Forside » Børn & unge » Udsatte børn og unges læring » Indsatser » Læringsunderstøttende indsatser i dagtilbud og hjem

Læringsunderstøttende indsatser i dagtilbud og hjem

I de seneste år er der i Danmark gennemført flere randomiserede kontrollerede forsøg om læring og sprogunderstøttelse til børn i 0- 6 års alderen, blandt andet med fokus på læringsunderstøttende indsatser i hjemmet. I denne artikel præsenterer Socialstyrelsen tre igangværende forskningsprojekter; ”Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud”, ”Vi lærer sprog” og ”Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud” og et afsluttet forskningsprojekt, ”SPELL”.

 | Socialstyrelsen

International og dansk forskning taler et tydeligt sprog, hvad angår forældrenes rolle i forhold til barnets sproglige udvikling, nemlig at det sproglige miljø, og ikke mindst omfanget og kvaliteten af de sproglige input i hjemmet, er afgørende for barnets tidlige sprogudvikling (Hart & Risley, 1995).

Den internationale forskning vedrørende familiebaserede sprog- og læringsunderstøttende indsatser fokuserer på at styrke interaktionen mellem barn og forældre, at guide forældrene til en anerkendende og lydhør interaktion med barnet samt at engagere forældrene i barnets udvikling og læring. Den internationale forskning viser dog også, at det er vanskeligt at opnå effekter af indsatserne under almindelige hverdagslignende vilkår og særligt i mere udsatte familier (Roberts & Kaiser, 2011).

Gennem udforskning af verdenen og i samværet med andre mennesker tilegner børn sig gennem hele barndommen kompetencer. Det er disse kompetencer, der gør det muligt for børnene at deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv, og den verden de er en del af. Kompetencerne udgør samtidig fundamentet for senere livsmuligheder. Det skyldes, at både personlige, sociale, kognitive og sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet og spiller en stor rolle for senere uddannelses- og jobmuligheder. Samtidig er barndommen det tidspunkt, hvor det er allernemmest at understøtte udvikling (Socialstyrelsen, 2011).  

Det vigtige samarbejde mellem forældre og dagtilbud

En vigtig faktor for barnets udvikling er familien. Forskning viser, at barnets trivsel, udvikling og læring styrkes, når der er sammenhæng mellem indsatsen i dagtilbuddet og aktiviteter i hjemmet, og når forældrene, i lighed med dagtilbuddet, udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger. Det er derfor centralt, hvordan samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bliver tilrettelagt (Nielsen & Christoffersen, 2009; Kousholt, 2011; Tomasello, 1986; Trevarthen, 1980; Vygotsky, 1978).

Undersøgelser peger på, at børn er mere modtagelige for påvirkning fra forældrene end fra andre.

Det er derfor oplagt at bruge forældrenes ressourcer i indsatser, der skal støtte børns sproglige udvikling. Dog har hidtidige undersøgelser givet blandede resultater. Der er tegn på, at sprogindsatser, der gennemføres parallelt i dagtilbud og i hjemmet, kan have større effekt end sprogindsatser, der kun gennemføres i enten dagtilbuddet eller hjemmet (van Steensel et al., 2010). Et andet studie, gennemført af Manz et al. (2010), har derimod fundet, at effekten blev markant mindre, når en sprogindsats blev gennemført parallelt i både hjem og dagtilbud (Manz et al., 2010).

Nedenfor præsenterer artiklens 4 indsatser, hvor det sammen med andre forskningsspørgsmål undersøges, hvilken effekt læringsunderstøttende indsatser i hjemmet kan have på 0-6-årige børns sproglige udvikling.

Læs hele artiklen

Sprogindsatsen SPELL: afprøvet i seks kommuner i perioden 2012-2015

SPELL er en sprogindsats, der har til formål at understøtte børns sprogtilegnelse. Indsatsen er udviklet som et supplement til og ikke en erstatning for andre pædagogiske metoder. Det er en sprogindsats med lav ”intensitet”, hvilket vil sige, at indsatsen består af to ugentlige aktiviteter á 30 minutter i 20 uger, altså 20 timer i alt. Sprogindsatsen optager således kun en mindre del af et barns samlede tid i dagtilbuddet i løbet af de 20 uger, den strækker sig over (Bleses et. al., 2015).

SPELL blev gennemført i perioden 2012-2015 i et samarbejde mellem Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, Rambøll management Consulting og Teknologisk Institut. Projektet blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (nu Innovationsfonden), og blev udviklet og afprøvet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Guldborgsund, Holstebro, Odense og Københavns kommuner. I alt 140 dagtilbud med ca. 6500 deltagende børn var med i projektet (Bleses et. al., 2015).

I et SPELL-forløb er der fokus på at styrke barnets sproglige kompetencer, som er vigtige, når barnet senere skal lære at læse. Det gøres igennem læsning, hvor pædagogerne i dagtilbuddet læser bøger med barnet på en måde, der stimulerer sproget mere, end almindelig oplæsning gør. Et særligt kendetegn ved SPELL er, at boglæsningen er målrettet og systematisk. Det betyder, at børnene selv kan se, hvad de lærer (fx rim eller nye ord), og at læringsmålene følger børns naturlige sprogudvikling (Bleses et. al., 2015).

Der blev i kommunerne afprøvet tre forskellige udgaver af SPELL:

 1) Basis: SPELL, som beskrevet ovenfor, afprøvet i børnehaver.

2) Basis + hjemme: I udgave 2 undersøger man, om effekten forøges ved at lade forældrene udføre sprogaktiviteter i hjemmet parallelt med aktiviteterne i dagtilbuddet. Børnene får et eksemplar af bøgerne og en række aktivitetsforløb med hjem hver uge. Aktiviteterne er en forkortet udgave af de aktivitetsforløb, som dagtilbuddet arbejder med. Alle bøgerne og hjemmearkene med aktivitetsforløb er blevet oversat til syv sprog, så læsning og aktiviteter kan gennemføres på tosprogede børns modersmål, hvis familien ønsker det. Forældrene modtager også en læsekalender og klistermærker, der skal sættes på kalenderen, hver gang de har læst en bog.

3) Basis + udvidet PU [Pædagogerne Udvidet]: Pædagogerne i indsatsgruppen SPELL+PU blev undervist 2 dage i at have øget fokus på at tilpasse sprogindsatsen til børns forskellige sproglige kompetencer. Pædagogerne fik en sproglig profil af hvert barn baseret på barnets sproglige førmåling, og fik yderligere træning i at anvende strategierne i Læringsstigen, med henblik på at tilpasse samtalen til det enkelte barns behov ved at analysere videoer af egne og kollegaers SPELL-aktivitetsforløb (Bleses et. al., 2015)..

Viden om effekten af SPELL                                           

SPELL blev gennemført med 6.500 børn (heraf 1.750 børn som kontrolgruppe). Studiet er udført som lodtrækningsforsøg, hvilket giver den højest mulige sikkerhed for resultaternes pålidelighed.

Effektstudierne af SPELL er unikke, også i et internationalt perspektiv, fordi de, i modsætning til tidligere forskning på området, er gennemført under helt almindelige hverdagsvilkår med alle børn i dagtilbuddet. Det er derfor muligt at vurdere, hvor stort et udbytte børnene vil få, hvis sprogindsatserne bliver udrullet lokalt i dagtilbuddene.

Studierne viste, at det med den systematiske og eksplicitte sprogindsats var muligt at opnå en målbar effekt på børnenes sprog.  Selvom pædagogerne gennemsnitligt kun nåede omkring 30 af de 40 planlagte aktivitetsforløb, og børnene kun deltog i omkring 25 aktivitetsforløb, viste der sig signifikant positive effekter på børnenes sprog. Studierne viste også, at der generelt ikke var noget ekstra udbytte for børn, der deltog i indsatsudgaverne SPELL+PU og SPELL+HJEM sammenlignet med børn, der deltog i den basale SPELL (Basis) sprogindsats.

Derudover undersøgte forskerne, om udbyttet af SPELL varierede for forskellige grupper af børn. Tidligere studier har vist, at socialt udsatte børn ofte får mindre ud af indsatserne end andre børn (Bleses et al., 2010a; Bleses et al., 2010b). Efter detaljerede analyser af effekterne i SPELL konkluderede forskerne, at der ikke var signifikante forskelle i udbyttet, som kunne tilskrives forskellige børne- og forældrerelaterede faktorer. I SPELL viste der sig dog en lille men signifikant bedre effekt for børn, der havde en relativt lav sproglig score i førmålingen end for børn med en relativt høj score. Ifølge forskerne er dette en indikation på, at SPELL, i modsætning til de fleste tidligere afprøvede indsatser, kan virke lidt bedre for børn med relativt svage sproglige kompetencer.  Ikke overraskende blev børnenes udbytte af sprogindsatserne påvirket af øget eksponering af sprogindsatserne. Analyser af SPELL viste, at børn der deltog i mange aktivitetsforløb havde større udbytte, end børn der deltog i færre forløb. 

Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud - afprøves i 14 kommuner i perioden 2013-2017

Ifølge Fremtidens Dagtilbuds hjemmeside er formålet med udviklingsprogrammet at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft (Rambøll Management, 2016). I samarbejde med 14 kommuner på tværs af landet gennemføres netop nu afprøvningen af programmet, og på nuværende tidspunkt (forår 2016) indgår næsten 12.000 børn i udviklingsprogrammet. Programmet blev igangsat i 2013 og løber frem til og med medio 2017. Primo 2018 forventes resultaterne af det RCT-studie, som er en del af udviklingsprogrammet, at ligge klar.

Udvidet forældresamarbejde

I Fremtidens Dagtilbud arbejder dagplejere, vuggestuer og børnehave med en model for et udvidet forældresamarbejde, hvor der er særligt fokus på at afprøve metoder til et mere systematisk og målrettet samarbejde med forældre til børn i udsatte positioner.

Børn i udsatte positioner forstås bredt og handler om hindringer for trivsel, udvikling og læring inden for de læringsområder, som det pædagogiske personale arbejder med i de pædagogiske aktiviteter.  Barnet kan være i en udsat position, hvis der i kortere eller længere perioder er hindringer for barnets aktive deltagelse og inklusion i børnefællesskabet fx pga. udfordringer i barnets sproglige udvikling, sociale udvikling eller alsidige personlige udvikling.  Det pædagogiske personale anvender som en del af Fremtidens Dagtilbud et analyseredskab til at vurdere og reflektere over det enkelte barns forudsætninger og kompetencer. Analysen bliver så afsæt for en drøftelse af, hvilke børn der kan have glæde af et udvidet samarbejde mellem dagtilbud og forældre (Rambøll Management, 2016).

I programmet samarbejder forældrene og det pædagogiske personale i tæt dialog om at opstille fælles mål for barnets udvikling og læring.   Det er vigtigt, at det pædagogiske personale konkretiserer, hvordan forældrene kan se tegn på positiv udvikling hos barnet, så de små skridt bliver tydelige. Forældrene får vejledning og guidning i, hvordan de kan understøtte barnet og supplere dagtilbuddets indsats gennem fokuspunkter og små aktiviteter i det familiebaserede samvær i hjemmet (Rambøll Management, 2016).

Modellen bygger først og fremmest på et inkluderende og motiverende afsæt, hvor dialogen med forældrene er central. Forældrene er en vigtig ressource uanset forudsætninger og baggrund. Desuden arbejder det pædagogiske personale med egen rolle i forældresamarbejdet og får strategier til at inddrage og motivere forældre i at understøtte barnet. Forældrene skal opleve, at de bliver understøttet i forældrerollen, og de får blik for egne ressourcer i forhold til at styrke barnets trivsel og læring. En vigtig del af de motiverende samtaler handler derfor om at invitere forældrene til at sætte ord på, hvordan deres egne erfaringer og egne perspektiver kan hjælpe barnet.

Det er besluttet, at erfaringer med programmet først afrapporteres i en endelig afsluttende evaluering (Rambøll Management, 2016).

Fremtidens dagtilbud er blevet til som et samarbejde mellem Center for Børnesprog, Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting, og er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Rambøll Management, 2016).

 

Udviklingsprojektet ”Vi lærer sprog” for 0 - 2årige afprøves i 14 kommuner i perioden 2015-2018

”Vi lærer sprog” er en målrettet og systematisk sprogindsats for 0-2-årige i vuggestue og dagpleje.

Indsatsen er igangsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det daglige projektarbejde er forankret i TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Rambøll Management Consulting og førende internationale forskere i børnesprog. Formålet med projektet er at få sikker viden om, hvordan man styrker børns tidlige sprogudvikling. Effekten af sprogindsatsen undersøges gennem et RCT-studie i 14 kommuner, blandt i alt ca. 5.000 børn i alderen 0 til og med 2 år, som går i vuggestue eller dagpleje. Afprøvningen foregår frem til sommeren 2018, og de endelige resultater af RCT-studiet forventes at foreligge primo 2019 (Trygfondens Børneforskningscenter, 2016).

Forældreinterventionen

”Vi lærer sprog” har særligt fokus på at styrke forældrenes forudsætninger for at gennemføre sprogunderstøttende aktiviteter i hjemmet.  Derfor indeholder projektet en særlig forældreintervention. Forældreinterventionens grundlæggende forandringsteori og kerneelementer består af faste læringsområder og mål, hyppige gentagelser, skabelse af interaktioner med rige læringsmuligheder, forældrene som sproglige og kommunikative rollemodeller, anvendelse af understøttende sprog- og differentieringsstrategier samt løbende refleksion over egen praksis og børnenes udbytte. Forældreinterventionen understøttes med undervisning for forældrene, som skal sikre, at forældrene får viden og redskaber til selv at arbejde med interventionen i hjemmet. Der vil desuden være understøttelse i form af både materialer og kompetenceudvikling (Trygfondens Børneforskningscenter, 2016).

Den internationale og danske forskning indikerer, at der er behov for at understøtte forældrene i at gennemføre intervention og for at arbejde mere målrettet med at understøtte adfærdsændringer hos forældrene. Ser man nærmere på, hvad de internationale studier fremhæver som drivkræfter for anvendelsen og effekten af forældrebaserede interventionsmodeller, peges der på, at forældrenes forståelse for formålet og intentionen, forældrenes parathed og motivation og sidst, og ikke mindst, at forældres selvoplevede kompetence eller self-efficacy, er vigtige drivkræfter for både forældrenes egen adfærdsændring i relation til barnet og for børnenes udbytte (Suskind, 2013).

I den internationale forskning anvendes forskellige tilgange til at understøtte forældrene af forskellig intensitet fra telefon- og videobaseret undervisning over direkte vejledning og instruktion i individuel coaching og feedback. Der er behov for viden, som kan hjælpe til at finde den rette balance i form af en undervisning og vejledning, der er tilstrækkelig til at motivere, fastholde og reelt understøtte forældrene, men ikke mere omfattende end nødvendigt i forhold til, at den også kan være bredt anvendelig i dagtilbuddene under hverdagsvilkår.

Forældreinterventionen PLUS (systematisk feedback):

Mens undervisningsforløbet til forældrene har fokus på at kvalificere forældrene til at kunne gennemføre interventionen, er der begrænset mulighed for løbende at understøtte forældrene og styrke deres tiltro til egne kompetencer. Der afprøves derfor en udvidet model for forældreinterventionen, hvor den gruppebaserede undervisning suppleres med individuel ressourceorienteret feedback og guidning af forældrene med afsæt i en analyse af forældrenes individuelle behov. Dagtilbuddets sprogpædagog vil ca. én gang om måneden give forældrene individuel feedback på deres sprogunderstøttelse af barnet. Omdrejningspunktet for den individuelle feedback er at styrke og fastholde forældrenes motivation og deres oplevede kompetence (self-efficacy) i forhold til at styrke barnets sproglige udvikling. Internationale forældreprogrammer, der trækker på teorier vedrørende adfærdsændringer, påpeger vigtigheden af at fastlægge og følge op på mål og af at identificere og anerkende egne forbedringer og potentialer (Suskind, 2013).

Projekt ”Styrket overgang til skolen for udsatte børn i dagtilbud” afprøves i 3 kommuner i perioden 2016-2018

I projektet ”Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud” afprøves metoder til, hvordan 4-6-årige børn kan styrke deres sociale og kognitive kompetencer i dagtilbuddet. Derudover udvikler og afprøver projektet en konkret organisatorisk model for børnenes overgang fra dagtilbud til skole.

Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Rambøll Management Consulting skal i samarbejde med forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet og Lund Universitet udvikle, gennemføre og evaluere den specifikke indsats med udgangspunkt i forskning og eksisterende erfaringer. Projektet løber fra 2016 til udgangen af 2018, og det endelige resultat af studiet forventes at foreligge primo 2019. Det forventes, at omkring 600 børn og 3 kommuner deltager med dagtilbud beliggende i udsatte boligområder.

Som en del af projektet bliver der arbejdet med en systematisk inddragelse af forældrene med løbende målrettet dialog om barnets behov og udvikling i de konkrete aktivitetsforløb i dagtilbuddet. Målet er at øge forældrenes opmærksomhed på barnets udvikling og at øge deres motivation og handlekompetencer til at understøtte barnets udvikling som en integreret del af samværet med barnet. Der vil ske en systematisk inddragelse bl.a. i sammenhæng med pædagogernes løbende datadrevne opfølgning på børnenes læring både individuelt og i den samlede forældregruppe. Derudover bliver der etableret en fast model for forældrenes inddragelse i børnenes overgang til skolen. Det skal ske gennem inddragende og motiverende arrangementer, som appellerer til forældrenes deltagelse og som understøtter socialisering mellem forældre og kontakt til indskolingen for forældre til de ældste børn.

Forældrenes inddragelse i læringsmålene og de pædagogiske aktiviteter giver dem mulighed for at tale med deres barn om barnets oplevelser og erfaringer. Forældrene kan så bidrage til at styrke barnets læring, da barnet oplever en sammenhæng mellem det, der sker og tales om i dagtilbuddet og hjemmet. Som en del af indsatsen skal det pædagogiske personale overveje og planlægge, hvordan de bedst kan give forældrene viden om de tilrettelagte pædagogiske forløb og børnegruppens udbytte.

Læs mere om projektet på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside 

 

Kilder

Hart & Risley (1995): Meaningful Differences in the Everyday Experience of Young American Children, Brookes Publishing

Bleses et al. (2010a): Sprogvurdering af 3- årige - karakteristika og risikofaktorer. Working papers, Center for Child Language.

Bleses,et al. (2010b): Milepæle i danske børns tidlige sprogtilegnelse: lighedstræk og individuel variation Håndbog i sprogvejledning. Teori og praksis. Virum, Psykologisk Forlag.

Bleses et. al. (2015): Sproget kan styrkes. Rapport om SPELL og Fart på Sproget.

Kousholt (2011): Børnefællesskaber og familieliv: Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem, Dansk Psykologisk Forlag.

Manz et al. (2010): “A descriptive review and meta-analysis of family based emergent literacy”. Early Childhood Quarterly, 25, side 403-431

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016): Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud. 10.11.2016  

Nielsen & Christoffersen (2009): Børnehavens betydning for børns udvikling; en forskningsoversigt. SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rambøll Management (2016): Udviklingsprogrammet - Fremtidens Dagstilbud 2013-2017. Rambøll Management Consulting A/S

Roberts & Kaiser (2011): “The Effectiveness of Parent-Implemented Language Interventions: A Meta-Analysis”. American Journal of Speech-Language Pathology, August 2011, Vol. 20, 180-199.

Socialstyrelsen (2011): Sprogpakken – praksis der gør en forskel [Link: www.sprogpakken.dk]

Suskind (2013): Parent-directed approaches to enrich the early language environments of children living in poverty. Thieme Medical Publishers

Tomasello (1986): “Joint attention and early language”. Child Development, Vol. 57, No. 6 (Dec., 1986), pp. 1454-1463

Trevarthen (1980): The foundation of intersubjectivity: Development of interpersonal and cooperative understanding in enfants. The Social Foundations of language and thought, Norton&Co

Trygfondens Børneforskningscenter (2016): Vi lærer sprog I vuggestuen og dagplejen 2015 – 2018. Trygfondens Børneforskningscenter, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Rambøll Management Consulting 

Vygotsky (1978): Mind in Society, Harvard University Press,

 

 

 

 

 

 

 

 

Publiceret: 17.11.2016. Sidst opdateret: 17.11.2016