Forside » Børn & unge » Efterværn » Omfang

Omfang

Kommunerne anvender i stigende grad foranstaltningen efterværn, og den gives især i form af opretholdelse af døgnophold eller kontaktperson/personlig rådgiver.

Ifølge SFI og Danmarks statistik er der fra 2011-2013 sket en stigning i antallet af efterværnsforanstaltninger til unge fra 3866 foranstaltninger i 2011 til 4793 foranstaltninger i 2013 (Skårhøj et al., 2016) svarende til en stigning på 24 pct.

Tabel 1: Efterværnsforanstaltninger til unge 18-22 år. 2011-2013.

     2011 

    2012 

    2013

Efterværn med døgnophold (§76.3.1)

1888

1954

1975

Fast kontaktperson/personlig rådgiver for den unge i efterværn (§76.3.2)

1022

1260

1333

Opretholdelse af fast kontaktperson/personlig rådgiver for unge over 18 år (§76.2)

635

850

1079

Udslusningsordning (§76.3.3)

196

211

235

Andre former for støtte, til selvstændig tilværelse for den unge (§76.3.4)

56

119

135

Fast kontaktperson til unge anbragt uden samtykke frem til det 18. år (§76.5)

69

37

36

I alt

3866

4431

4793

Kilde: Danmarks statistik i Skårhøj m.fl. 2016

Tabel 1 viser, at efterværn især gives i form af døgnophold (41 pct. i 2013), som en fast personlig rådgiver (28 pct.) eller som opretholdelse af en fast kontaktperson (23 pct.). Udslusningsordning eller andre former for støtte gives relativt sjældent (hhv. 5 og 3 pct.).

Stigningen i antallet af efterværnsforanstaltninger kan afspejle et øget fokus på tidligere anbragte unges støttebehov i forhold til overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Opgørelserne om efterværn er dog opgjort på baggrund af antallet af foranstaltninger for den samlede målgruppe af 18-22-årige tidligere anbragte. Da en ung godt kan modtage flere forskellige foranstaltninger og af flere omgange i den periode, kan antallet af foranstaltninger ikke umiddelbart sammenlignes med antallet af unge, der modtager efterværn, og må skønnes at være mindre (Skårhøj et al., 2016).

Der kan være mange årsager til, at en ung ikke modtager efterværn, og forskningen har ikke nogle entydige forklaringer på, hvorfor. Forskning tyder dog på, at tidligere anbragte unge, der modtager efterværn klarer sig bedre end tidligere anbragte unge, som ikke modtager efterværn (Nova, 2008; Mølholt et al., 2012; Skårhøj et al., 2016).

Efterværn med døgnophold

Efterværn i form af døgnophold er den hyppigst anvendte form for efterværn. I 2014 etablerede kommunerne ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 998 døgnophold i form af efterværn for den samlede målgruppe af 18-22-årige unge. Herunder var 39 pct. anbragt i plejefamilie, 21 pct. på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssted, 16 pct. på døgninstitution og 15 pct. på socialpædagogisk opholdssted. Se tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Etablering af døgnophold i efterværn for 18-22-årige fordelt på anbringelses-sted, 2010-2014, antal.

 

    2010 

     2011 

    2012 

    2013

   2014

Familiepleje, i alt

258

269

255

326

388

Døgninstitution

162

144

145

177

161

Socialpædagogisk opholdssted

231

253

210

204

148

Kost-, ungdoms-, efterskole e.l.

56

48

35

23

28

Eget værelse, kollegium eller lignende

270

290

265

223

209

Skibsprojekt

2

2

5

2

3

Uoplyst

123

108

86

88

64

I alt

1100

1112

996

1041

998

Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, 2015.

Opgørelsen ovenfor viser, at andelen af døgnophold etableret i plejefamilier steget fra at udgøre 31 pct. af det samlede antal døgnophold i 2013 til at udgøre 39 pct. i 2014.

Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik var i alt 2.257 unge mellem 18-22 år i efterværn i form af et døgnophold ved udgangen af 2014. Også for den samlede gruppe af unge i efterværn i form af døgnophold, er der flest unge i plejefamilier sammenlignet med de øvrige anbringelsesformer (Ankestyrelsen, 2015).

Kilder

Ankestyrelsen (2015): Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2014. Ankestyrelsens statistikker.

Mølholt, Anne et al. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge – en videns- og erfaringsopsamling. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 12:04.

Skårhøj, Anemone et al. (2016): Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af efterværnsinitiativer under Efterværnspakken. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 16:01.  

 

 

Publiceret: 06.11.2013. Sidst opdateret: 17.10.2017