Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Indsatser » Tidlig indsats med forældreprogrammer

Tidlig indsats med forældreprogrammer

Systematisk metaanalyse påviser, at tidlig indsats med familieprogrammer kan reducere problemadfærd og derved på længere sigt alvorlige adfærdsproblemer og kriminalitet.

| Socialstyrelsen

Brottsförebyggande rådet (Brå) i Sverige har i 2008 offentliggjort en systematisk metaanalyse over internationale effektstudier, hvor effekten af tidlig indsats med familieprogrammer er blevet undersøgt (Piquero et al. 2008). Metaanalysen påviser, at forældreprogrammer effektivt kan reducere problemadfærd og antisocial adfærd. Analysen sandsynliggør endvidere, at forældreprogrammer er effektive i forebyggelsen af alkohol- og stofmisbrug samt kriminalitet op til 15-årsalderen, i visse tilfælde op til 27-årsalderen.

Undersøgelsen omfatter forskning i familieprogrammer og forældretræningsprogrammer i forskellige lande og gennem en længere tidsperiode. Det konkluderes, at effekten har vist sig holdbar ved undersøgelser over en 30-årig periode samt i forskellige sociale kontekster.

Brå’s metaanalyse er udarbejdet af en internationalt sammensat forskergruppe med deltagelse fra USA, Canada, England og Sverige. Forskergruppen har haft fokus på den meget tidlige indsats, og undersøgelsen medtager derfor kun studier, hvor børnene i undersøgelsen var under 5 år ved interventionens opstart - alternativt havde en gennemsnitsalder på omkring 5 år. I de 55 studier, som indgår i undersøgelsen, findes familieprogrammer som De Utrolige År, Triple P, Parent-Child-Interaction-Therapy, Forældretræning, hjemmebesøgsprogrammer og kombinerede førskole- og forældreprogrammer.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Undersøgelsen ser på en række studier af forældreprogrammer for forældre med mindre børn med konstaterede adfærdsproblematikker.

Der indgår forskellige programmer i undersøgelsen: forældrekurser i grupper, hjemmebesøgsordninger, individuel forældretræning samt kombinerede førskole- og forældreprogrammer.

Undersøgelsen omfatter eksperimentelle effektstudier, hvor børnene i programmet var under 5 år ved opstart af programmet - alternativt havde en gennemsnitsalder omkring 5 år, og hvor undersøgelsen bestod af randomiserede kontrollerede forsøg. 55 studier er inkluderet i meta-analysen.

Formål og baggrund

Formålet med undersøgelsen er at undersøge i hvilken grad, programmerne reducerer adfærdsproblematikker, samt i hvilken grad effekten fastholdes, således at programmerne kan mindske risiko for adfærdsvanskeligheder i ungdommen og kriminalitet senere i livet.

Baggrunden for undersøgelsen er en sikker viden om, at tidligt opstået antisocial adfærd er en nøglefaktor for udvikling af stort misbrug og stærk involvering i kriminalitet. Der er derfor opstillet hypoteser om, at forebyggelse ved tidlig indsats i familier ved foregribende forældretræning har positiv effekt. En række undersøgelser gennem de seneste årtier ser ud til at have bekræftet hypotesen. Den nærværende metaanalyse, der er en gennemgang af de bedst kvalificerede undersøgelser, bekræfter, at hypotesen er generel.

Familieprogrammer opstiller en metode til at reducere de adfærdsproblematikker børn sættes i. Adfærdsproblematikker defineres lidt forskelligt i de forskellige undersøgelser, men omfatter generelt, at børnene over en længere periode ofte har haft alvorlige hidsighedsanfald, været i slagsmål med andre børn, har haft svært ved at holde koncentrationen, mobber, ikke følger beskeder og argumenterer kraftigt med voksne.

Der er teoretisk, empirisk og forskningsmæssigt belæg for, at en række af de kendte programmer kan medvirke til at reducere de opståede adfærdsproblematikker, samt at programmerne vil have andre positive effekter på andre livsdomæner (f.eks. sociale kompetencer i skole). Familieprogrammerne er stort set alle baseret på en forudsætning om, at ændringen i kvaliteten i forældre-barn relationen vil styrke barnets evne til at kontrollere impulser, oppositionel og aggressiv adfærd og derved på længere sigt medvirke til at hindre en social udstødelse af kammeratskabsgrupper, skole mv. Det er derudover programmernes hensigt at ændre familiesamspillet samt guide forældrene i deres generelle opdragelsespraksis, således at programmerne opnår en vedvarende effekt.

Resultater

Resultaterne af meta-analysen indikerer, at tidlige familie- og forældretræningsprogrammer er en signifikant effektiv intervention til forebyggelse af adfærdsproblematikker ved yngre børn. Der er derudover indikatorer for, at tidlige familie- og forældretræningsprogrammer vil reducere forekomsten af kriminalitet i teenagealderen og tidlig voksenalder. Selv ved en meget konservativ vægtning af resultaterne, hvor der er taget store forbehold, ses kun 33 % risiko for tilbagefald til adfærdsproblematikker i interventionsgruppen mod 50 % i kontrolgruppen.

Det samlede studie viser, ved en afvejet konservativ beregning, stabil moderat effekt i forhold til kontrolgrupperne ved tidlig indsats med programmer som De Utrolige År, Triple P, Parent-Child-Interaction-Therapy, Forældretræning, hjemmebesøgsprogrammer og kombinerede førskole- og forældreprogrammer.
Undersøgelsen fandt ikke signifikante forskelle mellem de forskellige programtyper eller signifikante forskelle beroende på de anvendte målemetoder. Meta-analysen er det studie, der til dato har omfattet det største antal databaser, og studiet er således indtil nu det bredest gennemførte studie. Det ser dog ud til, at der opnås størst effekt i de amerikanske undersøgelser, hvor der blev vist signifikant højere effekt af indsatsen i forhold til kontrolgrupperne.
Dette studies resultater bekræftes af andre parallelle meta-analyser (se f.eks. Kaminski et al. 2008).

Fremgangsmåde, metode og teori

Meta-analysen er baseret på et litteraturstudie af offentliggjorte og ikke offentliggjorte artikler i over 30 af de mest anerkendte engelsksprogede artikel- og forskningsdatabaser indenfor social- og kriminalitetsområdet, der omfatter en række nøgleord som: ”Parent Training” og ”childhood”, ”pre-school”, ”delinquency”, ”antisocial behavior”. Meta-analysen inkluderer på denne måde en række undersøgelser ved hjælp af definerede søgeord, men indeholder ikke definitioner på indholdet i de medtagne forældreprogrammer.

De krav, der blev opstillet for, at studierne kunne blive inkluderet i meta-analysen, var bl.a.:

  • at studiet skulle omfatte et eksperimentelt studie med et randomiseret kontrolleret design,
  • at det først og fremmest skulle være studier af familier med børn under 5 år ved studiets start - alternativt børn med en gennemsnitsalder omkring 5 år,
  • at interventionen skulle omfatte forældretræning eller at familiestøtte skulle være en hovedkomponent for interventionen,
  • at der skulle være effektmålinger, der omfattede adfærdsproblematikker for børn.

Der var ikke geografiske restriktioner.

55 undersøgelser blev inkluderet i meta-analysen. 39 fra USA, 7 fra Australien, 4 fra England, 2 fra Canada, 1 fra New Zealand, 1 fra Holland samt 1 fra Kina. Der indgik familieprogrammer som De Utrolige År, Triple P, Parent-Child-Interaction-Therapy, forældreprogrammer med forældretræning, hjemmebesøgsprogrammer og kombinerede førskole- og forældreprogrammer.

De forskellige studier har benyttet et bredt spektrum af scoringsinstrumenter (SDQ – Strengths and Difficulties Questionnaire, Eyberg Child Behavior Inventory, CBCL – Child Behavior Checklist mv.). Effektdata fra disse studier er, i undersøgelsen, underkastet statiske beregningsmetoder og procedurer til beregning af effektstørrelse.

De inkluderede studier scorede en effekt fra medium til moderat. Hvilket vil sige, at de børn, hvor familien indgik i interventionsgruppe med familieprogrammer scorede signifikant lavere ved efter-målingerne end kontrolgruppen ved måling af adfærdsproblematikker og antisocial adfærd. Da grupperne var sammensat ved lodtrækning, anses resultaterne for meget robuste.

Perspektivering og anbefalinger

Undersøgelsen påviser, at antisocial adfærd og misbrugsadfærd kan forebygges ved familieprogrammer og forældretræningsprogrammer. Selvom det stadig ikke er fuldt klarlagt hvilke omstændigheder og hvilket specifikt indhold, der skaber de opnåede effekter, er familieprogrammer og forældretræningsprogrammer, ifølge undersøgelsen, at betragte som en potentiel god strategi til forebyggelse af antisocial adfærd tidligt i livet i sammenligning med andre interventioner.

Undersøgelsens forfattere påpeger, at der fortsat er et behov for yderligere forskning til at klarlægge de virksomme elementer og deres betydning i varierende kontekstuelle sammenhænge. Det er således ikke ved studiet blevet klarlagt, om uddannelsesniveau for dem, der leverede familie- eller forældreinterventionen, havde betydning for resultaterne og i givet fald hvilke. Der vil ligeledes være et behov for sammenligningsstudier programmerne imellem.

Det nævnes i meta-analysen, at der først og fremmest er behov for studier, der klarlægger under hvilke omstændigheder i udbredelsen af programmerne, der opnås den største effekt. Meta-analysen henviser til andre studier, der klart påviser problematikker ved udbredelse af en intervention, hvor implementeringskvaliteten og implementeringsniveauet bliver afgørende faktorer.

Kilder

Kaminski, Jennifer Wyatt et al. (2008): "A meta-analytic review of components associated with parent training program effectiveness" (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of abnormal child psychology, Bind 36, Hæfte 4, Side 567 - 589.

Publiceret: 14.11.2013. Sidst opdateret: 20.09.2016