Forside » Børn & unge » Inddragelse » Inddragelse og samarbejde med familie og netværk

Inddragelse og samarbejde med familie og netværk

Inddragelse og samarbejde med familie og netværk skaber helhedsorientering i sagsbehandlingen.

 | Socialstyrelsen 

Børn og deres forældre er ofte tæt forbundne. Det gælder også for børn, der tilbringer det meste af deres liv uden for hjemmet. Vejen til at sikre gode udviklingsmuligheder for børnene, som serviceloven foreskriver, går derfor i langt de fleste tilfælde gennem et aktivt samarbejde med forældrene (Socialstyrelsen, 2012).

Børn og unge deltager i dag i flere familiemæssige og institutionelle sammenhænge end tidligere og indgår i mange fællesskaber, der alle kan have stor betydning for barnets udvikling (Højholt, 2001; Socialstyrelsen, 2012). Det gælder både far, mor, søskende, bedsteforældre og personer fra slægt og netværk (Socialstyrelsen, 2012). Kommunen kan derfor styrke barnets eller den unges sociale relationer ved at styrke kontakten til barnets familie og netværk. I ”Håndbog om forældresamarbejde” (2012) fremhæver Socialstyrelsen, at det for anbragte børn og unge gælder, at deres mulighed for at knytte sig til flere voksne omsorgspersoner er afhængig af de voksnes indbyrdes samarbejde. Når samarbejdet fungerer, kan det være med til at give barnet eller den unge ro og tryghed til at fungere i sit hverdagsliv på anbringelsesstedet, og det kan være med til at skabe kontinuitet i forhold til relationen til forældrene, når professionelle og forældre har et godt samarbejde (Wegler et al., 2007; Socialstyrelsen, 2012).

Lovgrundlag

Et grundelement i den sociale indsats over for udsatte børn og unge er at styrke udsatte børns rettigheder, herunder retten til samvær med familie og netværk. I formålsparagraffen (serviceloven § 46, kap. 11) hedder det, at:

  • Støtten til børn og unge med et særligt behov skal sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne blandt andet ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.
  • Støtten skal sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk (serviceloven § 46, 1 og 2).
  • Derudover skal barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge (serviceloven § 46, 5 stk. 3). 

Dilemmaer i forbindelse med inddragelse af familie og netværk

En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen (2013) viser, at de fleste kommuner er opmærksomme på at afdække ressourcer og inddrage familie og netværk i børnesager. Der er generelt et politisk og ledelsesmæssigt fokus på området og flere af kommunerne har udarbejdet egentlige retningslinjer for sagsbehandlingen. Det kan indimellem forekomme vanskeligt i praksis at inddrage ressourcepersoner fra barnets familie eller netværk. Barnets netværk kan være spinkelt eller have meget få ressourcer, eller sagsbehandleren kan møde modstand fra barnets forældre, der måske ikke ønsker, at øvrige familiemedlemmer eller netværket skal involveres i familiens problemstillinger (Ankestyrelsen, 2013).  Ligeledes kan der være tilfælde, hvor familien og netværkets perspektiv ikke er i overensstemmelse med barnets perspektiv. Konflikter i familien kan gøre det vanskeligt for barnet at tilkendegive og komme igennem med sin mening (Warming, 2011).

Generelt gælder det, at en vigtig forudsætning for en systematisk afdækning og inddragelse af ressourcer fra barnets familie og netværk er implementering af en grundlæggende socialfaglig sagsbehandlingsmetode, som for eksempel ICS (Integrated Childrens System) (Ankestyrelsen, 2013). Derudover er det en forudsætning, for at være en god støtte for barnet, at have et godt kendskab til barnet, barnets netværk/familie og barnets perspektiv på det, der tales om (Warming, 2011). Inddragende metoder hertil kan eksempelvis være familierådslagning og netværksmøder.

Kilder

Ankestyrelsen (2013): Ankestyrelsens undersøgelse af hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager.

Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform.

Socialstyrelsen (2012): Håndbog om forældresamarbejde.

Warming, H.(2011): Børneperspektiver - børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag.

Wegler et al. (2007): Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager (kan lånes gennem bibliotek.dk). København: Frydenlund.

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 30.11.2016