Forside » Børn & unge » Inddragelse » Indsatser » Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af den terapeutiske indsats ved at inddrage borgeren.

Feedback Informed Treatment (FIT) er en evidensbaseret metametode til dialog og evaluering, der oprindeligt er udviklet til fagprofessionelle behandlere. I Danmark anvendes FIT bl.a. ved

  • familiebehandling
  • bostøtteindsatser
  • forebyggelse af magtanvendelse på botilbud
  • gruppebehandling af patienter med spiseforstyrrelser
  • misbrugsbehandling
  • familierådgivning
  • netværksmøder mv.

Internationalt anvendes FIT inden for individuel psykoterapi, parterapi, misbrugsbehandling mv.

FIT er en metametode og kan derfor anvendes uafhængigt af sektor, specifik målgruppe, behandlingsmetode, referenceramme eller pædagogisk tilgang. Fokus er på at tilbyde en individuel skræddersyet indsats, så den enkelte borger kan opleve at være hjulpet af indsatsen. Formålet er løbende at tilrette indsatsen ved at inddrage borgerens feedback og derved forbedre samarbejdet mellem borger og fagprofessionel.

FIT er udviklet af psykologerne Scott D. Miller og Barry L. Duncan i 1990’erne. FIT er en metametode, som blandt andet benytter to enkle måleredskaber i form af skemaer. Det ene anvendes i starten af mødet med borgeren, mens det andet anvendes i slutningen af mødet. Skemaerne tager under fem minutter at udfylde. Via skemaerne giver borgeren regelmæssig, systematisk feedback til den fagprofessionelle. Borgerens feedback bruges til at tilrette indsatsen løbende.

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af tilbud og kommuner i Danmark, som anvender FIT. Det er relativt let at lære at anvende redskaberne, men det tager tid at lære at anvende den indhentede feedback samt implementere den omlægning til feedbackkultur, som kan give det fulde udbytte af indsatsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Feedback Informed Treatment (FIT)Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af den terapeutiske indsats ved at inddrage borgeren. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

FIT kan anvendes på tværs af sektorer og til mange forskellige målgrupper. I Danmark anvendes FIT til flere målgrupper på det sociale område; fx til mennesker med psykiske lidelser på botilbud, udsatte børn og unge, mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt i myndighedsarbejde.

FIT er oprindeligt målrettet til brug i psykoterapi, men har i Danmark også været anvendt og vist sig brugbar inden for det socialpædagogiske og socialpsykiatriske felt. Skemaerne kan bruges uafhængigt af, hvilken metodisk tilgang der arbejdes med, uanset hvilket formål og forudsætter ikke en bestemt teoretisk tilgang. FIT kan derfor anvendes til mange forskellige målgrupper og passer ind på tværs af sektorer og forvaltningsgrene. Eksempelvis anvendes FIT inden for myndighedsarbejde og har her vist potentiale i forhold til at skabe positive forandringer for borgerne (Københavns Professionshøjskole, u.å.).

FIT er internationalt anvendt inden for områder som bl.a. individuel psykoterapi, supervision af psykoterapeuter i uddannelse, i parterapi og i telefonisk, psykologisk rådgivning (Hansen et al., 2016). Brugen af FIT i den terapeutiske behandling er evalueret i en række studier (Anker et al., 2009; Miller et al., 2006; Reese et al., 2009; Reese et al., 2010). Herudover kan også nævnes erfaringer med brugen af FIT i sundhedsfaglige indsatser som fx i behandling af alkoholmisbrug (Miller et al., 2005).

I Danmark anvendes FIT bl.a. til mennesker med psykiske lidelser på botilbud, familier med børn, udsatte børn og unge, anbragte unge med udviklingsforstyrrelser og mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. FIT er især udbredt i kommunale familiecentre, eksempelvis i Silkeborg, Gladsaxe, Hvidovre og Holstebro.

Redskaberne i FIT er målrettet børn fra 6-12 år samt unge og voksne fra 13 år og op. Herudover eksisterer der også FIT-redskaber for børn under seks år. Redskaberne til denne målgruppe er, modsat redskaberne til de to andre aldersgrupper, ikke validerede redskaber og har ingen psykometriske egenskaber (Duncan et al., 2006; CORC, u.å.; Campbell & Hemsley, 2009). Det vil sige, at skemaerne ikke måler psykiske egenskaber hos børnene. Det er derfor ikke muligt at anvende skemaerne til at konkludere eventuelle diagnoser hos barnet.

Kilder

Anker, M. G. et al. (2009). Using Client Feedback to Improve Couple Therapy Outcomes: A Randomized Clinical Trial in a Naturalistic Setting. Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 77 (4): 693-704.

Bargmann, S. (2017). Feedback Informed Treatment: En grundbog. København: Akademisk Forlag.

Campbell A. & Hemsley, S. (2009). Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures. Clinical Psychologist, Vol. 13 (1): 1–9.

CORC (u.å.): Outcome Rating Scale (ORS). CORC: Child Outcomes Research Consortium. Tilgængelig fra: https://www.corc.uk.net/outcome-experience-measures/outcome-rating-scale/ [Lokaliseret 04-01-21].

Duncan, B. L. et al. (2006). Giving Youth a Voice: A Preliminary Study of the Reliability and Validity of a Brief Outcome Measure for Children, Adolescents, and CaretakersJournal of Brief Therapy, Vol. 5 (2): 71-88.

Hansen, H. et al. (2016). Evaluering af Feedback-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Miller, S.D. et al. (2005). Making Treatment Count: Client-Directed, Outcome-Informed Clinical Work with Problem Drinkers. Psychotherapy in Australia, Vol. 11 (4): 42 -56.

Miller, S. D. et al. (2006). Using Formal Client Feedback to Improve Retention and Outcome: Making Ongoing, Real-time Assessment Feasible. Journal of Brief Therapy, Vol. 5 (1): 5-22.

Københavns Professionshøjskole (u.å.) FIT i familieafdelingen: Med fokus på inddragelse og effekt. Tilgængelig fra: http://fit.kp.dk/ [lokaliseret 10-12-2020].

Reese, R. J. et al. (2009). Does a continuous feedback system improve psychotherapy outcome? Psychotherapy, Vol. 46 (4): 418-431.

Reese, R. J. et al. (2010). Effect of Client Feedback on Couple Psychotherapy Outcome. Psychotherapy, Vol. 47 (4): 616-630.

Metode

FIT er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der består af to skemaer med visuelle analoge skalaer. Skemaerne anvendes i starten og afslutningen af et møde mellem den fagprofessionelle og borgeren. FIT er udviklet særligt til professionelle behandlere, men kan anvendes bredt på alle behandlingsforløb.

De to skemaer i FIT udvikler en særlig dialog- og feedbackkultur. Skemaerne benyttes som udgangspunkt for møderne mellem den fagprofessionelle og borgeren. Her fokuseres på borgerens oplevelse af indsatsens effekt og samarbejdet med fagpersonen. Både indsatsen og samarbejdet bliver altså løbende evalueret. Med anvendelsen af FIT kan den fagprofessionelle undersøge det borgeroplevede udbytte af indsatsen, udvikle praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. FIT kan også anvendes i gruppebaserede forløb (Miller et al., 2005).

To skemaer indleder og afslutter FIT-forløb

Det første skema, ORS (Outcome Rating Scale), anvendes i begyndelsen af FIT-forløbet. ORS har fokus på at give den fagprofessionelle feedback på, hvordan den enkelte borger trives og fungerer i hverdagen her og nu. Derved får den fagprofessionelle en fornemmelse af, om indsatsen er hjælpsom (Hansen et al., 2016).

Det andet skema, SRS (Session Rating Scale), anvendes i slutningen af FIT-forløbet. SRS har fokus på borgerens oplevelse af samarbejdet med fagpersonen. Skemaerne kvalificerer dialogen gennem regelmæssig og systematisk feedback fra borger til fagprofessionelle. Svarene behandles efterfølgende med henblik på, hvordan fagprofessionelle kan udvikle deres praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. En af fordelene ved FIT er, at feedbacken foregår i en dialog og dermed går begge veje, hvor den fagprofessionelle udtrykker sin forståelse af det, borgeren har sagt (Hansen et al., 2016).

ORS-skemaet afspejler borgerens funktionsniveau

Borgerens afkrydsning i ORS-skemaet afspejler borgerens aktuelle funktionsniveau set som gennemsnit for den forløbne uge. Ud fra fire parametre indfanges borgerens velbefindende eller mistrivsel på fire områder:

  1. Individuelt
  2. I forhold til nære relationer
  3. Socialt
  4. Generelt velbefindende (Bargmann, 2017).

Formålet med ORS er at give feedback på, om der er sket fremskridt i indsatsen inden for den seneste uge set fra borgerens perspektiv (Campbell & Hemsley, 2009; Eplov et al., 2010; Bargmann, 2017).

SRS-skemaet afspejler borgerens oplevelse af samarbejdet

Borgeren afkrydser SRS-skemaet, når samtalen eller aktiviteten slutter. Borgerens afkrydsning i SRS-skemaet afspejler borgerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. Borgeren vurderer kvaliteten af det samarbejde, som borgeren oplever i samtalen:

  • Oplever borgeren sig respekteret og hørt?
  • Oplever borgeren, at indholdet i samtalen er relevant?
  • Oplever borgeren, at den/de metoder, som anvendes, er hjælpsomme?
  • Oplever borgeren, at indsatsen engagerer? (Bargmann, 2017).

Den fagprofessionelle opfordrer især borgeren til at give negativ eller kritisk feedback, så indsatsen kan tilpasses endnu bedre til netop borgerens oplevede behov (Bargmann, 2017).

Den systematiske feedback med fokus på negativ eller kritisk feedback giver den fagprofessionelle mulighed for at opdage eventuelle problemer med arbejdsalliancen i den enkelte samtale. Derfor kan feedbacken være udgangspunkt for en drøftelse mellem borger og fagperson om mulige forbedringer af samarbejdet (Miller & Bertolino, 2016; Campbell & Hemsley, 2009; Bargmann, 2017).

Der er også udviklet et afkrydsningsskema til gruppebaserede indsatser: Group Session Rating Scale (GSR) (Duncan et al., 2003).

FIT til børn i alderen 6-12 år

De to skemaer, ORS og SRS, som indgår i FIT, er designet ud fra normer for voksne og unge fra 13 år og opefter. For børn i alderen 6-12 år er skemaerne designet med smileys på fire skalaer i stedet for spørgsmål, så børn bedre kan give deres vurdering af behandlingen. Disse skemaer hedder Child Outcome Rating Scale (CORS) og Child Session Rating Scale (CSRS) og spørger ind til det samme som skemaerne til voksne.

Da børn og unge fungerer på forskellige kognitive udviklingsniveauer, skal aldersinddelingen på skemaerne opfattes som vejledende. CORS- og CSRS-skemaerne samt ORS- og SRS-skemaerne anvendes efter, hvordan behandleren vurderer barnets eller den unges modenhed (Duncan et al., 2006).

I terapiforløb, hvor et barn (6-12 år) deltager med en forælder eller hele familien, kan barnet udfylde CSRS-skemaet efter hver session for sig selv, når forældrene udfylder deres SRS-skema. På den måde får alle deltagere mulighed for at give udtryk for deres oplevelse af sessionen med terapeuten (Miller & Bertolino, 2016).

Der findes også en Child Group Session Rating Scale (CGSR) for børn i alderen 6-12 år, der indgår i et gruppeforløb (Duncan et al., 2003).

Parallelle bedømmelser

Parallelle bedømmelser (collateral scores) kan anvendes i behandlingen af børn i alderen 6-12 år. Her inddrages barnets netværk, det vil sige forældre eller fagprofessionelle som eksempelvis pædagoger, lærere og psykologer. Det sker ved, at netværket og barnet udfylder hvert deres CORS-skema. Netværket udfylder skemaet ud fra deres oplevelse af barnets trivsel. Efterfølgende er de forskellige vurderinger udgangspunkt for en snak i netværket om forskelle og ligheder i vurderingerne, og hvad det kan skyldes. Herigennem skabes et billede af, hvad der skal være fokus på i behandlingen, som kan fremme barnets trivsel (Duncan et al., 2006; Hansen et al., 2016).

Implementering af brugen af parallelle bedømmelser kan være særligt krævende. Det skyldes blandt andet, at deltagerne i netværket (modsat forældrene) ikke er vant til at arbejde med FIT-skemaerne, da de ikke deltager på hver session i familiebehandlingen (Hansen et al., 2016).

FIT til mindre børn

For børn på 5 år og under anvendes Young Child Outcome Rating Scale (YCORS) og Young Child Session Rating Scale (YCSRS), som også er designet med smileys. Skemaerne er ikke validerede (Corc, u.å.; Duncan et al., 2006). Det er værktøjer, der bl.a. kan anvendes i terapiforløb, hvor hele familien deltager. Formålet med skemaerne er at motivere små børn til at give udtryk for deres velbefindende og tilfredshed. Barnet udfylder selv skemaet (Duncan et al., 2006).

Evidensbaseret praksis

ORS- og SRS-skemaerne er godkendt som evidensbaseret praksis af den amerikanske regerings center for evidensbaseret praksis (The National Registry of Evidence-based Programs and Practice - NREPP). Skemaerne anbefales bl.a. i de engelske NICE-guidelines (National Institute for Health and Care Excellence) (Bargmann, 2017).

Kilder

Bargmann, S. (2017). Feedback Informed Treatment: En grundbog. København: Akademisk Forlag.

Campbell A. & Hemsley, S. (2009). Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures. Clinical Psychologist, Vol. 13 (1): 1–9.

CORC (u.å.). Outcome Rating Scale (ORS). CORC: Child Outcomes Research Consortium. Tilgængelig fra https://www.corc.uk.net/outcome-experience-measures/outcome-rating-scale/ [lokaliseret 10-12-20].

Duncan B. L. et al. (2003). The Session Rating Scale: Preliminary psychometric properties of a “working” alliance measure. Journal of Brief Therapy, Vol. 3 (1): 3–12.

Duncan, B. L. et al. (2006). Giving Youth a Voice: A Preliminary Study of the Reliability and Validity of a Brief Outcome Measure for Children, Adolescents, and Caretakers. Journal of Brief Therapy, Vol. 5 (2): 71-88.

Eplov, L.F. et al. (2010). Psykiatrisk og Psykosocial Rehabilitering: En recovery-orienteret tilgang. København: Munksgaards Forlag.

Hansen, H. et al. (2016). Evaluering af Feedback-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Miller, S. D. et al. (2005). The Partners for Change Outcome Management System. Journal of Clinical Psychology, Vol. 61 (2): 199-208.

Miller, S. D. & Bertolino, B. (2016). Feedback Informed Treatment: Danske Manualer. (Original titel: ICCE Manuals on Feedback Informed Treatment (FIT) – udgivet i 2012 af ICCE – International Center for Clinical Excellence). CreateSpace Independent Publishing Platform.

Implementering

De vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere Feedback Informed Treatment (FIT) er angivet i seks manualer. En dansk oversigt giver et overblik over opmærksomhedspunkter i forhold til implementering af metoden.

En god implementering er afgørende for anvendelsen og effekten af FIT

I dansk sammenhæng er FIT implementeret på en række forskellige områder. Blandt andet er FIT over en årrække implementeret inden for bostøtte, misbrugsbehandling, familiebehandling, familierådgivning og på myndighedsområdet.

Anvendelsen af FIT har i de senere år været i kraftig vækst hos sociale tilbud og i andre kommunale foranstaltninger. Det fremgår af en analyse fra Socialstyrelsen og af en antologi med implementeringserfaringer fra en lang række danske aktører (Socialstyrelsen, 2017; Bargmann, 2017).

Kommuner som Gladsaxe, Helsingør, Slagelse og Fredericia har investeret bredt og langsigtet i anvendelse af FIT på udførersiden. Gladsaxe Kommune har herudover også implementeret FIT i myndighedsarbejdet (Københavns Professionshøjskole, u.å.).

Internationale manualer til implementering af FIT

Internationalt kan der hentes relevant viden om implementering af FIT fra The International Center for Clinical Excellence (ICCE), stiftet af Scott D. Miller (ICCE, u.å.). ICCE er et internationalt online fællesskab med fokus på at lære fagprofessionelle at arbejde med at forbedre kvaliteten af indsatsen. Medlemskabet er gratis, og medlemmerne deltager i udveksling af erfaringer, forskningsresultater og klinisk praksis.

Læs mere på ICCE’s hjemmeside

ICCE har publiceret seks manualer, der indeholder de vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere FIT. Manualerne er i overensstemmelse med American Psychological Associations’ definition og operationalisering af evidensbaseret praksis. Manualerne omhandler følgende:

  1. Hvad virker i terapi: En grundlæggende introduktion
  2. Feedback Informed klinisk arbejde: En grundlæggende introduktion
  3. Feedback Informed supervision
  4. Documenting Change: A primer on Measurement, Analysis and Reporting (ikke oversat til dansk)
  5. Feedback Informed klinisk arbejde: Specifikke populationer og behandlingskontekster
  6. Implementering af Feedback Informed Treatment på arbejdspladser og i organisationer (Miller & Bertolino, 2016).

Manualer foreligger i en dansk oversættelse (Bargmann, 2017). Ud over manualer tilbyder ICCE videreuddannelse, løbende konsulentbistand og sparring, webbaseret støtte, træningsvideoer og datasystem (Miller & Bertolino, 2012).

Implementeringsplan

Det er vigtigt, at organisationen sikrer sig de rette forudsætninger for implementering af FIT og udarbejder en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal imødekomme de specifikke behov, som organisationen måtte have i forhold til succesfuld implementering. Scott D. Miller fremhæver fem vigtige stadier i implementeringen af FIT:

  1. Overblik over implementeringen. Succesfuld implementering af FIT er en proces, som kræver planlægning, tålmodighed, forpligtigelse og støtte.
  2. Udforskning og vurdering. Et implementeringsteam udforsker og vurderer organisationens parathed og motivation.
  3. Forberedelse af implementering. På dette stadie lægges fundamentet for implementeringen af FIT. Der er bl.a. fokus på at afsætte ressourcer til uddannelse af medarbejdere, indkøb af materialer, udvikling af detaljeret implementeringsplan og pilotprojekt.
  4. Indledende implementering. Det anbefales at gennemføre et pilotprojekt i organisationen, hvor kun en mindre del af organisationen deltager, før hele organisationen implementerer den nye praksis. Nøgleord er kommunikation, problemløsning og vedvarende øvelse og udvikling af færdigheder i brugen af FIT. Et pilotprojekt kan vare ca. 9-12 måneder.
  5. Fuld implementering. FIT er fuldt integreret i organisationens vision, kultur, politik og praksis (Miller & Bertolino, 2016).

Værktøjet The Feedback Readiness Index and Fidelity Measure (FRIFM) (findes i manual 6) er et tjeklisteværktøj, der kan være med til at sikre det forberedende arbejde.

Fire opmærksomhedspunkter for den fagprofessionelle

Scott D. Miller fremhæver fire faktorer, som fagprofessionelle skal være opmærksomme på, når FIT skal implementeres i praksis:

  1. Accept. Acceptér, at det tager tid at blive god til at bruge og anvende FIT.
  2. Tid. Afsæt tid hver dag til at træne. Mindst 15 minutter og maks 45 minutter ad gangen med pause imellem.
  3. Diskussion. Diskutér FIT med kollegaer, der bruger og kender FIT. Brug fx ICCE-netværket.
  4. Mål. Sæt små og målbare mål, og evaluér disse (Miller & Bertolino, 2016)

Danske implementeringserfaringer med FIT

Scott Miller fremhæver, at FIT under implementeringen må tilpasses den kontekst, den skal anvendes i for at få det fulde udbytte af metoden (Bargmann, 2017). Det er relativt let at lære at anvende skemaerne i FIT, men det tager tid at implementere den omlægning til feedbackkultur, som følger (Bargmann, 2017). Socialstyrelsen har lavet tre interviews med henholdsvis en leder af et familiecenter i Hvidovre Kommune, en projektleder i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, der har implementeret FIT i et bostøttetilbud, samt lederen af familieafdelingen i Gladsaxe Kommune, som har implementeret FIT på myndighedsområdet. I disse interviews gives et indblik i, hvilke overvejelser og erfaringer de har med at tilpasse og implementere FIT på tre forskellige områder.

Læs interviewene med leder af familiecenter Poppelgården i Hvidovre Kommune, Thomas Bjørn Hansen, projektleder fra Socialforvaltningen i København, Robin Vickery, og leder af familieafdelingen i Gladsaxe Kommune, Claus Jørgensen

Gladsaxe Kommune har anvendt FIT i deres familieafdeling siden april 2017. I den forbindelse er der udviklet en manual til implementering af FIT i myndighedsarbejdet med børn og familier med det formål at dele viden om, hvordan FIT kan anvendes i myndighedsarbejdet med udsatte børn og deres familier i danske kommuner (Københavns Professionshøjskole, u.å.). Manualen er udarbejdet i et samarbejde mellem Gladsaxe kommune og Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole som del af et forsknings- og udviklingsprojekt finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond. Foruden manualen er der produceret film, som sammen med manualen anskueliggør, hvordan man i praksis kan arbejde med FIT for at understøtte kvaliteten i myndighedsarbejdet.

Kilder

Bargmann, S. (2017). Feedback Informed Treatment: En grundbog. København: Akademisk Forlag.

ICCE (u.å). Welcome to the International Center for Clinical Excellence. Tilgængelig fra: https://centerforclinicalexcellence.com/ [lokaliseret 04-01-21].

Miller, S. & Bertolino, B. (2012). ICCE manuals on Feedback – Informed Treatment (FIT). Chicago: International Center for Clinical Excellence.

Miller S. & Bertolino, B. (2016). Feedback Informed Treatment: Danske Manualer. (Original titel: ICCE Manuals on Feedback Informed Treatment (FIT) - udgivet 2012 af ICCE – International Center for Clinical Excellence). CreateSpace Independent Publishing Platform.

Københavns Professionshøjskole (u.å.). FIT i familieafdelingen: Med fokus på inddragelse og effekt. Tilgængelig fra: http://fit.kp.dk/ [lokaliseret 10-12-2020].

Socialstyrelsen (2017). Feedback Informed Treatment: En metode i vækst. SocialAnalyse, nr. 3, 03.2017. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2019, 19. november). Kommuneinterview om FIT. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/Udviklings-og-Investeringsprogrammerne/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder-born-og-unge/fit/kommuneinterview-om-fit (Lokaliseret 10-12-20).

Effekt

Forskningen peger på, at anvendelsen af Feedback Informed Treatment (FIT) kan bidrage til at forbedre borgernes trivsel og udvikling. Derudover kan FIT bidrage til at forebygge og reducere frafald i støtteforløb, når feedbacken anvendes aktivt i indsatsen.

Fagprofessionelle har ofte svært ved at identificere, hvilke borgere der ikke får det bedre eller oplever forværring i forbindelse med samtalebehandling, og som dermed er i størst risiko for at afslutte behandlingen før tid eller opleve negativ effekt af behandlingen. I forhold til børn og unge ligger raten af klienter, der får det værre, mellem 12 pct. og 20 pct. (Miller & Bertolino, 2016). Ifølge programudvikler, psykolog Scott D. Miller, kan Feedback Informed Treatment (FIT) bidrage til, at borgere, der ikke profiterer af indsatsen eller bliver dårligere på trods af indsatsen, tidligere identificeres og tilbydes anden indsats (Miller & Bertolino, 2016).

Nordiske erfaringer med FIT

Samlet viser en række effektstudier af FIT blandede resultater, hvilket kan hænge sammen med forskelle i implementering og anvendelse af metoden.

Østergård et al. fandt i et review af 18 effektstudier en stor variation i resultaterne (Østergård et al., 2018). Den gennemsnitlige effekt i psykoterapi var lille og desuden usikker, fordi den i flere af de inkluderede studier var målt med Outcome Rating Scale (ORS), dvs. samme redskab, som metoden beror på. Imidlertid har ingen af de 18 effektstudier anvendt fidelitetsmålinger af terapeuternes kompetencer eller metodetrofasthed i anvendelsen af feedbacken (Østergård et al., 2018).

Brattland et al. konkluderer tilsvarende, at resultaterne af en række effektstudier er blandede, og at det formentlig hænger sammen med implementeringen (Brattland et al., 2020).

FIT i Københavns Kommune er evalueret af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Københavns Kommune har i 2015-2016 introduceret FIT i bostøtteindsatsen. Et efterfølgende RCT-studie udført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser efter 15 måneder ingen signifikant effekt på udfaldsmålene for borgerne. Det fremgår imidlertid af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenters for Velfærds rapport, at der er usikkerhed om implementeringen af metoden. Projektgruppen vurderer, at nogle medarbejdere brugte feedbacken meget aktivt i indsatsen, mens andre blot var kommet i gang med målingerne (Pejtersen et al., 2018).

Den projektansvarlige i Københavns Kommune har i et interview til Socialstyrelsen beskrevet udfordringerne med at implementere FIT (Socialstyrelsen, 2019).

Læs interviewet om implementeringsudfordringerne på Socialstyrelsens hjemmeside

Norsk RCT-studie viser stigning i effekten af FIT over tid

Et norsk RCT-studie af udgående terapi fra 2018 viser, at effekten af FIT var lille i begyndelsen, men stigende mod slutningen af en fireårig periode med fokus på stærk implementering. Målgruppen var voksne i alle diagnostiske kategorier, herunder affektive lidelser og angst, eksklusive voksne med meget lav kognitiv funktion (Brattland et al., 2019).

Resultater af brugen af FIT i Silkeborg Kommunes Familiecenter

En evaluering af brugen af FIT i Silkeborg Kommunes Familiecenter viser en positiv udvikling hos børnene på alle de områder, som Outcome Rating Scale (ORS-skemaet) afdækker: individuelt (personligt velbefindende), nære relationer (familie, nære venner osv.), socialt (skole, bekendte) og generel følelse af velbefindende. Børnenes trivsel er i evalueringen også målt ved brug af Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Begge måleinstrumenter viser en positiv udvikling ved før- og eftermåling. Disse resultater er dog kun tendenser, da datagrundlaget er begrænset (Hansen et. al., 2016).

Effekt af alliance mellem borgeren og den fagprofessionelle

Borgerens oplevelse af alliance med fagprofessionelle har betydning for den effekt, som kan forventes af FIT. En god alliance understøtter, at borgeren engagerer sig. Forskning viser, at borgerens engagement i indsatsen er den stærkeste indikator for, om den vil få effekt (Brattland et al., 2019).

Alliancen mellem borgeren og den fagprofessionelle består af fire elementer:

  1. Enighed om mål, mening eller formål med indsatsen
  2. Enighed om de anvendte arbejdsmåder og metoder
  3. Enighed om den fagprofessionelles rolle (inklusiv at de bliver opfattet som varme, empatiske og ægte)
  4. Forståelse og imødekommelse af borgerens præferencer (Bargmann, 2017).

Kilder

Bargmann, S. (red.) (2017). Feedback Informed Treatment: En grundbog. København: Akademisk Forlag.

Brattland, H. et al. (2019). Does the Working Alliance Mediate the Effect of Routine Outcome Monitoring (ROM) and Alliance Feedback on Psychotherapy Outcomes? A Secondary Analysis From a Randomized Clinical Trial. Journal of Counseling Psychology, Vol. 66 (2): 234-246.

Hansen, H. et al. (2016). Evaluering af FeedBack-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Miller S. D. & Bertolino, B. (2016). Feedback Informed Treatment: Danske manualer. (Original titel: ICCE Manuals on Feedback Informed Treatment (FIT) - udgivet 2012 af ICCE – International Center for Clinical Excellence. CreateSpace Independent Publishing Platform.

Pejtersen, J. H. et al. (2018). Effekten af Feedback Informed Treatment i bostøtte-indsatsen: Et randomiseret kontrolleret forsøg. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Socialstyrelsen (2019, 5. december). FIT i bostøtteindsatsen – København. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/om-dokumenterede-metoder/fit/kommuneinterview-om-fit/fit-i-kobenhavns-kommune [lokaliseret 25-03-2020].

Østergård, O.K. et al. (2020). The effect of using the Partners for Change Outcome Management System as feedback tool in psychotherapy: A systematic review and meta-analysis. Psychotherapy Research, Vol. 30 (2): 195-212.

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget omkostningsvurderinger af Feedback Informed Treatment (FIT) og beregnet, hvad et forløb koster pr. deltager.

Socialstyrelsen har foretaget to omkostningsvurderinger baseret på henholdsvis erfaringer fra et socialpsykiatrisk botilbud og et familiecenter, da konteksten påvirker omkostningen ved at implementere Feedback Informed Treatment (FIT) (Socialstyrelsen, 2017).

Omkostninger på et socialpsykiatrisk botilbud

Omkostningerne til FIT på et botilbud er ca. 11.000 kr. pr. forløb pr. år. Af de 11.000 kr. udgør uddannelse af personale den største omkostningspost. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor seks borgere pr. år modtager indsatsen. Personalet er organiseret i to teams af syv pædagoger i hver (Socialstyrelsen, 2017).

Tabel 1 viser omkostningsvurderingens hovedresultater.

Tabel 1: Omkostninger ved FIT på botilbud, kr. pr. deltagerforløb, 2016 (Socialstyrelsen, 2017).
OmkostningskategoriKr. pr. gennemført deltagerforløb
Forberedelse 120 kr.
Uddannelse 6.740 kr.
Drift af indsatsen 281 kr.
Investeringer 2.391 kr.
Øvrige omkostninger 1.547 kr.
Tilskud 0 kr.
I alt 11.079 kr.

Omkostninger på et familiecenter

Omkostningerne til FIT på et familiecenter er på ca. 4.400 kr. pr. forløb. Af de 4.400 kr. er de største poster uddannelse og supervision (øvrige omkostninger) af personale. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 135 borgere pr. år modtager indsatsen fra i alt 25 medarbejdere (Socialstyrelsen, 2017).

Tabel 2 viser omkostningsvurderingens hovedresultater.

Tabel 2: Omkostninger ved FIT på familiecenter, kr. pr. deltagerforløb, 2016 (Socialstyrelsen, 2017).
OmkostningskategoriKr. pr. gennemført deltagerforløb
Forberedelse 25 kr.
Uddannelse 1.628 kr.
Drift af indsatsen 375 kr.
Investeringer 506 kr.
Øvrige omkostninger 1.846 kr.
Tilskud 0 kr.
I alt 4.380 kr.

Undervisning og vejledning i implementering af FIT kan købes ved flere ICCE-certificerede trænere rundt omkring i Danmark.

På hjemmesiden for The National Registry og Evidence-based Programs and Practices (NREPP) findes en oversigt over udgifter i forbindelse med implementering af FIT, som metodeudvikler Scott D. Miller har udgivet (NREPP, 2012).

Kilder

NREPP (2012). Partners for Change Outcome Management System (PCOMS): International Center for Clinical Excellence. NREPP: SAMHSA’s National Registry of Evidence-based Programs and Practices.

Socialstyrelsen (2017). Omkostningsvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT). Odense: Socialstyrelsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Feedback Informed Treatment (FIT)Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af den terapeutiske indsats ved at inddrage borgeren. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
FIT er en metametode, der kan anvendes til mange forskellige målgrupper, og det er klart, hvordan FIT kan evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten i et behandlingsforløb. Alliancen mellem borger og behandler viser sig at være den vigtigste faktor for borgerens udbytte af terapien, og feedback giver borgeren en stemme og opbygger ejerskab af egen behandling, samtidig med at terapeuten kan udvikle og kvalificere sin praksis. FIT bygger på denne viden, og det antages, at dette har effekt for alle målgrupper. Der er lavet forskning om FIT i forhold til familiebehandling, hvor børn og unge indgår, men det meste af den forskning, der er foretaget, er inden for voksenområdet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
FIT er velbeskrevet i manualer og forskningslitteratur. Fundamentet for FIT er bl.a. den forskning, der er foretaget inden for terapi, hvor det viser sig, at relationen eller alliancen mellem behandler og borger har den største betydning for effekt hos borgeren i terapiforløbet. Borgerens progression monitoreres løbende gennem borgerens vurderinger på de validerede feedback-skemaer til behandleren. Det er nøje beskrevet, hvordan behandleren skal integrere de to skemaer i sine samtaler med borgeren, samt hvordan behandleren skal være opmærksom på at følge, aflæse og lytte efter, om der skal ske ændringer i behandlingen af borgeren. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
FIT kan og bliver implementeret på mange forskellige måder i Danmark og der foreligger implementeringserfaringer fra bl.a. familiecentre i Frederiksberg og Hvidovre Kommune. Metodeudvikler anbefaler i en manual, hvordan implementering af FIT bedst kan finde sted i en organisation, men det er vigtigt, at implementeringen af FIT tilpasses organisationen. Der er udviklet en tjekliste, der kan fungere som en form for parathedsanalyse i organisationen, der skal implementere FIT. I Danmark er erfaringerne, at implementeringen kan foregå på flere måder, alt afhængig af hvordan ledelse og organisation fungerer. Der skal dog i implementeringen anvendes FIT certificerede trænere. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen implementering scoren A.
Effekt
FIT er afprøvet i mange forskellige lande og kontekster, og der findes flere effektstudier af FIT. I dansk kontekst er studier og evalueringer af FIT på vej (forventes i 2018). FIT anvendes typisk ikke til børn alene, men sammen med forældrene og professionelle netværk. Børneområdet indgår i de studier og evalueringer, der er lavet i familiebehandling og på myndighedsområdet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsen effekt scoren A.
Økonomi
Det er påvist at FIT nedbringer antallet af dropouts, og at flere får det bedre i stedet for værre. Det er der i sig selv nogle økonomiske besparelser på. Der findes ikke nogen undersøgelser, der viser, hvad det koster at drive og implementere FIT i Danmark. På hjemmesiden for NREPP (the National Registry og Evidence-based Programs and Practies) findes en oversigt over udgifter i forbindelse med implementering af FIT, som metodeudvikler Scott D. Miller har udgivet. Socialstyrelsen har udarbejdet en omkostningsanalyse af FIT baseret på udgifter fra et familiecenter og botilbud. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.