Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Indsatser » Den Korte Snor

Den Korte Snor

Antallet af sigtelser og indberetninger falder markant for unge, der indskrives i Den Korte Snor. Intensiv familierådgivnings- og kontaktpersonindsats sikrer en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende adfærd eller begyndende kriminalitet.

og  | Socialstyrelsen

Den Korte Snor er et af Københavns Kommunes tilbud til børn og unge mellem 10 og 17 år, der er involveret i truende eller uroskabende adfærd og relaterede kriminelle aktiviteter. Gennem kontaktpersonsarbejde, familiesamtaler, aktiviteter og hjælp til et godt skoletilbud, arbejdes der på at støtte de unge og deres familier til at genvinde styringen over deres liv.

Den Korte Snor arbejder ud fra tanken om, at den unge vil droppe eller mindske uroskabende, voldelig og kriminel adfærd, når han eller hun har bedre fungerende skole-, fritids- og familieforhold. Derfor arbejder Den Korte Snor for, at de unge kommer ind i holdbare skole- og fritidstilbud, samt at den unges familie og netværk i øget grad støtter den unge på en hensigtsmæssig måde.

Den Korte Snor er blevet evalueret i perioden for 2009 – maj 2012 i form af en før-og-efter-måling. Målingen viste et fald i kriminalitet og voldelig eller uroskabende adfærd blandt de unge, som modtog Den Korte Snors indsats.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Den Korte Snors målgruppe er kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10 til 17 år, hvoraf de fleste udviser truende, uroskabende eller kriminel adfærd

Den Korte Snor tilbydes til børn og unge i alderen 10 til 17 år. Der er dog forskelle i arbejdet med gruppen fra 10 - 15 år og gruppen fra 15 - 17 år. Hvor der for den 15-årige kan være tale om konkrete trusler eller overfald, kan der for de yngste i målgruppen ligge mere præventive overvejelser til grund for visitation til Den Korte Snor. Der kan for eksempel være tale om unge, der ikke har været til afhøring hos politiet, men som alligevel har vakt bekymring i skolerne, ungdomsklubberne eller hos SSP gennem deres adfærd og relationer. For disse unge gælder det, at deres baggrund, eksempelvis i forhold til ældre søskende, der har begået kriminalitet, inddrages i visitationsovervejelserne (Den Korte Snor, 2008).

Der er, som del af en evaluering af Den Korte Snor, dækkende perioden 2009 – maj 2012, foretaget en målgruppeanalyse. 167 unge indgår i målgruppeanalysen, som viser, at målgruppen typisk er udfordrede på følgende 3 områder (Den Korte Snor, 2012):

  • Skole og uddannelse: Mange af de børn og unge, der indskrives, er havnet i marginaliserede positioner og har typisk oplevet skoleskift og særlige skoleforanstaltninger. Således havde 53 % af de unge i målgruppeanalysen mere end to skoleskift bag sig. Det er forventeligt, at en del af de indskrevne unge vil være helt eller delvist uden for skoletilbud ved indskrivningen.
  • Fritid: Mange af de indskrevne unge (58 % af de unge i målgruppeanalysen) vil være uden egentlige fritidstilbud. Yderligere vil de unge typisk bruge meget tid på gaden, hvor de vil være kendt for uroskabende adfærd og et forholdsvist højt konfliktniveau.
  • Familie: Mange af de unge vil være vokset op i socialt og økonomisk udsatte familier præget af konflikter og med få ressourcer til at støtte de unge. Således var 57 % af de unge i målgruppeanalysen i familier med højt eller meget højt konfliktniveau.

Målgruppeanalysen viste endvidere, at 76 % af de unge, der blev visiteret til Den Korte Snor, havde været involveret i vold, personfarlig kriminalitet eller uroskabende adfærd. De resterende var primært særligt truede børn i alderen ned til 10 år, som fik en forebyggende indsats (Den Korte Snor, 2012). Af de unge havde 47 % begået vold eller anden personfarlig kriminalitet, 13 % havde begået berigelseskriminalitet og 29 % havde en uroskabende adfærd. Kun 9 % havde ikke begået kriminalitet.  

Blandt de unge, der har været indskrevet i Den Korte Snor i perioden 2009 – maj 2012, var 83 % (139) drenge og 17 % (28) piger, hvilket svarer til kønsfordelingen på landsplan af de 14-17 årige, der er dømt efter straffeloven (Den Korte Snor, 2012).

Kilder

Den Korte Snor (2008): Beskrivelse af Den Korte Snor (åbner som pdf) 

Den Korte Snor (2012): Effektrapport af Den Korte Snor, 2009 – maj 2012. Sikker By.

Metode

Den Korte Snor er en intensiv familierådgiver- og kontaktpersonindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende, truende eller kriminelle adfærd blandt andet gennem familiesamtaler og relationsarbejde med den unge.

Alle aktiviteter i Den Korte Snor tager udgangspunkt i systemiske, narrative og løsningsfokuserede metoder. Herudover trækkes der på kognitive tilgange, særligt psykoedukative metoder (Den Korte Snor, 2008).

Centralt i disse tilgange – og i Den Korte Snors arbejde - er en forståelse af, at mennesker udvikler sig gennem anerkendende samspil og fortællinger, der fokuserer på ressourcer. I den forbindelse er kommunikation helt centralt. Hos Den Korte Snor er det derfor essentielt at arbejde med dels familien, dels ungdomslivet - forstået som de forskellige ungdomsarenaer som skole, sports- og ungdomsklubber, hvor de unge kan opleve anerkendelse og tilhørsforhold (Den Korte Snor, 2008).

Aktiviteterne i Den Korte Snor varetages navnlig af to medarbejdertyper; familierådgiveren og kontaktpersonen.

  • Familierådgiveren har det samlede koordinerede ansvar for udformning og justering af handleplan og øvrige aftaler med den enkelte unge og familien. Familierådgiveren er i den forbindelse ansvarlig for, at kontaktpersonens arbejde holder fokus på løsning af de aftalte opgaver og justering af aftalerne herom. Familierådgiveren står hyppigt i direkte kontakt med familien og udvikler, gennem brug af en række præcise målrettede værktøjer, familiens evne til selv at styre den unges hverdag. Familierådgiveren deltager i nøje planlagte kursusforløb til udvikling af de nævnte værktøjer, eksempelvis netværksmøder, Signs of Safety og den løsningsfokuserede samtale (Den Korte Snor, 2008).
  • Kontaktpersonen skal primært skabe en meningsfuld hverdag sammen med den unge.  Det centrale er, at den unge skal have styr på skolesituationen, fritidsliv, forholdet til kammeraterne og forholdet til familien. Problematikker, som stiller sig hindrende i vejen, fx stofmisbrug, skoleskulk, sove om dagen etc., adresseres. Der laves konkrete aftaler med den unge helt ned på dag-til-dag basis. Hvis det er nødvendigt, optræder kontaktpersonen som morgenvækker, følgesvend, bølgebryder etc., indtil sikre rutiner er indarbejdet for den unge. Kontaktpersonen kan kontaktes når som helst, når der opstår kriser (Den Korte Snor, 2008).

Det er centralt i Den Korte Snor, at familierådgiveren, som også fungerer som sagsansvarlig, har ressourcer og den fornødne tid til at være opsøgende i forhold til familierne og gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien. Ligeledes er det afgørende, at kontaktpersonen har ressourcer til tæt opfølgning i arbejdet med den unge. Familierådgiveren skal således maksimalt være tilknyttet 6 familier ad gangen, og kontaktpersonen skal kunne være tilknyttet den unge i 15 timer om ugen (Den Korte Snor, 2008).

Indsatsen kan yderligere anskueliggøres gennem en række konkrete delmål og aktiviteter (Den Korte Snor, 2008):

Delmål og aktiviteter i relation til familien:

  • At styrke samarbejdet mellem familien og forvaltningen i form af etablering af gensidig forståelse mellem parterne om, hvilke problemer den unge og familien har og derved klarhed om, hvordan parterne kan arbejde sammen om at nå fælles formulerede mål.
  • At familien i fællesskab formulerer forståelser af deres problematik samt idéer til, hvordan problemerne kan løses.
  • At familierne deltager i aktiviteter og fremadrettede handlinger, der er formuleret i fællesskab og som sigter mod at løse problemerne.
  • At familierne har formuleret deres værdier og ønsker for fremtiden samt undersøger og afprøver egne ressourcer for i højere grad at leve i overensstemmelse med disse.
  • At familien støttes i at udvikle og forbedre deres interne samspil og kommunikation.
  • Aktiviteterne i forhold til familien tager primært udgangspunkt i familiesamtaler. Disse kan være afklarende og udredende i forhold til familiens aktuelle situation herunder aftaler om, hvordan der skal sættes ind i forhold til de målsætninger, som familien har formuleret i fællesskab.

Delmål og aktiviteter i forhold til ungdomslivet:

  • At den unge og familien opnår en højere grad af afklaring omkring behov og ønsker i forhold til den unges fremtidige uddannelse og fritidsliv.
  • At den unge og familien formulerer en kortsigtet og en langsigtet plan for den unges

fremtidige uddannelse, job og fritidsliv.

  • At den unge deltager i aktiviteter, der kan klargøre ham eller hende til at tage hul på denne plan.
  • At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i skole eller arbejdstilbud.
  • At den unge ved forløbets afslutning er aktiv i et fritidstilbud.
  • At den unge reflekterer over egne venskabelige relationer og disses indflydelse på den unges handlinger.
  • At den unge bliver i stand til at træffe valg om venskaber, der er i overensstemmelse med den unges planer og ønsker for eget liv.

Aktiviteterne i forhold til ungdomslivet tager ansvarsmæssigt udgangspunkt i kontaktpersonen, der står for opfølgning af aftaler indgået i familiesamtalerne - blandt andet støtte til, at den unge kommer i skole og i fritidsaktivitet. Endvidere er kontaktpersonfunktionen et tilbud til den unge om fortrolighed og støtte til at gennemføre de aftaler, der er indgået (Den Korte Snor, 2008).

Alle aktiviteter tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte familie og varieres efter den unges og familiens behov. Det er dermed ikke alle familier, der tilbydes samme indsats. Dog er det en forudsætning for at deltage i Den Korte Snor, at familien indgår i regelmæssige familiesamtaler med den sagsansvarlige, og at den unge indgår i kontaktpersonsforløb (Den Korte Snor, 2008).

Kilder

 Den Korte Snor (2008): Beskrivelse af Den Korte Snor (åbner som pdf) 

Implementering

Implementering af Den Korte Snor kræver etablering af organisatoriske rammer samt en vis kompetenceudvikling.

I Københavns Kommune, hvor Den Korte Snor anvendes, er der etableret en central enhed, som er forankret i Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge. Den centrale enhed varetager supervision, psykologisk og pædagogisk vurdering i de enkelte sager, kompetenceudvikling af sagsansvarlige og kontaktpersoner samt metodeudvikling. I den centrale enhed er der ansat to medarbejdere med koordinerende funktioner (Socialstyrelsen, 2014).

Kontaktpersoner og familierådgivere har således deltaget i undervisningsforløb, der er tilrettelagt og varetaget af Den Korte Snor (Socialstyrelsen, 2014).

Den Korte Snor er finansieret af og foregår i Københavns Kommune og er forankret i

Børnefamilieenhederne på Amager, Nørrebro, Brønshøj/Husum samt Valby (Socialstyrelsen, 2014)

Kilder

Socialstyrelsen (2014): Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge, handlekatalog.

Effekt

En måling af Den Korte Snor viser et fald i kriminalitet og voldelig eller uroskabende adfærd blandt de unge, der modtager indsatsen.

En før-og-efter-måling af i alt 109 unge, der har modtaget Den Korte Snors indsats, viser overordnet set gode fremskridt blandt de unge. Førmålingen foregik, da de unge blev indskrevet i Den Korte Snor, mens eftermålingen skete efter 10 måneders indskrivning eller ved udskrivning (Den Korte Snor, 2012). Der er ikke foretaget målinger af de unge efter udskrivning, hvorfor der ikke foreligger dokumentation af effekten af Den Korte Snor på lang sigt. 

Målingen viser følgende resultater:

  • Indberetninger: Ved indskrivning havde hver ung i gennemsnit 3,4 indberetninger – det vil sige professionelles indberetning af konkrete bekymringer i forbindelse med den unges trivsel, uroskabende adfærd, kriminel adfærd m.v. Efter 10 måneder var dette tal faldet til 1,53 i gennemsnit, hvilket svarer til et fald på 55 %.
  • Sigtelser: Målingen viste, at antallet af sigtelser faldt efter de unge blev indskrevet i Den Korte Snor. Hver ung havde ved indskrivningen i gennemsnit været sigtet 1,5 gange. Ved eftermålingen var dette tal faldet til 0,5 gange. Der skete således et fald på ca. to tredjedele i antallet af sigtelser.
  • Professionelles risikovurdering: Ifølge de sagsanvarlige og kontaktpersonernes vurderinger, falder andelen af sager, hvor der er høj risiko for, at den unge begår vold eller anden kriminalitet, til en tredjedel af førmålingsniveauet (fra 21 % ved førmålingen til 7 % ved eftermålingen). Til gengæld stiger risikoen hos unge i lav eller mindre risiko til det tredobbelte (henholdsvis fra 6 % til 18 % og fra 13 % til 41 %). Denne stigning i risikoniveauet blandt unge, der før var i lav eller mindre risiko for at begå kriminalitet, synes umiddelbart at stemme overens med, hvad vi ved fra de overordnede kriminalpræventive RNR-principper; nemlig at indsats for unge i høj risiko og indsats for unge i lav risiko ikke bør sammenblandes.

Den Korte Snors arbejde kan anskues som en indsats, der sigter på at reducere risikofaktorer og styrke beskyttende faktorer, som det kendes fra socialt og kriminalpræventivt arbejde i bredere forstand. I den forbindelse blev der i før- og eftermålingen målt på følgende parametre (Den Korte Snor, 2012):

  • Skolegang: 28 % af de unge, der blev indskrevet i Den Korte Snor, var reelt inaktive eller uden skoletilbud. I eftermålingen gjaldt dette kun for 9 %. I førmålingen vurderedes 45 % af de unge at have behov for specialskoletilbud, hvilket var stort set uændret ved eftermålingen, hvor tallet udgjorde 44 %. Det ser hermed ud til, at Den Korte Snor, for næsten halvdelen af de unge, ikke kan stå alene som foranstaltning, men skal kombineres med et specialskoletilbud.
  • Fritidsliv: 58 % af de unge var ved indskrivningen uden fritidstilbud. Ved eftermålingen var dette tal mere end halveret til 21 %. Hermed ser det ud til, at indsatsen med at aktivere de unge overordnet set lykkes. Dog var der kun en forholdsvis lille stigning på 2 procentpoint (fra 29 % til 31 %) i antallet af unge, der deltog i et ordinært fritidstilbud uden støtte. Det kan tyde på, at foreningslivet ikke altid er gearet til de unge fra Den Korte Snor - at der er behov for særligt tilrettelagte fritidstilbud eller mulighed for ekstra støtte i forhold til fritidsliv.
  • Venskabsrelationer. Antallet af unge med venskabsrelationer, der, i nogen eller tilfredsstillende grad, støtter almen social integration steg fra 32 % ved førmålingen til 57 % ved eftermålingen, ligesom antallet af unge med venskabsrelationer, der ikke støtter almen social integration faldt fra 22 % til 11 %.
  • Familie-konflikter: Samlet set er konfliktniveauet i familierne reduceret. Der skete fra før- til eftermåling en stigning i antallet af familier med lavt eller meget lavt konfliktniveau (fra 17 % til 46 %) samt mere end en halvering i antallet af familier, hvor konfliktniveauet vurderes at være højt eller meget højt (fra 59 % til 28 %).
  • De unges mål for fremtiden. Gruppen af unge, der slet ikke fokuserede på eller forfulgte positive mål for fremtiden, faldt fra 24 % ved førmålingen til 7 % ved eftermålingen, ligesom antallet af unge, der i tilfredsstillende eller høj grad fokuserer på positive mål steg med 25 procentpoint – fra 6 % til 31 %.

En cost-benefit-analyse af udvalgte kriminalpræventive indsatser, herunder Den Korte Snor (Jacobsen, 2013), anfører, at der i før- og eftermålingen ikke foreligger oplysninger om, hvor meget en ”sædvanlig” indsats reducerer kriminalitetsfrekvensen i samme målgruppe. Det er derfor vanskeligt at afgøre, hvor stor nettoeffekten af Den Korte Snor reelt er (Jacobsen, 2013).

Kilder

Den Korte Snor, 2012: Effektrapport af den korte snor, 2009 – maj 2012.

Jacobsen, Rasmus Højbjerg, 2013: Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser, Copenhagen Business School

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Den Korte Snor (DKS) og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har estimeret omkostningerne til DKS er ca. 210.000 kr. per forløb. Der er udelukkende tale om kommunale omkostninger, hvoraf størstedelen er lønudgifter.

Omkostningsvurderingen tager udgangspunkt i Københavns Kommunes scenarie, hvor der er i alt 5 teams af 7 medarbejdere, fordelt på 5 forskellige geografiske områder. I alt er der ansat 1 leder, 5 administrative medarbejdere, 10 sagsansvarlige, 20 kontaktpersoner og 2 psykologer.

Et forløb antages at vare ca. 12 måneder. Hvert team varetager i gennemsnit 13 unge om året, svarende til i alt 65 unge tilknyttet DKS årligt. Det forventes, at alle unge, som påbegynder DKS, gennemfører forløbet.

Læs hele den samlede Omkostningsvurdering af DKS

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel 1: Omkostninger ved DKS, kr. pr. deltagerforløb, 2015

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Ikke-kvantificerede omkostninger

Forberedelse

0 kr.

Evt. samarbejde med Københavns Kommune

Uddannelse

0 kr.

Drift af indsatsen

206.777 kr.

Investeringer

0 kr.

Øvrige omkostninger

2.959 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

209.736 kr.

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af MST

DKS har en høj brutto-deltageromkostning, men giver til gengæld en samfundsøkonomisk gevinst.

Udgifter til DKS

I en tidligere samfundsøkonomisk cost-benefit analyse af udvalgte kriminalpræventive indsatser har Københavns Kommune opgjort omkostningen pr. deltager i DKS til 211.000 kr. (Jacobsen, 2013).

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Analysen viser endvidere – med udgangspunkt i gruppen af ”mere belastede unge” – at DKS har en forventet samfundsøkonomisk gevinst på ca. 25.000 kr. pr. person.

Den samlede opgørelse af den samfundsøkonomiske gevinst viser en højere arbejdsindkomst for individerne, men et lille tab for den offentlige sektor. Den offentlige sektors tab skyldes i overvejende grad, at der er tale om en relativ dyr indsats, mens der dog er besparelser på overførselsindkomster, idet gruppen af kriminelle unge oftere er på overførelsesindkomster. En formindskelse af kriminalitet er dermed også en formindskelse af udgifter til overførelsesindkomster. Endeligt har den offentlige sektor besparelser på undgået kriminalitet (Jacobsen, 2013).

Kilder

Jacobsen, Rasmus Højbjerg (2013): Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser, Copenhagen Business School

Publiceret: 17.08.2015. Sidst opdateret: 13.09.2017