Forside » Børn & unge » Efterværn » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Forskning viser, at et godt efterværn skabes ved at give unge, der har været anbragt, særlig støtte i overgangen til voksentilværelsen. Særligt væsentligt er det, at hjælpe de unge med at (gen)opbygge gode relationer til familie og netværk.

En vidensopsamling fra SFI fra 2012 viser, at tidligere anbragte unge generelt har store udfordringer ved ophøret af anbringelsen og overgangen til voksenlivet. De unge oplever fx vanskeligheder i forhold til bolig, uddannelse, beskæftigelse og netværk, og derudover kan der være en række sociale problemer så som psykiske vanskeligheder og høj risikoadfærd i forhold til rusmidler eller kriminalitet (Mølholt et al., 2012). 

Forskningen viser tydelig sammenhæng mellem udviklingen i den unges liv før under og efter anbringelse (Mølholt et al., 2012). Unge, der har oplevet ustabile livsomstændigheder med fx mange skift i anbringelse, er i langt større risiko for at udvise afvisende adfærd overfor sociale myndigheder som fx tilbud om efterværn sammenlignet med unge, der har haft en stabil opvækst (Mølholt et al., 2012; Skårhøj et al., 2016). I den forbindelse er der en tendens til, at de unge, som har størst behov for støtte, er tilbøjelige til enten ikke at få tilbudt støtte (eller efterværn), fordi det vurderes at de unge ikke vil drage nytte af hjælpen, eller ikke vil tage imod tilbud om efterværn, fordi de ønsker at løsrive sig systemet (Mølholt et al., 2012).

Samlet set må unge, der ophører med anbringelse ses som en heterogen gruppe, der har vidt forskellige oplevelser, erfaringer, problemtyngde, kompetencer og støttebehov med sig i bagagen i overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv.

Studier og publikationer om beskyttelses- og risikofaktorer samt tidligere anbragte unge viser, at forhold hos såvel den unge, forældrene samt den unges omgivelser har betydning for om et barn eller en ung udvikler sociale problemer senere i livet. Nedenfor er listet en række beskyttelses- og risikofaktorer (se bl.a. Kvello, 2013; Mølholt et al., 2012; SFI, 2015; Egelund & Lausten 2011). Listerne er ikke udtømmende.

Af beskyttelsesfaktorer kan fx nævnes:

  • Alderssvarende kompetencer (kognitiv, sprogligt, socialt, følelsesmæssigt, moralsk, motorisk).

  • Hobbyer, interesser, talenter, der bliver bekræftet

  • Gode skolefaglige færdigheder

  • Positivt og sundt socialt netværk

  • Adgang til støttende voksne

Af risikofaktorer kan nævnes:

  • Foranstaltningstræthed

  • Klientgørelse

  • Negativ selvopfattelse

  • Negative mestringsstrategier (som fx social distance, manglende engagement, defensiv adfærd)

  • Ensomhed og mangel på sunde sociale netværk

  • Tidligt forældreskab

  • Problemtyngde (i forhold til fx psykisk sårbarhed, rusmiddelforbrug, kriminalitet mm.)

  • Ikke alderssvarende kompetencer (som følge af fx skift i anbringelser, skolefravær, omsorgssvigt)

Forskningen viser desuden, at det kan være svært at forudse, hvordan overstående faktorer slår igennem hos en tidligere anbragt ung, som kan være kumulativt udsat i den forstand, at den unge er udsat i forhold til en mængde sociale problemstillinger og risikofaktorer (Kvello, 2013).

Støttebehov

Et internationalt studie fra 2007 (Reid, 2007), der har undersøgt unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, peger på, at unge, der forlader en anbringelse, har behov for forskellige former for støtte i overgangen til voksentilværelsen. I studiet fremhæves særligt 7 områder, der er vigtige at arbejde med i denne overgangsfase:

    1. Relationer: Anbragte unge har, ligesom alle andre, behov for at føle at de hører til, og at der er voksne, der viser omsorg og støtte, både når det går godt og dårligt.
    1. Uddannelse: Har betydning for senere beskæftigelse, indkomst og livsstil. Uddannelsesniveau er en af de bedste indikatorer for den unges fremtidige succes.
    1. Boligforhold: Det er vigtigt at have et sted at kunne kalde 'hjem' og at have oplevelsen af at høre til et sted. Skift og flytninger for anbragte indebærer ofte tab af relationer og afbræk i uddannelse.
    1. Sociale færdigheder: De unge skal have tid og ressourcer til at opøve nødvendige sociale færdigheder før de kan forventes at kunne leve selvstændigt og alene.
    1. Identitet: Tidligere anbragte skal også have mulighed for at lære, forstå og anerkende den historie, baggrund og kultur, de bærer på.
    1. Ansvar for egen tilværelse: De unge skal have hjælp til at lære, hvordan de tager rigtige beslutninger og at opleve, hvordan det er at være agent og beslutningstager i eget liv.
    1. Bearbejdning af følelser: Der er behov for tid og ressourcer til at undersøge årsager til en bestemt adfærd og til at bearbejde tidligere hændelser, så de ikke står i vejen for fremtidig udvikling og succes.

Studiets forfatter konkluderer, at en fokusering på samspillet mellem disse faktorer og deres indbyrdes afhængighed, kan bidrage til en vellykket overgang til en selvstændig voksentilværelse (Reid, 2007).

Netværk og sociale relationer

Særligt fokus på netværk og sociale relationer synes at have afgørende betydning i forhold til at arbejde med efterværn for unge. En norsk undersøgelse (Bakketeig & Backe-Hansen, 2008) foretaget af Norsk Institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA), belyser efterværn ud fra de unges, børneværnets, plejeforældres og institutionslederes perspektiv. Undersøgelsen viser, at et godt efterværnstilbud skal have fokus på relationer, kortlægning og opbygning af den unges netværk, og at efterværn kan forebygge social udstødelse og give tidligere anbragte bedre fremtidsudsigter, end de ville have haft uden efterværn.

En forskningsoversigt fra SFI (Egelund et al., 2009), som primært er baseret på internationale studier, bekræfter ovenstående resultater. Forskningsoversigten peger endvidere på, at de unge oplever store udfordringer med at finde nye relationer og at (gen)etablere en relation til den biologiske familie.

Skole, uddannelse og beskæftigelse

International forskning peger på, at tidligere anbragte unge har lavere sandsynlighed for at få en uddannelse, herunder at færdiggøre grundskolen samt at få en videregående uddannelse, sammenlignet med andre unge (se fx Olsen et al., 2011; Vinnerljung et al., 2005).

I Danmark har der en årrække været fokus på at udvikle de anbragte børn og unges sociale og personlige kompetencer under anbringelsen (Bryderup & Andsager, 2006; Bryderup et al., 2002). Et større blik for betydningen af uddannelse og beskæftigelse for den unges senere voksenliv har dog betydet, at der i stigende grad er fokus på at sammenkoble den unges skolegang med den unges evt. sociale udfordringer (Vinnerljung et al., 2011).

Bolig og økonomi

Mange tidligere anbragte oplever ustabile boligforhold i overgangen fra anbringelsen til et selvstændigt voksenliv i egen bolig. Det relaterer sig ofte til manglede hverdagsfærdigheder i forhold til at håndtere økonomi, husleje, skat, kontakt med myndigheder, viden om pligter og rettigheder mm. og har stor betydning for den unges muligheder for fx uddannelse, beskæftigelse samt at leve en voksentilværelse, som deres jævnaldrende, med privatforbrug og sociale aktiviteter (Mølholt et al., 2012).

Kilder

Bakketeig, Elisiv & Elisabeth Backe-Hansen (2008): Forskningskunnskap om ettervern. Norsk institutt for forskning om opvekst, velferd og aldring, NOVA Rapport 17/2008.

Bryderup, Inge & Gry Andsager (2006): Skolegang for anbragte børn (kan lånes gennem bibliotek.dk). Danmarks Pædagogiske Universitet.

Bryderup, Inge et al., (2002): Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud (kan lånes gennem bibliotek.dk). Danmarks Pædagogiske Universitet.

Egelund et al., (2009): Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:24.

Kvello, Øyvind (2013): Børn i risiko (kan lånes gennem bibliotek.dk). Forlaget Samfundslitteratur. 

Mølholt, Anne et al., (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge – en videns- og erfaringsopsamling. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 12:04.

Olsen, Egelund og Lausten (2011): Tidligere anbragte som voksne. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 11:35.

Ottosen m.fl. (2015): Anbragte børn og unges trivsel 2014. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 15:01.

Reid (2007): The transition from state care to adulthood: International examples of best practices (kan lånes gennem bibliotek.dk), i: New Directions for Youth Development, no. 113, pp. 33-49.

Skårhøj, Anemone m.fl. (2016): Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af efterværnsinitiativer under Efterværnspakken. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 16:01. 

Vinnerljung, Oman og Gunnarson (2005): Educational Attainments of Former Child Welfare Clients – a Swedish National Cohort Study (kan lånes gennem bibliotek.dk). International Journal of Social Welfare, 14(4).

 

Publiceret: 21.11.2013. Sidst opdateret: 17.10.2017