Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Indsatser » Sociale indsatser til unge lovovertrædere

Sociale indsatser til unge lovovertrædere

Sociale indsatser, der har en terapeutisk grundide, og som sigter på at forandre den unges tankesæt og adfærd, giver de bedste effekter i forhold til at reducere kriminalitet hos unge.

| Socialstyrelsen

Den svenske forskningsoversigt Insatser för unga lagöverträdare. En systematisk sammanställning av översikter om effekter på återfall i kriminalitet fra 2008 sammenholder effekterne af forskellige typer af sociale indsatser til unge, der har fået en dom for kriminalitet. Overordnet viser oversigten, at rådgivning og terapi i ambulant regi, kognitiv adfærdsterapi samt familieprogrammer giver signifikant mindre tilbagefald til ny kriminalitet. Tilsvarende peger oversigten på, at eventyrsprogrammer (”Wilderness Programs”), når de har et klart terapeutisk indhold, har små positive effekter.

Derimod øger indsatser som ”Boot camps” eller lignende disciplinerende programmer, afskrækkelsesprogrammer, samt eventyrprogrammer uden terapeutisk indhold, risikoen for tilbagefald i kriminalitet. Det samme gælder gruppeindsatser, hvor gruppen alene eller overvejende består af unge med antisocial adfærd.

Forskningsoversigten bygger på overordnede metaanalyser om sociale indsatser til kriminelle unge samt på metaanalyser af specifikke indsatstyper.
Oversigten analyserer effekterne af specifikke typer af indsatser og sammenligner effekten af de forskellige typer af indsatser. Denne artikel fokuserer alene på sammenligningen af effekter på tværs af forskellige typer af indsatser. En mere detaljeret gennemgang af effekterne af de specifikke indsatstyper finder den interesserede læser i Vidensportalens artikler om familieprogrammer, mentorordninger og konfliktmægling.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for de sociale indsatser, der analyseres, er børn og unge i alderen 12 – 18 år, der har begået kriminalitet.

Formål og baggrund

Forskningsoversigtens formål er at sammenholde forskellige sociale metoder og indsatsers effekt i forhold til at mindske unges kriminalitet. Oversigten fokuserer på forebyggelses- eller behandlingsprogrammer, der er målrettet børn og unge i alderen 12-18 år med kriminel adfærd, eller som er i risiko for at udvikle kriminel adfærd.

Mere specifikt forsøger forskningsoversigten at besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilke effekter har indsatser, som er egnede til sanktionen ”ungdomsvård”, på de unges tilbagefald til kriminalitet?
  2. Hvilke effekter har indsatser, som indebærer tvunget ulønnet arbejde (ungdomstjänst), på de unges tilbagefald til kriminalitet?
  3. Hvilke effekter har indsatsen ”særligt kvalificeret kontaktperson” (mentorordning) for unge som udviser antisocial adfærd eller som er i risikoen for at udvikle antisocial adfærd?
  4. Hvilke effekter har konfliktmægling for tilbagefald til kriminalitet for gerningsmanden og for gerningsoffer, fx i forhold til tilfredshed med konfliktmæglingen?

Studiet blev igangsat i forbindelse med ændringer i det svenske sanktionssystem til unge lovovertrædere, som betyder, at der fra 2007 er en klarere afgrænsning af målgrupperne for to af de sanktionstyper, der kan gives til unge:

  • Ungdomstjänst er en dom til unge, hvor den unge skal udføre ulønnet arbejde i et bestemt antal timer. Sanktionen er som enkeltstående sanktion rettet mod unge lovovertrædere, der ikke har et særskilt behov for støtte og andre indsatser efter sociallovgivningen.
  • Ungdomsvård er en dom til unge, der har et behov for støtte eller indsatser efter sociallovgivningen eller anden lovgivning. Formålet med indsatsen skal være at modvirke uhensigtsmæssig udvikling hos den unge.

For begge sanktioner gælder i øvrigt, at de skal anses som tilstrækkelige i forhold til alvoren af den begåede kriminalitet. De to sanktionsformer kan kombineres.

Den svenske Socialstyrelse fik som følge af lovændringerne til opgave at foretage en forskningsmæssig sammenligning af viden om virkningerne af metoder og indsatser, som kan anvendes af de sociale myndigheder inden for rammerne af henholdsvis ungdomsvård og ungdomstjänst. Derudover anså Socialstyrelsen det for relevant at se på indsatsen ”særligt kvalificeret kontaktperson” samt konfliktmægling.

Resultater

Den samlede forskningsoversigt bygger på i alt 43 metaanalyser, der har følgende fordeling på indsatstyper:

  • Overordnede metaanalyser med metaanalyser af forskellige sociale indsatser: 20,
  • Kognitiv adfærdsterapi: 3
  • Familiebaserede indsatser: 6
  • Eventyrprogrammer: 1
  • ”Boot Camps” / militærlignende programmer: 3
  • Scared straight: 3
  • Ungdomstjänst: 0
  • Særligt kvalificeret kontaktperson: 3
  • Konfliktmægling: 4

Analysen af de overordnede forskningsoversigter viser, at indsatser, der har en terapeutisk grundide og som sigter på at forandre den unges tankesæt og adfærd generelt, er mere effektive end indsatser, der mangler et sådant indhold. Virkningsfulde indsatser er: rådgivning og terapi i ambulant regi, multiple koordinerede foranstaltninger eller opbygning af kompetencer. Derimod har tilsyn samt afskrækkende og disciplinerende indsatser ingen eller negativ effekt på reduktion i de unges kriminalitet.

Gennemgangen af de overordnede forskningsoversigter giver endvidere anledning til følgende konklusioner:

  • De mest effektive indsatser bygger på principperne om risiko, behov og responsivitet. Risikoprincippet henviser til, at indsatserne har størst effekt på unge, der har høj eller middelhøj risiko for at falde tilbage til kriminalitet. Behovsprincippet indebærer, at indsatsen skal rettes mod de risikofaktorer hos den unge, der betyder, at den unge fastholder sin kriminelle adfærd, og endelig henviser responsivitetsprincippet til, at indsatsens indhold og gennemførelse skal tilpasses den enkeltes forhold, f. eks. den enkeltes motivation og indlæringsstil.
  • Der ser ikke ud til at være en positiv sammenhæng mellem længden af behandlingen og behandlingens effekt.
  • Gruppesammensætningen har betydning, når der sker behandling i grupper. Hvis gruppen udelukkende eller overvejende består af svært belastede kriminelle, kan der opstå negative processer, som modvirker en positiv effekt af indsatsen.
  • Effekternes størrelse er afhængig af indsatsernes implementering i den sociale praksis. Effekterne er således større, når personalet er korrekt uddannet, personalet følger programmets retningslinjer eller manual, at deltagerne fastholdes i indsatsen, samt at personaleomsætningen er lav.

Ud fra gennemgangen af metaanalyser, der analyserer en specifik type indsats, foretages der i forskningsoversigten en rangordning af forskellige typer af indsatser. Denne er angivet i nedenstående oversigt.

Effektens størrelse

Forskningsoversigtens rangordning af indsatser

Lille til middelhøj

  • Familiebaserede indsatser, hvor forældre skal lære at forbedre deres forældrekompetencer.
  • Kognitive adfærdsterapeutiske indsatser, hvor den unge skal lære konsekvenserne af sin adfærd, at forstå egen motivation samt lære nye måder at kontrollere sin adfærd på.
  • ”Eventyrprogrammer”, hvorved den unge skal lære at ændre adfærd gennem direkte erfaring i udmattende situationer, som kræver et positivt gruppesamarbejde.
  • ”Særligt kvalificeret kontaktperson”/ mentorordning, hvor kontaktpersonen skal være et forbillede for den unge og give den unge opmuntring, råd og vejledning til udvikling af kompetencer og adfærd.
  • Konfliktmægling, hvor gerningsmand og gerningsoffer sammen med en konfliktmægler mødes og drøfter hændelsen og dens følger.

Ingen eller negativ

  • Militærlignende / disciplinerende indsatser (eks. Boot Camps)
  • Afskrækkende indsatser, eks. ved studiebesøg i fængsler

 

Ukendt

  • Ungdomstjänst / ulønnet arbejde: Kun få og ældre studier, blev fundet.

Fremgangsmåde, metode og teori

Det svenske studie omfatter forskningsoversigter om indsatser til unge under 21 år, som kan anvendes inden for rammerne af sanktionsformerne ”ungdomsvård” og ”ungdomstjänst”
En forskningsoversigt indgår i studiet når:

  • effekten er undersøgt i forhold til virkning på kriminel adfærd
  • det inkluderer primærstudier med en eksperimentgruppe, der har modtaget den undersøgte indsats, og en form for kontrolgruppe
  • den er publiceret på engelsk eller et af de nordiske sprog i perioden 1990-2008.

For indsatstypen ”særligt kvalificeret kontaktperson”, inkluderes metaanalyser om indsatser til børn og unge med - eller som er i risiko for at udvikle - antisocial adfærd, og effekten skal være analyseret i forhold til ændring i antisocial adfærd.
Oversigter, der alene fokuserer på seksualforbrydelser eller misbrug, er dog ekskluderet.

Der er søgt i 12 databaser, der indeholder studier indenfor socialt arbejde, sociologi, psykologi, kriminologi, jura, pleje og medicin.

Søgeordene for sanktioner/foranstaltninger var:

  • Ungdomsvård: Correctional Institutions, Prisons, Reformatories, Incarceration, Treatment Outcomes, Rehabilitation, Criminal Rehabilitation og Treatment,
  • Ungdomstjänst: community service, youth service, community work, community sentence, court-ordered work og unpaid work.
  • Særligt kvalificeret kontaktperson: contact person, case manager, mentor, tutor, coach og liasion officer.
  • Konfliktmægling: victim eller perpetrator sammen med offender mediation, reconciliation, dialogue, conference, restitution, meeting, restoration, samt termerne restorative justice, restorative conference och face-to-face restorative.

I første omgang er der i søgeresultatet sket en frasortering ud fra titel og abstrakt i forhold til de opstillede inklusionskriterier.  Dernæst gennemgås fuldtekst for de resterende. Alene oversigter, der opfylder de opstillede kriterier medtages.

Perspektivering og anbefalinger

Forskningsoversigten bygger hovedsagelig på studier fra Nordamerika. Eftersom der er svenske effektstudier, der ikke støtter de nordamerikanske resultater, peger forfatterne på, at der er behov for yderligere forskning af indsatsernes effekt i en svensk kontekst. Ligeledes er der behov for yderligere forskning om indsatsernes virkning særligt for piger.

Da der går flere år fra en indsats implementeres, til der ligger forskningsresultater, samtidig med, at de sociale myndigheder løbende har en forpligtelse til at handle, må de i mellemtiden læne sig op af den internationale forskning (ultimo, 2013).

Kilder

Publiceret: 14.11.2013. Sidst opdateret: 08.11.2017