Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Genoprettende Retfærdighed (Restorative Justice)

Genoprettende Retfærdighed (Restorative Justice)

Genoprettende Retfærdighed er en samlet betegnelse for forskellige alternative konfliktløsningsmodeller, der har fokus på inkluderende og samarbejdende processer. En væsentlig grundtanke i Genoprettende Retfærdighed er, at de personer, som er involveret i en konflikt, selv skal bidrage til en løsning af denne.

Af Tine Søberg 

Genoprettende Retfærdighed (GR), på engelsk Restorative Justice, er betegnelsen for forskellige alternative tilgange til konfliktløsning i forbindelse med kriminelle handlinger. Udgangspunktet i GR er, at kriminalitet er noget, der gør skade på mennesker, relationer og samfundet. GR har derfor fokus på at genoprette skaden gennem inkluderende og samarbejdende processer (Berger et al., 2015).

En væsentlig grundtanke i GR er, at de personer, som er involveret og berørt af en krænkende handling eller konflikt, skal mødes og selv bidrage til en løsning, og at de, der har forvoldt skaden, selv skal påtage sig et ansvar for at gøre skaden god igen, bl.a. med det formål, at forurettedes behov bliver imødekommet (Berger et al., 2015). Fokus er således på at udbedre skaden frem for at søge hævn og straf (Jørgensen et al. 2015).

Den amerikanske professor Howard Zehr, som er en af forgangsmændene i forhold til Genoprettende Retfærdighed, definerer GR som en tilgang, der fokuserer på forurettedes konkrete skade, gerningspersonens ansvar for skaden samt samfundets rolle heri. Ifølge Howard Zehr står GR’s fokus i modsætning til det traditionelle straffesystem, der, ifølge ham, har fokus på gengældelse, skyld og straf (Zehr, 2008).

Indenfor det traditionelle straffesystem anses en kriminel handling for at være en forbrydelse begået mod staten, og det er derfor staten, repræsenteret ved anklagemyndigheden, der rejser sagen på den forurettedes vegne (Asmussen 2014). I GR opfattes statens mellemkomst som problematisk, især fordi anklagemyndigheden gør forurettede til biperson i sin egen sag. Tanken i GR er således at sætte de involverede parter i centrum for håndteringen af den kriminelle episode i stedet for retsstatens repræsentanter som dommere, anklagere og advokater. I GR står gerningsperson(er) derfor ikke til ansvar over for et system, men over for offeret og dets pårørende (Asmussen 2014).

I rapporten ’Genoprettende Retfærdighed over for kriminalitetstruede unge’ udgivet af KORA i 2015, identificeres 2 overordnede GR-modeller, som begge er veldokumenterede og viser positive virkninger. Der er tale om henholdsvis; VOM (Victim-offender Mediation) og konferencer eller stormøder (’Conferences’). I VOM tilbydes offer og gerningsperson en mulighed for at møde hinanden i trygge og strukturerede rammer, hvor de indgår i en medieret drøftelse af den begåede kriminalitet. Ved konferencer eller stormøder er der flere deltagere, det kan fx være familie eller værge, myndighedspersoner etc. Der findes i Danmark en række aktører, der arbejder med GR-principper og –værdier (Berger et al., 2015).

Indsatser i Danmark

Konfliktråd er en af de mest udbredte måder at praktisere GR på i Danmark. Frem til og med tredje kvartal af 2013 var der gennemført konfliktråd i 2561 straffesager, hvoraf en væsentlig del angår vold (Jørgensen 2015).  Konfliktråd er et frivilligt møde mellem offer og gerningsperson med tilstedeværelse af en tredjepart som mægler til at styre mødet. Der har siden 1. januar 2010 været en permanent og landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager (Lov om konfliktråd 2009). Konfliktråd fungerer som et supplement til den almindelige sagsbehandling ved retten, men det kan spille positivt ind ift. strafudmålingen, at man som gerningsperson har deltaget i konfliktråd. Konfliktråd tager udgangspunkt i en VOM-model (Jørgensen 2015).

Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i 2012 evalueret den landsdækkende konfliktrådsordning (Hansen, 2012). Evalueringen peger bl.a. på en række initiativer og indsatser, som kan styrke anvendelsen af konfliktråd. Du kan finde evalueringen af konfliktråd her.

Kilder

Asmussen, Ida Helene (2014): Fra retsstat til omsorgsstat - Om syndsforladelse i konfliktråd. Jurist- og økonomiforbundets Forlag.

Berger et al. (2015): Genoprettende Retfærdighed over for kriminalitetstruede unge. En kortlægning af viden. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,

Hansen, Finn Kenneth (2012): Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning. CASA.

Jørgensen et al. (2015): Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere – en forskningsoversigt. Justitsministeriets Forskningskontor.

Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling, Nr. 467 af 12. juni 2009. 

Zehr, Howard (2008): Genoprettende ret – en lille bog om ret, uret og retfærdighed, København, Akademisk Forlag.

Publiceret: 30.11.2016. Sidst opdateret: 30.11.2016