Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Indsatser » Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

I lidt under halvdelen af de underretninger, som Ankestyrelsen har vurderet i forbindelse med kommunernes indsats over for kriminelle unge, ses en uoverensstemmelse i forhold til lovgivningen på området.

og Andrea Christensen | Socialstyrelsen

Det viser Ankestyrelsens undersøgelse ”Kommunernes indsats på området for unge kriminelle”, som har gennemgået og vurderet cirka 300 sager fra landets kommuner. Ved Puljesatsforhandlingerne i 2009 blev det fra politisk side besluttet at afsætte midler til en særlig intens opfølgning og kvalitetssikring af kommunernes indsats over for børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet. I den forbindelse udfører Ankestyrelsen undersøgelser af landets kommuner over en periode på 3 år – startende 1. juli 2010 (Ankestyrelsen 2013).

Ankestyrelsen har vurderet, at en sag stemmer overens med reglerne, hvis:

  • der er udfærdiget en foreløbig handleplan i de sager, hvor der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet (efter §57 c stk. 2)
  • den foreløbige handleplan er udarbejdet senest 7 dage efter kommunen har modtaget dokumentation for kriminaliteten
  • der er udarbejdet en kriminalitetshandleplan i de sager, hvor der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet (efter §57 c stk. 1)
  • kommunen har udarbejdet en plan for udslusning
  • kommunen har iværksat en relevant foranstaltning
  • kommunen har reageret relevant på aktuel underretning
  • kommunen har reageret på tidligere underretning (Ankestyrelsen 2013; Ankestyrelsen 2014).

Bemærk, at kravet om udarbejdelse af en foreløbig handleplan pr. 1. oktober 2014 er erstattet af en bestemmelse om netværkssamråd. Denne bestemmelse indebærer et krav om, at kommunalbestyrelsen, senest 7 dage efter underretningen, indkalder barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra barnet eller den unges netværk samt relevante fagpersoner til et netværkssamråd. På netværkssamrådet aftales en plan for, hvilke initiativer og handlepligter, der kan hjælpe barnet /den unge på ret kurs igen (Socialstyrelsen.dk 2014). 

Uoverensstemmelser i kommunernes underretninger

Ankestyrelsen har i marts 2014 undersøgt kommunernes sagsbehandling af børn og unge, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet - herunder den indledende sagsbehandling og reaktion. Blandt andet viser det sig, at 46 procent af de underretninger, som Ankestyrelsen har vurderet, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Det er en lille stigning i forhold til januar 2013, hvor dette tal udgjorde 43 procent (Ankestyrelsen 2014).

Uoverensstemmelsen skyldes oftest, at:

  • reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herunder at 7-dages fristen ikke er overholdt
  • reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt
  • kommunerne burde have reageret på tidligere underretninger
  • kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere.

”Den typisk unge kriminelle”

Udover at konkludere på den samlede vurdering af sagsbehandlingen, viser undersøgelsen desuden, at der ses flere fælles karakteristika ved de børn og unge, der mistænkes for kriminalitet. ”Den typisk unge kriminelle” er karakteriseret ved at være en 16 - 17 årig dreng, som kommunen oftest har kendskab til i forvejen - enten grundet tidligere kriminalitet, tidligere underretninger eller andre sociale problemer. Derudover har han ofte skoleproblemer, fx uregelmæssig skolegang, eller misbrugsproblemer.

Undersøgelsen viser desuden, at den type kriminalitet, som børn og unge er mistænkt for at have begået, spænder vidt fra mindre alvorlige forhold, fx butikstyveri til meget alvorlig kriminalitet, fx røveri (Ankestyrelsen 2013; Ankestyrelsen 2014).

Tilbud om udslusning

Kommunerne skal - i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat - give et tilbud om udslusning, eksempelvis i form af en fast kontaktperson eller en mentor, der kan lette den unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Denne bestemmelse er med til at styrke indsatsen over for kriminelle unge, idet indsatsen er med til forebygge, at de unge falder tilbage i den kriminelle løbebane (Ankestyrelsen 2013; Ankestyrelsen 2014).

Kilder
 

Ankestyrelsen (2013): Kommunernes indsats på området for unge kriminelle.

Ankestyrelsen (2014): Kommunernes indsats på området for unge kriminelle.

Socialstyrelsen.dk (2014): Netværkssamråd

 

 

 

Publiceret: 19.12.2014. Sidst opdateret: 05.09.2016