Forside » Børn & unge » Kriminalitet » Aktører - ansvar og roller

Aktører - ansvar og roller

I kommunerne er der typisk flere forvaltninger involveret, og indsatser kan udøves i frivilligt, privat, kommunalt og regionalt, såvel som statsligt regi.

Indsatsen over for kriminalitet er præget af mange aktører, der har hver deres ansvar, roller og opgaver. Det gælder i indsatsen for kriminalitetstruede børn og unge, og i særlig grad i indsatsen for børn og unge, der har begået kriminalitet. Aktørernes roller og opgaver – og særligt deres position i forhold til en given indsats - afhænger i høj grad af om:

  • der er tale om generel forebyggelse af kriminalitet
  • det er en specifik forebyggende indsats mod børn og unge med bekymrende adfærd
  • der er tale om en egentlig intervention rettet mod børn og unge, der har begået kriminelle handlinger.

Den generelle kriminalpræventive indsats

Aktørerne i den generelle kriminalpræventive indsats er på det overordnede plan kredsrådene og evt. lokalrådene, som skal ledes af politidirektøren/politiet, og som står for koordineringen af den kriminalpræventive indsats i henholdsvis politikredsen og i den enkelte kommune. 
Lærere i grundskolen, SSP-medarbejdere og medarbejdere i fritidstilbud og boligforeninger er centrale aktører i udøvelsen af den generelle forebyggende indsats. Dels foregår en stor del af den generelle forebyggelse gennem undervisning og projekter i folkeskolen, dels er de private foreninger samt ungdomsklubber og lignende, der møder børnene og de unge i fritiden, ofte centrale aktører ved iværksættelse af projekter og initiativer, der bl.a. har kriminalitetsforebyggende formål.

De generelle forebyggende indsatser er rettet imod alle eller mange unge. Det kan f.eks. være den kriminalpræventive undervisning om vold, graffiti og butikstyveri på skolerne. Fælles for denne type af indsats er, at man undgår stempling og stigmatisering, da indsatsen er rettet mod en bredere målgruppe end unge med en bekymrende adfærd

Den specifikke kriminalitetsforebyggende indsats

Ved den specifikke kriminalitetsforebyggende indsats rettes fokus mod bestemte grupper af børn og unge og deres familier. Her er aktørerne under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholds område de centrale aktører.
Udviser børn og unge bekymrende adfærd, vil der som oftest være grundlag for, at opholdskommunen – i form af en myndighedssagsbehandler - iværksætter en undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Denne undersøgelse kan danne baggrund for iværksættelse af foranstaltninger over for barnet eller den unge, f.eks. tildeling af en kontaktperson, familiebehandling, familierådslagning eller at barnet eller den unges familie deltager i et egentlig familieprogram.

Den specifikke forebyggende indsats forudsætter imidlertid, at børne- og familieafdelingerne samarbejder med andre aktører, fx fagpersoner i folkeskolen, specialskoler, ssp-medarbejder, eller medarbejdere i ambulante eller anbringende foranstaltninger. 

Målrettede interventioner

Når der skal iværksættes en egentlig intervention, evt. i form af behandling over for børn og unge, der har begået kriminalitet, er opholdskommunen og myndighedssagsbehandleren fortsat centrale aktører, ligesom samarbejde med aktører i andre sektorer fortsat er væsentligt.
Men her er der også andre centrale aktører, hvis funktion og opgaver ofte vil danne rammen om den indsats, der skal iværksættes. På forvaltningsniveau er det især politi og anklagemyndighed under Justitsministeriet. På det sociale område er det de sikrede institutioner, der særligt modtager unge i varetægt samt koordinatorer til unge i ungdomssanktionen og samråd for unge kriminelle.

Uden for den offentlige forvaltning er der dels domstolene, der idømmer straf og andre sanktioner for den begåede kriminalitet og som endvidere tager stilling til varetægtsfængslinger, og dels den unges forsvarsadvokat, der skal føre sagen for den unge ved domstolene.

Målrettede interventioner er rettet imod børn og unge, der har begået kriminalitet. Disse indsatser kan bl.a. tage form af social træning, multisystemisk terapi og konfliktmægling.

Publiceret: 15.05.2014. Sidst opdateret: 13.09.2017