Forside » Børn & unge » Inddragelse » Indsatser » Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT)

Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af den terapeutiske indsats ved at inddrage borgeren.

Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet særligt til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb. FIT er en meta-metode og kan derfor anvendes uafhængig af specifik målgruppe, behandlingsmetoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Formålet med FIT er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af praktiske terapeutiske tilgange.

FIT redskabet er udviklet af Scott D. Miller og Barry L. Duncan i 2000. FIT består af 2 enkle skemaer, som anvendes i starten og i slutningen af hver behandlingssession. Skemaerne har fokus på effekt og samarbejde og udfyldes hver gang den professionelle og borgeren mødes i behandlingsprocessen. Svarene behandles efterfølgende med henblik på, hvordan behandleren kan udvikle sin praksis og tilpasse behandlingen til den enkelte borger.

Forskningen inden for FIT er hovedsagligt foretaget inden for terapeutisk behandling af voksne, hvilket betyder, at forskningen inden for anvendelsen af FIT til børn og unge er sparsom. I den følgende tekst vil anvendelsen af FIT til børn og unge i alderen 0 – 18 år være specifikt beskrevet, når forskningen præsenterer noget særskilt om brugen af FIT til denne aldersgruppe.  

Målgruppen i teksten er benævnt som borger, og dækker anvendelsen af FIT i forhold til voksne, unge og børn. 

Læs hele artiklen

Målgruppe

FIT kan anvendes på tværs af sektorer og til mange forskellige målgrupper. I Danmark anvendes FIT bl.a. til mennesker med psykiske lidelser på botilbud, udsatte børn og unge, mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt i myndighedsarbejde (Bargmann, 2017). 

FIT er oprindeligt målrettet til brug i psykoterapi, men har i Danmark også været anvendt og vist sig brugbart inden for det socialpædagogiske og socialpsykiatriske felt. Skemaerne kan bruges uafhængigt af hvilken metodisk tilgang, der arbejdes med, uanset hvilket formål og forudsætter ikke en bestemt teoretisk tilgang. FIT kan derfor anvendes til mange forskellige målgrupper og passer ind på tværs af sektorer og forvaltningsgrene. Eksempelvis afprøves FIT desuden indenfor myndighedsarbejde og har her vist potentiale i forhold til at skabe positive forandringer for borgerne (phmetropol.dk). 

FIT er internationalt anvendt inden for bl.a. områderne individuel psykoterapi, supervision af psykoterapeuter i uddannelse, i parterapi og i telefonisk, psykologisk rådgivning (SFI, 2016). Brugen af FIT i den terapeutiske behandling er evalueret i en række studier (Anker, Duncan & Sparks, 2009; Miller m.fl., 2006; Reese, Norsworthy & Rowlands, 2009; Reese m.fl., 2010). Herudover kan også nævnes erfaringer med brugen af FIT i sundhedsfaglige indsatser som for eksempel i behandling af alkoholmisbrug (Miller et al. 2005).  

I Danmark anvendes FIT bl.a. til mennesker med psykiske lidelser på botilbud, familier med børn, udsatte børn og unge, anbragte unge med udviklingsforstyrrelser og mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. FIT er især udbredt i kommunale familiecentre, eksempelvis i Silkeborg, Gladsaxe, Hvidovre og Holstebro.

Redskaberne i FIT er målrettet børn fra 6 – 12 år samt unge og voksne fra 13 år og op. Herudover eksisterer også FIT-redskaber for børn under 6 år. Redskaberne til denne målgruppe er, modsat redskaberne til de 2 andre aldersgrupper, ikke validerede redskaber og har ingen psykometriske egenskaber (Duncan et al., 2006, Duncan et.al., 2003, Campbell et al., 2009). Det vil sige, at skemaerne ikke måler psykiske egenskaber hos børnene. Det er derfor ikke muligt at anvende skemaerne til at konkludere eventuelle diagnoser hos barnet.

Kilder

Anker et al. (2009): "Using Client Feedback to Improve Couple Therapy Outcomes: A Randomized Clinical Trial in a Naturalistic Setting" (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77(4), s. 693-704.

Bargmann, S. (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag. 

Campbell A. & S. Hemsley (2009): “Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures” (kan lånes gennem bibliotek.dk). Clinical Psychologist, Vol. 13 (1), pp. 1–9

Duncan et al. (2003): Young Child Outcome Rating Scale (YCORS) (åbner som pdf)

Duncan et al. (2006): “Giving Youth a Voice: A Preliminary Study of the Reliability and Validity of a Brief Outcome Measure for Children, Adolescents, and Caretakers” (åbner som pdf). Journal of Brief Therapy, Volume 5 (2), pp. 71-88

Miller et al. (2005): “Making Treatment Count: Client-Directed, Outcome-Informed Clinical Work with Problem Drinkers” (åbner som pdf). Psychotherapy In Australia, Vol 11 (4), pp. 42 -56  

Miller et al. (2006): "Using formal client feedback to improve outcome and retention: Making ongoing, real-time assessment feasible" (åbner som pdf). Journal of Brief Therapy, 5, s. 5-22.

Phmetropol.dk. Fokus på Inddragelse og Effekt med FIT i Familieafdelingen.  

Reese et al. (2009): "Does A Continuous Feedback System Improve Psychotherapy Outcome?" (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psychotherapy, 46(4), s. 418-431.

Reese et al. (2010): "Effect of Client Feedback on Couple Psychotherapy Outcomes" (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psychotherapy, 47(4), s. 616-630.

Metode

FIT er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der består af 2 skemaer, der anvendes i henholdsvis starten og afslutningen af et møde mellem den fagprofessionelle og borgeren. FIT er udviklet særligt til professionelle behandlere og kan anvendes på alle behandlingsforløb.

FIT består af 2 skemaer, der benyttes som udgangspunkt for møderne mellem den fagprofessionelle og borgeren, hvor de taler sammen om borgerens oplevelse af indsatsens effekt og samarbejdet med den fagprofessionelle. Både indsatsen og samarbejdet bliver således evalueret. Med anvendelsen af FIT kan den professionelle undersøge den borgeroplevede effekt af indsatsen, udvikle sin praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. FIT kan også anvendes i gruppebaserede forløb (Miller et.al., 2005).

FIT til borgere over 13 år

FIT til borgere over 13 år praktiseres ved hjælp af 2 korte spørgeskemaer: ORS-skemaet (Outcome Rating Scale) og SRS-skemaet (Session Rating Scale). Borgeren afkrydser ORS-skemaet, når samtalen eller aktiviteten begynder og SRS-skemaet, når samtalen afsluttes.  De 2 skemaer afkrydses ved hvert møde med den/de fagprofessionelle. Resultatet af scoringerne indtastes ved hver samtale eller aktivitet. På den baggrund dannes efterhånden 2 kurver, som illustrerer udviklingen i borgerens funktionsniveau (ORS) og borgerens oplevelse af relationen med den fagprofessionelle (SRS). Borgerens udvikling kan følges over tid og drøftes af borgeren og den fagprofessionelle (Miller et al. 2005). Gennem denne brug af skemaerne inddrages borgeren i egen behandling ved at få mulighed for at udtrykke, hvad der opleves relevant og irrelevant at tale om og inddrage i behandlingen, og hvorvidt den fagprofessionelle skal ændre på noget i relationen til borgeren. Borgerens vurdering af disse 2 aspekter i behandlingen giver den fagprofessionelle mulighed for at justere og tilrettelægge behandlingen, så den opfylder borgerens behov. Ved at følge de 2 kurver, der efterhånden dannes i borgerens behandlingsforløb, inddrages og motiveres borgeren yderligere i egen behandling. (SFI, 2016).  

ORS og SRS skemaerne er godkendt som evidensbaseret praksis af SAMSHA’s National Registry og Evidence-based Programs and Practies (NREPP).

ORS-skemaet

Borgerens afkrydsning i ORS-skemaet afspejler borgerens aktuelle funktionsniveau. Ud fra 4 parametre indfanges borgerens vurdering af den indsats som ydes og dermed effekten af behandlingen. Det handler om borgerens personlige velbefindende, borgerens forhold til sine nære relationer, borgerens sociale funktionsniveau (arbejde, skole, bekendte) samt borgerens generelle velbefindende (Campbell & Hemsley, 2009).  Formålet med ORS er at give feedback på, om der sker fremskridt i behandlingen her og nu. ORS-skemaet er derimod ikke designet til at forudsige, hvilken diagnose en borger vil kunne få. Det kan heller ikke måle reduktion i symptomerne (Duncan et al., 2003).

SRS-skemaet

Borgeren afkrydser SRS-skemaet, når samtalen eller aktiviteten slutter. Borgerens afkrydsning i SRS-skemaet afspejler borgerens oplevelse af relation med den fagprofessionelle. Her skal borgeren efter hver session score ud fra 4 andre parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde, der har været mellem den professionelle og borgeren. Det handler om borgerens oplevelse af den aktuelle samtale: relationen til terapeuten, relevansen af indholdet i samtalen, terapeutens metode samt den overordnede oplevelse af samtalen. Dette giver terapeuten mulighed for at opdage eventuelle problemer med relationen i denne enkelte samtale, og kan være udgangspunkt for en drøftelse mellem borger og behandler om mulige forbedringer af samarbejdet. Dialogen omkring scoring er med til at opfange ufrugtbare indsatser og sikre bedst muligt samarbejde (Miller et al., 2012; Campbell et. al., 2009).  

Der findes også en Group Session Rating Scale (GSR'er), der anvendes i gruppeterapiforløb (Duncan et al., 2003).

FIT til børn i alderen 6-12 år

De to skemaer, som indgår i FIT, er designet ud fra normer for voksne og unge fra 13 år og opefter. For børn i alderen 6 – 12 år er skemaerne designet med smileys i stedet for spørgsmål på 4 skalaer, så børn bedre kan give deres vurdering af behandlingen. Disse skemaer spørger ind til det samme som skemaerne til voksne og hedder CORS skema (Children Outcome Rating Scale) og CSRS skema (Children´s Session Rating Scale). 

Da børn og unge fungerer på forskellige kognitive udviklingsniveauer, skal aldersinddelingen på skemaerne opfattes som vejledende. CORS og CSRS skemaerne samt ORS og SRS skemaerne anvendes efter, hvordan behandleren vurderer barnets eller den unges modenhed (Duncan et al., 2006).   

I terapiforløb, hvor et barn (6 – 12 år) deltager med en forælder eller hele familien, kan barnet udfylde CSRS skemaet efter hver session for sig selv, når forældrene udfylder deres SRS skema. På denne måde får alle deltagere mulighed for at give udtryk for deres oplevelse af sessionen med terapeuten (Miller et al., 2012).

Der findes også en Child Group Session Rating Scale (CGSR) for børn i alderen 6-12 år, der indgår i et gruppeforløb (Duncan et al., 2003).

Parallelle bedømmelser

Parallelle bedømmelser (collateral scores) kan anvendes i behandlingen af børn i alderen 6-12 år. Her inddrages barnets netværk, det vil sige forældre eller fagprofessionelle som eksempelvis pædagoger, lærere og psykologer. Det sker ved, at netværket og barnet udfylder hvert sit CORS skema. Netværket udfylder det ud fra deres oplevelse af barnets trivsel. Efterfølgende er de forskellige vurderinger udgangspunkt for en snak i netværket om forskelle og ligheder i vurderingerne, og hvad det kan skyldes. Herigennem skabes et billede af, hvad der skal være fokus på i behandlingen, som kan fremme barnets trivsel (Duncan et al., 2006; SFI, 2016).

Implementering af brugen af parallelle bedømmelser kan være særlig krævende. Det skyldes, at deltagerne i netværket, ikke på samme måde som forældrene, er vant til at arbejde med FIT skemaerne, da de ikke deltager på hver session i familiebehandlingen (SFI, 2016).

FIT til børn under 6 år

For børn under 6 år anvendes YCORS skemaet (The Young Childrens´s Outcome Rating Scale) og YCSRS skemaet (Young children´s Session Rating Scale) som også er designet med smileys. Skemaerne er ikke valideret (Duncan et al., 2003). Det er værktøjer, der bl.a. kan anvendes i terapiforløb, hvor hele familien deltager. Formålet med skemaerne er at motivere små børn til at give udtryk for deres velbefindende og tilfredshed og udfyldes af barnet selv (Duncan et al., 2006).  

Kilder

Campbell A. & S. Hemsley (2009): “Outcome Rating Scale and Session Rating Scale in psychological practice: Clinical utility of ultra-brief measures” (kan lånes gennem bibliotek.dk). Clinical Psychologist, Vol. 13 (1), pp. 1–9

Duncan et al. (2003): Young Child Outcome Rating Scale (YCORS) (åbner som pdf).  

Duncan et al. (2006): “Giving Youth a Voice: A Preliminary Study of the Reliability and Validity of a Brief Outcome Measure for Children, Adolescents, and Caretakers” (åbner som pdf). Journal of Brief Therapy, Volume 5 (2), pp. 71-88

Miller et al. (2005): “The Partners for Change Outcome Management System”. Journal of Clinical Psychology, 61 (2), pp. 199-208

Miller S. & B. Bertolino (2012): ICCE manuals on Feedback – Informed Treatment (FIT) (betaling). 

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016): Evaluering af Feed Back- Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter. 

Implementering

En god implementering er afgørende for anvendelsen og effekten af FIT. De vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere FIT er angivet i 6 manualer.

I dansk sammenhæng er FIT implementeret på en række forskellige områder. FIT anvendes bl.a. i misbrugsbehandling, familiebehandling, rehabilitering, familierådgivning samt bostøtte (SFI, 2016). Derudover afprøves metoden i projektet ‘Forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud’ i regi af Socialstyrelsen, hvor der er udarbejdet et implementeringsmateriale (Socialstyrelsen, 2016).

The International Center for Clinical Excellence (ICCE), stiftet af Scott D. Miller, er et internationalt online fællesskab med det fokus at lære terapeuter at arbejde med at forbedre kvaliteten af det terapeutiske behandlingsarbejde. Medlemskabet er gratis og medlemmerne deltager i udveksling af erfaringer, forskningsresultater og klinisk praksis.  

ICCE har publiceret 6 manualer, der indeholder de vigtigste informationer og praktiske anvisninger for at implementere FIT som en del af en behandlingsmæssig rutine (Miller et. al., 2012). Manualerne er i overensstemmelse med American Psychological Associations definition og operationalisering af evidensbaseret praksis, som netop anbefaler, at terapeuten løbende overvåger klientens effekt af behandlingen (Miller et al., 2012). Manualerne foreligger i en dansk oversættelse og kan købes her. Manualerne omhandler følgende:

  1. Hvad virker I terapi: En grundlæggende introduktion
  2. Feedback Informed klinisk arbejde: En grundlæggende introduktion
  3. Feedback Informed supervision
  4. Documenting Change: A primer on Measurement, Analysis and Reporting (ikke oversat til dansk)
  5. Feedback Informeret klinisk arbejde:  Specifikke populationer og behandlingskontekster
  6. Implementering af Feedback Informed Treatment på arbejdspladser og i organisationer

Udover manualer, tilbyder ICCE videreuddannelse, løbende konsulentbistand og sparring, webbaseret støtte, træningsvideoer og datasystem.

Implementeringsplan

Det er vigtigt, at organisationen gør sig overvejelser om implementering af FIT og udarbejder en implementeringsplan, som imødekommer de specifikke behov, som organisationen måtte have i forhold til succesfuld implementering. Det kan være relativt let at lære at anvende skemaerne i FIT, men det tager tid at implementere den omlægning til feedback-kultur som følger (Bargmann, 2017). Scott D. Miller fremhæver 5 vigtige stadier i implementeringen af FIT:

  1. Skabe et overblik over implementeringen: succesfuld implementering af FIT er en proces, som kræver planlægning, tålmodighed, forpligtigelse og støtte.
  2. Udforskning og vurdering af organisationens parathed og motivation. Dette gennemføres af et implementeringsteam.
  3. Forberedelse af implementering: På dette stadie lægges fundamentet for implementeringen af FIT. Der er bl.a. fokus på at afsætte ressourcer til uddannelse af medarbejdere, indkøb af materialer, udvikling af detaljeret implementeringsplan og pilotprojekt.
  4. Indledende implementering: Det anbefales at lave et pilotprojekt i organisationen, hvor kun en mindre del af organisationen deltager, før hele organisationen implementerer den nye praksis. Nøgleord er kommunikation, problemløsning og vedvarende øvelse og udvikling af færdigheder i brugen af FIT. Et pilotprojekt kan vare ca. 9 -12 mdr.
  5. Fuld implementering: FIT er fuldt integreret i organisationens vision, kultur, politik og praksis .

(Miller et al., 2012)

Værktøjet The Feedback Readiness Index and Fidelity Measure (FRIFM) (findes i manual 6) er et tjeklisteværktøj, der kan være med til at sikre det forberedende arbejde.

Den professionelle

Scott D. Miller fremhæver 4 faktorer, som behandleren skal være opmærksom på, når FIT skal implementeres i praksis:

  1. Accepter at det tager tid at blive god til at bruge og anvende FIT.
  2. Afsæt tid hver dag til at træne. Max 45 minutter af gangen med pause imellem og minimum 15 minutter
  3. Diskuterer FIT med kolleger og andre behandlere, der bruger og kender FIT, fx gennem ICCE netværket.
  4. Sæt små og målbare mål og evaluer i forhold til disse.

(Miller et al., 2012)

Implementeringserfaringer fra Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning tilbyder terapeutiske samtaleforløb i forhold til forskellige problemstillinger i familier. Det kan være misbrug, vold, integration, skilsmisse, hvor børn er i klemme mellem forældrene og psykiske vanskeligheder. Deres erfaringer med at implementere FIT viser, at det fremmer processen at tilstræbe:

  • fokus på terapeutisk relevans, faglig udvikling og dialog – frem for at fokusere på evidens og strategi
  • tillid mellem ledelse og medarbejdere – transparens i forhold til fortolkning og brug af data
  • tillid mellem medarbejderne – åbenhed i forhold til, at det kan være en sårbar proces
  • tilstrækkelig tid og rum til fælles og individuel øvelse, sparring og refleksion
  • at der er truffet en ledelsesbeslutning, som er fulgt op af en fælles proces, hvor alle berørte medarbejdere er inddraget fra begyndelsen og hvor det er tilladt at være skeptisk
  • administration ved hjælp af tablets frem for papir og manuel indtastning.  

(Christensen & Dalgaard, 2013)

Kilder

Bargmann, S. (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag. 

Socialstyrelsen (2016): Socialstyrelsens hjemmeside - Feedback Informed Treatment (FIT) 

Christensen & Dalgaard (2013): Implementering af Feedback Informed Treatment i institutioner (kan lånes gennem bibliotek.dk). Fokus på familien (4), Universitetsforlaget, pp. 321-341

ICCE (2016): The International Center for Clinical Excellence. 7. Juli 2016

Miller S. & B. Bertolino (2012):  ICCE manuals on Feedback – Informed Treatment (FIT) (betaling).

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016): Evaluering af Feed Back- Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

Effekt

Forskningen peger på, at anvendelsen af FIT kan bidrage til at forbedre borgernes trivsel og udvikling samt bidrage til at forebygge og reducere frafald i støtteforløb.

Amerikanske undersøgelser (Hansen, Lambert, & Forman, 2002; Lambert & Ogles, 2004; i Dansk FIT manual) peger på, at 5-10 pct. får det værre, mens de er i samtalebehandling. I forhold til børn og unge ligger raten af klienter, der får det værre mellem 12 pct. og 20 pct. (Warren et al., 2010; I Dansk FIT manual).  Fagprofessionelle har ofte svært ved at identificere, hvilke borgere der ikke får det bedre eller oplever forværring i forbindelse med samtalebehandling og dermed er i størst risiko for at afslutte behandlingen før tid eller opleve negativ effekt af behandlingen (Dansk FIT Manual 2016). Ifølge programudvikler Scott Miller kan FIT bidrage til, at borgere, der ikke profiterer af indsatsen, eller bliver dårligere på trods af indsatsen, tidligere identificeres og tilbydes anden indsats (Dansk FIT manual 2016).

Borgerens oplevelse af alliancen med den fagprofessionelle kontaktperson har betydning for den effekt, som kan forventes af indsatsen. En god alliance understøtter at borgeren engagerer sig. Forskningen viser, at borgerens engagement i indsatsen er den stærkeste indikator for, om der vil blive effekt. Alliance består af fire elementer: 

  1. Enighed om mål, mening eller formål med indsatsen
  2. Enighed om de anvendte arbejdsmåder og metoder
  3. Enighed om de fagprofessionelles rolle (inklusiv at de bliver opfattet som varme, empatiske og ægte)
  4. Forståelse og imødekommelse af borgerens præferencer (Bargmann, 2017). 

Forskning i brugen af feedback i forskellige behandlingsforløb viser, at når fagprofessionelle opleves nyttige af borgeren, så er der større sandsynlighed for, at indsatsen har en positiv effekt, og at borgerne oplever bedring og progression. På baggrund af 13 randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) og 12.374 individuelle forløb, hvor forskellige feedbackskemaer anvendes, konkluderes det at:

  • Feedback fordobler effekten af indsatsen gennem systematisk og regelmæssig feedback
  • Feedback nedbringer forværring af borgerens tilstand med 33 pct.
  • Feedback nedbringer hospitalisering og forkorter indlæggelsesperioden med 66 pct.
  • Feedback reducerer behandlingsudgifter

(Berking et al. (2006), Bickman et al. (2011), Broady et al. (2005), Byrne et al. (2012), Hansson et al. (2012), Harmon et al. (2007), Hawkins et al. (2004), Lambert et al. (2001), Lambert et al. (2002), Newnham et al. (2010), Schmidt et al. (2006), Simon et al. (2012), Slade et al. (2006), Slade et al. (2008), Warren et al. (2010), Whipple et al. (2003))

Resultater af brugen af FIT i Silkeborgs Kommunes Familiecenter

En evaluering om brugen af FIT i Silkeborg Kommunes Familiecenter viser en positiv udvikling hos børnene på alle de områder, som ORS skemaet afdækker: individuelt (personligt velbefindende), nære relationer (familie, nære venner osv.), socialt (skole, bekendte) og generel følelse af velbefindende. Børnenes trivsel er i evalueringen også målt ved brug af Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Begge måleinstrumenter viser en positiv udvikling ved før- og eftermåling. Disse resultater er dog kun tendenser, da datagrundlaget er begrænset (SFI, 2016).

Kilder

Bargmann, S. (2017): Feedback Informed Treatment. En grundbog (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag. 

Berking, M. et al. (2006). Effects of systematic feedback to the therapist on patient progress. An empirical study in a cognitive-behavioral inpatient setting (in German). Z KI Psychot, 35. 21-29.

Bickman, L. et al. (2011). Effects of Routine Feedback to Clinicians on Mental Health Outcomes of Youths: Results of a Randomized Trial. Psychiatric Services. Vol 62, No. 12. Pg. 1423-1429.  

Broady, B. et al. (2005). The acceptability and effectiveness of patient-reported assessments and feedback in a managed behavioral healthcare setting. American Journal of Managed Care, 11. 774-80. 

Byrne, S. L. et al. (2012). The effects of progress monitoring on subsequent readmission to psychiatric care: A six-month follow-up. Journal of Affective Disorders. Vol. 137, Pg. 113-116

Hansson, H. et al. (2012). Intervention with feedback using Outcome Questionnaire 45 (OQ-45) in a Swedish psychiatric outpatient population. A randomized controlled trial. Nordic Journal of Psychiatry. 

Harmon, C. et al. (2007). Enhancing outcome for potential treatment failures: Therapist–client feedback and clinical support tools. Psychotherapy Research, 17(4). 379-392. 

Hawkins, E. et al. (2004). The therapeutic effects of providing patient progress information to therapists and patients. Psychotherapy Research, 14(3). 308-327.

Lambert, M. et al. (2001). The effects of providing therapists with feedback on patient progress during psychotherapy. Psychotherapy Ressearch, 11, 49.68.

Lambert, M. et al. (2002). Enhancing psychotherapy outcomes via providing feedback on client progress. Clinical Psychology and Psychotherapy. 9, 91-103.

Newnham, E.A. et al. (2010). Progress Monitoring and feedback in psychiatric care reduces depressive symptoms. Journal of Affective Disorders. Vol. 127. Pg. 139-146.

Schmidt, U. et al. (2006). Does personalized feedback improve the outcome of cognitive-behavioural guided self-care in bulimia nervosa? A preliminary randomized controlled trial. British Journal of Clinical Psychology, 45. 111-21. 

SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016): Evaluering af Feed Back- Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

Simon, W. et al. (2012). Providing patient progress information and clinical support tools to therapists: Effects on patients risk of treatment failure. Psychotherapy Research, Vol. 22, No. 6. Pg. 37-41. 

Slade, M. et al. (2006). Use of standardized outcome measures in adult mental health services: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 189. 330-6. 

Slade, K et al. (2008). Improving psychotherapy outcome: The use of immediate electronic feedback and revised clinical support tools. Clinical Psychology & Psychotherapy. Vol. 15, No. 5. Pg. 287-303. 

Warren J.S. et al. (2010). Youth psychotherapy change trajectories and outcomes in usual care: Community mental health versus managed care settings. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2), 144-155.

Whipple, J. et al. (2003). Improving the Effects of Psychotherapy: The Use of Early Identification of Treatment Failure and Problem-Solving Strategies in Routine Practice (PDF). Journal of Counseling Psychology, 50(1), 59-68.

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT) og regnet på, hvad et forløb koster pr. deltagerforløb.

Der er foretaget to omkostningsvurderinger baseret på henholdsvis fra et boltilbud og et familiecenter, da udgifterne forbundet med FIT er afhængige af den kontekst, som FIT anvendes i.

For begge omkostningsvurderinger gælder, at kommunen afholder alle omkostninger, og der regnes med et samlet antal driftsår på 6 år.

Botilbud

Omkostningerne til FIT på et botilbud er på ca. 11.000 kr. per forløb, hvor uddannelse af personale udgør den største omkostningspost. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 6 borgere modtager indsatsen per år. Personalet er organiseret i 2 teams af 7 pædagoger i hver.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel: Omkostninger ved FIT på botilbud, kr. pr. deltagerforløb, 2016

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Ikke-kvantificerede omkostninger

Forberedelse

120 kr.

Uddannelse

6.740 kr.

Drift af indsatsen

281 kr.

Investeringer

2.391 kr.

Øvrige omkostninger

1.547 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

11.079 kr.

 

Familiecenter

Omkostningerne til FIT på et familiecenter er på ca. 4.400 kr. per forløb, hvor de største poster er uddannelse og supervision (øvrige omkostninger) af personale. Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor 135 borgere modtager indsatsen per år fordelt på 25 medarbejdere.

Tabellen nedenfor viser omkostningsvurderingens hovedresultater. 

Tabel: Omkostninger ved FIT på familiecenter, kr. pr. deltagerforløb, 2016

Omkostningskategori

Kr. pr. gennemført deltagerforløb

Ikke-kvantificerede omkostninger

Forberedelse

25 kr.

Uddannelse

1.628 kr.

Drift af indsatsen

375 kr.

Investeringer

506 kr.

Øvrige omkostninger

1.846 kr.

Tilskud

0 kr.

I alt

4.380 kr.

 

Læs hele den samlede omkostningsvurdering af FIT

I rapporten findes en uddybende beskrivelse af de bagvedliggende antagelser og de anvendte beregningsprincipper.

På Socialstyrelsens hjemmeside (Socialstyrelsen, 2016) findes et tidligere eksempel fra familiecenteret Spiren i Holstebro Kommune, der viser, hvad det kan koste en dansk organisation med 25 medarbejdere at implementere FIT, som denne omkostningsvurdering tager udgangspunkt i.

hjemmesiden for NREPP (the National Registry og Evidence-based Programs and Practies) (nrepp, 2016) findes en oversigt over udgifter i forbindelse med implementering af FIT, som metodeudvikler Scott D. Miller har udgivet.

Læs mere om udgifterne i forbindelse med implementering af FIT her.

Gevinster og samlede økonomiske konsekvenser af FIT

Der eksister ikke yderligere viden om, hvilke økonomiske gevinster der er forbundet med FIT.

Kilder

NREPP (2016): Partners for Change Outcome Management System (PCOMS): International Center for Clinical Excellence.

Socialstyrelsen (2016): Socialstyrelsens hjemmeside – FIT – Priser og økonomi. 

Socialstyrelsen (2017): Omkostvurdering af Feedback Informed Treatment (FIT).

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 11.07.2017