Forside » Børn & unge » Inddragelse » Indsatser » Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde er en metode, som kan bidrage til at imødekomme lovkravet om, at det i børnesager altid skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af netværket. Metoden kan bidrage til at nuancere beslutningsgrundlaget og kan medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde mellem familie og kommunale myndigheder.

 | Socialstyrelsen 

Servicelovens § 47 stiller krav om, at det i en børnesag skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk (lov om social service). Lovgivningen lægger ikke op til, at bestemte metoder skal anvendes, og i praksis anvendes flere forskellige netværksinddragende metoder. En af disse metoder er Det inddragende netværksmøde.

Netværksmøder kan afvikles på forskellig vis og herunder med forskellig deltagerkreds, idet netværket enten kan være et rent professionelt netværk, dvs. de fagpersoner som har en professionel kontakt med barnet og dets familie, eller kan omfatte både det professionelle og det private netværk.

I den form for netværksmøde, som betegnes ”Det inddragende netværksmøde”, deltager både det professionelle og det private netværk. Barnets og forældrenes private netværk kan bestå af bedsteforældre, onkler, tanter og andre familiemedlemmer, men der kan også være tale om den unges kæreste, naboer, forældre til barnets kammerater, fodboldtræneren eller andre, som har en nær relation til barnet/den unge og familien.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for særlig støtte.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for særlig støtte. Enten i den helt tidlige fase af en børnesag, hvor en bekymring for et barn skal undersøges nærmere, og hvor der er brug for at få et så nuanceret vurderingsgrundlag som muligt, eller i en eksisterende børnesag. Herunder i potentielle anbringelsessager (Socialstyrelsen, 2016). Hvis der allerede er etableret et godt samarbejde mellem familie og kommunale myndigheder, kan inddragende netværksmøder bidrage til en fortsat god dialog og involvering.  I sager ,hvor samarbejdet har vist sig vanskeligt eller konfliktfyldt, kan Det inddragende netværksmøde være en nyttig metode, som kan få samarbejdet over i en mere konstruktiv retning til gavn for barnet og familien (Socialstyrelsen, 2016b).  

Kilder

Socialstyrelsen (2016a): Socialstyrelsens hjemmeside - Samtykkeerklæring og hjælpeværktøjer til Det inddragende netværksmøde. 9.11.2016

Socialstyrelsen (2016b): Socialstyrelsens hjemmeside – Hvad er netværksmøder? 9.11.2016 

Metode

I Det inddragende netværksmøde samles en familie med både det private og det professionelle netværk om at finde frem til gode og realistiske planer.

I den særlige form for netværksmøde, som betegnes ”Det inddragende netværksmøde”, deltager både det professionelle og det private netværk, og alle mødedeltagere opfattes som potentielt lige vigtige bidragydere.

Der findes ikke meget forskning i Det inddragende netværksmøde, men tilgangen er i forskellige konkrete udformninger udbredt i praksis (Socialstyrelsen, 2016a).

Mødets struktur

Det inddragende netværksmøde er et struktureret møde, som består af 3 faser:

  1. En beskrivende del - med fokus på den aktuelle situation og på hvilke ændringer, der ønskes.
  2. En reflekterende del - med fokus på, hvordan det ønskede kan nås.
  3. En aftaledel - med fokus på at træffe konkrete aftaler om, hvem der gør hvad.

Der er en klar rollefordeling på mødet, og familierådgiveren deltager på lige fod med de øvrige mødedeltagere og er ikke mødeleder. Mødelederen kan f.eks. være en kollega til familierådgiveren. Det centrale er, at mødelederen ikke er involveret i den konkrete sag.

Planlægning og afvikling af Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde skal forberedes grundigt og i samarbejde med forældre og barnet/den unge.

Inden mødet indhentes samtykke fra forældrene til videregivelse af personfølsomme oplysninger, ligesom der tales med forældrene om, hvem der skal deltage i mødet og hvad der forventes at blive delt oplysninger om. Socialstyrelsen har udarbejdet en samtykkeerklæring, som kan benyttes.

Find samtykkeerklæringen her (pdf åbner i nyt vindue)

På Socialstyrelsens kurser i Det inddragende netværksmøde (se Børnekatalogets praksiskurser her) foreslås følgende plan for afvikling af Det inddragende netværksmøde:

  1. Forberedelse med barn/ung og forældre
  2. Invitation
  3. Telefonsamtale med deltagere
  4. Skriftlig invitation og dagsorden
  5. Rammer for mødet
  6. Selve mødet
  7. Referat
  8. Opfølgning
  9. Evaluering

Til brug for planlægningen af Det inddragende netværksmøde har Socialstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger, som kan benyttes.

Find Socialstyrelsens anbefalinger her (pdf åbner i nyt vindue).

Mødeledelse

Mødelederen er ansvarlig for selve afviklingen af mødet, herunder rammerne for mødet.

Det er også mødelederens ansvar at sørge for, at der efter mødet udarbejdes et referat, så alle deltagere er klar over opgavefordeling, hvornår der følges op og hvornår de enkelte emner forventes at være igangsat. Socialstyrelsen har udarbejdet et skema, som kan anvendes til udarbejdelse af referat.

Find Socialstyrelsens skema til netværksmøde her (pdf åbner i nyt vindue)

Socialstyrelsen tilbyder via Børnekataloget praksiskurser i metoden. Kurserne er gratis under forudsætning af, at kommunen selv lægger lokaler til samt betaler for deltagernes forplejning under kurset (Socialstyrelsen, 2016b).

Evaluering af møderne

Det er en god ide at evaluere møderne. Socialstyrelsen har udarbejdet evalueringsskemaer til brug efter både det første inddragende netværksmøde i en sag samt til eventuelle opfølgende møder.

Find Socialstyrelsens evalueringsskema her (pdf åbner i nyt vindue) og find Socialstyrelsens skema til opfølgende møder her (pdf åbner i nyt vindue)

Kilder

Socialstyrelsen (2016a): Socialstyrelsens hjemmeside – Hvad er netværksmøder? 09.11.2016 

Socialstyrelsen (2016b): Socialstyrelsens hjemmeside – Børnekatalog. 09.11.2016 

Implementering

Det inddragende netværksmøde stiller krav til de medarbejdere, som skal stå for metoden, samt til organisering af indsatsen.  

Det inddragende netværksmøde stiller krav til de medarbejdere, som skal stå for metoden, samt til organiseringen af indsatsen. Socialstyrelsen har udarbejdet en tjekliste, som omhandler mobilisering af medarbejderne, organisering, gennemførelse og evaluering. Det er eksempelvis vigtigt, at beslutningen om implementering er forankret i kommunens overordnede ledelse, at der er klarhed om kompetencer, og at der er udpeget en person, der har ansvaret for at vejlede de fagpersoner, som skal anvende metoden (Socialstyrelsen, 2016a).

Praksiserfaringer fra Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune peger, i en intern evaluering af anvendelsen af Det inddragende netværksmøde fra 2014, blandt andet på følgende forhold som væsentlige bidrag til at sikre en god mødeproces og gode resultater:

  • For- og efterarbejde skal være grundigt.
  • Der skal tales med barnet/den unge inden mødet.
  • Fagpersonerne, som anvender metoden, skal have stor sikkerhed i rammen for et Inddragende Netværksmøde
  • Mødereferatet skal hurtigt sendes ud til alle mødedeltagere.
  • Der skal være styr på alt det praktiske vedr. adresser og kontaktoplysninger på samtlige deltagere.
  • 14 dage inden opfølgningsmødet sendes et aftalereferat ud til mødedeltagerne, så alle er opdateret med hensyn til aftaler og eventuelle hængepartier.
  • Det er en fordel, hvis der i kommunen er én eller flere superbrugere/tovholdere med henblik på erfaringsopsamling og sikring af, at metoden fortsat bliver brugt (Jespersen, 2014).

Praksiserfaringer fra Aalborg kommune

Aalborg kommune har anvendt Det inddragende netværksmøde i et 2-årigt projekt med det formål at øge antallet af netværksanbringelser. I den forbindelse er der i perioden 2012-2013 foretaget en intern erfaringsopsamling af Det inddragende netværksmøde, i kombination med Signs of Safety (Aalborg Kommune, 2013).

Læs mere om Signs of Safety på Vidensportalen 

Erfaringsopsamlingen er foretaget på baggrund af blandt andet interviews med forskellige faggrupper og spørgeskema til barnets private netværk og det professionelle netværk omkring familien. Antallet af respondenter fremgår ikke af erfaringsopsamlingen. Erfaringsopsamlingen anbefaler i forhold til deltagerne i netværksmøderne:

  • At deltagerne på mødet besluttes i samråd med barn og forældre.
  • At der er sammenhæng mellem deltagere og formålet med mødet.
  • At barnet deltager så vidt det er muligt, alt efter formålet med mødet, barnets modenhed og barnets alder.

I erfaringsopsamlingen indgår desuden anbefalinger i forhold til mødeformen:  

  • At mødet ledes af en neutral mødeleder, som er ordstyrer og ansvarlig for tid og proces.
  • At myndighedsrådgiver deltager på lige fod med netværket i mødet.
  • At myndighedsrådgiver tilkendegiver sin rolle som myndighed.
  • At pjece med information om netværksmøder sendes ud sammen med invitationen til mødet.
  • At formålet med mødet er kendt af alle deltagere inden mødet.
  • At netværksmøder har en varighed på max 2 timer med mulighed for pause.
  • At der udarbejdes et mødereferatet, som sendes til alle mødedeltagere.
  • At pointer og aftaler fra mødet journaliseres efter mødet.
  • At dato for opfølgning af mødet aftales på mødet (Aalborg kommune, 2013).

Kilder

Aalborg Kommune (2013): Projekt Netværksinddragelse – erfaringsopsamling 2012-2013, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Jespersen, Helle Seerup (2014): Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg Kommune, 2014 

Socialstyrelsen (2016a): Socialstyrelsens hjemmeside – tjekliste til implementering af det inddragende netværksmøde (åbner som pdf i nyt vindue). 9.11.2016 

Effekt

I praksis er der mange erfaringer med Det inddragende netværksmøde som en metode, der er god til systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager. Der foreligger dog meget lidt resultatdokumentation.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i foråret 2016, er der fremkommet begrænset viden om effekten af Det inddragende netværksmøde.

Flere netværksanbringelser som følge af anvendelse af Det inddragende netværksmøde

I Aalborg Kommune er Det inddragende netværksmøde anvendt i et 2-årigt projekt ud fra et ønske om at øge antallet af netværksanbringelser og kvalificere disse anbringelser. Samtlige medarbejdere er blevet undervist i Det inddragende netværksmøde, som er anvendt bredt i børnesager, spændende fra det forebyggende myndighedsled til anbringelse (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune, 2014). Metoden Signs of Safety er i projektet blevet anvendt i modtagerenheder, og endelig er Netværkskortet brugt forud for iværksættelse af foranstaltninger (Aalborg kommune, 2013). Der er i den forbindelse udarbejdet en intern erfaringsopsamling, som viser, at:

  • Andelen af netværksanbringelser udgør 9,14 pct. ud af det samlede antal anbringelser i kommunen ved udgangen af 2013.
  • Målet med projektet var 7,5 pct., hvorfor målet i kommunen er nået (Aalborg kommune, 2013).

En realistisk plan er en konkret plan

I Silkeborg Kommune er erfaringerne med anvendelsen af Det inddragende netværksmøde i 2014 undersøgt ved brug af interviews med 3 initiativtagere og 3 familier, som har haft et forløb, hvor metoden har været anvendt (Jespersen, 2014). Derudover er der gennemført observation af ét inddragende netværksmøde.  

Resultaterne fra Silkeborg Kommune er følgende (Jespersen, 2014):

  • at fagfolkene vurderer metoden som et godt og brugbart redskab
  • at møderne førte til en række mål og aftaler
  • at aftalerne kun i én sag blev overholdt i fuldt omfang
  • at aftalerne i to sager kun skete delvist
  • at det er en udfordring ved det inddragende netværksmøde at nå frem til aftaler, som er realistiske, dvs. som faktisk kan gennemføres
  • at det er af stor betydning, at planen er meget konkret.

Indirekte effekter af metoden

Selvom den interne evaluering fra Silkeborg Kommune dokumenterer, at aftalerne kun overholdes i 1 af de 3 sager, vurderer de 3 interviewede fagfolk og initiativtagere, at mødeformen skaber en forandring og har en indirekte effekt.

Følgende indirekte effekter, som baserer sig på et meget begrænset datagrundlag, fremhæves:

  • familiens stemme bliver hørt
  • netværket opnår klarhed over problemstillingen
  • det bliver synligt, hvor der ønskes en forandring
  • det har en positiv effekt, at man gennem metoden har fokus på ressourcer
  • familien bliver bedre til at bidrage med egne ressourcer
  • familiemedlemmer, som tidligere har været tilbageholdende på møder, kommer på banen som resultat af mødets struktur og den faste talerække
  • familierne oplever at blive taget alvorligt
  • metoden skaber flow i sagerne
  • netværket får indsigt i systemets muligheder og begrænsninger, hvilket bidrager til større forståelse og respekt mellem parterne i det fremtidige arbejde
  • netværket kommer mere relevant på banen (Jespersen, 2014).

Mødedeltagerne føler sig hørt og inddraget

I forbindelse med en intern erfaringsopsamling fra Aalborg kommune (2013) har netværksrådgiverne i 2 familiegrupper over en 3 måneders periode undersøgt mødedeltagernes oplevelse af at deltage på netværksmøderne:

  • 88 pct. er enige i, at de er blevet lyttet til, og 9 pct. er delvist enige
  • 92 pct. er enige i, at de er blevet inddraget, og 6 pct. er delvist enige
  • 62 pct. er enige i, at der ved møderne er opnået enighed om bekymringer, og 32 pct. er delvist enige
  • 69 pct. er enige i, at deres ansvar blev tydeligt på mødet, og 25 pct. er delvist enige
  • 69 pct. er enige i, at der blev skabt fælles forståelse og mål, og 27 pct. er delvist enige
  • 49 pct. er enige, at alle relevante parter deltog på møderne, 17 pct. er delvist enige, 14 pct. er delvis uenige, og 20 pct. er helt uenige (Aalborg kommune, 2013).

Kilder

Aalborg Kommune (2013): Projekt Netværksinddragelse – erfaringsopsamling 2012-2013, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune (2014): Projekt Netværksinddragelse 2012-2013 (åbner som pdf i nyt vindue)

Jespersen, Helle Seerup (2014): Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg Kommune, 2014 

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en vurdering af omkostningerne ved inddragende netværksmøder og vurderer, at omkostningen til afholdelse af et netværksmøde er ca. 4.100 kr..

Socialstyrelsen har foretaget en vurdering af omkostningerne ved inddragende netværksmøder og vurderer, at omkostningen til afholdelse af et netværksmøde er ca. 4.100 kr. Dertil kommer omkostninger til uddannelse af medarbejdere, som beregnes til knap 3.900 kr. om året pr. medarbejder (Socialstyrelsen, 2016).

Omkostningen til afholdelse af et netværksmøde er baseret på en antagelse om et timeforbrug på i alt 11 timer for sagsbehandler og mødeleder fordelt som følger:

AktivitetAntal timer
Forberedelse af mødet (samtale med barnet, invitation af netværk, anden forberedelse) 5
Afholdelse af møder (2 timer for henholdsvis sagsbehandler og mødeleder) (inden for normal arbejdstid) 4
Opfølgning 2

Der regnes med en gennemsnitlig timeomkostning på 373 kr. (effektiv timeløn + overhead). Antallet af anvendte timer og timeomkostningen kan variere (Socialstyrelsen, 2016).

På baggrund heraf estimeres omkostningen til afholdelse af et netværksmøde til ca. 4.100 kr. Opfølgende møder vil kræve færre ressourcer, idet der her vil være mindre forberedelse (Socialstyrelsen, 2016). 

Kilder

Socialstyrelsen (2016): Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder


Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 19.06.2017