Forside » Børn & unge » Inddragelse » Indsatser » Åben Dialog

Åben Dialog

Åben Dialog er en tværsektoriel tilgang, der fokuserer på inddragelse af borgerens private og professionelle netværk i forbindelse med psykiske vanskeligheder. Tilgangen lægger vægt på, at borgerens netværk udgør en ressource, som kan anvendes som et element i indsatsen eller behandlingen.

 | Socialstyrelsen 

Åben Dialog er en tilgang, der har til hensigt at inddrage borgerens netværk i forbindelse med psykiske vanskeligheder. Det centrale i Åben Dialog er netværksmødet mellem den person, der oplever psykiske vanskeligheder og dennes private og professionelle netværk. Ved at inddrage borgerenes netværk kan man mobilisere støtte til borgeren og aktivere netværkets ressourcer.

Åben Dialog er en tilgang, hvor der ikke foreligger en stringent fremgangsmåde til løsning af en bestemt type problemstilling. Åben Dialog kan nærmere karakteriseres som en tilgang til borgeren, hvor borgeren hjælpes til at tage ansvar for eget liv og bedring sammen med de nærmeste personer omkring borgeren. Socialstyrelsen har i forbindelse med projektet ”Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser” i samarbejde med Rambøll Management udarbejdet en manual, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med Åben Dialog i indsatser over for borgere med psykiske vanskeligheder. Som tilgang er Åben Dialog eklektisk, hvilket betyder, at Åben Dialog anvendes sammen med forskellige andre tilgange såsom fx systemiske og psykoanalytiske tilgange.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i en forskningsoversigt over integrerede indsatser til mennesker med psykiske lidelser karakteriseret Åben Dialog som en lovende tilgang. SFI påpeger i forskningsoversigten, at der mangler undersøgelser, der understøtter viden om effekten af Åben Dialog.

Åben Dialog kan anvendes til både voksne og unge med psykiske vanskeligheder. Tilgangen tilpasses den enkelte borger og målgruppe, hvilket betyder, at der vil være forskel i tilgangen alt efter om målgruppen er voksne eller unge, eller personer med svære eller mildere grader af psykiske vanskeligheder. Åben Dialog er primært afprøvet på voksne med psykiske vanskeligheder, der foreligger derfor begrænset dokumenterede erfaringer om anvendelsen af tilgangen til unge. Denne artikel omhandler voksne såvel som unge med både svære og mildere psykiske vanskeligheder. 

Læs hele artiklen

Målgruppe

Åben Dialog anvendes flere steder i Danmark. I ungdomspsykiatrien anvendes tilgangen fx til unge med selvmodstanker eller skizofreni, og i kommunale tilbud anvendes tilgangen til voksne med flere former for psykiske vanskeligheder, herunder voksne med svære psykiske lidelser, fx diagnosen skizofreni.  

Åben Dialog er oprindeligt udviklet i Finland i starten i 1990'erne af Jaakko Seikkula, professor ved Institut for Psykologi på Jyväskylä Universitetet. Tilgangen blev udviklet i psykiatrien, men den kan, ifølge Seikkula, også anvendes i og tilpasses til arbejdet i fx socialforvaltninger, familierådgivning, PPR og i børnepsykiatrien (Seikkula, 2008).

Åben Dialog kan anvendes til både voksne og unge med psykiske vanskeligheder. Tilgangen tilpasses den enkelte borger og målgruppe, hvilket betyder, at der vil være forskel i tilgangen alt efter om målgruppen er voksne eller unge, eller personer med svære eller mildere grader af psykiske vanskeligheder. Åben Dialog er primært afprøvet på voksne med psykiske vanskeligheder, der foreligger derfor begrænset viden om anvendelsen af tilgangen til unge.

Åben Dialog til unge

På ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Augustenborg anvendes Åben Dialog på en bred målgruppe af unge. Det kan være unge med selvmodstanker, unge ramt af angst, akut psykotiske unge, eller unge hvis hverdag er faldet fra hinanden. Det ungdomspsykiatriske akutteam i Augustenborg har siden 2000 benyttet Åben Dialog i deres behandlingsforløb (Vange, 2015).

Socialstyrelsen igangsatte i 2013 et projekt over 3 år, som har formål at forbedre kommunernes psykosociale indsats overfor borgere med psykiske lidelser. I 2014-2016 afprøver 5 kommuner Åben Dialog. Målgruppen i dette projekt er borgere over 18 år med svære psykiske lidelser.

Kilder

Bengtsson, S. og Gregersen, Ø. S. (2013): Integrerede indsatser til mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigt. SFI.

Vange, Birgitte (2015): Set, hørt og forstået (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag.

Hansen, L. og Houlind, M. (2012): "Åbne samtaler i ungdomspsykiatrien". I: Perspektiver på klinisk psykiatri (kan lånes gennem bibliotek.dk), (Red.) Elklit, A. Syddansk Universitet.

Seikkula, J. (2008): Åben Dialog og netværksarbejde (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.

Metode

Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk.

Det centrale i Åben Dialog er netværksmødet mellem den person, der oplever psykiske vanskeligheder og dennes private og professionelle netværk. Ved at inddrage borgerenes netværk kan man mobilisere støtte til borgeren og aktivere netværkets ressourcer. Tankegangen er, at mulighederne for forandring ligger i en fælles og meningsskabende proces. Et væsentligt perspektiv er i den forbindelse, at det ikke er hos den enkelte, at forandringer og løsninger opstår, men derimod gennem netværket, hvor de professionelle stiller deres viden og erfaringer til rådighed (Johansen, 2013).

Åben Dialog er ikke en metode i gængs forstand, forstået som en metode med en systematisk og fastlagt fremgangsmåde. Åben Dialog er i stedet en tilgang til borgeren, hvor borgeren hjælpes til at tage ansvar for eget liv og bedring sammen med de nærmeste personer omkring borgeren. Åben Dialog indeholder 7 grundprincipper (Seikkula, 2008, Seikkula & Arnkil, 2014):

  1. Hurtig indsats: Det første princip indeholder en antagelse om, at det er bedst at møde mennesker så hurtigt som muligt og ikke afvente og risikere, at borgerens situation fastlåses. Der kan vise sig åbninger og perspektiver for hjælp, som man sammen kan undersøge. 
  2. Et socialt netværksperspektiv: Borgeren og dennes familie og/eller øvrige netværk samt det professionelle netværk inddrages aktivt i indsatsen. Hver deltager kan have forskellige opfattelser af situationen, og det er vigtigt at disse synliggøres og bringes sammen. 
  3. Fleksibilitet og mobilitet: Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og foregår i udgangspunktet i nærmiljøet. 
  4. De fagprofessionelles ansvar: Et netværksteam står for planlægningen og afholdelsen af et Åbent Dialog forløb og påtager sig ansvaret for at sikre de bedste rammer for mødet. 
  5. Psykologisk kontinuitet: Borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng i forhold til dem, der varetager indsatsen.
  6. Tolerance over for usikkerhed: Når man arbejder med Åben Dialog som tilgang kan det hos borgeren, netværket og de fagprofessionelle skabe usikkerhed ikke umiddelbart at have nogle konkrete løsninger på en given problemstilling. Som netværksteam må man være i stand til at håndtere denne usikkerhed og støtte borgeren og borgerens private netværk i at håndtere denne usikkerhed.
  7. Dialog: At være i dialog med andre mennesker betyder, at man forholder sig lyttende og undersøgende i forhold til den anden/de andres udsagn og liv.

De 7 grundprincipper danner grundlaget for tilgangen i forhold til alle målgrupper. Der vil være variationer i tilgangen, da Åben Dialog skal tilpasses den enkelte borger og målgruppe. I praksis betyder det, at de 7 grundprincipper vil relatere sig til den enkelte borger. Åben Dialog vil derfor foregå forskelligt, alt efter om målgruppen er børn, unge eller voksne (Bengtsson, 2013).

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har som led i projektet ”Integrerede Forløb lavet en forskningsoversigt, der beskriver den eksisterende viden om metoder og tilgange til integration af behandlings- og rehabiliteringsforløb for borgere med sindslidelser. Åben Dialog karakteriseres i forskningsoversigten som en tilgang, hvor hovedvægten lægges på behandlingen af borgeren, men hvor der vil være gode muligheder for at integrere den med sociale indsatser (Bengtsson et al 2013).

I 2014 udviklede Rambøll Management Consulting en manual for Socialstyrelsen, som er tiltænkt de praktikere, der skal arbejde med Åben Dialog. Manualen beskriver tilgangens formål og fremgangsmåde fra opstart af forløbet til afholdelse af netværksmøder og afslutning af forløbet, og tydeliggør i de enkelte faser, kerneelementerne og hovedaktiviteterne i Åben Dialog (Rambøll, 2014).

Nedenfor er en oversigt over aktører og rollefordeling mellem aktørerne i Åben Dialog:

Billede til indsatsartikel

I det følgende beskrives med udgangspunkt i manualen de centrale faser i et Åben Dialog forløb:

Opstart og den første kontakt

Ifølge manualen kan der forud for et Åben Dialog-forløb ligge et udrednings- eller motivationsforløb. Forløbet starter først, når borgeren har sagt ja til at deltage og underskrevet en samtykkeerklæring. I den første kontakt med borgeren afdækkes borgerens ønsker, behov og udfordringer. Borgerens private og professionelle netværk kortlægges og der udpeges en tovholder (Rambøll, 2014).

Planlægning af netværksmøde

I manualen lægges der vægt på, at planlægningen af et netværksmøde foregår i samarbejde med borgeren, så der i fællesskab udvælges de relevante personer fra borgerens private og professionelle netværk, der skal deltage. Det er borgeren, der beslutter, hvem der skal inviteres med. I samarbejde med borgeren planlægges afholdelsen af mødet herunder lokaler til selve afholdelsen. Det er vigtigt, at mødet afholdes et sted, hvor borgeren føler sig tryg og tilpas (Rambøll, 2014).

Netværksmødet

Ifølge manualen (Rambøll, 2014) består selve netværksmødet af 3 trin:

  1. Velkomst og rammesætning af netværksmødet. Her præsenteres rammerne for mødet.
  2. Netværksmødeafholdelse. Gennem åbne spørgsmål og ved at fremme dialogen mellem borgerens netværk åbnes der op for nye muligheder og forandringer.  Derudover inviteres der undervejs i netværksmødet til reflekterende samtaler, hvor mødelederen sammen med reflektørerne reflekterer over det sagte mellem deltagerne fra det private og professionelle netværk. Den reflekterende samtale skal sikre at deltagerne får mulighed for at lytte til, hvad netværksteamet har hørt, og hvilke tanker det har affødt. Netværksteamets refleksioner bør være korte, 5-10 min.
  3. Afrunding af netværksmødet Her opsummeres fremtidige aftaler og fremadrettede handlinger og ansvarsområder. 

Afslutning af Åbent Dialog forløb

Ifølge manualen er det vigtigt, at det i dialogen med borgeren løbende vurderes om det Åbne Dialog forløb har en gavnlig effekt. Det er borgeren, der kan beslutte om et Åben Dialog forløb skal fortsætte, men netværksteamet drøfter også løbende om flere netværksmøder er vejen frem eller om det kan være en idé at afslutte forløbet.

Manualen er opdelt i 2 dele:

Del I. ”Åben Dialog – om tilgangen”. Del I omhandler Åben Dialog som tilgang og giver en kort introduktion til Åben Dialog.

Del II. ”Åben Dialog – manualen”. Del II er den egentlige handlingsanvisende manual, som praktikere vil kunne anvende i praksis.

Find manualerne her. 

Kilder:

Bengtsson, S. og Gregersen, Ø. S. (2013): Integrerede indsatser til mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigt. SFI.

Johansen & Castella (2013): Åben dialog i Danmark – Beskrivelse af erfaringer.

Juliussen, F.B. (2014): Åben Dialog – Organisation og Praksis. STOF nr. 24, 2014.

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del I. Åben Dialog – om tilgangen.

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del II. Åben Dialog – manualen.

Seikkula, J. (2008): Åben Dialog og netværksarbejde (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.

Seikkula, J. & Arnkil, T.E. (2014): Åben Dialog i relationel praksis (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag.

Implementering

I Danmark er Åben Dialog primært implementeret i psykiatrien, men tilgangen anvendes og afprøves ligeledes i en række danske kommuner.

Åben Dialog har eksisteret som tilgang i psykiatrien i Danmark siden starten af 00’erne og anvendes primært i den psykiatriske behandling, men tilgangen kan også anvendes i den kommunale psykosociale indsats. Blandt andet arbejder Kolding Kommune samt distriktspsykiatrien i Augustenborg og Helsingør Kommune med Åben Dialog.

Med projektet ”Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser” er der skabt mulighed for, at endnu flere danske kommuner kan afprøve tilgangen i den kommunale indsat over for borgere med psykiske vanskeligheder. I forbindelse med projektet afprøver Frederiksberg, Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Herning og Aarhus Kommuner Åben Dialog

Aarhus Kommune har i samarbejde med Herning og Odense Kommune udviklet en toårig landsdækkende uddannelse i Åben Dialog. Derudover er der udviklet et 1- 1½ års lærings- og træningsprogram samt introducerende temadage, således at kurserne tilpasses de forskellige niveauer af kompetenceudvikling hos medarbejderne, alt efter hvilken funktion de varetager i deres arbejde. Nogle skal kunne varetage rollen som mødeleder og reflektør i et netværksmøde for borgeren, mens andre har brug for et overordnet kendskab til tilgangen.

I manualen beskrives vejledende principper for en kompetenceprofil for mødelederen, hvor der blandt andet lægges vægt på, at mødelederen har 3 års erfaring med målgruppen samt erfaring med samtaleterapi i og med grupper. Som grundlag for implementeringen af Åben Dialog kan manualerne ikke stå alene. Der lægges vægt på, at det er en forudsætning for at anvende manualerne, at man har gennemgået et kursus i Åben Dialog (Rambøll, 2014). 

Kilder 

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del I. Åben Dialog – om tilgangen.

Rambøll Management for Socialstyrelsen (2014): Del II. Åben Dialog – manualen.

Effekt

Der er begrænsede dokumenterede erfaringer med anvendelsen af Åben Dialog i Danmark, men SFI karakteriserer Åben Dialog som en lovende tilgang.

I SFI’s forskningsoversigt over integrerede indsatser til mennesker med psykiske lidelser (Bengtsson & Gregersen, 2013) karakteriseres Åben Dialog som en lovende tilgang, men det påpeges, at der mangler undersøgelser, der understøtter viden om effekten af Åben Dialog. Der er blevet arbejdet på at evaluere tilgangen i projektet ”Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser”.

I forbindelse med projektet ”Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser” afprøver Socialstyrelsen i perioden 2014-2016 Åben Dialog i samarbejde med 5 kommuner: Frederiksberg, Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Herning og Aarhus Kommuner. Midtvejsevalueringen (CFK, 2016) af projektet er gennemført af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland og indeholder en resultatmåling baseret på før- og eftermålinger hos borgere over 18 år. 94 borgere er påbegyndt et forløb med Åbent Dialog, heraf har 41 borgere deltaget i minimum 2 netværksmøder. Foreløbige resultater fra midtvejsevalueringen viser, at:

  • Projektmedarbejderne vurderer, at der har været en høj grad af åben dialog på netværksmøderne.
  • Netværksmøderne vurderes udbytterige og meget positive af borgerne og borgernes netværk. Hver tiende svarer, at netværksmøderne ikke har ført til en oplevelse af, at møderne har skabt nye muligheder.
  • Hovedparten af borgerne er tilfredse med den hjælp og støtte de har modtaget og vurderer at forløbet har hjulpet dem til at håndtere egne problemstillinger. En fjerdedel af borgerne vurderer, at forløbet ikke, eller kun i mindre grad, har opfyldt deres behov.
  • Borgerne oplever en lille positiv udvikling i mental recovery (målt ved MHRM) og trivsel (målt ved WHO-5) fra baseline til afslutning. I forhold til borgernes helbredsrelaterede livskvalitet (målt ved EQ-5D) er der ingen nævneværdig udvikling hos borgerne.

Kilder

Bengtsson, S. og Gregersen, Ø. S. (2013): Integrerede indsatser til mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigtSFI.

CRK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2016): Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser – MidtvejsevalueringCFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. 

Økonomi

Der findes i øjeblikket ikke nogen undersøgelser eller litteratur, som beskriver de økonomiske aspekter ved brugen af tilgangen Åben Dialog. Men der vil i forbindelse med evalueringen af satspuljeprojektet fra 2013 ”Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser vil der også være fokus på de økonomiske aspekter ved brugen af tilgangen Åben Dialog. 

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 05.01.2017