Forside » Børn & unge » Udsatte børn og unges læring » Indsatser » Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsats

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsats

Paired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap 1 år i løbet af 16 uger. I Danmark afprøves indsatsen under navnet Makkerlæsning.

& Andrea Christensen | Socialstyrelsen 

Paired Reading er udviklet i England af Roger Morgan i 1976, og sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen. Metoden er også tilpasset, afprøvet og evalueret på plejefamilieanbragte børn og unge i både England og Sverige.

Paired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, hvor barnet efter bestemte teknikker læser højt sammen med en mere erfaren læser. Formålet med indsatsen er at understøtte barnets læseudvikling.

Effektmålinger af Paired Reading i England og Sverige i forhold til plejefamilieanbragte børn viser, at de deltagende børn gennemsnitligt har forbedret deres læsealder med omkring 1 år i løbet af 16 uger.

Som led i Satspuljeaftalen for 2015-2018 er der igangsat et initiativ, der har til formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet afprøves indsatsen Makkerlæsning i Danmark. Makkerlæsning er en dansk tilpasning af Paired Reading.

Læs hele artiklen om Paired Reading nedenfor. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsatsPaired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap 1 år i løbet af 16 uger. I Danmark afprøves indsatsen under navnet Makkerlæsning.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Paired Reading er en skoleunderstøttende indsats, der er målrettet børn og unge i skolealderen med læsevanskeligheder.

Paired Reading er oprindeligt udviklet i England af Roger Morgan i 1976. Paired Reading retter sig mod børn og unge, der har læsevanskeligheder. Aldersgruppen strækker sig ifølge Brooks fra barnet er 5 til 16 år (Brooks, 2013).

Paired Reading er både i England og Sverige tilpasset og afprøvet på plejefamilieanbragte børn henholdsvis i alderen 6-11 år og omkring 7-12 år med positiv effekt. Et inklusionskriterium var, at børnene var tilknyttet et undervisningstilbud i almenskolen (Osborne et al., 2010; Vinnerljung et al., 2014).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Brooks, G. (2013): What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (3rd ed). London: Department for Children, Schools and Families.

Osborne et al. (2010): Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, 34, 17-26.

Vinnerljung Bo, et al. (2014): Paired Reading for foster children: results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adpotion & Fostering, 38, 361-373

Metode

Paired Reading er en lettilgængelig og struktureret skoleunderstøttende indsats, hvor barnet efter bestemte teknikker læser højt sammen med en mere erfaren læser. Formålet med indsatsen er at understøtte barnets læseudvikling.

Oprindelse

Paired Reading blev udviklet af Morgan i 1976 for at understøtte børn, der har svært ved at læse (Brooks, 2013; Morgan 1976, 1986). Sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen, idet han blandt andet har evalueret og udarbejdet materialer i tilknytning til indsatsen (fx Topping, 1987a; 1987b; 1989; 1992a; 1992b; 1995; 2001; 2011; 2014). Indsatsen bliver fortsat udviklet, tilpasset og afprøvet i nye sammenhænge. Metoden er afprøvet med familieplejeanbragte børn i England og Sverige, og på nuværende tidspunkt tilpasses og afprøves metoden i en dansk kontekst. Læs mere om den danske tilpasning og afprøvning af metoden i afsnittet ”Implementering”.

Indsatsens struktur og komponenter

Paired Reading er en struktureret læringsunderstøttende indsats, hvor højtlæsning finder sted i et fællesskab mellem en mindre erfaren (herefter barnet) og en mere erfaren læser (herefter læsemakker). Formålet er, at læsemakkeren understøtter barnets læseudvikling ved at følge bestemte teknikker ved højtlæsning (Brooks, 2013; Topping, 2014).

Barnet og læsemakkeren skal som minimum læse højt sammen efter de udviklede og afprøvede teknikken i en periode på mindst 6 uger. I hver af de seks uger skal der afholdes mindst 3 læsesessioner af en varighed på mindst 10 minutter per session. Efter de 6 uger skal barnet og læsemakkeren sammen overveje om og i hvilken form de ønsker at fortsætte indsatsen (Topping, 2014). Læsningen bør finde sted i rolige og behagelige omgivelser (Topping, 2001).

Paired Reading er også tilpasset og afprøvet på plejefamilieanbragte børn i England i 2010 og sidenhen også i Sverige i 2014. I begge afprøvninger forløb indsatsen over 16 uger og makkerlæseren var instrueret i at læse mindst 3 gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession (Osborne et al., 2010; Vinnerljung et al., 2014).

Indsatsen er udviklet med udgangspunkt i, at læsepartnere ikke skal være fagprofessionelle. De kan fx være forældre eller børn og unge på samme alder eller med varierende alder (Brooks, 2013; Topping, 2014).

Metoden

Paired Reading er en simpel læsetræningsmetode, der følger en cirkulær proces, hvor barn og læsemakkeren først læser højt sammen. Ved fælles højtlæsning sørger læsemakkeren for at afstemme læsetempoet efter barnets niveau og for at barnet læser alle ordene korrekt. Fejl er korrigeret ved at læsemakkeren læser ordet korrekt, hvorefter barnet gentager ordet. Herefter fortsætter den fælles højtlæsning. Når barnet er klar til at læse højt alene, giver det et aftalt signal til læsemakkeren, hvorefter barnet læser alene. I den sammenhæng er det læsemakkerens opgave løbende at rose barnet for korrekt læsning, ligesom læsemakkeren ved behov skal korrigere barnets fejl. Læsemakkeren korrigerer barnets fejl ved at læse ordet korrekt op, hvilket sker efter en pause på 4 sekunder, da barnet skal have mulighed for selv at korrigere fejlen. Efter en korrigeret fejl fortsætter barn og læsepartner med at læse højt sammen igen. Både ved fælles højtlæsning og når barnet læser alene indgår det i metoden, at der holdes pauser, hvor barnet og læsemakkeren skal drøfte indholdet af det læste (Topping, 2001; 2014).

Valg af litteratur

Den litteratur som barnet og læsemakkeren skal læse sammen bør være lidt over barnets læseniveau. I Paired Reading indgår et redskab, som kan hjælpe læsepartner og barn til i fællesskab at vælge litteratur med den rette sværhedsgrad. Dette kaldes ”Fem finger reglen” og indebærer følgende trin:

  1. Åben en tilfældig side i den valgte bog.
  2. Spred 5 fingre.
  3. Placér fingerspidserne tilfældigt på siden.
  4. Barnet forsøger at læse de fem ord.
  5. Gentag med 4 andre sider.

Har barnet svært ved at læse mindre end 5 ord, er bogens sværhedsgrad passende for barnet. Har læsemakkeren svært ved at læse mere end 1 eller 2 ord er bogen for svær for læsemakkeren. Metoden kan anvendes på alle slags litteratur og litteraturen vælges ud fra barnets interesser (Topping, 2001, 2014).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Morgan, Roger (1976): “Paired reading’ tuition: a preliminary report on a technique for cases of reading deficit”. Child: Care, Health and Development, Volume 2, Issue 1, pages 13–28, January 1976

Morgan, Roger (1986): Helping Children Read: The Paired Reading Handbook, London,

Brooks, G. (2013): What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (3rd ed). London: Department for Children, Schools and Families.

Topping, Keith J. (1987a): Peer tutored paired reading: Outcome data from ten projects. Educational

Topping, Keith J. (1987b): “Paired reading: a powerful technique for parent use”. The Reading Teacher, 40.7, pp. 608–614

Topping, Keith J. (1989): “Peer tutoring and paired reading: combining two powerful techniques”. The Reading Teacher, 42.7, pp. 488–494.

Topping, Keith J. & Lindsay, G.A. (1992a): Paired reading: A review of the literature. Research Papers in Education, 7, 199-246.

Topping, Keith J. (1992b): Short- and long-term follow-up of parental involvement in reading projects. British Educational Research Journal, 18, 369-379.

Topping, Keith J. (1995): Paired reading, spelling & writing: The handbook for teachers and parents. London & New York: Cassell.

Topping, Keith J. (2001): Thinking, reading, writing: A practical guide to paired learning with peers, parents and volunteers. New York/London: Continuum International

Topping, Keith J. et al. (2011): “Peer tutoring in reading in Scotland: thinking big”. Literacy Volume 45, Issue 1, pages 3–9, April 2011

Topping, Keith J. (2014): “Paired Reading and Related Methods for Improving Fluency”, International Electronic Journal of Elementary Education, 2014, 7(1), 57-70.

Implementering

Paired Reading tilpasses og afprøves i Danmark under navnet Makkerlæsning fra 2015 til 2018. Indsatsen er tilpasset i forhold til målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.

Paired Reading er oprindeligt udviklet i Storbritannien af Roger Morgan i 1976. Sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen. Indsatsen bliver fortsat udviklet, tilpasset og afprøvet i nye sammenhænge. Metoden er afprøvet med familieplejeanbragte børn i England og Sverige, og på nuværende tidspunkt tilpasses og afprøves metoden i en dansk kontekst under navnet Makkerlæsning.

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden

Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 er der igangsat et initiativ, der har til formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af det initiativ afprøves og evalueres indsatsen Makkerlæsning, der er en modificeret udgave af Paired Reading, i Danmark. Afprøvningen udføres på vegne af Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research. I efteråret 2015 blev der gennemført en pilotafprøvning i samarbejde med Slagelse Kommune og København Kommune. Fra 2016 til 2018 afprøves indsatsen gennem 3 afprøvningsforløb. Det er målet, at ca. 325 udsatte og anbragte børn vil afprøve indsatsen i perioden (Als Research, 2016; Socialstyrelsen, 2016).

I den danske tilpasning af Makkerlæsning skelnes der mellem: 

  • Makkerlæsere: fx en plejeforælder eller pædagog, som læser med barnet
  • Makkerlæsningskonsulenter: personer der fra centralt, kommunalt hold bliver uddannet til selv at uddanne, følge op og støtte makkerlæserne (Socialstyrelsen, 2016d). 

Du kan læse mere om afprøvning af Makkerlæsning på Socialstyrelsens hjemmeside. 

Den danske tilpasning af indsatsen er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen, som beskrives sidste i dette afsnit. Tilpasning af indsatsen omhandler målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.

Målgruppen for Makkerlæsning

Målgruppen for Makkerlæsning er anbragte børn samt udsatte børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52, og som samtidig går på grundskolens 1.-7. klassetrin (Socialstyrelsen, 2016b). Målgruppen adskiller sig derved lidt fra målgruppen i Paired Reading.

Af evalueringstekniske årsager er der foretaget en afgrænsning af målgruppen i afprøvningsperioden. Målgruppen er her begrænset til:

  • Anbragte børn i plejefamilier, som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole.
  • Udsatte børn som er hjemmeboende ved deres forældre, som modtager støtte efter Servicelovens § 52 og som går i 3. eller 5. klasse i den almene folkeskole.

Af evalueringsmæssige årsager er målgruppen i afprøvningsperioden indsnævret til ikke at omfatte børn, som går på intern skole på døgninstitution, specialpædagogisk opholdssted eller børn som går i specialskole, friskole eller andre tilbud. Dette af evalueringsmæssige hensyn. Evalueringen kræver endvidere, at de deltagende børn kan gennemføre de nationale test, og derfor udelukkes i denne sammenhæng også børn med betydeligt begrænsede danskkundskaber (fx børn med ordblindhed, med dansk som andet sprog eller børn med kognitive handicap) (Socialstyrelsen, 2016b).

Metode

Makkerlæsning er en struktureret og lettilgængelig, skoleunderstøttende læsetræningsmetode, hvor barnet læser med en fast makker i en afgrænset periode med tilpassede, motiverende og aldersvarende læsematerialer. Makkerlæsningsmetoden består blandt andet af metoder til at læse med barnet, redskaber til valg af passende litteratur, inspirationslister og redskaber til at følge barnets læsning og udvikling. I den danske afprøvning af Makkerlæsning læser barnet sammen med en forælder, pædagog, plejeforælder eller en anden fast tilknyttet voksen i 20 minutter tre gange om ugen i fire måneder (Socialstyrelsen, 2016c).

Makkerlæsning består af to læseteknikker – ”Tandemlæsning” samt ”Lyt og Læs” – der kan anvendes enkeltvis eller kombineres afhængigt at barnets præferencer. Ved Tandemlæsning starter barnet og den voksne makkerlæser med indledningsvist at læse højt sammen. Når barnet er klar til at læse højt alene, giver det et aftalt signal til læsemakkeren, hvorefter barnet læser alene. Hvis barnet får problemer ved selvstændig læsning, sørger læsemakkeren for at støtte barnets oplæsning og fortsætter herefter med at læse højt sammen med barnet, indtil barnet igen signalerer et ønske om at læse selv.  Ved Lyt og Læs udvælges først et passende, afgrænset stykke i bogen. Herefter læser makkerlæseren højt, mens barnet følger med i teksten. Derefter læser barnet den samme passage (Socialstyrelsen, 2016c).

Ligesom i Paired Reading anvendes ”Fem finger reglen” som et redskab, der kan hjælpe barnet og læsemakkeren til at udvælge litteratur med en passende sværhedsgrad for barnet. 

Ydermere indgår der i metoden en læsedagbog, hvor barnet kan beskrive og følge egen læsning gennem forløbet samt en læselog til makkerlæseren. Læseloggen bruges til at følge barnets udvikling i læsefærdigheder (Socialstyrelsen, 2016c).

Uddannelse, opfølgning og støtte

I den danske tilpasning af metoden er der i implementering af indsatsen fokus på uddannelse af makkerlæsere, ligesom der er fokus på opfølgning og støtte til makkerlæsere i afprøvningsperioden (Socialstyrelsen, 2016d).

Uddannelse af makkerlæsere sker på et kursus, hvor kommende makkerlæsere introduceres til læsetræningsteknikkerne. På kurset klædes makkerlæsere på til at vælge de rigtige materialer og gennemføre læsetræningen systematisk (Socialstyrelsen, 2016d).

I kurset for makkerlæsere indgår en sidemandsoplæring af makkerlæsningskonsulenter som bl.a. kan stå for uddannelsen af nye makkerlæsere. I projektperioden fra 2016 – 2018 tilbydes makkerlæsningskonsulenterne desuden et ekstra modul med fokus på fx rekruttering og motivation. Målet er således, at kommunerne fremadrettet selv oplærer både makkerlæsere og makkerlæsningskonsulenter og dermed kan udbrede metoden i kommunen fx til flere klassetrin eller målgrupper (Socialstyrelsen, 2016d).

I projektperioden tilbydes både makkerlæsere og makkerlæsningskonsulenter opfølgning og støtte efter endt kursus. Formålet er at fastholde fokus på støtte, motivation og fastholdelse i læsetræningen (Socialstyrelsen, 2016d).

Evaluering af Makkerlæsning

Afprøvningen af den tilpassede indsats Makkerlæsning finder sted i Danmark i perioden 2016 til 2018. Projektet evalueres gennem et lodtrækningsforsøg, og gennemføres i et samarbejde mellem Trygfondens Børneforskningscenter, professor Bo Vinnerljung (Stockholm Universitet), Rambøll Management Consulting og Professionshøjskolen VIA (Socialstyrelsen, 2016). 

Danske erfaringer med afprøvning af Makkerlæsning

Socialstyrelsen har i 2016 interviewet Bjarke Følner fra Als Research om erfaringerne fra deres arbejde som leverandør i forhold til tilpasning og afprøvning af Makkerlæsning i pilotfasen. 

Ifølge Bjarke Følner har kommunerne generelt gode erfaringer med implementeringen af Makkerlæsning, som er en simpel og lettilgængelig metode. Kommunernes primære opgave er at rekruttere de børn, som synes at kunne profitere af indsatsen samt at finde de voksne makkerlæsere, som skal læse med børnene. Makkerlæsning er et fleksibelt koncept, hvor makkerlæseren enten kan findes blandt de udsatte børns egne forældre eller blandt plejeforældre til anbragte børn. Det er også muligt for kommunerne at anvende skolebaserede makkerlæsere, hvis forældre eller plejeforældre ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være barnets makkerlæser. Såfremt der anvendes skolebaserede makkerlæsere, aftaler kommunen og skolerne evt. aflønning.

Als Research afholder kurser i Makkerlæsning for både de kommende makkerlæsere og for kommunale medarbejdere. Kurserne har til formål at klæde makkerlæserne på til at læse med børnene samt at give kommunale medarbejdere indsigt i metoden med henblik på at kunne anvende og udbrede metoden internt i kommunen. Samtidig sørger Als Research i projektperioden for at gennemføre løbende opfølgning og motivationssamtaler med alle makkerlæsere, således at makkerlæserne får støtte til at gennemføre de ugentlige læsesessioner.

Ud fra Als Researchs erfaringer med kommunernes implementering kommer Bjarke Følner med følgende fokuspunkter til implementeringen af Makkerlæsning:

  • Metoden er nem at bruge og har potentiale til at løfte børnenes faglige niveau i læsning betydeligt.
  • Metoden gør det muligt at vælge litteratur, som svarer til det enkelte barns niveau. Det er således vigtigt, at makkerlæserne følger udvælgelsesmetoden, da den sikrer, at børnene både synes, at det er sjovt at læse samtidig med at det er tilpas udfordrende og lærerigt.
  • Det er vigtigt, at de udvalgte makkerlæsere forpligter sig til at læse med børnene 3 gange om ugen.
  • Det er en fordel, hvis kommunens medarbejdere bidrager til den løbende motivation af makkerlæserne.

Implementering - perspektiver fra Sverige og England

Den danske tilpasning af indsatsen er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen (Brooks, 2013; Forsman, 2015; Osbourne, 2010; Tideman, 2013; Topping, 2011), De forskellige perspektiver og vurderinger er tematiseret nedenfor:

Uddannede fagperson der kan uddanne og støtte makkerlæsere

I 2013 har Stockholm Universitet og Stiftelsen Allmänna Barnhuset i samarbejde med syv svenske kommuner afprøvet og evalueret Paired Reading-metoden på familieanbragte børn. Som led i afprøvning og evaluering af indsatsen udvalgte de deltagende kommuner en pædagog, der skulle arbejde på deltid med projektet i 6 måneder. De udvalgte pædagoger modtog 2 dages uddannelse i programmet, løbende supervision samt en opfølgende kursusdag midtvejs gennem forløbet af psykolog Julia Alfano, der har faciliteret en lignende undersøgelse i Storbritannien med henblik på implementering af indsatsen i Sverige (Tideman et al., 2013).

Pædagogens rolle i indsatsen var, at:

  • informere plejeforældrene om baggrunden for og gennemførelsen af forsøget med indsatsen
  • uddanne plejeforældrene i Paired Reading-metoden
  • gennemføre pædagogiske tests af barnet før og efter interventionen
  • overvåge gennemførsel af læsningen og samle op på oplysninger om, hvor ofte barnet har læst samt, hvis nødvendigt, hjælpe plejefamilien med at løse problemer
  • holde motivationen oppe hos plejefamilien (Tideman et al., 2013).

Resultatet af evalueringen viste en lav frafaldsprocent (2,4 pct.) blandt plejefamilier i projektperioden og størstedelen af de deltagende familier (90 pct.) læste mindst to til tre gange per uge. Det forklares af Tideman at have haft betydning for det resultat, idet pædagogerne var i kontinuerlig kontakt med plejeforældrene ligesom en ugentlige afrapportering af læsningen til pædagogerne sandsynligvis har højnet motivationen i plejefamilierne. En anden faktor af betydning for resultatet af evalueringen er ifølge Tideman, at et inklusionskriterium var, at plejeforældrene var villige til at påtage sig ansvaret for læsningen i projektperioden (Tideman, 2013). 

Uddannelse, motivation og støtte til makkerlæsere

Ovenstående er i overensstemmelse med de britiske erfaringer, der viser, at det er vigtigt løbende at motivere plejeforældrene til at gennemføre de ugentlige læsesessioner (Osborne et al,2010).

Desuden pointerer Topping (2011) og Brooks (2013), at kvaliteten af læsemakkernes udførelse af metoden er mere effektiv, når de har modtaget støtte og uddannelse i metoden (Topping, 2011; Brooks, 2013).

Motivation af barnet og afsat tid til læsning

Det svenske studie fra 2015 peger desuden på, at plejeforældre har brug for støtte i udførelse af indsatsen bl.a. til at sikre, at indsatsen tilpasses det enkelte barns behov. Studiet indikerer ligeledes, at det kan være vanskeligt for plejefamilierne at integrere Paired Reading i hverdagslivet. Ifølge undersøgelsen tyder det på, at motivation af barnet og forældrenes prioritering af tid til læsesessionerne har positiv betydning, når indsatsen skal integreres i hverdagslivet (Forsman, 2015).

Kilder

Als Research, (2016): Makkerlæsning. (04.07.16)

Brooks, G. (2013): What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (3rd ed). London: Department for Children, Schools and Families.

Forsman, Hilma (2015): Foster carers’ experiences of a paired reading literacy intervention with looked-after children. Child and Family Social Work, august 2015

Osborne C, Alfano J & Winn T (2010) Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, 34, 17-26.

Socialstyrelsen (2016a): Makkerlæsning - Afprøvning af skoleunderstøttende metode,  (04.07.16)

Socialstyrelsen, (2016b): Målgruppe. (27.10.16)

Socialstyrelsen, (2016c): Undervisningsmaterialer. (27.10.16)

Socialstyrelsen, (2016d): Kurser i Makkerlæsning. http://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/makkerlaesning/uddannelse-af-makkerlaesere (27.10.16)

Topping, Keith J. et al. (2011): Peer tutoring in reading in Scotland: thinking big. Literacy Volume 45, Issue 1, pages 3–9, April 2011

Tideman, Eva et al., 2013: Paired Reading – ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn, Stiftelsen Ällmanna Barnhuset.

Vinnerljung Bo, et al. (2014): Paired Reading for foster children: results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adpotion & Fostering, 38, 361-373

 

Kontaktperson i Als Research: 

Chefkonsulent Bjarke Følner

bf@alsresearch.dk

Tlf. 22 62 33 03

Effekt

Paired Reading er evalueret i England og Sverige i forhold til plejefamilieanbragte børn. Resultatet viser, at de deltagende børn gennemsnitligt har forbedret deres læsealder med omkring 1 år i løbet af 16 uger. Indsatsen afprøves i Danmark i perioden 2016-2018.

Paired Reading evalueret på plejefamilieanbragte børn

Paired Reading er afprøvet og evalueret på plejefamilieanbragte børn først i England og sidenhen også i Sverige.

Evalueringen fra England

Det engelske studie fra 2010 er baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning inkluderer data fra 35 plejefamilieanbragte børn i alderen 6-11 år. Der indgik ikke kontrolgruppe i studiet. Indsatsen forløb over 16 uger og plejeforældre var instrueret i at læse mindst 3 gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession. Børnenes gennemsnitlige alder ved indsatsens opstart var 9 år og 4 måneder og deres gennemsnitlige læseniveau testet med læsetesten Salford Sentence Reading Test svarede til 8 år (varierende fra 4 år 3 måneder til 10 år 2 måneder). Efter 16 uger blev børnene testet igen med den samme test og resultatet heraf viser en gennemsnitlig øget læsealder på 12 måneder. Resultatet af studiet viser, at alle børn profiterede af indsatsen og at svage læsere havde størst effekt af indsatsen. De samtidige kvalitative data fra 16 plejeforældre indikerer, at børn og plejefamilier oplevede indsatsen positivt, ligesom de oplever, at indsatsen har en positiv betydning for barnets selvtillid og efterfølgende interesse for læsning (Osborne, 2010).

Evalueringen fra Sverige

En lignende svensk afprøvning og evaluering inspireret af det engelske studie er foretaget i et samarbejde mellem forskere fra Stokholm og Lund universiteter. Evalueringen er baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning og inkluderer data fra 81 plejefamilieanbragte børn i alderen 8-12 år. Der indgik ikke kontrolgruppe i studiet. Indsatsen forløb over 16 uger og plejeforældre var instrueret i at læse mindst 3 gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession.

Resultatet af studiet viser, at næsten alle plejefamilier og børn gennemførte indsatsen (frafald 2,4 %) samt en gennemsnitlig øget læsealder på 11 måneder (Vinnerljung, 2014).  Studiet indikerer en forskel i forhold til alder, idet yngre børn gjorde større fremskridt end ældre (Tideman et al., 2013).    

Afprøvning af indsatsen i Danmark

Afprøvningen af den tilpassede indsats Makkerlæsning finder sted i Danmark i perioden 2016 til 2018. Makkerlæsning er en tilpasset form af Paired Reading og afprøves bredt på anbragte og udsatte børn på 3. og 5. klassetrin i grundskolen. Projektet evalueres gennem et lodtrækningsforsøg, og gennemføres i et samarbejde mellem Trygfondens Børneforskningscenter, professor Bo Vinnerljung (Stockholm Universitet), Rambøll Management Consulting og Professionshøjskolen VIA (Socialstyrelsen, 2016).

Paired Reading afprøvet på børn generelt

I et review fra 1992 skitserer Topping, at der er foretaget mange evalueringer af Paired Reading især i Storbritannien, men også i Nordamerika, Australien og New Zealand. Ifølge Topping (1992; 1995) er evalueringerne foretaget med varierende evalueringsdesign:

  • 18 studier baseret på før- og eftermåling.
  • 18 studier baseret på kontrol- og sammenligningsgrupper.
  • 22 studier der sammenligner Paired Reading med en anden indsats.

Desuden varierede studierne generelt i forhold til de deltagende børns alder, antallet af deltagere i de enkelte studier, indsatsens varighed og om indsatsens makkerlæser var en forælder, en jævnaldrende eller en lærer. Desuden var der variationer i forhold til effektstørrelsen af indsatsen, men i alle undersøgelser var der en positiv effekt. På trods af den store variation i evalueringsdesigns tegner der sig ifølge Topping (1995) et generelt billede af, at Paired Reading resulterer i:

  • Større grad af flydende læsning.
  • Større sandsynlighed for selvkorrektion ved fejl i læsning.
  • Færre fejl ved læsning.
  • Bedre foniske færdigheder.
  • Mindre grad af modstand (større selvtillid) (Topping, 1995).

Et stort effektstudie af Paired Reading er gennemført fra 1984-1987. Studiet er primært baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning sammenlignet med kontrolgruppe. Det inkluderer data fra 151 projekter med samlet 2372 børn fra 71 forskellige skoler i Kirklees, England samt 37 projekter med 446 børn i kontrolgruppen. Der var generelt variationer i forhold til de deltagende børns alder, indsatsens varighed (i gennemsnit 9 uger) og antal af læsesessioner og om indsatsens makkerlæser var en voksen eller en jævnaldrende. Resultatet af undersøgelsen viser positiv effekt af indsatsen både i forhold til læsenøjagtighed og læseforståelse.

Der blev lavet en opfølgende dataindsamling på 272 børn fordelt på 17 af de deltagende projekter. Resultatet af dataindsamlingen indikerer, at børnene forsat udvikler sig et stykke tid efter indsatsens afslutning og at effekten holdt ved efter mere end 17 uger (Topping, 1992; Brooks, 2013).

Kilder

Brooks, G. (2013): What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (3rd ed). London: Department for Children, Schools and Families.

Osborne et al. (2010): Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, 34, 17-26.

Socialstyrelsen (2016): Makkerlæsning - Afprøvning af skoleunderstøttende metode,  (04.07.16)

Tideman, E. et al. (2013): Paired Reading – Ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn. Stiftelsen Allmänna Barnhuset, Stockholms universitet.

Topping, K. J. & Lindsay, G.A. (1992b): Paired reading: A review of the literature. Research Papers in Education, 7, 199-246.

Topping, K. J. (1995): Paired reading, spelling & writing: The handbook for teachers and parents. London & New York: Cassell.

Vinnerljung Bo, et al. (2014): Paired Reading for foster children: results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adoption & Fostering, 38, 361-373

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i efteråret 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med Paired Reading.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsatsPaired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap 1 år i løbet af 16 uger. I Danmark afprøves indsatsen under navnet Makkerlæsning.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Paired Reading er tydeligt beskrevet og afgrænset til børn i alderen 5-16 år, der har læsevanskeligheder. Paired Reading er også målrettet plejefamilieanbragte børn i alderen 7-12 år, der er tilknyttet et undervisningstilbud i almenskolen. Der er ikke defineret klare eksklusionskriterier inden for den klart definerede målgruppe, ligesom der ikke er udviklet screeningsredskab til identificering af eventuelle undermålgrupper indenfor målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Paired Readings forløb og de forskellige komponenter, der udgør indsatsen er velbeskrevne. Der er tilmed en logisk sammenhæng mellem de teoretiske antagelser, der ligger til grund for indsatsen og indsatsens formål og aktiviteter. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er i den systematiske søgning om Paired Reading ikke fremkommet en egentlig implementeringsevaluering. I evalueringsstudierne fra Storbritannien og Sverige foreligger der implementeringserfaringer og anbefalinger fra en britisk og svensk kontekst. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke dokumenterede implementeringserfaringer fra en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C. Indsatsen afprøves og evalueres på nuværende tidspunkt i Danmark. Resultatet af evalueringen forventes at ligge primo 2018 og de vil danne udgangspunkt for en revurdering af den nuværende score.
Effekt
Der er foretaget evalueringer af Paired Reading målrettet familieanbragte børn og unge baseret på før- og eftermåling uden kontrolgruppe. Evalueringerne er foretaget i henholdsvis Storbritannien og Sverige. Der er år tilbage foretaget evalueringer af Paired Reading internationalt med varierende evalueringsdesigns; før- og eftermåling, kontrol- og sammenligningsgrupper samt studier der sammenligner Paired Reading med en anden indsats. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B. Indsatsen afprøves og evalueres på nuværende tidspunkt i Danmark. Resultatet af evalueringen forventes at ligge primo 2018 og de vil danne udgangspunkt for en revurdering af den nuværende score.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for Paired Reading i søgningen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 17.11.2016. Sidst opdateret: 19.12.2016