Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Mægling ved kriminalitet

Mægling ved kriminalitet

Mægling indebærer, at gerningsmand og offer for en forbrydelse mødes med en neutral mægler for at tale om forbrydelsen og konsekvenserne heraf. Formålet er at opnå forståelse og evt. forsoning mellem parterne. Alle former for kriminelle handlinger kan omfattes af mægling, så længe sagen har et konkret offer.

 | Socialstyrelsen

I Sverige er der stor erfaring med at bruge mægling ved kriminalitet, hvorfor denne artikel primært omhandler mægling i svensk sammenhæng. I Sverige har man i 2002 vedtaget ved lov, at alle unge under 21 år skal tilbydes mægling, hvis forbrydelsen er anmeldt til politiet og den unge har kendt sig skyldig. Derudover skal mægling betragtes som hensigtsmæssig i den konkrete sag.

Et svensk effektstudie viser, at mægling mellem offer og gerningsmand ved kriminalitet har positive resultater i form af mindre tilbagefald til ny kriminalitet. Effekten er også tydelig 3 år efter, at mæglingen har fundet sted.

Ifølge den svenske socialstyrelse er mægling en væsentlig metode, ud fra et kriminalitetsforebyggende og offerstøttende perspektiv. Ved at deltage i mægling får gerningsmanden øget indsigt i forbrydelsens konsekvenser, og ofret gives muligheden for at bearbejde sine oplevelser af forbrydelsen.  

Læs hele artiklen

Målgruppen

Målgruppen for mægling ved kriminalitet er primært unge lovovertrædere under 21 år og det berørte kriminalitetsoffer.

I Sverige har man i 2002 vedtaget en lovændring om mægling ved kriminalitet, hvor ofre og gerningsmænd skal tilbydes mægling, hvis forbrydelsen er anmeldt til politiet, og gerningsmanden har erkendt sig skyldig (Sehlin, 2009). Mægling skal desuden betragtes som hensigtsmæssig i den konkrete sag. Loven er en rammelov, der primært fokuserer på unge lovovertrædere under 21 år. Hvis gerningsmanden er under 12 år, skal mægling kun finde sted, hvis der er tungtvejende grunde til det. Der findes ingen øvre aldersgrænse i lovgivningen for hvem, der kan deltage i mægling (Socialstyrelsen - Sverige, 2014).

Alle former for kriminelle handlinger kan omfattes af mægling, dog er mægling ikke mulig i sager uden et konkret offer. Ifølge forarbejderne til den svenske mæglingslov bør man være varsom med at benytte mægling i visse former for kriminalitet, som for eksempel ved seksualforbrydelser og i sager om vold mod kvinder i nære relationer (Sehlin, 2009).

De kriminalitetsformer, som de unge, der deltager i mægling, typisk har begået, er:

  • Butikstyveri
  • Misbrugsrelateret kriminalitet
  • Hærværk herunder graffiti
  • Forskellige former for tyveri (Brå, 2008).

En forudsætning for at igangsætte en mæglingsproces er, at forældrene og den unge tager afstand fra den kriminelle handling, og at forældrene har en positiv indstilling til brugen af mægling. 

Unge begår oftest kriminalitet i de sene teenageår, når de er mellem 15 og 19 år, og ophører typisk med at begå kriminalitet, når de er mellem 20 og 29 år. Risikoen for at unge, der allerede har begået lovovertrædelser, gør det igen, er ca. 3,2 gange højere end for unge, der ikke har begået lovbrud tidligere. En tidlig kriminalitetsdebut kan ofte resultere i, at den unge (Sehlin, 2009):

  • begår flere lovovertrædelser
  • udvikler en kriminel livsstil
  • er kriminel over en længere periode
  • er blandt den gruppe af unge, der begår den groveste form for kriminalitet.

Kilder

 

Brå – brottsförebyggande rådet (2008): Medling i går i dag och i morgon. En kort skrift om medling vid brott.

Sehlin, Staffan (2009): Förebygger medling återfall i brott bland unga gärningsmän? - En återfallsstudie av medlingsverksamheterna i Hudiksvall & Örnsköldsvik. Sociologiska Institutionen, Umeå Universitet

Socialstyrelsen – Sverige (2014): Medling vid brott

Metode

Mægling ved kriminalitet indebærer, at gerningsmanden og ofret for forbrydelsen mødes med en neutral mægler for at tale om forbrydelsen og konsekvenserne heraf. Formålet med mæglingen er, at ofret får mulighed for at bearbejde sine oplevelser af forbrydelsen samt at forebygge, at gerningsmanden begår ny kriminalitet.

Der findes ikke en klar definition af mægling. Mægling ved kriminalitet udgør et supplement til den almindelige retsproces og kan generelt beskrives som en alternativ metode til konfliktløsning. Det er en trinvis proces, der hovedsageligt indebærer, at de stridende parter mødes med en neutral mægler, hvor de forsøger at komme frem til en løsning af konflikten (Sehlin, 2009). 

Formålet med mægling er at skabe en dialog mellem de berørte parter i en konflikt, hvilket kan føre til en forståelse og eventuelt også en forsoning mellem parterne.  Mæglingsmødet kan på denne måde virke rehabiliterende for både gerningsmand og offer, og dermed have en forebyggende virkning, idet målet er, at gerningsmanden får en forståelse for konsekvenserne af sine handlinger og for ofrets situation (Rypi & Burcar, 2012).

I 2002 blev der indført en ny rammelov i Sverige om mægling ved kriminalitet (mæglingsloven). Indsatsen om mægling reguleres ikke i detaljer i mæglingsloven, men ifølge den svenske socialstyrelse er hovedtrækkene i loven, at (Socialstyrelsen - Sverige, 2012):

  • gerningsmand og offer mødes med en mægler for at tale om forbrydelsen og dens konsekvenser
  • både offer og gerningsmand frivilligt ønsker at deltage, og mæglingen er i begge parters interesse
  • mægling mindsker de negative følger af en kriminel handling
  • gerningsmanden får øget indsigt i forbrydelsens konsekvenser, og ofret gives mulighed for at bearbejde sine oplevelser.
  • mægleren skal være kompetent, retskaffen og upartisk.
  • forbrydelsen er anmeldt til politiet
  • barnet eller den unge har erkendt sig skyldig
  • mægling betragtes som hensigtsmæssig i den konkrete sag. Hvis gerningsmanden er under 12 år skal mægling kun finde sted, hvis der er tungtvejende grunde hertil.
  • mægling skal gennemføres skånsomt
  • mægling skal udmunde i en erstatningsaftale (Socialstyrelsen - Sverige, 2012).

Hvordan gennemføres en mægling i praksis?

Alle, der deltager i mægling, mødes face-to-face i et mæglingsmøde. En mæglingsproces kan variere meget fra sag til sag afhængig af, hvilken form for kriminalitet, der er begået, hvem der er hhv. gerningsmand og offer, og hvordan personen er påvirket af forbrydelsen (Sehlin, 2009).

Den svenske mæglingsproces kan deles op i 4 trin, der kort gennemgås nedenfor:

1.      Igangsættelse af mægling

Ved politiafhøringen informerer politiet kort den unge gerningsmand om muligheden for mægling, og hvad det går ud på. Hvis den unge er interesseret i at deltage i et mæglingsmøde, henviser politiet ham/hende til en mægler. Mægleren, som er ansat af de sociale myndigheder (Socialtjänsten), inviterer derpå den unge til et forberedende møde. Såfremt den unge fortsat ønsker at deltage kontakter mægleren også den forurettede i sagen, og hører om ofret også ønsker at deltage i et sådant mæglingsmøde. Det er væsentligt, at ofret ikke kontaktes før gerningsmanden, da der kan være risiko for en yderligere sekundær viktimisering, hvis gerningsmanden ikke ønsker at deltage (Rypi & Burcar, 2012). Såfremt mægleren fastslår, at mæglingen er mulig, orienteres anklagere, politi og socialrådgivere.

2.      Formøde

Inden en eventuel mægling arrangeres et formøde for henholdsvis ofret og den unge gerningsmand evt. ledsaget af fx. slægtninge. Formødet betragtes af flere forskere som afgørende for en vellykket mæglingsproces (Rypi & Burcar, 2012). Formålet med formødet er, at alle parter informeres om, hvad en mægling indebærer, og hvorfor mægling anses som værende betydningsfuld for begge parter. På formødet er det væsentlige at få afdækket, at gerningsmanden oprigtigt vil tage ansvar for sine handlinger, og at ofret ønsker en forsoning. Formøderne tilbyder både ofret og gerningsmanden en mulighed for at reflektere over hændelsen og for at blive set og lyttet til uden fordømmelse. Efter formødet afgør mægleren, om sagen er egnet til mægling (Rypi & Burcar, 2012).

3.      Mæglingsmødet

På mæglingsmødet deltager begge parter i konflikten, mægleren og eventuelle støttepersoner, som eksempelvis kan være forældre eller værger. Mødet varer ca. 1 time. Formålet med mæglingsmødet er at lade parterne selv fortælle deres version af episoden, hvorefter de kan stille spørgsmål til hinanden. Det er afgørende, at parterne ikke afbryder hinanden, og at de tager ansvar for at løse konflikten indbyrdes. Mødet afsluttes med, at der indgås en skriftlig eller mundtlig aftale mellem gerningsmand og offer om, hvad en eventuel godtgørelse/erstatning skal omfatte. Fx. et løfte om fremtidig adfærd, økonomisk kompensation til ofret eller kompensation via arbejde, som gerningsmanden skal påtage sig (Sehlin, 2009 & Socialstyrelsen-Sverige, 2014).

4.      Foranstaltninger efter mæglingsmødet

Efter mødet skriver mægleren en mæglingsprotokol og følger op på mæglingsmødet efter nogle uger og spørger til, hvordan parterne har oplevet mødet. Mægleren sikrer, at de aftaler, der blev indgået på mødet er overholdt. Såfremt aftalerne ikke er fulgt, meddeles dette til anklageren, som kan vælge at tage sagen op på ny (Sehlin, 2009).

Metodens teoretiske udgangspunkt

Mægling tager afsæt i en retsfilosofi om genoprettende ret (”restorative justice”), der bygger på princippet om, at en kriminel handling først og fremmest er rettet mod individer og/eller juridiske personer og kun sekundært bør betragtes som en overtrædelse af statens regler (Carpelan et al., 2008). Det er ofrene og nærmiljøet, som anses for at have lidt mest skade, ikke statens regler (Sehlin 2009). Frem for at kræve gengældelse/hævn og straf af gerningsmanden, skal man søge forsoning mellem parterne og reparere den skade, som den kriminelle handling har afstedkommet (Carpelan et al., 2008). Genoprettende ret sætter dermed fokus på de mennesker, der er direkte berørt af den kriminelle handling.

Kilder

Carpelan, Kerstin Söderholm et al.  (2008): Insatser för unga lagöverträdare. En systematisk sammanställning av översikter om effekter på återfall i kriminalitet. Instituttet för utveckling av metoder i socialt arbete. Socialstyrelsen.

Rypi, Anna & Veronika Burcar (2012): Medlingens moral, emotion och mångfald. Meningsfyllda möten mellan gärningspersoner och brottsutsatta. Sociologiska Institutionen, Lunds Universitet.

Sehlin, Staffan (2009): Förebygger medling återfall i brott bland unga gärningsmän? - En återfallsstudie av medlingsverksamheterna i Hudiksvall & Örnsköldsvik. Sociologiska Institutionen, Umeå Universitet

Socialstyrelsen – Sverige (2012): Medling vid brott avseende unga lagöverträdare. Uppföljning av hur kommunerna arbetar med medling samt analys av behov av åtgärder för att stödja medlingsverksamheten. Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen – Sverige (2014): Medling vid brott. 

Implementering

Svenske erfaringer med mægling ved kriminalitet peger på, at uddannede mæglere, organisering af indsatsen og godt tværgående samarbejde er væsentlige elementer for at opnå en succesfuld implementering af mægling.

Uddannelse af mæglere

Der findes ingen formelle krav til en grundlæggende uddannelse for at blive mægler.  Mægleren er typisk en embedsmand fra de sociale myndigheder (tjänstemän vid kommunernas socialtjänester), men kan også være en lægmand (Brå, 2008a). Mægleren skal, i henhold til den svenske mæglingslov, være upartisk, kompetent og retskaffen (Lag, 2002).  Hvad dette indebærer specificeres ikke nærmere i loven eller i forarbejderne til loven (Lag, 2002; Regeringens proposition, 2001).

En analyse af kommunernes arbejde med mægling foretaget af den svenske socialstyrelse peger dog på behovet for en decideret mæglings-uddannelse, der kan sikre, at mæglernes kompetencer og viden er ensartet og på et tilstrækkeligt højt niveau (Socialstyrelsen – Sverige, 2012).

Det var tidligere det kriminalpræventive råd (Brå) i Sverige, der organiserede uddannelsen til mægler i årene 2003-2007, hvor de havde regeringsopdraget vedrørende mægling. Uddannelsen bestod primært af en 5-dages grunduddannelse med fokus på bl.a. det teoretiske afsæt for mægling, praktisk træning i mæglingsmetoden samt en videreuddannelsesdag med fokus på bl.a. viktimologi og konflikthåndtering (Brå, 2008b).

Organisering af indsatsen og det tværgående samarbejde

Det er kommunerne, der varetager organiseringen af mæglingsvirksomheden i Sverige. Det fremgår dog ikke tydeligt af den svenske mæglingslov, hvordan indsatsen bør organiseres i kommunerne for at fungere tilfredsstillende – hvilket loven også er blevet kritiseret for (Sehlin, 2009). 

Mæglingsvirksomheden hører, i Sverige, under Socialtjenesten. En vigtig forudsætning for den kommunale mæglingsvirksomhed er, ifølge det svenske kriminalpræventive råd (Brå), at indsatsen bygges ind i den organisatoriske struktur. Hvis det drejer sig om små kommuner, der ikke selv har kapacitet til at drive en selvstændig mæglingsvirksomhed, bør disse indgå et samarbejde med andre kommuner (Socialstyrelsen – Sverige, 2012).

For at sikre en effektiv og ensartet mæglingsvirksomhed med høj kvalitet vurderer det svenske kriminalpræventive råd (Brå) blandt andet følgende som nødvendigt (Brå, 2008b):

  • En stabil kommunal organisering - alternativt et indgået samarbejde med en anden eller flere andre kommuner i en fælles mæglingsvirksomhed.
  • Formaliserede samarbejdsrutiner med bl.a. politi, anklagere og Socialtjenesten.
  • Uddannede og kompetente mæglere.
  • Rutiner for dokumentation af mæglingssagerne.
  • Etablerede rutiner for sagsformidling i egen organisation såvel som i samarbejdet med de instanser, som formidler sagerne.
  • Øremærket tid til mægling (Brå, 2008b).

Derudover peger den svenske socialstyrelse på behovet for etableringen af én central instans, der har det overordnede ansvar for kvalitetssikring, uddannelse og metodeudvikling af mæglingsvirksomheden. For at undgå manglende tiltro til mæglingsvirksomheden er det yderligere afgørende, at de relevante erhvervsgrupper - herunder politiet, anklagere, dommere samt forsvarsadvokater - har tilstrækkelig viden om formålet med mægling og effekterne heraf (Socialstyrelsen – Sverige, 2012).

Kilder

 

Brå – brottsförebyggande rådet (2008a): Medling i går i dag och i morgon. En kort skrift om medling vid brott.

Brå– brottsförebyggande rådet (2008b): Medling vid brott. En sammanfattning av Brå:s femåriga regeringsuppdrag.

Lag (2002): om medling med anledning av brott. 

Regeringens proposition (2001): Medling med anledning av brott Prop.2001/02:126

Sehlin, Staffan (2009): Förebygger medling återfall i brott bland unga gärningsmän? - En återfallsstudie av medlingsverksamheterna i Hudiksvall & ÖrnsköldsvikSociologiska Institutionen, Umeå Universitet

Socialstyrelsen – Sverige (2012): Medling vid brott avseende unga lagöverträdare. Uppföljning av hur kommunerna arbetar med medling samt analys av behov av åtgärder för att stödja medlingsverksamheten

 

Effekt

Et svensk effektstudie af mægling ved kriminalitet viser, at risikoen for recidiv er højere for de unge, der ikke deltog i mægling, end for de unge, der deltog i mægling.

Et svensk effektstudie (Sehlin, 2009), der beror på 1200 unge mellem 8 og 18 år, viser, at:

  • af de unge, som deltog i mægling, begik 27,6 % ny kriminalitet, mens der for de unge, som ikke deltog i mægling var et recidiv på 42,9 %. Altså en reduceret risiko på 15,3 procentpoint, som er statistisk signifikant
  • mægling er effektiv i forhold til at reducere risikoen for recidiv i sager, hvor de unge har begået røveri, indbrud og andre former for tyveri. I målgruppen var der samlet set 806 unge, hvoraf 501 deltog i mægling og 305 ikke deltog i mægling. Af de unge, som deltog i en mæglingproces, havde 26,1 % et tilbagefald, hvorimod 37 % af de unge, der ikke deltog i mægling, havde et tilbagefald
  • mægling er effektiv i forhold til at reducere risikoen for recidiv i sager, hvor de unge har begået hærværk. I alt havde 184 unge i det svenske effektstudie begået hærværk. Af de unge, som deltog i mægling (91 unge), var tilbagefaldsprocenten på 27,5 %, hvorimod den var på 47,3 % for de unge, der ikke deltog i en mæglingsproces (93 unge).

Studiet viser derudover, at mægling er effektiv i forhold til at reducere risikoen for recidiv ved bestemte kriminalitetsformer, der retter sig mod et bestemt offer, herunder:

  • Forbrydelser mod liv og legeme. Ud af 74 unge, hvoraf 36 deltog i mægling og 38 ikke deltog i mægling, var der en tilbagefaldsprocent på 38,9 % for de unge, der deltog i mægling, og på 68,4 % for de unge, der ikke havde deltaget i en mæglingproces.
  • Forbrydelser mod den personlige frihed og fredskrænkelser herunder sager med chikane, ulovlig indtrængen og trusler. Ud af 80 unge, var der en tilbagefaldsprocent på 35,9 % i eksperimentgruppen (39 unge). I kontrolgruppen (41 unge) var tilbagefaldsprocenten 63,4 %.

Yderligere viser studiet, at effekten af mægling er størst for piger. Mægling kan yderligere være en effektiv indsats over for identitetssøgende unge, der fortsat er modtagelig for påvirkning fra forældre og andre familiemedlemmer. Det er derfor afgørende, at forældre og familiemedlemmer tager afstand fra den udførte kriminelle handling. Tanken med mæglingsmødet er nemlig, at den indre skam (samvittighedskvaler og angst) og den ydre skam (stempling som kriminel, hvor familie og nærmiljø tager afstand) forstærkes ved mæglingsmødet, og derfor kan virke kriminalitetsforebyggende (Sehlin, 2009).

Der kan i effektstudiet ikke dokumenteres en forskel på brugen af gruppemægling versus individuel mægling i forhold til recidiv, og der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem mæglingens effekt på recidiv, og hvorvidt den unge er under eller over 15 år eller født i Sverige eller ej (Sehlin, 2009).

Unge, som har begået overgreb mod en privatperson har, ifølge studiet, generelt større recidiv-risiko end unge, der eksempelvis har begået en kriminel handling rettet mod en virksomhed. Mægling kan derfor have særlig interesse ved kriminelle handlinger begået mod privatpersoner (Sehlin, 2009).

Yderligere kan mægling have en positiv effekt på ofre for forbrydelser, da de får mulighed for at træffe gerningsmanden ansigt til ansigt og fortælle om konsekvenserne af den kriminelle handling samt stille spørgsmål til ham/hende om forbrydelsen. Et mæglingsmøde kan dermed bidrage til at mindske frygten for gerningsmanden og for at blive udsat for ny kriminalitet (Sehlin, 2009). 

Om effektstudiet

Studiet har fulgt knap 1200 unge under 21 år fra 2003 og 3 år frem for at se, om der har været tilbagefald til ny kriminalitet. 693 af de unge fik tilbud om mægling, og udgjorde derved interventionsgruppen. De unge var i gennemsnit 15,2 år gamle, da de blev tilbudt mægling. De 501 unge, som udgjorde kontrolgruppen, blev ikke tilbudt mægling. For at kunne kontrollere for, at en eventuel effekt skyldtes andre faktorer end mæglingen, er interventionsgruppen og kontrolgruppen sammenlignelige i forhold til alder, køn, etnicitet, kriminalitetstype, kriminalitetshistorik, sociale og demografiske forhold (Sehlin, 2009).

Kilder

Sehlin, Staffan (2009): Förebygger medling återfall i brott bland unga gärningsmän? - En återfallsstudie av medlingsverksamheterna i Hudiksvall & ÖrnsköldsvikSociologiska Institutionen, Umeå Universitet

Økonomi

I den systematiske søgning fremkom der ingen studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectiveness af mægling ved kriminalitet (ultimo, 2014). 

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 08.11.2017