HippHopp

HippHopp er et struktureret forældreprogram, der har til formål at understøtte, at de deltagende børn bliver parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater kan håndtere skolestarten og de nye udfordringer, der knytter sig hertil. HippHopp er inspireret af det evidensbaserede program HIPPY.

 & | Socialstyrelsen

HippHopp er den danske udgave af forældreprogrammet HIPPY. HIPPY står for Home Interaction Program for Parents and Youngsters. Ved implementering i Danmark er organiseringen og strukturen i det oprindelige HIPPY-program videreført, som det kendes fra øvrige lande. Der er dog lavet tilpasninger, som tager højde for en dansk kontekst og de forudsætninger og behov, der kendetegner danske børns skoleparathed.

HippHopp er et familieunderstøttende og forældrefokuseret program med fokus på at støtte børnenes tidlige læring og læsefærdigheder, så de bliver skoleparate på lige fod med deres jævnaldrende skolekammerater. 

HippHopp programmet er, som det oprindelige HIPPY-program, opbygget af følgende kernekomponenter:

  • Et udviklingsmæssigt passende pensum
  • En HippHopp-koordinator, som er ansvarlig for at rekruttere forældre, ansætte og træne guider og organisere gruppemøder
  • Guider der ugentligt besøger familierne og instruerer forældrene i aktiviteterne
  • Gruppemøder, hvor forældrene mødes med andre deltagere i programmet og har mulighed for erfaringsudveksling.

Forældreprogrammet HippHopp er tilpasset en dansk kontekst. Målgruppen i den danske udgave er børn i førskolealderen (5-6 år), som endnu ikke er begyndt i skole, og rekruttering foregår primært gennem dagtilbuddene. Programmet tilbydes familier, der kan have særlig glæde af at være forberedt på udfordringer, som barnet møder i skolen, og som ønsker at styrke deres børns skolekompetencer. Målgruppen er bredt defineret, så programmet kan rummes af familier med forskelligartede behov. Det er frivilligt for familierne at deltage i programmet.  

I perioden 2009-2011 blev HippHopp afprøvet i fire danske kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen. Ud af de fire projektkommuner har Helsingør Kommune valgt at fortsætte med programmet efter projektperiodens ophør. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

HippHoppHippHopp er et struktureret forældreprogram, der har til formål at understøtte, at de deltagende børn bliver parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater kan håndtere skolestarten og de nye udfordringer, der knytter sig hertil. HippHopp er inspireret af det evidensbaserede program HIPPY. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

HippHopp er målrettet familier med børn i alderen 3-5 år. Programmet er tilpasset familier med børn i førskolealderen, der kan have særlig glæde af at være godt forberedt på de udfordringer, som barnet møder i skolen.  Målgruppen er bredt defineret, så den kan rumme familier med forskelligartede behov.

Målgruppen for HippHopp er familier med børn i alderen 5-6 år, som ikke går i skole. Programmet er et tilbud til familier, der gerne vil støtte deres barn frem mod skolestart, så deres barn bliver lige så klar til at begynde i skole som de jævnaldrende skolekammerater. HippHopp-programmet er målrettet forældre, der kan have ekstra gavn af at være forberedt på de udfordringer, som barnet møder i skolen (Rambøll, 2012).

I projektbeskrivelsen for afprøvningen af HippHopp i fire kommuner i 2009-2011 var målgruppen beskrevet som udsatte eller ressourcesvage familier. I rekrutterings- og opstartsfasen blev denne målgruppedefinition dog en barriere, da nogle af de familier, der havde tilmeldt sig programmet, stillede sig uforstående overfor deres udpegelse af deltagelse i programmet. Der blev derfor foretaget en justering af målgruppebeskrivelsen, så det ikke kun var børn af ressourcesvage forældre, der har brug for ekstra opmærksomhed for at lette overgangen mellem dagtilbud og skole. Den ændrede målgruppedefinition åbnede for deltagelse i programmet for familier med meget forskelligartede behov, således rummede den nye definition både forældre med behov for ekstra støtte og mere ressourcestærke familier (Rambøll, 2012). Målgruppen for HippHopp-programmet er således mere bredt defineret end ved HIPPY.

Kilder

Rambøll (2012): Evaluering af førskoleprogrammet HippHopp. Slutrapport. Rapporten er udarbejdet til Socialstyrelsen.

Metode

Forældre og børn, der er tilmeldt HippHopp, modtager ugentligt bøger og aktiviteter, som forældrene instrueres i at læse og gennemføre sammen med deres barn. Programmet forløber over 30 uger og skal udvikle sprog, motorik, problemløsningsevner og udtryksformer og tager afsæt i barnets nærmiljø

HippHopp er den danske udgave af forældreprogrammet HIPPY, som er tilpasset og afprøvet i fire danske kommuner fra 2009-2011 i samarbejde med Socialstyrelsen. HippHopp adskiller sig lidt fra HIPPY i forhold til det teoretiske afsæt, rekruttering, programforløb og indhold samt programvarighed, hvilket uddybes i artiklens afsnit om Implementering.

Teoretisk afsæt

HippHopp-programmets teoretiske afsæt er, at barnet udvikler sig gennem legen og relationer, og derfor er det legende fællesskab og samvær i familien omdrejningspunktet. Forholdet mellem leg og læring er et centralt element i forståelsen af førskolebørns udvikling, og i en dansk kontekst forstås legen som grundlaget for barnets almene udvikling og læreprocesser.

Alle aktiviteter i HippHopp er bygget op omkring samværet mellem forælder og barn, da programmet bygger på antagelsen om, at mennesker udvikler sig i relationer. Forælderens rolle i samspillet er at opmuntre og inspirere barnet og relationen bæres af en anerkendende tilgang, hvor barnet mødes, hvor det er (Socialstyrelsen.dk, 2016a).

Læs mere om HippHopps teoretiske grundlag på Socialstyrelsens hjemmeside.

Formålet med HippHopp-programmet er at styrke børnenes skoleparathed, så de på lige fod med deres klassekammerater forbliver aktive og selvstændigt kan håndtere udfordringer. Programmet skal bidrage til at udvikle sprog, motorik, problemløsningsevner og udtryksformer og tager afsæt i barnets nærmiljø og i barnets hjem (Socialstyrelsen.dk, 2016b).

Programforløb og indhold

Programforløbet for HippHopp er blevet modificeret i dansk kontekst, bl.a. i forhold til HIPPY-pensummets indhold og rytmen i danske børnehaver.

HippHopp-programmet forløber således:

  • Hver uge får familien en ny historie om flodhesten Hipp og kaninen Hopp. Hver uge har også et nyt emne. Dette kan for eksempel være dyr, venner, eventyr, superhelte eller prinsesser. Ugens aktiviteter har alle noget at gøre med emnet.
  • Forælder og barn skal lave aktiviteterne sammen. Man bruger ca. 15 min om dagen på aktiviteten.
  • Hver anden uge får man besøg af en guide, der fortæller om de ting, man skal lave. Det tager ca.1 time. Guiden har alle ting med.
  • Hver anden uge mødes man med de andre HippHopp-forældre i området. På mødet vil der være oplæg, der dels handler om det, man arbejder med der hjemme og dels om børns udvikling, sund mad og andre ting. Koordinator og guider står for disse møder. De har en varighed af ca.2 timer og de fleste møder er uden børn.
  • I løbet af de 30 uger programmet forløber, er der 3 HippHopp-fester som er for hele familien. Aktiviteten til sådan en fest kan for eksempel være at tage ud på en bondegård eller lign.
  • Programmet starter i oktober og slutter i maj året efter – kun med pause i 2 uger i forbindelse med jul og nytår. Programmet følger rytmen i børnehaverne, som forbereder de kommende skolebørn til skolestart i samme periode (Socialstyrelsen.dk, 2016b).

HippHopp-programmets temaer følger de temaer, som dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner er bygget op om: Sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Dette sikrer skiftende udfordringer, hvor barnets alsidige personlige udvikling bliver stimuleret. Samtidig er der tilstræbt, at der bliver skabt sammenhæng mellem den skoleforberedende indsats i dagtilbuddet og i hjemmet (Socialstyrelsen.dk, 2016b).

Programmets varighed

De deltagende familier modtager tidssvarende materialer og aktiviteter samt et udvalg på 10-12 aktuelle børnebøger. I Danmark deltager børn og familier i 30 uger op til barnets skolestart, mens HIPPY varer mellem 2-3 år i fx USA og Australien. Den danske tilpasning finder sted bl.a. under hensyntagen til, at en langt højere andel (95 %) af alle børn i målgruppen deltager i strukturerede og kvalificerede dagtilbud, i modsætning til de lande, i hvilke HIPPY-programmet findes i dag (Socialstyrelsen.dk, 2016c).  

Kilder

Socialstyrelsen.dk (2016a): HippHopps teoretiske grundlag 

Socialstyrelsen.dk (2016b): Om HippHopp

Socialstyrelsen.dk (2016c): Kommuner 

 

Implementering

HIPPY er afprøvet og implementeret i Danmark under navnet HippHopp og er udviklet til og tilpasset en dansk kontekst

Socialstyrelsen afprøvede HippHopp-programmet i fire kommuner i perioden 2009-2011. Ved implementering i Danmark er organiseringen og strukturen i det oprindelige HIPPY-program videreført, som det kendes fra øvrige lande. Under hensyntagen til de forudsætninger og behov, som kendetegner børns skoleparathed i Danmark, har tilpasninger dog fundet sted (Rambøll, 2012).

HippHopp adskiller sig lidt fra HIPPY i forhold til det teoretiske afsæt, rekruttering, programforløb og indhold samt programvarighed.

Rekruttering

Rekruttering til HippHopp adskiller sig fra HIPPY, da den primært foregår gennem dagtilbuddene, mens den i HIPPY foregår gennem rekruttering i lokalsamfundet og af tidligere HIPPY-forældre (Rambøll 2012; Familiecenter Løvdal). Rambølls evaluering af HippHopp i de fire projektkommuner peger på, at en målrettet rekruttering af familierne kan være hensigtsmæssig med henblik på at sammensætte mere homogene grupper og dermed håndtere de udfordringer, der ligger i at tilbyde programmet til familier med meget forskellige behov og forventninger (Rambøll, 2012).

Finansiering og organisering af programmet

De største udgifter til programmet er forbundet med lønninger til koordinatorer og guider. Derudover er der udgifter til transport, primært i forbindelse med hjemmebesøg og udgifter til forplejning i forbindelse med afholdelse af netværksmøder og fester for familierne (Rambøll, 2012). Programmateriale til professionelle og familier kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside.

Litteratur, materialer og redskaber kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside.  

Kommunale implementeringserfaringer

Helsingør Kommune – HippHopp-guider med familiernes modersmål

Helsingør Kommune afprøvede som en af de fire kommuner i Socialstyrelsens projekt fra 2009-2011 HippHopp, og tilbyder i dag HippHopp-programmet til forældre med børn i daginstitutioner. Som noget særligt har Helsingør Kommune gode erfaringer med at ansætte en tyrkisk guide og en arabisk guide. Dette betyder, at alt kan blive oversat, så familierne kan få mest muligt ud af at være med i HippHopp (Familiecenter Løvdal, 2016).

Ishøj Kommune – HippHopp til børn i indskoling

Gildbroskolen i Ishøj Kommune har kørt HippHopp-programmet som et toårigt projekt i skoleårene 2014/15 og 2015/16. Her har de tilpasset HippHopp til at blive tilbudt børn i indskolingen i stedet for børnehaven. Målgruppen for programmet var familier, hvor forældrene ønskede at styrke deres børns skolekompetencer. Nogle familier var to-sprogede, nogle socioøkonomisk udfordret og andre ressourcestærke som eks. ønskede at blive bedre til at træne deres barns koncentrationsevne. Programmet var et tilbud og gratis at deltage i for alle forældre. Alle materialer og aktiviteter var også gratis for familierne. Skolens udgifter til programmet dækkede over en lærer, som var koordinator på skolen (svarende til ca. 1/3 lærerstilling), materialer til familierne samt en udgift til den pædagog, som tog sig af børnene en aften hver anden uge, når forældrene var til tre timers vejledning. Det har i hele projektperioden været samme lærer og pædagog, der har stået for HippHopp (Jensen, 2015).

Projektet har været en stor succes og haft så gode resultater, at det fortsætter i skoleåret 2016/17 med samme lærer og pædagog. Læs mere på Gildbroskolens hjemmeside.

Kilder

Familiecenter Løvdal (2016): HippHopp Helsingør Kommune. 

Jensen, Jennifer (2015): Skoleparat med Klods-Hans og prinsessekrone. Folkeskolen.dk. to. 17. dec. 2015 kl. 13:00 

Rambøll (2012): Evaluering af førskoleprogrammet HippHopp. Slutrapport. Rapporten er udarbejdet til Socialstyrelsen.

 

Effekt

En dansk evaluering af HippHopp tegner et billede af, at børnene i de deltagende familier overordnet udvikler sig positivt ud fra de komponenter, der arbejdes med i programmet. Andre effektevalueringer indikerer derudover, at HIPPY gør børnene skoleparate.

Dansk evaluering af HippHopp

Socialstyrelsen og Horsens, Sønderborg, Varde og Helsingør kommuner har i perioden 2009-2011 afprøvet førskoleprogrammet HippHopp. Der er i hver af de fire kommuner gennemført to hold med HippHopp. Som led i evalueringen er der gennemført en evaluering af Rambøll Management Consulting med primært fokus på hold 2, som har deltaget i programmet i perioden oktober 2010 til maj 2011 (Rambøll, 2012).

Evalueringen tegner et billede af, at børnene i de deltagende familier overordnet udvikler sig positivt ud fra de kompetencer, der arbejdes med i programmet. Samlet set indikerer evalueringen, at HippHopp-programmet kan medvirke til, at de deltagende børn gennemgår en alsidig personlig udvikling, som ruster dem til overgangen til skolen og til de krav og forventninger, de vil møde her (Rambøll, 2012). Der ses bl.a.:

  • en signifikant positiv udvikling i forældrenes vurdering af børnenes sociale kompetencer, sproglige udvikling, motoriske kompetencer og kulturelle kompetencer.
  •  en positiv udvikling i pædagogernes vurdering, om end disse vurderinger kun er statistisk signifikante for børnenes sproglige udvikling og motoriske kompetencer.
  • at børnenes sociale kompetencer styrkes, og børnene får gennem aktiviteterne i programmet større tillid til egne kompetencer og bliver bedre til at koncentrere sig om forskellige opgaver.
  • at børnenes sproglige kompetencer udvikles – særligt blandt børn med et andet modersmål end dansk. Her øges ordforrådet og forældre og børn bliver bedre til at sætte ord på forskellige ting i dagligdagen. Evalueringen indikerer, at udviklingen fastholdes over tid, om end disse resultater beror på et mindre antal svar og derfor ikke er statistisk signifikante (Rambøll, 2012).

Samlet set indikerer evalueringen også, at HippHopp-programmet hjælper forældrene til at skabe en aktiv dagligdag i hjemmet, hvor der er fokus på at støtte barnets alsidige personlige udvikling. Derudover omsættes den specifikke vejledning, som forældrene modtager gennem programmet, til mere generelle kompetencer og kan således både bruges i det generelle samspil med barnet og bringes i spil i forhold til andre børn i familien (Rambøll, 2012).

Hos forældrene ses en signifikant positiv udvikling i deres oplevelse af deres egen rolle som forældre og deres samspil med børnene samt en signifikant positiv udvikling i aktivitetsniveauet i familierne (Rambøll, 2012).

Evalueringen indikerer, at der kan være et særligt potentiale i programmet i forhold til familier med anden etnisk baggrund (Rambøll, 2012).  

Der er desuden foretaget flere effektevalueringer af HIPPY-programmet rundt om i verden, særligt i Australien, New Zealand og USA.

Internationale effektstudier af HIPPY-programmet

Evaluering af HIPPY i New Zealand

I et treårigt kvasi-eksperiment studie af BarHava-Monteith et al. (1999) undersøgtes effekten af deltagelse i HIPPY-programmet i New Zealand i forhold til børnenes læsefærdigheder, skoleparathed og adfærd i skolen. I tre separate studier blev børn i HIPPY-programmet matchet med børn, som ikke deltog i HIPPY. I studie 1 deltog 781 børn, studie 2 58 børn og studie 3 57 børn fra det andet studie samt 47 børn i kontrolgruppen. Børnene blev vurderet ud fra Reading Diagnostic Survey, The Metropolitan Readiness Test og the Behavioral Academic Self Esteem Scale. HIPPY-børn præsterede konsekvent bedre i de tre målinger. På denne baggrund blev det konkluderet, at HIPPY spiller en stor rolle i forhold til at få børn med svagere baggrund til at klare sig bedre i skolen (Brown & Johnson, 2014).

Den nationale evaluering af HIPPY i Australien

Den nationale evaluering af HIPPY i Australien indebar et longitudinelt kvasi-ekperimentalt studie, som vurderede effekten af programmet for forældre, børn og guider, der var en del af HIPPY fra programmets opstart (2009) og frem til slutningen af det toårige program (Liddell et al., 2011; Barnett et al. 2012). 

Evalueringen viste, at HIPPY havde en signifikant positiv effekt i en række udviklingsforhold, som inkluderede, at:

  • HIPPY-forældre følte sig mere selvsikre og respekterede i rollen som deres barns første lærer. De følte sig mere rustet til at støtte og opdrage, og fik styrket tro på egne forældreevner.
  • Forældrene involverede sig mere i deres barns læring og udvikling, deltog i større grad i hjemlige læringsaktiviteter og aktiviteter på skolen. 
  • ”Huller” i HIPPY-børnenes tidlige talforståelse og læsefærdigheder i begyndelsen af programmet blev lukket ved slutningen af deltagelse i HIPPY.
  • HIPPY-børn havde færre problemer og konflikter med deres jævnaldrende.
  • Evalueringen fandt ingen signifikant effekt af HIPPY ift. børnenes sprogmestring.
  • HIPPY viste gunstig omkostningseffektivt sammenlignet med tilsvarende programmer.
  • HIPPY indebar en kombination af forskellige evidensbaserede kerneelementer, der er kendt for at være effektive i førskole-programmer (Barnett et al. 2012; Liddell, 2013).

Evalueringen konkluderede, at HIPPY imødekom et stort behov i Australien og kunne understøtte de politiske dagsordner på børne- og uddannelsesområdet (Barnett et al. 2012).

Evalueringen blev foretaget af Monash University og finansieret af den australske regering. Forældre og børn blev interviewet i begyndelsen og slutningen af det toårige HIPPY-program og sammenlignet med en kontrolgruppe, trukket fra The Longitudinal Study of Australian Children (LSAC), et stort australsk studie, der følger udviklingen af 10.000 børn og deres familier (Liddell et al., 2011; Barnett et al. 2012). Baseline-målgruppen bestod af 197 familier (forældre og børn), som deltog i HIPPY. 146 af disse deltog i interviews et år efter, og 131 to år efter. Derudover blev guider og koordinatorer interviewet (Liddell et al. 2011; Liddell, 2013).

Effektstudie udført blandt udsatte familier i Texas

Et effektstudie af HIPPY udført i Texas viste, at HIPPY-programmet kan øge barnets skoleparathed samt bygge et fundament for forældreengagement i barnets skolegang. Studiet viste, at HIPPY-forældre signifikant øgede deres hjemlige læringsaktiviteter, kontakt med skolen og andre skoleaktiviteter. Studiet undersøgte HIPPY-programmet i lokalsamfund, der havde et højt fattigdomsniveau, lavt akademisk- og læsefærdighedsniveau og/eller begrænset engelskkundskaber (Brown & Johnson, 2014).

Studiet viste, at:

  1. 63,3 % af HIPPY forældrene øgede den tid, som de brugte på deres barns skoleaktiviteter
  2. 60,4 % af forældrene øgede den frekvens, hvormed de havde interaktion med skolepersonale og deltog også i større grad i skolearrangementer
  3. 97,1 % af forældrene deltog på månedlig basis i en eller anden aktivitet i sammenhæng med deres barns uddannelse
  4. I sammenligning med andre forældre, så var 91 % af HIPPY-forældrene lige eller mere involverede i deres barns uddannelse
  5. 88,7 % af HIPPY-børnene blev vurderet til at være klar til skolestart (Brown & Johnson, 2014).

I studiet deltog 2.146 forældre og 619 børnehavelærere. Majoriteten af børnene havde spansk som deres modersmål, og havde minoritetsbaggrund. Studiet undersøgte forældre og børnehave børn, der deltog i HIPPY i skoleårene 2005/2006, 2006/2007 og 2007/2008 (Brown & Johnson, 2014).

Studie af HIPPYs længerevarende effekt op gennem skolen

Et amerikansk studie undersøgte effekten af HIPPY i forhold til HIPPY-børnenes skolepræstationer på fire klassetrin; 3., 5., 7, og 9. klasse. Studiet havde et kvasi-eksperimentielt design og data blev indhentet hos børn, der deltog i HIPPY som 3, 4 og 5-årige. I alt omfattede studiet 1.032 børn. Derudover bestod datamaterialet af resultater fra TAKS (Texas Assessment of Knowledge and Skills) og optegnelser om fremmøde, fastholdelse og disciplinære sager. Studiet viste, at HIPPY-børnene på alle fire klassetrin havde signifikant højere fremmødetal, blev tilbageholdt i mindre grad fra at starte på næste klassetrin, havde færre disciplinære sager, scorede højere og bestod i større grad test om læsefærdigheder og matematik (TAKS) i sammenligning med børn med lignende baggrund, der ikke deltog i HIPPY. Studiet indikerede, at børn, der deltager i HIPPY-programmet som 3., 4., og 5- årige, opnår et langsigtet udbytte af programmet.  Resultaterne viste også, at programmet kan forbedre skolepræstationerne og bygge et fundament for succes i skolen (Brown & Lee, 2014).

Kilder

Barnett, Tony et al. (2012): "Evaluating the effectiveness of the Home Interaction Program for Parents and Youngsters (HIPPY)". Family Matters 2012 No 91

Lidell, Max et al. (2011): "Investing in our future: An evaluation of the national rollout of the Home Interaction Program for Parents and Youngsters (HIPPY)". Department of Education, Employment, and Workplace Relations, 1-123

Liddell, Max (2013): "Preparing Children from Disadvantaged Communities for School: Recent Australian Research". International Journal of Social Inquiry, Volume 6 Number 2 2013 pp.3-36

Brown, Amber & Johnson, Ursula (2014): "The Impact of HIPPY Participation on School Readiness and Parent Involvement". Dialog, 12(1), 74-78

Rambøll (2012): Evaluering af førskoleprogrammet HippHopp. Slutrapport. Rapporten er udarbejdet til Socialstyrelsen.

Økonomi

Ved den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i 2016, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

HippHoppHippHopp er et struktureret forældreprogram, der har til formål at understøtte, at de deltagende børn bliver parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater kan håndtere skolestarten og de nye udfordringer, der knytter sig hertil. HippHopp er inspireret af det evidensbaserede program HIPPY. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for HippHopp er tydeligt afgrænset 5-6 årige børn, der endnu ikke er begyndt i skole. HippHopp Programmet er også et tilbud til familier, der gerne vil støtte deres barn frem mod skolestart, så deres barn bliver lige så klar til at begynde i skolen som de jævnaldrende skolekammerater. HippHopp-programmet er særligt målrettet forældre, der kan have ekstra gavn af at være godt forberedt på de udfordringer, som barnet møder i skolen. Der er ikke defineret klare eksklusionskriterier inden for den klart definerede målgruppe. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
HippHopp-programmets forløb og de forskellige indholdsdele, der udgør indsatsen er velbeskrevne. Der er en logisk sammenhæng mellem det teoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for indsatsen og indsatsens formål og aktiviteter. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Socialstyrelsen afprøvede HippHopp-programmet i Danmark i samarbejde med fire kommuner fra 2009-2011. Rambøll Management Consulting foretog en projektevaluering. Evalueringen belyser bl.a. de kommunale rammer for implementering, som kan nyttiggøre i en fortsat tilpasning og bredere implementering af programmet i en dansk sammenhæng. Der er i den systematiske litteratursøgning ikke fundet yderligere oplysninger i forbindelse med implementering og der foreligger ikke andre dokumenterede implementeringserfaringer fra dansk eller anden nordisk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Rambøll Management Consulting har foretaget en evaluering af HippHopp. Evalueringen er baseret på spørgeskemaer til forældre, pædagoger og lærer, logbøger og casestudier som datakilde. Evalueringerne er foretaget i de fire projektkommuner Helsingør, Horsens, Sønderborg og Varde i 2009-2011. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet viden om det økonomiske grundlag for HippHopp i den systematiske litteratursøgning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 17.11.2016. Sidst opdateret: 04.07.2017