De mest almindelige tilbud er følgende:

  • Kontaktperson og personlig rådgiver.
  • Social misbrugsbehandling, herunder både døgn og dagbehandling.
  • Samtale og netværksgrupper for unge.
  • Familiebehandling eller støtte til forældre.
  • Aflastningsordninger.
  • Skole-/dagtilbud eller praktikophold som alternativ til skole.

Rådgivning

Der er flere steder i den kommunale forvaltning, hvor fagpersoner kan søge hjælp, hvis der er bekymring for en ung. Mulighederne for at få rådgivning varierer fra kommune til kommune, men der kan som regel være tale om følgende:

  • Tværfaglige teams:
    Tværfaglige teams består af forskellige fagpersoner, der sammen kan rådgive andre fagpersoner i konkrete sager. Typisk vil der i teamet være en familiesagsbehandler, en PPR-psykolog, en sundhedsplejerske m.fl.
  • SSP-samarbejde:
    Skole, socialforvaltning og politi har et lovpligtigt kriminalpræventivt samarbejde, der giver parterne mulighed for at drøfte problemer med unge, der har rusmiddelproblemer - både generelt og konkret.
  • Familiesagsbehandlere eller ungesagsbehandlere:
    Kommunens sagsbehandlere i familieafsnittene tilbyder juridisk og socialfaglig rådgivning i konkrete sager.
  • PPR:
    Tilbyder pædagogisk og psykologisk rådgivning i konkrete sager.
  • Ungenetværk:
    Flere kommuner har etableret ungenetværk hvor fagpersoner, der arbejder med unge, drøfter generelle temaer og indsatser for kommunens unge.
  • Kommunal misbrugsrådgivning og behandling:
    De kommunale misbrugscentre tilbyder specialiseret vejledning om unges rusmiddelforbrug og -mønstre.

Kilder

Center for Unge og Misbrug, U-turn (2011): Hashgrupper på ungdomsuddannelser. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Järvinen, M. et al. (2010): Stoffer og natteliv (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.

KL (2012): En styrket misbrugsbehandling. KL

Miller, W. R. et al. (2004): Motivationssamtalen (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag

Pedersen, M. U. et al. (2015): UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25 årige. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. et al. (2011): Unge i behandling for misbrug af rusmidler. Center for Rusmiddelforskning og Psykiatrisk Center, Københavns Universitet.

Socialstyrelsen (2012): Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer.  

Publiceret: 15.05.2014. Sidst opdateret: 19.06.2017