Forside » Børn & unge » Inddragelse » Det tværprofessionelle samarbejde

Det tværprofessionelle samarbejde

Det tværprofessionelle samarbejde er medvirkende til at optimere indsatsen for børn og unge med behov for særlig støtte. Det er derudover vigtigt, at de fagprofessionelle sikrer inddragelse af barnets perspektiv.

 | Socialstyrelsen 

Forskningen viser, at det der virker mest forebyggende på sociale problemer er en pædagogisk indsats, som er helhedsorienteret og koordineret, og som målrettet sætter ind på flere niveauer af barnets, den unges og familiens liv samtidigt (Hougaard & Højbjerg, 2015).

Det tværprofessionelle samarbejde er en betegnelse for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning for arbejdet og hvor der arbejdes på en måde, hvor de enkelte fagligheder er ligeværdige (Socialstyrelsen, 2011; Hougaard & Højbjerg, 2015). Gennem de senere år, er der kommet et øget fokus på en tidlig indsats for at hjælpe udsatte børn og unge gennem det tværfaglige samarbejde, eksempelvis lærerenes samarbejde med andre professionelle, især hvis der er anledning til bekymring for et barn.

At varetage barnets perspektiv

Det er vigtigt, at fagprofessionelle er opmærksomme på, hvordan man griber samarbejdet og informationsudvekslingen an, så dette ikke fører til, at barnets perspektiv ikke bliver inddraget. Det intensiverede tværfaglige samarbejde og muligheden for øget informationsudveksling er dog ikke uden risici. Forskning viser, at resultatet af en informationsudveksling vedrørende ”bekymringer” om barnet kan resultere i et ”problematiserende” blik på barnet, som kan have en negativ effekt og blive en selvopfyldende profeti, hvor der ikke arbejdes med de ressourcer, der er. Måder, hvorpå de fagprofessionelle kan varetage barnets perspektiv i samarbejdet omkring barnet, er: 

  • At fagprofessionelle taler om barnet nuanceret og har fokus på de vilkår barnet gives (i de forskellige kontekster og via de professionelle) for at håndtere disse problemer. Dette for at sikre, at barnet ikke omtales som ”problemet” eller et ”problembarn”.
  • At de fagprofessionelle rationelt og velbegrundet videregiver deres viden om barnets perspektiv i det omfang, de har kendskab til det.
  • At de fagprofessionelle i dialogen spørger ind til de øvrige fagpersoners viden om barnet og muligheder for at støtte barnet.
  • At de fagprofessionelle har et kritisk perspektiv på de øvrige fagpersoners viden om barnet. Det fagpersoner mener om barnet, er ikke hele sandheden om barnet eller barnets perspektiv, men de voksnes perspektiv på barnet (Warming 2011).

Metoder til tværprofessionelt samarbejde

Det tværfaglige samarbejde kan antage mange forskellige former. Tværfagligt samarbejde kan forekomme internt i en institution eller forvaltning, men lige så ofte på tværs af institutioner eller forvaltninger. Det tværfaglige samarbejde kan eksempelvis foregå på § 49a møder, netværksmøder og i familierådslagning (Socialstyrelsen, 2011; Hougaard & Højbjerg, 2015).

Et § 49a møde er et afklarende møde, hvor barnets eller den unges forhold bliver belyst fra flere sider og hvor en bekymring kan blive afdækket. På mødet indsamles helhedsorienteret information om barnets, den unges og familiens forhold, hvilket kan bruges som baggrund for en beslutning om, hvorvidt barnet eller den unge har behov for særlig støtte (Hougaard & Højbjerg, 2015; Socialstyrelsen, 2016). 

Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor familien og dens faglige netværk er samlet om at styrke og understøtte samarbejdet omkring barnet eller den unge. På møderne inddrages både familien og det faglige netværk i at finde løsninger, der er til gavn for familien. I andre sammenhænge bruges netværksmøder mere som tværfaglige møder mellem fagpersoner alene. Gennem netværksmøderne får fagpersonerne mulighed for at konsultere barnet eller den unge og familien for at høre om, hvordan barnet eller den unge trives i hverdagen (Socialstyrelsen, 2016).

Læs mere om det inddragende netværksmøde på Vidensportalen her

Familierådslagning er en metode, der kan anvendes, når et barn eller ung har behov for særlig støtte. I familierådslagning inddrages barnet, den unge, familien og netværk, som sammen med forvaltningen kan udarbejde en plan for, hvad der skal forandres, for at barnets eller den unges trivsel forbedres. Metoden fører til, at der findes løsninger, der tager udgangspunkt i barnets, den unges eller familiens hverdag (Hougaard & Højbjerg, 2015; Socialstyrelsen, 2016).

Læs mere om familierådslagning på Vidensportalen her

På Vidensportalen kan du læse mere om andre netværksinddragende metoder, herunder Signs of Safety og Sikkerhedsplaner.

Læs mere om Signs of Safety på Vidensportalen her.

Læs mere om Sikkerhedsplaner på Vidensportalen her

Kilder

Hougaard, M. og L. Højbjerg (2015): Socialt arbejde med børn, unge og familier (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels forlag.

Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform

Socialstyrelsen (2016): Socialstyrelsens hjemmeside - Netværksinddragende metoder 

Social- og Indenrigsministeriet (17/11/2015): (LBK nr 1284 af 17/11/2015). Serviceloven  

Warming, H. (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde (kan lånes gennem bibliotek.dk). Akademisk forlag.

Publiceret: 28.11.2016. Sidst opdateret: 16.12.2016