Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Ungdomssanktionen

Ungdomssanktionen

Ungdomssanktionen skal sikre, at unge lovovertrædere ikke begår kriminalitet igen og samtidig får mulighed for at blive resocialiseret.

 og Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Socialpædagogisk behandling

Den 1. juli 2001 blev en ny sanktion for unge lovovertrædere, ungdomssanktionen, indført. Dette skete på baggrund af et politisk ønske om at beskytte det omkringliggende samfund mod ny kriminalitet og samtidig give mulighed for at iværksætte en behandling, der på længere sigt kan være egnet til at resocialisere den unge. Sanktionen udmønter sig ved en socialpædagogisk behandling, som strækker sig over en toårig periode (Clausen & Kyvsgaard, 2009).

Forløbet er inddelt i 3 faser:

  1. fase: ophold i en sikret institution i typisk 2 måneder.
  2. fase: ophold i en åben døgninstitution i op til 12 måneder.
  3. fase: foregår ambulant med tilsyn fra de kommunale myndigheder.

Ungdomssanktionens målgruppe begrænser sig ved at være:

  • unge under 18 år
  • unge med massivt socialpædagogisk behandlingsbehov
  • unge, som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet
  • unge, som har begået kriminalitet med en straflængde – hvis de idømtes en ubetinget fængselsstraf – på min. 30 dage og maks. 1 ½ år.

Målgruppen er således afgrænset af 4 kriterier: alder på gerningstidspunktet, den sociale profil, et kriminalitetskrav samt et strafkrav (Clausen & Kyvsgaard, 2009).

Ungdomssanktionen frem for ubetinget fængselsstraf?

I 2009 foretog Justitsministeriets Forskningskontor en effektevaluering, der fokuserer på effekten af henholdsvis ungdomssanktionen og ubetinget fængselsstraf i forhold til at begå ny kriminalitet (Clausen & Kyvsgaard, 2009).

Ifølge undersøgelsen har ungdomssanktionen:

  • ingen effekt, når recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet) måles bredt
  • ingen effekt, når der måles på omfang af nye domme i observationsperioden
  • den effekt, at unge idømt ungdomssanktion har mindre risiko for at få en ny frihedsstraf end unge, der var idømt en ubetinget dom.

Dette tyder på, at ungdomssanktionen i højere grad end en ubetinget dom, mindsker risikoen for, at unge begår ny alvorlig kriminalitet, idet denne type af kriminalitet medfører frihedsstraf (Clausen & Kyvsgaard 2009).

En række forhold spiller ind på undersøgelsens resultater. Derfor kan den kriminalpræventive effekt af ungdomssanktionen reelt være større eller mindre.

Undersøgelsen peger på, at andre faktorer øger recidivrisikoen. Disse udgør:

  • Tidlig kriminel debutalder.
  • Omfang af tidligere kriminalitet.
  • Typen af kriminalitet, de unge er dømt for. Unge, der er dømt for personfarlig kriminalitet (vold, seksualforbrydelser, brandstiftelse, røveri) har færre tilbagefald end unge, der har begået andre typer kriminalitet (Clausen & Kyvsgaard, 2009).

Ny styrkelse af ungdomssanktionen?

D. 1. august 2007 blev indholdet i ungdomssanktionen styrket via en ændring af lov om social service. Denne lovændring indebærer et øget fokus på skole og beskæftigelse samt tilknytning af en koordinator til de unge under sanktionens forløb. I forlængelse af denne ændring, har Justitsministeriets Forskningskontor i 2013 udført en effektundersøgelse, der har til formål at undersøge, hvorvidt sanktionens kriminalpræventive effekt er ændret efter sanktionens styrkelse i 2007 (Pedersen, 2013). 

Effektundersøgelsen konkluderer, at unge idømt en ungdomssanktion efter lovændringen i 2007 har:

  • lavere risiko for at recidivere til en frihedsstraf end unge idømt en ungdomssanktion før lovændringen i 2007
  • lavere recidivrisiko for at begå ny personfarlig kriminalitet end unge idømt en ungdomssanktion efter lovændringen i 2007.

Undersøgelsen påpeger dog, at andre faktorer, nemlig kriminel debutalder, de dømtes køn samt antallet af biforhold i ungdomssanktionsdommen, indvirker på recidivrisikoen (Pedersen, 2013).

Når der tages højde for disse forhold og forskelle, konkluderer undersøgelsen, at den generelle recidivrisiko, altså risikoen for overhovedet at begå ny kriminalitet, ikke er lavere hos unge idømt en ungdomssanktion før 2007 end unge idømt en ungdomssanktion efter 2007 (Pedersen, 2013).

Kilder

Clausen, S & B. Kyvsgaard (2009): Ungdomssanktionen, Justitsministeriets Forskningskontor. 

Pedersen, A. (2013): Ungdomssanktionen, Justitsministeriets Forskningskontor.

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 17.10.2016