Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Individuelle risikofaktorer, såsom et antisocialt personlighedsmønster og antisocial kognition, kan sammen med familiære risikofaktorer, såsom dårlige forældreevner og mange konflikter forældrene imellem, have indflydelse på om et barn eller en ung udvikler kriminel adfærd.

 | Socialstyrelsen

Risikofaktorer kan på kriminalitetsområdet defineres som de faktorer, der kan påvirke senere kriminel adfærd i negativ retning (Christoffersen et al., 2011). En rapport udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd identificerer følgende risikofaktorer som de mest fremtrædende hos børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd (Christoffersen et al., 2011): 

  • Misbrug.
  • Manglende uddannelse.
  • ADHD-lignende symptomer.
  • Mange skoleskift.
  • Manglende sociale relationer.
  • Anti-sociale venner.

Derudover peger rapporten bl.a. på følgende fremtrædende risikofaktorer hos forældrene:

  • Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn i hjemmet.
  • Dårlige forældreevner.
  • Mange konflikter forældrene imellem.

Rapporten bygger på et litteraturstudie, en dataanalyse baseret på danske register- og spørgeskemadata, samt en forskningsoversigt over eksisterende instrumenter til identifikation af risiko- og beskyttelsesfaktorer hos børn og unge (Christoffersen et al., 2011).

Beskyttelsesfaktorer

Beskyttelsesfaktorer kan på kriminalitetsområdet defineres som faktorer, der reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer. I SFI-rapporten fra 2011 peges der bl.a. på følgende centrale beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet (Christoffersen et al., 2011):

  • En intelligens, som er gennemsnitlig eller derover.
  • En positiv selvopfattelse.
  • Fleksibilitet.
  • Målrettethed.
  • Gode verbale færdigheder.
  • Motivation for at gå i skole.
  • Positive rollemodeller.
  • Opmærksomhed fra forældre.
  • Et positivt forhold til forældre.
  • Fælles værdier i hjemmet.

Rapporten påpeger, at både risiko- og beskyttelsesfaktorer overordnet set kan være knyttet til individuelle ressourcer, såsom intelligens og temperament, familiære ressourcer, såsom forældrenes opdragelsesmetoder og adfærd, miljømæssige ressourcer, såsom boligområde og personer i nærmiljøet samt strukturelle ressourcer, såsom relativ fattigdom og høj eller lav ledighed. Ifølge rapporten viser litteraturstudiet, at der i forskningen er mest fokus på de individuelle og familiære faktorer (Christoffersen et al., 2011).

Etniske minoriteter i københavnske fængsler

En undersøgelse af unge med etnisk minoritetsbaggrund i københavnske fængsler (Rasmussen, 2010) peger på, at der for denne gruppe er nogle gennemgående træk, som kan opdeles i tre hovedrisikofaktorer:

A) Manglende voksenrelationer

Størstedelen af de unge med en kriminel adfærd giver udtryk for, at de har haft en utryg og ustabil opvækst med ingen eller næsten ingen (eller negativ) voksenkontakt. Deres hverdag i familien har i mange tilfælde været præget af omsorgssvigt, fysisk afstraffelse og psykisk sygdom. En stor del af disse unge fortæller også, at de har manglet en faderfigur som rollemodel og autoritet. 

B) Mangel på sammenhæng i opvæksten

Mange af de unges livshistorier er præget af mangel på sammenhæng og præget af hyppige brud og svigt. Der har været mange flytninger, hvor de ofte måtte starte på ny skole og finde nye venner. De er ofte blevet smidt ud af skolen pga. fravær eller ballade og er typisk droppet ud af videregående uddannelse. De har haft svært ved at finde arbejde og oplever, at deres livsmuligheder er blokerede.

C) Oplevelser af eksklusion

De fleste unge giver udtryk for, at de ønsker at være en del af samfundsfællesskabet, men oplever at de lukkes ude og ikke blive accepteret som danske. De giver udtryk for, at den offentlige debat og negative italesættelse af etniske minoriteter har været en væsentlig faktor ift., at de føler sig udenfor og magtesløse. Flere søger derfor et alternativt fællesskab, hvor de søger en kilde til status og anerkendelse.  

Undersøgelsen er udgivet i 2010 af Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet. Undersøgelsen er baseret på samtaler med næsten 200 mænd i 15-30 års alderen indsat i københavnske fængsler i perioden november 2008 til april 2010, gennemgang af handleplaner, interview med fængselsansatte, gruppesamtaler og observationer. Forfatteren beskriver, at der er tale om unge med anden etnisk familiebaggrund end dansk, som i undersøgelsen er afgrænset til personer, der enten er indvandret som barn fra et andet land eller er efterkommere af mindst én forælder, der selv er indvandret eller er efterkommer af mindst én indvandret forælder. De fleste af deltagerne har muslimsk baggrund og har oprindelse i ikke-vestlige lande (Rasmussen, 2010).

Marginalisering

Daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i 2009 udgivet en rapport om marginaliserede nydanske børn og unge. Rapporten viser, at mere end hver fjerde af de nydanske børn og unge er i risiko for at blive marginaliseret sammenholdt med under hver tiende blandt børn og unge med dansk oprindelse. Betegnelsen nydanskere henfører til Danmarks Statistiks definition af indvandrere og efterkommere (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009).

Rapporten opdeler marginaliserede nydanske børn og unge i 4 profiler: Fagligt svage, socialt udsatte, unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt isolerede unge kvinder. Rapporten beskriver, at nydanske unges forholdsvis høje kriminalitetsrate bl.a. hænger sammen med svag tilknytning til arbejdsmarkedet og et lavt uddannelsesniveau, samt at forhold som kulturkonflikter, sprogvanskeligheder og diskrimination også spiller ind (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2009).  

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge

Socialstyrelsen har i 2014 udgivet publikationen Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge, som indeholder et vurderingsredskab, der skal understøtte en systematisk vurdering af, hvorvidt risikofaktorer og ressourcer er til stede hos et barn eller en ung – og i givet fald hvilke. Til vurderingsredskabet hører et handlekatalog, der beskriver indsatser, som er rettet mod de mest centrale risikofaktorer i vurderingsskemaet (Socialstyrelsen, 2014).

Formålet med redskabet og handlekataloget er, at:

  • vurdere det enkelte barns risiko- og beskyttelsesfaktorer
  • identificere børn og unge, der har mange og/eller væsentlige risikofaktorer, der øger sandsynligheden for senere kriminel adfærd
  • bedømme og fastsætte en støttende og kriminalpræventiv indsats i forhold til det enkelte barn/den unge (Socialstyrelsen 2014).

Download skemaet og handlekataloget her

RNR- modellen

RNR-modellen er en kriminalpræventiv model, der beskriver en række risikofaktorer på kriminalitetsområdet, som kan anvendes i rehabiliteringen af personer, der har begået kriminalitet. Modellen består af en række principper for, hvordan en effektiv rehabiliteringsindsats bør tilrettelægges og bl.a hvem indsatserne bør rettes imod (Kriminalforsorgen, 2011). Læs mere om RNR-modellen her

Youth Level of Service/Case Management Inventory (YLS-CMI)

YLS-CMI er et forskningsvalideret værktøj, der bygger på RNR-principperne. Værktøjet anvendes til at vurdere risiko for recidiv, det vil sige tilbagefald til kriminalitet (Schmidt et al, 2011, Brauner et al, 2011, Socialstyrelsen, 2013). YLS-CMI er oversat til dansk i Socialstyrelsen og henvender sig til fagpersoner, herunder myndighedssagsbehandlere, som arbejder med unge fra 12-17 år, der har begået kriminalitet.

Læs mere om YLS-CMI her

Kilder

Christoffersen et al. (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 

Brauner, Jacob et al (2011): Muligheder for dokumentation af anbringelser, SFI 11:49. 

Kriminalforsorgen (2011): Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende RNR i tilsyn. 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2009): Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration.

Rasmussen, Lissi (2010): Livshistorier og kriminalitet. Center for Europæisk Islamisk Tænkning (CEIT), Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Schmidt, Fred et al (2011): Comparative Analysis of the YLS/CMI, SAVRY, and PCL:YV in Adolescent Offenders: A 10-year Follow-Up. Youth violence and juvenile justice, Sage Publications, 2011.

Socialstyrelsen (2013): Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område.

Socialstyrelsen (2014): Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge.

Publiceret: 24.06.2014. Sidst opdateret: 01.05.2017