Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Processuelle netværksmøder

Processuelle netværksmøder

Processuelle netværksmøder er en metode, der har til formål at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet hos børn og unge af traumatiserede flygtningefamilier. En evaluering viser, at metoden blandt andet forbedrer samarbejdet mellem traumatiserede flygtningefamilier og fagpersoner.

Processuelle netværksmøder er en kriminalitetsforebyggende indsats udviklet til børn og unge i alderen 7-13 år, som vokser op i traumatiserede flygtningefamilier. Når indsatsen har denne aldersafgrænsning skyldes det, at indsatsen har et sigte om at sætte ind før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet.

Metoden, der er udviklet af DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, har til formål at bidrage til at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet hos børn og unge af traumatiserede flygtningefamilier. Netværksmetoden lægger op til at få skabt et støttende og trygt miljø, hvor forældre og fagpersoner omkring familien mødes kontinuerligt og snakker om familiens og primært børnenes udfordringer og behov.

Processuelle netværksmøder består af en møderække (deraf ordet processuelle), hvor forældre og fagpersoner omkring familien samles i et tillidsfuldt rum og drøfter familiens og især børnenes udfordringer samt behov og finder frem til løsninger på familiens særligt tunge og indviklede problemstillinger.

Metoden består af følgende 6 sammensatte elementer:

  1. Forældrene deltager selv på alle møder og har selv indflydelse på, hvilke fagprofessionelle der skal deltage i de tværfaglige og sektorielle netværksmøder.
  2. En mødeleder med kompetencer indenfor systemisk teori og neutralitetsteknikker faciliterer interaktionen på netværksmøderne. Det er vigtigt, at mødelederen ikke er forældrenes sagsbehandlere og ikke er involveret i ”sagen” på forhånd.
  3. Sagsbehandleren/-erne deltager på lige fod med de øvrige fagprofessionelle fra fx skoler, PPR, SSP, klubber, forvaltninger, politi, foreninger mv.
  4. Møderne varer op til 3 timer, når der er behov for tolk og 2 timer, hvis der ikke er behov for tolk og foregår som en møderække med ca. 8-11 ugers mellemrum 
  5. Der aftales nye møder fra gang til gang således, at møderne er processuelle.
  6. Der udarbejdes referat, så mødelederen kan orientere sig om indholdet og aftalerne i møderne.  

Sagsbehandleren/-erne deltager på lige fod med de øvrige fagprofessionelle fra fx skoler, PPR, SSP, klubber, forvaltninger, politi, foreninger mv. En evaluering fra 2013 foretaget af DIGNITY peger på, at processuelle netværksmøder kan bidrage til at skabe fremdrift i fastlåste komplekse sager. Dertil kan netværksmøderne forbedre samarbejdet mellem flygtningefamilier og fagpersoner ved at skabe en mere sammenhængende og målrettet indsats overfor de kriminalitetstruede børn og unge i familierne.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Processuelle netværksmøderProcessuelle netværksmøder er en metode, der har til formål at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet hos børn og unge af traumatiserede flygtningefamilier. En evaluering viser, at metoden blandt andet forbedrer samarbejdet mellem traumatiserede flygtningefamilier og fagpersoner. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Processuelle netværksmøder kan anvendes til traumatiserede flygtningefamilier med komplekse problemstillinger og hvis børn eller unge er kriminalitetstruede.

Processuelle netværksmøder er en kriminalitetsforebyggende indsats udviklet til børn og unge i alderen 7-13 år, som vokser op i traumatiserede flygtningefamilier. Når indsatsen har denne aldersafgrænsning skyldes det, at indsatsen har et sigte om at sætte ind før børnene kommer ud i egentlig kriminalitet.

Flygtningefamilier med komplekse problemstillinger

DIGNITY påpeger, at processuelle netværksmøder egner sig bedst til traumatiserede flygtningefamilier, hvis problemstillinger har en vis kompleksitet og er udfordret på samarbejdsforholdet på myndighedsniveau.

DIGNITY peger på nogle konkrete problemer hos målgruppen og nogle behov hos de fagprofessionelle, der kan være udslagsgivende for, at familierne, herunder særligt børnene, i sidste ende profiterer af indsatsen:

  • Først og fremmest skal de professionelle opleve, at der er behov for styrket forældresamarbejde blandt andet ift. skolen og sagsbehandlerne i kommunen.
  • Samtidig ønskes det, at forældrene tager mere aktivt del i og ansvar for deres børns trivsel generelt (Johansen et al., 2006).

Forældrene karakteriseres ved at føle sig stigmatiseret, hvilket medfører en negativ forforståelse af situationer, hvor de tolker de professionelles henvendelser som racistiske. Omvendt fremstår forældrenes forklaringer på konfliktsituationer som utroværdige i fagpersonernes øjne.

Både forældre og fagpersoner oplever, at ansvarsforskydelse og uigennemskuelighed i sagsbehandlingsprocedurer forstærker indbyrdes fjendebilleder. Forældrenes fjendebilleder videregives desuden til børnene i hjemmet. Derudover kan pres udefra medføre pres indefra i familien, der bl.a. kan komme til udtryk ved, at fædrene hurtigt bliver hidsige og aggressive (Johansen et al,, 2006).

Som udgangspunkt er det vigtigt for netværksmetoden, at forældrene inddrages på deres egne præmisser og derfor er blevet spurgt om de vil deltage i netværksmøderne. DIGNITY påpeger vigtigheden af, at:

  • informationer om netværksprocessen kan kræve en tolk og et tillidsopbyggende møde, som ikke kan gennemføres via telefon.
  • forældrene skal give deres mundtlige eller skriftlige samtykke til, at socialrådgiveren kan udlevere informationer, telefonnumre og adresser til tovholderen på projektet.
  • et skriftligt materiale vedrørende metoden og dets form kan bruges til at forberede forældrene på det første netværksmøde (Johansen et al., 2006). 

Omfanget af traumatiserede flygtninge

En kortlægning af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark som LG Insight udgav i 2013 estimerer, at 30-50 % af flygtninge, der opholdte sig i Danmark i 2012, havde traumer. Det vil sige, at 30.000-45.000 havde traumer ud af de i alt 84.000 flygtninge, som på daværende tidspunkt opholdte sig i Danmark (LG Insight 2013).

Gruppen af flygtninge, som lever med traumer i Danmark, er en meget differentieret gruppe. Nogle flygtninge er nyankomne og bliver boligplaceret via danske asylcentre eller kommer direkte fra flygtningelejre udenfor Europa, mens andre flygtninge har boet i Danmark i en årrække.

Traumer kan være latente og først komme til udtryk efter mange år i Danmark. Der findes en række symptomer på traumer. De hyppigste er:

  • Kroniske symptomer på smerter.
  • Søvnløshed.
  • Koncentrationsbesvær.

Derudover kan der optræde paralleldiagnoser som f.eks.

  • Depression.
  • Alvorlig følelsesmæssig ustabilitet (vrede, humørsvingninger).
  • Manglende engagement i familie.
  • At være ude af stand til at tale om følelser.

Desuden er der ofte en tilbøjelighed til nye traumatiseringer foranlediget af tilsyneladende mindre og ubetydelige hændelser samt en grundlæggende mistillid til andre mennesker (LG Insight 2013).   

Unge samt familier med komplekse problemstillinger profiterer mest af indsatsen

DIGNITYs metodeudviklingsprojekt fra 2005 til 2006 viser, at der er sket en markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år, mens resultaterne samtidig viser, at der ikke er sket forandringer i adfærden hos de af familiernes børn som er 15 år eller derover (Johansen et al., 2006).

Erfaringerne fra implementeringsprojektet (fra 2008 – 2012) viser desuden, at metoden skaber de ønskede resultater, når familierne opfylder kriterierne for at blive tilbudt processuelle netværksmøder, og manglende virkning opleves hos de familier, der ikke har tilstrækkelige komplekse problemstillinger og samarbejdsvanskeligheder (Olsen & Kold, 2013).

Kilder

Johansen, Mette-Louise; Mouritsen, Tina og Montgomery, Edith (2006): Mod en fælles indsats. Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier (kan lånes gennem bibliotek.dk). Et samarbejdsprojekt mellem Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Karlebo Kommune.

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013): Implementering af processuelle netværksmøder. Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

LG Insight (2013): Traumeundersøgelse. Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark. Udgivet af Social, Børne- og Integrationsministeriet 

 

Metode

Formålet med processuelle netværksmøder er at skabe et rum for samarbejde og mulighed for at koordinerede indsatser kan tilrettelægges for flygtningefamilier.

Processuelle netværksmøder er en særlig form for netværksmøder, som er udviklet med det overordnede sigte at bidrage til at forebygge vold, kriminalitet og andre komplekse sociale problemer for børn, unge og forældre i traumatiserede flygtningefamilier. Metoden er bl.a. inspireret af Jakko Seikkulas Åbne Dialogmøder, som har evidens for at nedbringe psykoser i psykiatrien (Rambøll 2014).

Processuelle netværksmøder består af en møderække (deraf ordet processuelle), hvor forældre og fagpersoner omkring familien samles i et tillidsfuldt rum og drøfter familiens og især børnenes udfordringer samt behov og finder frem til løsninger på familiens særligt tunge og indviklede problemstillinger.

Forældrenes viden om børnene skal understøttes og styrkes

Det er DIGNITYs oplevelse, at flygtningefamilier ofte mangler information fra og kommunikation med det offentlige i forhold til, hvad der sker med deres børn. Forældrene kan være isolerede for viden omkring deres børns liv i skoler og institutioner samt børnenes eventuelle kriminelle eller voldelige adfærd og udvikling. Den manglende viden kan skyldes:

  • en kombination af psykiske og fysiske lidelser efter krig, vold eller tortur
  • øget social isolation
  • sprog- og integrationsvanskeligheder
  • utilstrækkelig information fra institutionerne (Johansen et al., 2006).

Netværksmetoden skaber et rum, hvor de fremtidsrettede, præventive tiltag kan faciliteres og koordineres samtidig med, at der gribes ind i nogle af de bagvedliggende årsager til vold og kriminalitet. Kernemålgruppen for selve netværksmøderne er derfor de unge og børnenes traumatiserede forældre, samt alle de fagprofessionelle omkring familien.

Grundelementer i møderne

Metoden består af følgende 6 sammensatte elementer:

  1. Forældrene deltager selv på alle møder og har selv indflydelse på, hvilke fagprofessionelle der skal deltage i de tværfaglige og sektorielle netværksmøder.
  2. En mødeleder med kompetencer indenfor systemisk teori og neutralitetsteknikker faciliterer interaktionen på netværksmøderne. Det er vigtigt, at mødelederen ikke er forældrenes sagsbehandlere og ikke er involveret i ”sagen” på forhånd.
  3. Sagsbehandleren/-erne deltager på lige fod med de øvrige fagprofessionelle fra fx skoler, PPR, SSP, klubber, forvaltninger, politi, foreninger mv.
  4. Møderne varer op til 3 timer, når der er behov for tolk og 2 timer, hvis der ikke er behov for tolk og foregår som en møderække med ca. 8-11 ugers mellemrum 
  5. Der aftales nye møder fra gang til gang således, at møderne er processuelle.
  6. Der udarbejdes referat, så mødelederen kan orientere sig om indholdet og aftalerne i møderne (Olsen & Kold 2013). 

 virkningsmodel

DIGNITYs figur illustrer en generel virkningsmodel for processuelle netværksmøder.

Den grundlæggende idé bag processuelle netværksmøder er, at der skabes mulighed for at iværksætte koordinerede og afstemte indsatser, der kan hjælpe både de unge og deres forældre med at få løst deres komplekse problemstillinger gennem et bedre samarbejde mellem forældre og myndigheder. Dette via afklaring af problemer og ressourcer samt opfølgning på aftaler, indsatser og resultater. Det er denne proces, som kommunen skal have til at fungere i praksis.

Systemteori som baggrund for møderne

Selve organiseringen og ledelsen af netværksmøderne er baseret på systemteori. Systemteori tager afsæt i at analysere sociale fænomener i deres systematiske indbyrdes sammenhæng. I processuelle netværksmøder anskues familien som et ’system’. I metoden udvides ’systemet’, og der ses på familien i samspil med omgivelserne, familiens socialisering bliver altså set i en sammenhæng med dets netværk, og derved udgør familie og netværk et samlet system (Johansen et al., 2006).

Metoden er i implementeringsfasen blevet mødt med nogen skepsis i forhold til, at nogle fagfolk har givet udtryk for, at flygtningefamilierne kan opfatte netværksmøderne som overvældende, da der i møderne deltager 10-12 fagfolk og nogle gange flere. Familierne fortæller dog, at de er glade for at møde fagfolkene samlet, og de kan mærke, at de gerne vil lytte og hjælpe, hvilket skaber grundlag for at udvikle det essentielle samarbejde mellem familie og fagpersoner (Olsen & Kold, 2013).

Rollen som mødeleder

Rollen som mødeleder i processuelle netværksmøder er af afgørende betydning for metodens succes. Der kræves både formelle, faglige kvalifikationer og mere uformelle, personlige kvalifikationer for at varetage rollen som mødeleder.

DIGNITY anbefaler, at mødelederen skal have en basisuddannelse såsom f.eks. familieterapeut, psykolog, pædagog, sundhedsplejerske, lærer, socialrådgiver og/eller anden faggruppe med mindst en mellemlang grunduddannelse. Grunduddannelsen skal bevæge sig inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, samt have fokus på brugen af samtaler i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger.

Mødelederen skal:

1)    være i stand til at kunne tage ledelse og positionere sig i forhold til netværksmødet

2)    have indsigt i egen personlig stil i forhold til mødelederposition samt at kunne anvende denne

3)    have erfaring med gruppe-dynamik og aktivt arbejde med disse erfaringer

4)    have et personligt engagement og tro på, at processuelle netværksmøder virker

5)    have en placering på sin arbejdsplads, hvor det praktisk kan lade sig gøre at have tid til at afholde netværksmøderne (Olsen & Kold 2013).  

Kilder

Johansen, Mette-Louise; Mouritsen, Tina og Montgomery, Edith (2006): Mod en fælles indsats. Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier (kan lånes gennem bibliotek.dk). Et samarbejdsprojekt mellem Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Karlebo Kommune.

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013): Implementering af processuelle netværksmøder. Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rambøll (2014): Åben dialog – Del 1 – om tilgangen. Socialstyrelsen. 

Implementering

For at opnå en vellykket implementering af processuelle netværksmøder er det væsentligt, at der ydes tilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning til metoden, samt at mødelederen har de fornødne kompetencer i forhold til at facilitere og koordinere netværksmøderne. Metoden er på nuværende tidspunkt (maj 2015) implementeret i hhv. Hillerød, Brøndby, Skive og Kolding Kommune.

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, udviklede og afprøvede – under sit tidligere navn RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) – et systemisk koncept for processuelle netværksmøder i samarbejde med daværende Karlebo Kommune i 2005-2006. Udviklings- og afprøvningsprojektet i Karlebo gav inspiration og grundlag for at gå videre med et implementeringsprojekt i 6 kommuner fra 2008 til 2012 (Olsen & Kold, 2013). 

De processuelle netværksmøder blev gennem implementeringsprojektet i projektperioden fra 2008 til 2012 implementeret i 6 kommuner: Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus. I dag benytter Hillerød, Brøndby, Skive og Kolding Kommune stadig processuelle netværksmøder i arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier.

Implementeringsprojektet viser, at:

  • kommunerne inden projektopstart havde forskellige erfaringer med at arbejde med netværksmøder
  • kommunerne havde erfaringer med forskellige andre projekter i forhold til at udvikle tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Disse forskellige erfaringer viste sig at spille en rolle for, hvilke udfordringer kommunerne mødte i forbindelse med implementeringen af processuelle netværksmøder (Olsen & Kold 2013).

Evaluering af implementeringsprojekt

DIGNITY og KORA har i samarbejdet foretaget en evaluering af implementeringsprojektet. Evalueringen bygger på fire interviewrunder, som både inkluderer tematiserede personlige interviews (25 interviews med mødeledere og 15 interviews med projektledere), samt fokusgruppeinterviews (19 fokusgruppeinterviews med deltagende parter i de forskellige netværksmøder). Alle interviews er foretaget i perioden fra 2010 til 2012 (Olsen & Kold, 2013). Evalueringen indeholder:

  • et fokus på virkningen for familier og de medvirkende fagfolk og ledelser i kommunerne
  • en evaluering af, hvordan de 6 deltagende kommuner konkret har arbejdet med at implementere metoden på tværs af fag, ledelser og sektorer i kommunerne (Olsen & Kold, 2013).

KORA har gennem en interviewrunde med deltagerkommunerne opstillet et slags erfaringsbaseret landkort, som illustreres i nedenstående handlingsmodel. Handlingsmodellen indeholder delelementer, der kan støtte nye kommuner i arbejdet med at implementere processuelle netværksmøder (Olsen & Kold, 2013).

Generisk handlingsmodel med delelementer

handlingsmodel

DIGNITY og KORAs handlingsmodel med tilhørende delelementer (Olsen & Kold, 2013).

Implementeringskonceptet og handlingsmodellen kan:

  • understøtte en dialog på tværs af faggrupper om, hvad der skal til for at afholde processuelle netværksmøder
  • give et overordnet overblik over delelementer, der f.eks. vedrører 1) forarbejdet som eksempelvis ’opsporing og visitation’ af relevante familier, ’uddannelse og supervision’ af mødeledere, ’ledelsesmæssig opbakning’, og 2) delelementer vedrørende selve afholdelsen af netværksmøder eksempelvis i forhold til deltagelse af ’samarbejdspartnere’ på tværs af fag, afdelinger og sektorer, hvilken form for ’referater’, der tages under møderne samt ’arrangering af selve møderne’, hvilke mødelokaler der er egnede osv.

Behov for skriftligt materiale

Evalueringen af implementeringsprojektet viser, at der er stor forskel på i hvilket omfang, de 6 kommuner har udarbejdet skriftligt materiale til at støtte op om implementeringen af metoden.

Det har dog vist sig for alle kommuner, at der er et behov for at have et informationsmateriale, der kan bruges til generel information om metoden både til flygtningefamilierne (gerne oversat til flere sprog) og til samarbejdspartnerne samt et materiale til at formidle faste procedurer og aktiviteter omkring indkaldelse og afholdelse af de processuelle netværksmøder (Olsen & Kold, 2013).

Visitering samt tids- og ressourceforbrug

For at implementere brugen af processuelle netværksmøder påpeger DIGNITY vigtigheden af at opstille procedure for, hvordan relevante familier opspores og dernæst, hvordan der foretages en form for visitation.

Visitationen skal skabe klarhed i forhold til, hvornår netop denne metode er nyttig og relevant i forhold til andre socialfaglige metoder. Her er det vigtigt at have for øje, at familiernes sager skal være særligt tunge og indviklede og at samarbejdet med myndighederne er udfordret for, at metoden er nyttig at anvende.

DIGNITY foreslår, at:

  • en måde at arbejde med visitation på, er ved at nedsætte et visitationsudvalg i kommunen.
  • en anden måde at arbejde med opsporing og visitation er gennem en uddelegering af opgaverne således, at projektleder, mødeleder og / eller andre fagfolk varetager disse funktioner (Olsen & Kold 2013).  

Evalueringen viser desuden, at:

  • kommunerne har svært ved implementeringen i praksis, da det er udfordrende at skabe og fastholde forudsætningerne for etablering af de processuelle netværksmøder
  • det er vigtigt at holde fast i et vedvarende arbejde med at formidle og skabe klarhed omkring de processuelle netværksmøders indhold og fordele til samarbejdspartnerne,
  • det er vigtigt løbende at sørge for den fornødne ledelsesmæssige opbakning til brug af metoden i kommunen
  • det kan variere, hvor udbytterigt fagpersonerne finder det at skulle afsætte ressourcer og tid til netværksmøderne. Oplevelsen af forholdet mellem indsats og resultat kan derfor for de enkelte fagpersoners perspektiv være meget forskelligt, mens familiens situation samlet set kan være markant forbedret (Olsen & Kold 2013).

Værktøjskasse til systemisk mødeledelse

Forudsætningerne for en vellykket implementering af processuelle netværksmøder er både strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske, faglige, praktiske og lokale for hver kommune.

På baggrund af udviklingsprojektet blev bogen Mod en fælles indsats udgivet i 2006. Heri præsenteres en værktøjskasse til systemisk mødeledelse med en række nøgleelementer, der er vigtige i forhold til en succesfuld implementering af metoden. Nøgleelementerne omhandler blandt andet emner omkring kontekst, formidling, strukturelle og praktiske foranstaltninger.

Kommuner der skal implementere metoden kan hente inspiration i det materiale, som DIGNITY har udformet. På DIGNITYs hjemmeside er der bl.a. adgang til Værktøjskassen til systemisk mødeledelse. Læs mere her.

Kilder

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013): Implementering af processuelle netværksmøder. Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

 

Effekt

Evaluering af processuelle netværksmøder viser, at metoden kan bidrage til at skabe fremdrift i fastlåste komplekse sager og forbedre samarbejdet mellem traumatiserede flygtningefamilier og fagpersoner samt skabe en mere sammenhængende koordineret og målrettet indsats overfor de kriminalitetstruede børn og unge i familierne. 

Helt overordnet peger evalueringerne af henholdsvis DIGNITYs udviklingsprojekt fra 2005-2006 og implementeringsprojektet som forløb fra 2008-2012 på, at:

  • metoden skaber de ønskede resultater: børnene udviser en markant positiv forandring både relationelt i deres adfærd og i forhold til indlæring.
  • metoden har en negativ effekt på familier, der ikke har tilstrækkeligt komplekse problemer og samarbejdsvanskeligheder. Det er derfor vigtigt alene at anvende metoden overfor de flygtningefamilier, der ligger inden for målgruppen og altså er karakteriseret ved at være traumeramte. Derudover skal de fagprofessionelle have givet udtryk for et behov for et styrket forældresamarbejde, og desuden kan forældrene have en oplevelse af at blive stigmatiseret af samfundet.

I udviklingsprojektet viser resultaterne af netværksforløbene blandt andet, at:

  1. drengebørnenes aggressive og udadreagerende adfærd blev formindsket
  2. de offentlige fagpersoner koordinerede og afstemte deres indsatser bedre, fordi de fik indblik både i familiens problemer og ressourcer og i de andre offentlige indsatser i forhold til familien
  3. damarbejde, tillid og kommunikation mellem forældre og fagpersoner blev styrket
  4. forældrene oplevede mindre stress i perioden med netværksmøderne, og deres engagement og deltagelse i arrangementer og møder i skole- og fritidstilbud blev styrket (Johansen et al., 2006).

I forlængelse heraf viser implementeringsprojektet, at deltagerkommunerne har gennemført processuelle netværksmøder med gode resultater i forhold til at etablere gode samarbejdsrelationer og finde frem til koordinerede indsatser og løsninger af flygtningefamiliernes komplekse problemstillinger. Dette også selv om der i begyndelsen var en kritisk hypotese om, at de gode resultater fra udviklingsprojektet var stærkt knyttet til DIGNITYs særlige faglige og institutionelle forudsætninger som var i spil i udviklingsprojektet. Evalueringen af netværksmøderne i implementeringsprojektet viser bl.a., at:

  1. forældrene oplever et styrket gensidigt kendskab og en respekt på netværksmøderne
  2. forældrene føler, at de bliver imødekommet og lyttet til samtidig med, at de får chancen for at forklare sig
  3. fagpersonerne giver udtryk for, at når forældrene bliver løftet væk fra klientrollen, får de mere magt over deres liv og får derigennem flere ressourcer og på sigt vil de få bedre mulighed for at fungere i samfundet og få et job.
  4. fagpersonerne oplever, at den ændrede ansvarsdeling, øgede videndeling, blik for helheden og gensidig kendskab fremmer, letter og bidrager til koordinering af den enkeltes faglige indsats over for familien (Olsen & Kold 2013).

Datagrundlag

Metoden processuelle netværksmøder er udviklet af DIGNITY i samarbejde med daværende Karlebo Kommune. På baggrund af den viden som blev opsamlet fra udviklingsprojektet udviklede DIGNITY et implementeringsprojekt for at finde frem til, hvordan processuelle netværksmøder kunne forankres og blive en aktiv integreret del af de socialfaglige arbejdsmetoder i kommunerne.

I udviklingsprojektet deltog 5 flygtningefamilier, hvor et eller flere af familiernes børn var kriminelle og over 15 år samt drengebørn i alderen mellem 7 og 13 år. Familierne udviste alle symptomer på traumatisering som følge af oplevelser med krig, totur og flugt. (RCT 2006:6). I implementeringsprojektet blev der i alt afviklet 88 netværksmødeforløb med 38 familier indenfor målgruppe fordelt mellem kommunerne Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skrive og Aarhus (Olsen & Kold, 2013).

Effekten og resultaterne af de processuelle netværksmøder er dokumenteret via DIGNITYs eget indsamlet datagrundlag både under udviklingsprojektet fra 2005 til 2006, som blev samlet i bogen Mod en fælles indsats  samt via implementeringsprojektet som løb fra 2008-2012.  KORA har desuden bidraget til evalueringen af implementeringsprojektet. Evalueringen af implementeringsprojektet bygger på kvalitative interviews med målgruppen af traumatiserede flygtningefamilier og mødelederne, som desuden har udfyldt spørgeskemaer, hertil er der trukket på viden fra referater fra netværksmøderne samt implementeringsworkshops (Olsen & Kold, 2013). 

Kilder

Johansen, Mette-Louise; Mouritsen, Tina og Montgomery, Edith (2006): Mod en fælles indsats. Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier (kan lånes gennem bibliotek.dk). Et samarbejdsprojekt mellem Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Karlebo Kommune.

Olsen, Leif og Kold, Nanna (2013): Implementering af processuelle netværksmøder. Erfaringer fra seks kommuners implementering af processuelle netværksmøder i perioden 2008-2012. DIGNITY – Dansk Institut Mod Totur & KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Processuelle Netværksmøder og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til Processuelle Netværksmøder til gennemsnitlig knap 81.000 kr. pr deltager, der modtager og gennemfører indsatsen (oktober 2015). Beregningen er baseret på antagelser om, at et individuelt forløb strækker sig over 8 til 11 måneder med i alt 4 netværksmøder, og at kommunen drifter indsatsen i 5 år. Der er en samlet kapacitet på 10 gennemførte forløb per år (Socialstyrelsen, 2015).

Der er udelukkende tale om kommunale omkostninger. Drift af indsatsen (især lønudgifter) udgør 87 pct. af omkostningerne.

Tabel 1: Omkostninger ved Processuelle Netværksmøder, kr. pr. deltagerforløb, 2015

OmkostningskategoriKr. pr. deltagerforløbikke-kvantificerede omkostninger
Forberedelse 373
Uddannelse 5,897
Drift af indsatsen 70,105 Visitation
Investeringer  0
Øvrige omkostninger 4,294 Lokaler
I alt  80,669

Læs hele den samlede omkostningsvurdering i Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder

Her finder du også en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper (Socialstyrelsen, 2015).

På baggrund af den systematiske søgning, foretaget vinteren 2014, er der ikke fremkommet studier, der belyser de samlede gevinster og økonomiske konsekvenser i forhold til processuelle netværksmøder målrettet traumatiserede flygtningefamilier.

Kilder

Socialstyrelsen (2015): Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder, Socialstyrelsen

 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Processuelle netværksmøderProcessuelle netværksmøder er en metode, der har til formål at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet hos børn og unge af traumatiserede flygtningefamilier. En evaluering viser, at metoden blandt andet forbedrer samarbejdet mellem traumatiserede flygtningefamilier og fagpersoner. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for processuelle netværksmøder er velbeskrevet, og der er inklusionskriterier i forhold til alder og omfanget af problemstillinger. Der findes dog ikke særlige redskaber til at definere målgruppen, og visiteringen sker udelukkende på baggrund af sagsbehandlerens faglige skøn. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Processuelle netværksmøder bygger som metode på en forandringsteori med teoretisk udgangspunkt i systemteori. Der er udviklet en manual for metoden til mødelederen, som er tovholder for det processuelle netværksmøde. Der mangler en specifik beskrivelse af, hvordan organiseringen af indsatsen bør være. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er udarbejdet en implementeringsevaluering af processuelle netværksmøder i samarbejde med metodeudvikleren. Der er foretaget en række kvalitative interviews med både mødeledere, projektledere og deltagere, som har resulteret i en handlingsmodel for indsatsen. Der er dog ikke udviklet konkrete redskaber for implementeringen af processuelle netværksmøder, og der er ej heller udviklet retningslinjer for at sikre fidelitet i implementeringen. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan organiseringen af indsatsen bør være. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering B.
Effekt
Der er i forbindelse med udviklings- og implementeringsprojektet vedr. processuelle netværksmøder foretaget en resultatopfølgning, som udelukkende består af en eftermåling. Kun få familier er inddraget i evalueringen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke foretaget økonomiske studier om indsatsen, og der foreligger ikke konkret viden om de faktiske udgifter ved implementering og drift af metoden. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 18.08.2015. Sidst opdateret: 24.03.2017