Forside » Børn & unge » Inddragelse » Inddragelse af børn og unge

Inddragelse af børn og unge

Inddragelse af barnets eller den unges perspektiv er et vigtigt led i sagsbehandlingen, der kræver høj grad af børnefaglig kompetence.

 | Socialstyrelsen 

Børnerådet og den eksisterende forskning på børneområdet fremhæver barnets perspektiv som helt afgørende i en børnesag (Børnerådet, 2012; Warming, 2011). Det succesfulde pædagogiske og sociale arbejde forudsætter barnets motivation og medspil (Warming, 2011). Børn og unge er eksperter i eget liv og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnet eller den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker (Børnerådet, 2012). Det kan for eksempel dreje sig om forhold omkring samvær i skilsmissesager, et forløb i psykiatrien eller valg af anbringelsessted, der har stor betydning for anbragte børn og unge. Børn og unge ønsker at blive lyttet til og have indflydelse på deres egen situation i beslutninger om deres eget liv. Derfor er måden, hvorpå en beslutning bliver taget også afgørende (SFI, 2014). Ligeledes er det vigtigt, at den beslutning, der tages, uanset barnets eller den unges holdning, begrundes for barnet eller den unge (Børnerådet, 2012).

At inddrage barnet eller den unge fordrer, at den professionelle kan balancere mellem at tillægge barnets udsagn væsentlig betydning, men samtidig ikke pålægger barnet at skulle tage beslutninger om forhold, som barnet ikke er modent nok til at overskue konsekvenserne af (Bo & Gehl, 2003). Inddragelse af barnets perspektiver må ikke blive til overdragelse af ansvar. Det er derfor vigtigt, at den professionelle i samtalen med barnet både lytter til og inddrager barnet, men samtidig er tydelig i forhold til at kommunikere ansvarsområder. Ligeledes er det væsentligt, at barnet ikke oplever at bære ansvaret for afgørelsen (Socialstyrelsen, 2011).

At gennemføre en børnesamtale, hvor der er opmærksomhed på disse dilemmaer, forudsætter både faglig indsigt og viden om børn, kendskab til metoder samt et fagligt miljø, der giver plads til refleksion over de etiske dilemmaer (Bo & Gehl, 2003).

Lovgrundlag

Et grundelement i den sociale indsats over for udsatte børn og unge er at styrke udsatte børn og unges rettigheder herunder retten til at blive inddraget i sagsbehandlingen (Socialstyrelsen, 2011). I formålsparagraffen (serviceloven § 46, kap. 11) hedder det, at støtten til børn og unge med et særligt behov skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og at barnet eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed (serviceloven § 46, 5 stk. 3).

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor meget og hvordan barnet eller den unge skal inddrages. En grundregel fra FN´s Børnekonvention er, at hvis et barn er i stand til at sige, hvad det synes, så skal man lytte til det (Børnekonventionen, 1989-2014).

Dilemmaer i forbindelse med inddragelse af barnets og den unges perspektiv

Ankestyrelsens praksisundersøgelser om inddragelse af børn, unge og forældre i sager om frivillige foranstaltninger (2011), peger på, at mange kommuner er godt i gang i forhold til at inddrage barnets eller den unges forældre, mens flere kommuner oplever dilemmaer i forbindelse med inddragelse af barnet eller den unge, eller ikke inddrages hensigtsmæssigt. Uhensigtsmæssig inddragelse kan blandt andet være at tale med barnet eller den unge – endog meget ofte - men uden, at samtalerne medfører handling fra sagsbehandlerens side. Barnet eller den unge føler sig i de situationer ikke hørt og oplever, at de mange samtaler ikke medfører nogen ændring af familiens situation. Det kræver børnefaglig kompetence at kunne inddrage barnet eller den unge relevant (Ankestyrelsen, 2011).  Ankestyrelsens undersøgelse peger på, at der, særligt for større børn, kan være en tendens til at sagsbehandlere, i solidaritet med barnet eller den unge, og et ønske om at imødekomme barnet eller den unge, kommer til at tillægge barnet eller den unges synspunkter for stor betydning i forhold til deres egentlige samlede behov. Der lægges særligt vægt på, at sagsbehandleren målrettet sætter rammer og struktur for, hvor meget barnet eller den unge skal inddrages, og hvilken vægt barnet eller den unges tilkendegivelser skal tillægges (Ankestyrelsen, 2011).

En dansk undersøgelse fra 2014 ser på inddragelse i myndighedssager set fra barnets eller den unges perspektiv. Afhandlingen peger samlet på, at børn og unge beskriver sociale myndigheders inddragelsespraksisser som problematiske og vanskelige at håndtere. Mange børn og unge fortæller, at de oplever sig ikke reelt inddraget, men mere symbolsk inddraget eller slet ikke inddraget (Jensen, 2014).

Afhandlingen viser endvidere, at hvis der skal være tale om en reel inddragelse af udsatte børn og unge, har de brug for støtte til at mestre de formelle inddragelsesmæssige sammenhænge (Jensen, 2014).

Kilder

Ankestyrelsen (2011): Ankestyrelsens praksisundersøgelser om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger.

Bo, K. A. og Gehl, I. (2003): Børnesamtalen (PDF). Uden for nummer 6, 4. årgang 2003.

Børnerådet (2012): Om Børneinddragelse - generelle betragtninger.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (2014): Anbragte børn og unges trivsel.

FN (1989-2014): Børnekonvention artikel 12 - Ret til at blive hørt.

Jensen, Birgitte Schjær (2014): Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde - reel inddragelse eller symbolsk retorik?, ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet

Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform.

Warming (2011): Børneperspektiver - børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk Forlag. 

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 19.06.2017