Forside » Børn & unge » Inddragelse » Indsatser » Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde er en metode, som kan medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde. Ligeledes kan metoden bidrage til at imødekomme lovkravet om, at det i børnesager altid skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af netværket.

 | Socialstyrelsen 

Servicelovens § 47 stiller krav om, at det i en børnesag skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Lovgivningen lægger ikke op til, at bestemte metoder skal anvendes, og i praksis anvendes flere forskellige netværksinddragende metoder. En af disse metoder er ”Det inddragende netværksmøde”.

Netværksmøder kan afvikles på forskellig vis og herunder med forskellig deltagerkreds, idet netværket enten kan være et rent professionelt netværk, dvs. de fagpersoner, som har en professionel kontakt med barnet og dets familie, eller det kan omfatte både det professionelle og det private netværk.

I den form for netværksmøde, som betegnes ”Det inddragende netværksmøde”, deltager både det professionelle og det private netværk. Barnets og forældrenes private netværk kan bestå af bedsteforældre, onkler, tanter og andre familiemedlemmer, men der kan også være tale om den unges kæreste, naboer, forældre til barnets kammerater, fodboldtræneren eller andre, som har en nær relation til barnet/den unge og familien.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for særlig støtte.

Målgruppen for Det inddragende netværksmøde er børn og unge, som har behov for særlig støtte. Det inddragende netværksmøde kan være relevant i den helt tidlige fase af en sag, hvor en bekymring for et barn eller en ung skal undersøges nærmere, og hvor der er brug for at få et så nuanceret vurderingsgrundlag som muligt. Det kan også være relevant i en eksisterende sag, herunder i potentielle anbringelsessager (Socialstyrelsen, 2021). Hvis der allerede er etableret et godt samarbejde mellem familien og de kommunale myndigheder, kan Inddragende netværksmøder bidrage til en fortsat god dialog og involvering. I sager, hvor samarbejdet har vist sig vanskeligt eller konfliktfyldt, kan Det inddragende netværksmøde være en nyttig metode, som kan få samarbejdet over i en mere konstruktiv retning til gavn for barnet, den unge og familien (Socialstyrelsen, 2021).

Kilder

Socialstyrelsen (2021, 22. januar). Hvad er netværksmøder? Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-netvaerksmoder [lokaliseret 23.03.2021].

Metode

I Det inddragende netværksmøde samles en familie med både det private og det professionelle netværk om at finde frem til gode og realistiske planer.

I Det inddragende netværksmøde deltager både det professionelle og det private netværk, og alle mødedeltagere opfattes som potentielt lige vigtige bidragydere.

Mødets struktur

Det inddragende netværksmøde er et struktureret møde, som består af tre faser:

  1. En beskrivende del - med fokus på den aktuelle situation og de ændringer, der ønskes
  2. En reflekterende del - med fokus på, hvordan det ønskede kan nås
  3. En aftaledel - med fokus på at træffe konkrete aftaler om, hvem der gør hvad.

Der er en klar rollefordeling på mødet, og familierådgiveren deltager på lige fod med de øvrige mødedeltagere og er ikke mødeleder. Mødelederen kan fx være en kollega til familierådgiveren. Det centrale er, at mødelederen ikke er involveret i den konkrete sag (Socialstyrelsen, 2021).

Planlægning og afvikling af Det inddragende netværksmøde

Det inddragende netværksmøde skal forberedes grundigt og i samarbejde med barnet/den unge og forældre.

Det er vigtigt, når man anvender denne metode, at man tager en indledende samtale med familien om, hvem der skal deltage i netværksmødet, og hvad der forventes at blive delt oplysninger om (Socialstyrelsen, 2021).

Til brug for planlægningen af Det inddragende netværksmøde har Socialstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger, som kan benyttes.

Find Socialstyrelsens anbefalinger ved at klikke her

Socialstyrelsens Børnekatalog udbyder bl.a. kurser, der har til formål at opkvalificere organisationen i at anvende netværksinddragende metoder. Disse kurser præsenterer inddragende metoder og giver deltagerne en forståelse for vigtigheden af samarbejdet og det inddragende arbejde.

Læs mere om Børnekatalogets kurser på Børnekatalogets hjemmeside her

Mødeledelse

Mødelederen er ansvarlig for selve afviklingen af mødet, herunder rammerne for mødet.
Det er også mødelederens ansvar at sørge for, at der efter mødet udarbejdes et referat, så alle deltagere er klar over opgavefordeling, hvornår der følges op, og hvornår de enkelte emner forventes at være igangsat. Socialstyrelsen har udarbejdet et skema, der kan anvendes til udarbejdelse af referatet.

Find Socialstyrelsens skema til netværksmøde her

Evaluering af møderne

Det er en god idé at evaluere møderne. Socialstyrelsen har udarbejdet evalueringsskemaer til brug efter det første Inddragende netværksmøde i en sag samt til eventuelle opfølgende møder.

Find Socialstyrelsens evalueringsskema her

Find Socialstyrelsens skema til opfølgende møder her

Kilder

Socialstyrelsen (2021, 22. januar). Hvad er netværksmøder? Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-netvaerksmoder [lokaliseret 01.10.2021].

Implementering

Det inddragende netværksmøde stiller krav til organiseringen af indsatsen, ligesom metoden kræver noget af de medarbejdere, som skal stå for den.

Det inddragende netværksmøde stiller krav til organiseringen af indsatsen, ligesom metoden kræver noget af de medarbejdere, som skal stå for den. Socialstyrelsen har udarbejdet en tjekliste, der omhandler mobilisering af medarbejderne, organisering, gennemførelse og evaluering. Det er eksempelvis vigtigt, at beslutningen om implementering er forankret i kommunens overordnede ledelse, at der er klarhed om kompetencer, og at der er udpeget en person, der har ansvaret for at vejlede de fagpersoner, som skal anvende metoden.

Find tjeklisten på Socialstyrelsens hjemmeside her

Praksiserfaringer fra Silkeborg Kommune

I en intern evaluering fra 2014 af anvendelsen af Det inddragende netværksmøde peger Silkeborg Kommune blandt andet på følgende forhold som væsentlige bidrag til at sikre en god mødeproces og gode resultater:

  • For- og efterarbejde skal være grundigt.
  • Der skal tales med barnet/den unge inden mødet.
  • Fagpersonerne, som anvender metoden, skal have stor sikkerhed i rammen for et Inddragende netværksmøde.
  • Mødereferatet skal hurtigt sendes ud til alle mødedeltagere.
  • Der skal være styr på alt det praktiske vedr. adresser og kontaktoplysninger på samtlige deltagere.
  • 14 dage inden opfølgningsmødet sendes et aftalereferat ud til mødedeltagerne, så alle er opdaterede med hensyn til aftaler og eventuelle hængepartier.
  • Det er en fordel, hvis der i kommunen er én eller flere superbrugere/tovholdere med henblik på erfaringsopsamling og sikring af, at metoden fortsat bliver brugt (Jespersen, 2014).

Praksiserfaringer fra Aalborg kommune

Aalborg kommune har anvendt Det inddragende netværksmøde i et toårigt projekt med det formål at øge antallet af netværksanbringelser. I den forbindelse er der i perioden 2012-2013 foretaget en intern erfaringsopsamling af Det inddragende netværksmøde i kombination med Signs of Safety (Aalborg Kommune, 2013).

Læs mere om Signs of Safety på Vidensportalen

Erfaringsopsamlingen er foretaget på baggrund af blandt andet interviews med forskellige faggrupper og spørgeskemaer til barnets private netværk og det professionelle netværk omkring familien. Antallet af respondenter fremgår ikke af erfaringsopsamlingen. I forhold til deltagerne i netværksmøderne anbefaler erfaringsopsamlingen, at:

  • Deltagerne på mødet besluttes i samråd med barn og forældre.
  • Der er sammenhæng mellem deltagere og formålet med mødet.
  • Barnet deltager, så vidt det er muligt. Her tages formålet med mødet, barnets modenhed og barnets alder med i betragtning.

I erfaringsopsamlingen indgår desuden anbefalinger i forhold til mødeformen, som består i, at:

  • Mødet ledes af en neutral mødeleder, som er ordstyrer og ansvarlig for tid og proces.
  • Myndighedsrådgiver deltager i mødet på lige fod med netværket.
  • Myndighedsrådgiver tilkendegiver sin rolle som myndighed.
  • Pjece med information om netværksmøder sendes ud sammen med invitationen til mødet.
  • Formålet med mødet er kendt af alle deltagere inden mødet.
  • Netværksmøder har en varighed på max to timer med mulighed for pause.
  • Der udarbejdes et mødereferatet, som sendes til alle mødedeltagere.
  • Pointer og aftaler fra mødet journaliseres efter mødet.
  • Dato for opfølgning af mødet aftales på mødet (Aalborg kommune, 2013).

Kilder

Aalborg Kommune (2013). Projekt Netværksinddragelse: Evalueringsopsamling: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013. Aalborg: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune.

Jespersen, Helle Seerup (2014). Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Effekt

I praksis er der mange erfaringer med Det inddragende netværksmøde som en metode, der er god til systematisk inddragelse af både det private og det professionelle netværk i børnesager. Der foreligger dog meget lidt resultatdokumentation.

På baggrund af en systematisk litteratursøgning, der er foretaget i foråret 2016, er der fremkommet begrænset viden om effekten af Det inddragende netværksmøde.

Flere netværksanbringelser som følge af anvendelse af Det inddragende netværksmøde

I Aalborg Kommune er Det inddragende netværksmøde anvendt i et toårigt projekt ud fra et ønske om at øge antallet af netværksanbringelser og kvalificere disse anbringelser. Samtlige medarbejdere er blevet undervist i Det inddragende netværksmøde, som er anvendt bredt i børnesager. Brugen spænder fra det forebyggende myndighedsled til anbringelse (Aalborg Kommune, 2013). Metoden Signs of Safety er i projektet blevet anvendt i modtagerenheder, og endelig er Netværkskortet brugt forud for iværksættelse af foranstaltninger (Aalborg Kommune, 2013). Der er i den forbindelse udarbejdet en intern erfaringsopsamling, der viser, at:

  • Andelen af netværksanbringelser udgør 9,14 pct. ud af det samlede antal anbringelser i kommunen ved udgangen af 2013.
  • Målet med projektet var 7,5 pct., hvorfor målet i kommunen er nået (Aalborg kommune, 2013).

En realistisk plan er en konkret plan

I 2014 undersøgte Silkeborg Kommune erfaringerne med anvendelsen af Det inddragende netværksmøde ved brug af interviews med tre initiativtagere og tre familier, som har haft et forløb, hvor metoden har været anvendt (Jespersen, 2014). Derudover er der gennemført observation af ét inddragende netværksmøde.

Resultaterne fra Silkeborg Kommune er følgende (Jespersen, 2014):

  • at fagfolkene vurderer metoden som et godt og brugbart redskab
  • at møderne førte til en række mål og aftaler
  • at aftalerne kun i én sag blev overholdt i fuldt omfang
  • at aftalerne i to sager kun skete delvist
  • at det ved Det inddragende netværksmøde er en udfordring at nå frem til aftaler, som er realistiske, dvs., som faktisk kan gennemføres
  • at det er af stor betydning, at planen er meget konkret.

Indirekte effekter af metoden

Selv om den interne evaluering fra Silkeborg Kommune dokumenterer, at aftalerne kun overholdes i én af de tre sager, vurderer de tre interviewede fagfolk og initiativtagere, at mødeformen skaber en forandring og har en indirekte effekt.

Følgende indirekte effekter, der baserer sig på et meget begrænset datagrundlag, fremhæves:

  • Familiens stemme bliver hørt.
  • Netværket opnår klarhed over problemstillingen.
  • Det bliver synligt, hvor der ønskes en forandring.
  • Det har en positiv effekt, at man gennem metoden har fokus på ressourcer.
  • Familien bliver bedre til at bidrage med egne ressourcer.
  • Familiemedlemmer, som tidligere har været tilbageholdende på møder, kommer på banen som resultat af mødets struktur og den faste talerække.
  • Familierne oplever at blive taget alvorligt.
  • Metoden skaber flow i sagerne.
  • Netværket får indsigt i systemets muligheder og begrænsninger, hvilket bidrager til større forståelse og respekt mellem parterne i det fremtidige arbejde.
  • Netværket kommer mere relevant på banen (Jespersen, 2014).

Mødedeltagerne føler sig hørt og inddraget

I forbindelse med en intern erfaringsopsamling fra Aalborg kommune (2013) har netværksrådgiverne i to familiegrupper over en periode på tre måneder undersøgt mødedeltagernes oplevelse af at deltage på netværksmøderne:

  • 88 pct. er enige i, at de er blevet lyttet til, og 9 pct. er delvist enige.
  • 92 pct. er enige i, at de er blevet inddraget, og 6 pct. er delvist enige.
  • 62 pct. er enige i, at der ved møderne er opnået enighed om bekymringer, og 32 pct. er delvist enige.
  • 69 pct. er enige i, at deres ansvar blev tydeligt på mødet, og 25 pct. er delvist enige.
  • 69 pct. er enige i, at der blev skabt fælles forståelse og mål, og 27 pct. er delvist enige.
  • 49 pct. er enige, at alle relevante parter deltog på møderne, 17 pct. er delvist enige, 14 pct. er delvis uenige, og 20 pct. er helt uenige (Aalborg kommune, 2013).

Kilder

Aalborg Kommune (2013). Projekt Netværksinddragelse: Evalueringsopsamling: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013. Aalborg: Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune.

Jespersen, Helle Seerup (2014). Evalueringsrapport om effekten af de inddragende metoder i Familiesektionen. Silkeborg: Silkeborg Kommune.

Økonomi

Socialstyrelsen har foretaget en vurdering af omkostningerne ved Inddragende netværksmøder og vurderer, at omkostningen til afholdelse af et Inddragende netværksmøde er ca. 4.100 kr.

Socialstyrelsen har i forbindelse med et projekt, som fra 2015-2019 udbredte netværksinddragende metoder, herunder Det inddragende netværksmøde, foretaget en omkostningsvurdering. Omkostningsvurderingen baserer sig på oplysninger, der er indsamlet i 2016, og de nævnte priser er gældende i 2016 (Socialstyrelsen, 2016).

Omkostningsvurderingen af Inddragende netværksmøder vurderer, at omkostningen til afholdelse af et netværksmøde er ca. 4.100 kr. Dertil kommer omkostninger til uddannelse af medarbejdere, som beregnes til knap 3.900 kr. om året pr. medarbejder (Socialstyrelsen, 2016).

Omkostningen til afholdelse af et netværksmøde er baseret på en antagelse om et timeforbrug på i alt 11 timer for sagsbehandler og mødeleder fordelt som følger:

  • Forberedelse af mødet: samtale med barnet, invitation af netværk og anden forberedelse: 5 timer
  • Afholdelse af møder: 2 timer for henholdsvis sagsbehandler og mødeleder inden for normal arbejdstid: 4 timer
  • Opfølgning: 2 timer

Der regnes med en gennemsnitlig timeomkostning på 373 kr. (effektiv timeløn + overhead). Antallet af anvendte timer og timeomkostningen kan variere (Socialstyrelsen, 2016).

På baggrund heraf estimeres omkostningen til afholdelse af et Inddragende netværksmøde til ca. 4.100 kr. Opfølgende møder vil kræve færre ressourcer, idet der her vil være mindre forberedelse (Socialstyrelsen, 2016).

Kilder

Socialstyrelsen (2016). Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder. Odense: Socialstyrelsen.