Forside » Børn & unge » Udsatte børn og unges læring » Indsatser » Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsats

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsats

Paired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap et år i løbet af 16 uger. I Danmark er indsatsen afprøvet under navnet Makkerlæsning.

| Socialstyrelsen 

Paired Reading er udviklet i England af Roger Morgan i 1976, og sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen. Metoden er også tilpasset, afprøvet og evalueret på plejefamilieanbragte børn og unge i både England og Sverige.

Paired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, hvor barnet efter bestemte teknikker læser højt sammen med en mere erfaren læser. Formålet med indsatsen er at understøtte barnets læseudvikling.

Effektmålinger af Paired Reading i England og Sverige i forhold til plejefamilieanbragte børn viser, at de deltagende børn gennemsnitligt forbedrer deres læsealder med omkring et år i løbet af 16 uger.

Som led i Satspuljeaftalen for 2015-2018 blev initiativet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen igangsat med det formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet blev indsatsen Makkerlæsning afprøvet i Danmark. Makkerlæsning er en dansk tilpasning af Paired Reading.

Læs hele artiklen om Paired Reading og den danske afprøvning af Makkerlæsning nedenfor.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsatsPaired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap et år i løbet af 16 uger. I Danmark er indsatsen afprøvet under navnet Makkerlæsning.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Paired Reading er en skoleunderstøttende indsats, der er målrettet børn og unge i skolealderen med læsevanskeligheder.

Paired Reading er oprindeligt udviklet i England af Roger Morgan i 1976. Paired Reading retter sig mod børn og unge, der har læsevanskeligheder. Aldersgruppen strækker sig, fra barnet er 5 til 16 år (Brooks, 2016).

Paired Reading er både i England og Sverige tilpasset og afprøvet på plejefamilieanbragte børn i aldersgrupperne 6-11 år og omkring 7-12 år med positiv effekt. Et inklusionskriterium var, at børnene var tilknyttet et undervisningstilbud i almenskolen (Osborne et al., 2010; Vinnerljung et al., 2014).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Brooks, G. (2016). What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (5th ed). The Dyslexia-SpLD Trust. 

Osborne, C. et al. (2010). Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, Vol. 34(4): 17-26.

Vinnerljung Bo, et al. (2014). Paired Reading for foster children: results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adpotion & Fostering, Vol. 38(4): 361-373.

Metode

Paired Reading er en lettilgængelig og struktureret skoleunderstøttende indsats, hvor barnet efter bestemte teknikker læser højt sammen med en mere erfaren læser. Formålet med indsatsen er at understøtte barnets læseudvikling.

Oprindelse

Paired Reading blev udviklet af Morgan i 1976 for at understøtte børn, der har svært ved at læse (Brooks, 2016; Morgan 1976, 1986). Sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen, idet han blandt andet har evalueret og udarbejdet materialer med tilknytning til indsatsen (fx Topping, 1987a; 1987b; 1989; 1992a; 1992b; 1995; 2001; 2011; 2014). Indsatsen bliver fortsat udviklet, tilpasset og afprøvet i nye sammenhænge. Metoden er afprøvet med familieplejeanbragte børn i England og Sverige, og en modificeret tilpasset udgave af Paired Reading, under navnet Makkerlæsning, er afprøvet i en dansk kontekst.

Som en del af initiativet afprøves indsatsen Makkerlæsning i Danmark. Makkerlæsning er en dansk tilpasning af Paired Reading.

Læs mere om den danske tilpasning og afprøvning af metoden i afsnittet ”Implementering”.

Indsatsens struktur og komponenter

Paired Reading er en struktureret læringsunderstøttende indsats, hvor højtlæsning finder sted i et fællesskab mellem en mindre erfaren (artiklen benævner herefter barnet) og en mere erfaren læser (artiklen benævner herefter læsemakker). Formålet er, at læsemakkeren understøtter barnets læseudvikling ved at følge bestemte teknikker ved højtlæsning (Brooks, 2016; Topping, 2014).

Barnet og læsemakkeren skal læse højt sammen efter de udviklede og afprøvede teknikker i en periode på mindst seks uger. I hver af de seks uger skal barnet og læsemakkeren afholde mindst tre læsesessioner af en varighed på mindst 10 minutter per session. Efter de seks uger skal barnet og læsemakkeren sammen overveje, om og i hvilken form de ønsker at fortsætte indsatsen (Topping, 2014). Læsningen bør finde sted i rolige og behagelige omgivelser (Topping, 2001).

Paired Reading er også tilpasset og afprøvet på plejefamilieanbragte børn i England i 2010 og sidenhen også i Sverige i 2014. I begge afprøvninger forløb indsatsen over 16 uger, og makkerlæseren var instrueret i at læse mindst tre gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession (Osborne et al., 2010; Vinnerljung et al., 2014).

Indsatsen er udviklet med udgangspunkt i, at læsepartnere ikke skal være fagprofessionelle. De kan fx være forældre eller børn og unge på samme alder eller med varierende alder (Brooks, 2016; Topping, 2014).

Metoden

Paired Reading er en simpel læsetræningsmetode, der følger en cirkulær proces, hvor barnet og læsemakkeren først læser højt sammen. Ved fælles højtlæsning sørger læsemakkeren for:

  • at afstemme læsetempoet efter barnets niveau
  • at barnet læser alle ordene korrekt.

Fejl korrigeres ved, at læsemakkeren læser ordet korrekt, hvorefter barnet gentager ordet. Herefter fortsætter den fælles højtlæsning. Når barnet er klar til at læse højt alene, giver det et aftalt signal til læsemakkeren, hvorefter barnet læser alene. I den sammenhæng er det læsemakkerens opgave løbende at rose barnet for korrekt læsning, ligesom læsemakkeren ved behov skal korrigere barnets fejl. Læsemakkeren korrigerer barnets fejl ved at læse ordet korrekt op, hvilket sker efter en pause på 4 sekunder, idet barnet skal have mulighed for selv at korrigere fejlen. Efter en korrigeret fejl fortsætter barn og læsemakker igen med at læse højt sammen. Det indgår i metoden, at barnet og læsemakkeren holder pauser, hvor de drøfter indholdet af det læste; dette gælder både ved den fælles højtlæsning, og når barnet læser alene (Topping, 2001; 2014).

Valg af litteratur

Den litteratur, som barnet og læsemakkeren skal læse sammen, bør være lidt over barnets læseniveau. I Paired Reading indgår et redskab, som kan hjælpe læsemakker og barn til i fællesskab at vælge litteratur med den rette sværhedsgrad. Dette kaldes ”Fem-finger-reglen” og indebærer følgende trin:

  1. Åben en tilfældig side i den valgte bog
  2. Spred fem fingre
  3. Placér fingerspidserne tilfældigt på siden
  4. Barnet forsøger at læse de fem ord
  5. Gentag med fire andre sider.

Har barnet svært ved at læse mindre end fem ord, er bogens sværhedsgrad passende for barnet. Har læsemakkeren svært ved at læse mere end et eller to ord, er bogen for svær for læsemakkeren. Metoden kan anvendes på alle former for litteratur, og litteraturen vælges ud fra barnets interesser (Topping, 2001, 2014).

Den danske tilpasning og afprøvning af metoden er beskrevet i afsnittet ”Implementering”.

Kilder

Morgan, Roger (1976). ’Paired reading’ tuition: a preliminary report on a technique for cases of reading deficit. Child: Care, Health and Development, Vol. 2(1): 13–28.

Morgan, Roger (1986). Helping Children Read: The Paired Reading Handbook. London: Methuen.

Brooks, G. (2016). What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (5th ed). The Dyslexia-SpLD Trust.

Topping, Keith J. (1987a). Peer tutored paired reading: Outcome data from ten projects. Educational Psychology, Vol. 7(2): 133-145.

Topping, Keith J. (1987b). Paired reading: a powerful technique for parent use. Reading Teacher, Vol. 40(7): 608–614.

Topping, Keith J. (1989). Peer tutoring and paired reading: Combining two powerful techniques. Reading Teacher, Vol. 42(7): 488–494.

Topping, Keith J. & Lindsay, G. A. (1992a). Paired reading: A review of the literature. Research Papers in Education, Vol. 7(3): 199-246.

Topping, Keith J. (1992b). Short- and long-term follow-up of parental involvement in reading projects. British Educational Research Journal, Vol. 18(4): 369-379.

Topping, Keith J. (1995). Paired reading, spelling & writing: The handbook for teachers and parents. London; New York: Cassell.

Topping, Keith J. (2001). Thinking, reading, writing: A practical guide to paired learning with peers, parents and volunteers. New York; London: Continuum.

Topping, Keith J. et al. (2011). Peer tutoring in reading in Scotland: thinking big. Literacy, Vol. 45(1): 3-9.

Topping, Keith J. (2014). Paired Reading and Related Methods for Improving Fluency. International Electronic Journal of Elementary Education, Vol. 7(1): 57-70.

Implementering

Paired Reading er blevet tilpasset og afprøvet i Danmark under navnet Makkerlæsning fra 2015 til 2018. Indsatsen er tilpasset i forhold til målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.

Paired Reading er oprindeligt udviklet i Storbritannien af Roger Morgan i 1976. Sidenhen har Keith J. Topping fra University of Dundee i Skotland arbejdet indgående med indsatsen. Indsatsen bliver fortsat udviklet, tilpasset og afprøvet i nye sammenhænge. Metoden er afprøvet med familieplejeanbragte børn i England og Sverige og blandt udsatte og fagligt udfordrede børn i Danmark under navnet Makkerlæsning.

Dansk tilpasning og afprøvning af metoden

Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 blev initiativet Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen igangsat med det formål at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn i grundskolen. Som en del af initiativet blev indsatsen Makkerlæsning, der er en tilpasset udgave af Paired Reading, afprøvet og evalueret i Danmark. Afprøvningen blev udført af Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research på vegne af Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Følner et al. 2019a; Socialstyrelsen 2020a).

Den danske tilpasning af Makkerlæsning skelner mellem:

  • Makkerlæsere: Fx en forældre, plejeforælder eller pædagog, som læser med barnet.
  • Makkerlæsningskonsulenter: Personer der fra centralt, kommunalt hold bliver uddannet til selv at uddanne, følge op på og støtte makkerlæserne (Følner et al. 2019a).

Den danske tilpasning af Paired Reading er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen, som beskrives sidst i dette afsnit. Tilpasning af indsatsen til en dansk kontekst omhandler målgruppe, metode samt uddannelse, opfølgning og støtte.

Målgruppe for afprøvning af Makkerlæsning

Målgruppen i Makkerlæsning er anbragte børn samt udsatte børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52, og som samtidig går på grundskolens 1.-7. klassetrin (Socialstyrelsen, 2020a).

Af evalueringstekniske årsager blev der i den danske afprøvning foretaget en afgrænsning af målgruppen, så afprøvningen omfattede børn på 3. eller 5. klassetrin i den almene folkeskole. Derudover blev indsatserne desuden også afprøvet på en gruppe af fagligt udfordrede børn, da der ikke var så mange tilmeldte børn til projektet som forventet (Rosholm et al., 2019). Målgruppen for afprøvningen var dermed:

  • anbragte børn i plejefamilier
  • udsatte børn, som er hjemmeboende ved deres forældre, som modtager støtte efter Servicelovens § 52
  • fagligt udfordrede børn.

Af evalueringsmæssige årsager blev målgruppen i afprøvningsperioden desuden indsnævret til ikke at omfatte børn, som gik i intern skole på døgninstitution/specialpædagogisk opholdssted, eller børn, som gik i specialskole, friskole eller andre lignende tilbud. Evalueringen fordrede endvidere, at de deltagende børn skulle kunne gennemføre folkeskolens nationale tests, og derfor blev børn med betydeligt begrænsede danskkundskaber (fx børn med ordblindhed, dansk som andetsprog eller kognitive handicap) udelukket i denne sammenhæng (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen, 2020c).

Der deltog i alt ca. 150 udsatte og fagligt udfordrede børn fordelt over 14 kommuner i afprøvningen.

Metode

Makkerlæsning er en struktureret og lettilgængelig, skoleunderstøttende læsetræningsmetode, hvor barnet læser med en fast makker i en afgrænset periode med tilpassede, motiverende og aldersvarende læsematerialer. Makkerlæsningsmetoden består blandt andet af metoder til at læse med barnet, redskaber til valg af passende litteratur, inspirationslister og redskaber til at følge barnets læsning og udvikling. I den danske afprøvning af Makkerlæsning læser barnet sammen med en forælder, pædagog, plejeforælder eller en anden fast tilknyttet voksen i 20 minutter tre gange om ugen i fire måneder (Socialstyrelsen 2020b).

Makkerlæsning består af to læseteknikker – ”Tandemlæsning” samt ”Lyt og Læs” – der kan anvendes enkeltvis eller kombineres afhængigt af barnets præferencer. Ved Tandemlæsning starter barnet og den voksne makkerlæser med indledningsvist at læse højt sammen. Når barnet er klar til at læse højt alene, giver det et aftalt signal til læsemakkeren, hvorefter barnet læser alene. Hvis barnet får problemer ved selvstændig læsning, sørger læsemakkeren for at støtte barnets oplæsning og fortsætter herefter med at læse højt sammen med barnet, indtil barnet igen signalerer et ønske om at læse selv. Ved Lyt og Læs udvælges først et passende, afgrænset stykke i bogen. Herefter læser makkerlæseren højt, mens barnet følger med i teksten. Derefter læser barnet den samme passage (Følner et al. 2019; Socialstyrelsen 2020b).

Ligesom Paired Reading anvender Makkerlæsning ”Fem-finger-reglen” som et redskab, der kan hjælpe barnet og læsemakkeren til at udvælge litteratur med en passende sværhedsgrad for barnet.

Ydermere indgår der i metoden en læsedagbog, hvor barnet kan beskrive og følge egen læsning gennem forløbet samt en læselog til makkerlæseren. Læseloggen bruges til at følge barnets udvikling i dets læsefærdigheder (Socialstyrelsen 2020b).

Uddannelse, opfølgning og støtte

I den danske tilpasning af metoden var der i implementering af indsatsen fokus på uddannelse af makkerlæsere, ligesom der var fokus på opfølgning og støtte til makkerlæsere i afprøvningsperioden (Socialstyrelsen, 2016d).

Uddannelsen af makkerlæsere skete på et kursus, hvor kommende makkerlæsere introduceredes til læsetræningsteknikkerne. På kurset blev makkerlæserne desuden klædt på til at udvælge de rigtige materialer og gennemføre læsetræningen systematisk (Følner et al. 2019; Rosholm et al. 2019).

I projektperioden blev både makkerlæsere og makkerlæsningskonsulenter desuden tilbudt opfølgning og støtte efter endt kursus. Formålet med opfølgningen var at fastholde fokus på støtte, motivation og fastholdelse i læsetræningen (Følner et al. 2019).

Evalueringen af Makkerlæsning er beskrevet under afsnittet ”Effekt”.

Danske erfaringer med implementering af Makkerlæsning

I den danske afprøvning har kommunerne generelt haft gode erfaringer med implementeringen af Makkerlæsning, som er en simpel og lettilgængelig metode. Kommunernes primære opgave er at rekruttere de børn, som synes at kunne profitere af indsatsen samt at finde de voksne makkerlæsere, som skal læse med børnene. Makkerlæsning er et fleksibelt koncept, hvor makkerlæseren enten kan findes blandt de udsatte børns egne forældre eller blandt plejeforældre til anbragte børn. Det er også muligt for kommunerne at anvende skolebaserede makkerlæsere, hvis forældre eller plejeforældre ikke ønsker eller ikke har mulighed for at være barnets makkerlæser. Såfremt der anvendes skolebaserede makkerlæsere, aftaler kommunen og skolerne evt. aflønning.

I afprøvningsperioden har Als Research afholdt kurser i Makkerlæsning for både de kommende makkerlæsere og for kommunale medarbejdere. Kurserne havde til formål at klæde makkerlæserne på til at læse med børnene samt at give kommunale medarbejdere indsigt i metoden med henblik på at kunne anvende og udbrede metoden internt i kommunen. Samtidig gennemførte Als Research løbende opfølgnings- og motivationssamtaler med alle makkerlæsere i afprøvningsperioden, således at makkerlæserne fik støtte til at gennemføre de ugentlige læsesessioner med barnet.

Tilbagemeldingen fra læsemakkere lød bl.a. på, at flere har oplevet en forbedring i børnenes læsning og motivation samt øget selvtillid og trivsel. Derudover gav mange læsemakkere udtryk for, at både de og barnet nød den alenetid omkring læsningen, som metoden skabte.

Udfordringerne i implementeringen har blandt andet været at få læsningen passet ind i hverdage med lange skoledage, lektielæsning og fritidsaktiviteter. Derudover kunne læsning og motivation hos barnet være stærkt påvirket af andre problematikker i barnets liv. Der har også været visse udfordringer forbundet med læsemakkerkonstellationerne, da det blandt nogle forældre til børn, der modtog en forebyggende foranstaltning, var en udfordring at få forældrene til at dukke op til kurset og få kontakt ved den løbende opfølgning. Ved brug af en ekstern læsemakker bestående af lærere og ansatte på kommunens ressourcecenter kunne en udfordring være læsemakkerens begrænsede tidsmæssige ressourcer, samt at det typisk var børn fra særligt udsatte hjem, hvor nogle af børnene i perioder ikke kom i skole. De deltagende plejeforældre var en ressourcestærk gruppe af makkerlæsere.

Centrale punkter for succesfuld implementering:

  • Metoden er nem at bruge og har potentiale til at løfte børnenes faglige niveau i læsning.
  • Metoden gør det muligt at vælge litteratur, som svarer til det enkelte barns niveau. Det er således vigtigt, at makkerlæserne følger udvælgelsesmetoden, da den sikrer, at børnene både synes, at det er sjovt at læse, samtidig med at det er tilpas udfordrende og lærerigt.
  • Det er vigtigt, at de udvalgte makkerlæsere forpligter sig til at læse med børnene tre gange om ugen. Derudover er de løbende støtte- og motivationssamtaler også vigtige for fastholdelse af deltagerne.

Implementering - perspektiver fra Sverige og England

Den danske tilpasning af indsatsen er inspireret af internationale erfaringer med implementering af indsatsen (Brooks, 2016; Forsman, 2015; Osbourne, 2010; Tideman, 2013; Topping, 2011). De forskellige perspektiver og vurderinger er tematiseret nedenfor:

Fagpersoner, der kan uddanne og støtte makkerlæsere

I 2013 har Stockholms Universitet og Stiftelsen Allmänna Barnhuset i samarbejde med syv svenske kommuner afprøvet og evalueret Paired Reading-metoden på familieanbragte børn. Som led i afprøvning og evaluering af indsatsen udvalgte de deltagende kommuner en pædagog, der skulle arbejde på deltid med projektet i seks måneder. De udvalgte pædagoger modtog to dages uddannelse i programmet, løbende supervision samt en opfølgende kursusdag midtvejs gennem forløbet med psykolog Julia Alfano, der har faciliteret en lignende undersøgelse i Storbritannien med henblik på implementering af indsatsen i Sverige (Tideman et al., 2013).

Resultatet af evalueringen viste en lav frafaldsprocent (2,4 pct.) blandt plejefamilier i projektperioden, og størstedelen af de deltagende familier (90 pct.) læste mindst to til tre gange per uge. Tideman forklarer, at det har haft betydning for resultatet, at pædagogerne var i kontinuerlig kontakt med plejeforældrene, ligesom en ugentlig afrapportering af læsningen til pædagogerne sandsynligvis har højnet motivationen i plejefamilierne. En anden faktor for betydning af resultatet af evalueringen er ifølge Tideman, at et inklusionskriterium var, at plejeforældrene var villige til at påtage sig ansvaret for læsningen i projektperioden (Tideman, 2013).

Uddannelse, motivation og støtte til makkerlæsere

Ovenstående er i overensstemmelse med de britiske erfaringer, der viser, at det er vigtigt løbende at motivere plejeforældrene til at gennemføre de ugentlige læsesessioner (Osborne et al, 2010).

Desuden pointerer Topping (2011) og Brooks (2016), at kvaliteten af læsemakkernes udførelse af metoden er mere effektiv, når de har modtaget støtte og uddannelse i metoden (Topping, 2011; Brooks, 2016).

Motivation af barnet og afsat tid til læsning

Det svenske studie fra 2015 peger desuden på, at plejeforældre har brug for støtte i udførelse af indsatsen bl.a. til at sikre, at indsatsen tilpasses det enkelte barns behov. Studiet indikerer ligeledes, at det kan være vanskeligt for plejefamilierne at integrere Paired Reading i hverdagslivet. Ifølge undersøgelsen tyder det på, at motivation af barnet samt forældrenes prioritering af tid til læsesessionerne har positiv betydning, når indsatsen skal integreres i hverdagslivet (Forsman, 2015).

Kilder

Brooks, G. (2016). What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (5th ed). The Dyslexia-SpLD Trust.

Forsman, Hilma (2015). Foster carers’ experiences of a paired reading literacy intervention with looked-after children. Child and Family Social Work, Vol. 22(1): 409-418.

Følner, B. & Johansen, S. (2019a). Makkerlæsning for udsatte og fagligt udfordrede børn – En metodebeskrivelse til kommuner og skoler. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.

Følner, B. & Johansen, S. (2019b). Makkerlæsning: En indføring i metoden. Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.

Osborne, C. et al. (2010). Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, Vol. 34(4): 17-26.

Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.

Socialstyrelsen (2019, 19. september a). Makkerlæsning. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/makkerlaesning [lokaliseret 21-04-20].

Socialstyrelsen (2019, 19. september b). Makkerlæsning materialer. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/Metoder/makkerlaesning/materialesamling [lokaliseret 21-04-20].

Topping, Keith J. et al. (2011). Peer tutoring in reading in Scotland: Thinking big. Literacy, Vol. 45(1): 3–9.

Tideman, Eva et al. (2013). Paired Reading: Ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn. Stockholm: Stiftelsen Ällmanna Barnhuset.

Vinnerljung Bo, et al. (2014). Paired Reading for foster children: Results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adoption & Fostering, Vol. 38(4): 361-373.

Effekt

Paired Reading er evalueret i England og Sverige i forhold til plejefamilieanbragte børn. Resultatet viser, at de deltagende børn gennemsnitligt har forbedret deres læsealder med omkring et år i løbet af 16 uger. Paired Reading er desuden afprøvet i Danmark i form af Makkerlæsning i perioden 2016-2018.

Evaluering af Makkerlæsning i Danmark

Makkerlæsning, der er en tilpasset form af Paired Reading, er blevet afprøvet i Danmark i perioden 2016-2019 blandt udsatte og fagligt udfordrede børn på 3. og 5. klassetrin i grundskolen. Det skete som en del af satspuljeprojektet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen.

Evalueringen af Makkerlæsning viser:

  • en tendens til positiv effekt på elevernes evne til at knække den alfabetiske kode og identificere ord; effekten gjaldt kun blandt fagligt udfordrede børn

Samt signifikante effekter på:

  • vanskeligheder i forhold til jævnaldrende
  • hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder

Evalueringen peger desuden på, at alenetiden mellem barn og makker og roen omkring læsningen er værdifuld for barnet og for relationen mellem barn og makker. Flere makkerlæsere fortæller, at de har oplevet større læselyst og øget selvtillid hos børnene.

Evalueringen er udført ved hjælp af et lodtrækningsforsøg, der giver mulighed for at sammenligne effekten af indsatsen med en kontrolgruppe, som ikke har modtaget indsatsen. Evalueringen omfatter både kvantitative og kvalitative data.

I evalueringen tages der visse forbehold for resultaterne, bl.a. fordi datamængden er begrænset pga. rekrutterings- og frafaldsproblemer, og fordi der har været udfordringer i implementeringen af indsatsen. Derudover er de deltagende elever fra 5. klasse testet på et niveau over deres klassetrin i læsning og matematik, hvilket kan medføre, at forbedringerne for indsatsgruppen er svære at indfange, fordi testen har været for svær. Desuden er det et opmærksomhedspunkt, at enkelte børn med ordblindhed har deltaget i afprøvningen af Makkerlæsning, selv om indsatsen ikke er udviklet til børn med ordblindhed.

Projektet er evalueret af Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Rambøll Management Consulting og VIA University College (Rosholm et al., 2019; Socialstyrelsen 2020c).

Læs hele evalueringen her

Evaluering af Paired Reading i England og Sverige

Paired Reading er afprøvet og evalueret på plejefamilieanbragte børn først i England og sidenhen også i Sverige.

Evalueringen fra England

Det engelske studie fra 2010 er baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning og inkluderer data fra 35 plejefamilieanbragte børn i alderen 6-11 år. Der indgik ikke en kontrolgruppe i studiet. Indsatsen forløb over 16 uger, og plejeforældre var instrueret i at læse mindst tre gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession. Børnenes gennemsnitlige alder ved indsatsens opstart var ni år og fire måneder, og deres gennemsnitlige læseniveau, som blev testet med læsetesten Salford Sentence Reading Test, svarede til otte år (varierende fra fire år og tre måneder til 10 år og to måneder). Efter 16 uger blev børnene testet igen med den samme test, og resultatet heraf viser en gennemsnitlig øget læsealder på 12 måneder. Resultatet af studiet viser, at alle børn profiterer af indsatsen, og at svage læsere har størst effekt af indsatsen. De samtidige kvalitative data fra 16 plejeforældre indikerer, at børn og plejefamilier oplever indsatsen positivt, ligesom de oplever, at indsatsen har en positiv betydning for barnets selvtillid og efterfølgende interesse for læsning (Osborne, 2010).

Evalueringen fra Sverige

En lignende svensk afprøvning og evaluering inspireret af det engelske studie er foretaget i et samarbejde mellem forskere fra Stockholms Universitet og Lunds Universitet. Evalueringen er baseret på før- og eftermåling af barnets færdigheder i læsning og inkluderer data fra 81 plejefamilieanbragte børn i alderen 8-12 år. Der indgik ikke en kontrolgruppe i studiet. Indsatsen forløb over 16 uger, og plejeforældre var instrueret i at læse mindst tre gange om ugen i minimum 20 minutter per læsesession.
Resultatet af studiet viser, at næsten alle plejefamilier og børn gennemførte indsatsen (frafald 2,4 pct.) samt en gennemsnitlig øget læsealder på 11 måneder (Vinnerljung, 2014). Studiet indikerer en forskel i forhold til alder, idet yngre børn gjorde større fremskridt end ældre (Tideman et al., 2013).

Paired Reading afprøvet på børn generelt

I et review fra 1992 skitserer Topping, at der er foretaget mange evalueringer af Paired Reading især i Storbritannien, men også i Nordamerika, Australien og New Zealand. Ifølge Topping (1992; 1995) er evalueringerne foretaget med varierende evalueringsdesign:

  • 18 studier baseret på før- og eftermålinger
  • 18 studier baseret på kontrol- og sammenligningsgrupper
  • 22 studier, der sammenligner Paired Reading med en anden indsats.

Desuden varierede studierne generelt i forhold til de deltagende børns alder, antallet af deltagere i de enkelte studier, indsatsens varighed, og om indsatsens makkerlæser var en forælder, en jævnaldrende eller en lærer. Desuden var der variationer i forhold til effektstørrelsen af indsatsen, men i alle undersøgelser var der en positiv effekt. På trods af den store variation i undersøgelsernes design tegner der sig ifølge Topping (1995) et generelt billede af, at Paired Reading resulterer i:

  • større grad af flydende læsning
  • større sandsynlighed for selvkorrektion ved fejl i læsning
  • færre fejl ved læsning
  • bedre fonetiske færdigheder
  • mindre grad af modstand (større selvtillid) (Topping, 1995).

Kilder

Brooks, G. (2016). What works for children with literacy difficulties? The effectiveness of intervention schemes (3rd ed). London: Department for Children, Schools and Families.

Osborne et al. (2010). Paired reading as a literacy intervention for foster children. Adoption & Fostering, Vol. 34(4): 17-26.

Rosholm, Michael et al. (2019). Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Århus: Trygfondens Børneforskningscenter.

Tideman, E. et al. (2013). Paired Reading: Ett försök i sju kommuner med lästräning för familjehemsplacerade barn. Stockholm: Stiftelsen Allmänna Barnhuset.

Topping, K. J. & Lindsay, G. A. (1992b). Paired reading: A review of the literature. Research Papers in Education, Vol. 7(3): 199-246.

Topping, K. J. (1995). Paired reading, spelling & writing: The handbook for teachers and parents. London & New York: Cassell.

Vinnerljung Bo, et al. (2014). Paired Reading for foster children: Results from a Swedish replication of an English literacy intervention. Adoption & Fostering, Vol. 38(4): 361-373.

Økonomi

På baggrund af den danske afprøvning af Makkerlæsning er der udregnet et prisoverslag på udgifterne forbundet med implementering og drift af Makkerlæsning. Prisoverslaget er fordelt på de forskellige typer af makkerlæsere (forælder-makkerlæsere, plejeforælder-makkerlæsere og skolebaserede makkerlæsere) (Følner et al. 2019a).

Læsemakker-typeUdgifterSamlet pris
Forældre-læsemakkere

Projektadministration: 717 DKK

Kursus i Makkerlæsning: 3.022 DKK

Opfølgning: 3.000 DKK

Ca. 6.739 DKK pr. barn*
Plejeforældre-læsemakkere

Projektadministration: 717 DKK

Kursus i Makkerlæsning: 3.022 DKK

Opfølgning: 750 DKK

Ca. 4.489 DKK pr. barn*
Skolebaserede læsemakkere

Projektadministration: 717 DKK

Kursus i Makkerlæsning: 3.022 DKK

Aflønning af læsemakker: 7.192 DKK

Opfølgning: 750 DKK

Ca. 11.681 DKK pr. barn*

*Prisen er en ca. pris eksklusiv rekruttering af børn og makkerlæsere og ved minimum 100 deltagende børn og mindst 10 makkerlæsere pr. kursus (samt én makker pr. barn).

Hillerød kommune, som deltog i afprøvningen af Makkerlæsning, har efterfølgende videreført indsatsen med forskellige justeringer, herunder fælles netværksmøder med makkerlæsere frem for individuel opfølgning. Budgettet for kommunens fremadrettede forløb er ca. 2.600 kr. pr. barn ved 20 børn pr. forløb. Prisen er inklusiv alle udgifter, herunder projektledelse, netværksmøder, boghandlerbesøg, diplomoverrækkelse, bogindkøb, mødeforplejning mv. (Følner et al. 2019a).

Kilder

Følner, B. & Johansen, S. (2019a). Makkerlæsning for udsatte og fagligt udfordrede børn - En metodebeskrivelse til kommuner og skoler (åbner som pdf). Udarbejdet af Als Research for Socialstyrelsen. København: Als Research.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Paired Reading/Makkerlæsning - en skoleunderstøttende indsatsPaired Reading er en struktureret skoleunderstøttende indsats, der har til formål at understøtte barnets læseudvikling. Undersøgelser viser, at indsatsen kan være med til at forbedre de deltagende børns læsealder med knap et år i løbet af 16 uger. I Danmark er indsatsen afprøvet under navnet Makkerlæsning.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Paired Reading er tydeligt beskrevet og afgrænset til børn i alderen 5-16 år, der har læsevanskeligheder. Paired Reading er også målrettet plejefamilieanbragte børn i alderen 7-12 år, der er tilknyttet et undervisningstilbud i almenskolen. Der er ikke defineret klare eksklusionskriterier inden for den klart definerede målgruppe, ligesom der ikke er udviklet et screeningsredskab til identificering af eventuelle under-målgrupper inden for målgruppen. Det samme gør sig gældende for den danske afprøvning af Makkerlæsning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Paired Readings forløb og de forskellige komponenter, der udgør indsatsen, er velbeskrevne. Der er tilmed en logisk sammenhæng mellem de teoretiske antagelser, der ligger til grund for indsatsen og indsatsens formål og aktiviteter. På trods af den udfoldede beskrivelse af metoden er der dog i mindre grad viden om det teoretiske grundlag samt viden om opfølgning og støtte i indsatsen. Det samme gør sig gældende i den danske afprøvning af Makkerlæsning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er i en systematisk søgning efter Paired Reading ikke fremkommet en egentlig implementeringsevaluering. Evalueringen af indsatsen i Danmark, i form af Makkerlæsning, giver imidlertid viden om implementering i en dansk kontekst, herunder viden om fremmere og hæmmere for implementering i forhold til fx makkerlæserkonstellationer, støtte og motivation til makkerlæsere og barn samt eksempel på kommunal drift af indsatsen. I evalueringsstudierne fra Storbritannien og Sverige foreligger der ligeledes implementeringserfaringer og anbefalinger fra en britisk og svensk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er i Danmark foretaget en evaluering af Paired Reading i en dansk tilpasset version under navnet Makkerlæsning. Evalueringen er udarbejdet som et effektstudie med et kontrolgruppedesign. Derudover er der i flere andre lande foretaget evalueringer af Paired Reading målrettet familieanbragte børn og unge baseret på før- og eftermåling uden kontrolgrupper. Evalueringerne er foretaget i henholdsvis Storbritannien og Sverige. Der er for år tilbage foretaget internationale evalueringer af Paired Reading med varierende evalueringsdesigns; før- og eftermålinger, kontrol- og sammenligningsgrupper samt studier, der sammenligner Paired Reading med en anden indsats. På baggrund af den danske evaluering tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
Som en del af den danske afprøvning af Makkerlæsning, der er en dansk tilpasset version af Paired Reading, er der udarbejdet en overordnet beregning af omkostningerne ved indsatsen. Beregningen indeholder ikke følsomhedsanalyser, men de overordnede omkostninger er prisfastsat med afsæt i et fast defineret antal deltagere og med vurderinger af omkostningerne ved forskellige makkerlæserkonstellationer. Derudover er der udarbejdet en vurdering af omkostningerne ved indsatsen i en af de danske kommuner, som har videreført indsatsen i drift efterfølgende. Der er i en systematisk søgning ikke fremkommet yderligere viden om det økonomiske grundlag for Paired Reading i en udenlandsk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.