Forside » Børn & unge » Efterværn » Kontaktperson som efterværnstilbud

Kontaktperson som efterværnstilbud

Kontaktperson som efterværn er et tilbud til bl.a. tidligere anbragte unge med behov for en fast voksenkontakt. Kontaktpersonen skal medvirke til at gøre de unge klar til at stå på egne ben, og understøtte, at den unge fx gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse.

 | Socialstyrelsen

Tidligere anbragte unge med behov for en fast voksenkontakt kan tilbydes en kontaktperson som efterværn. Kontaktpersonen tilbydes efter servicelovens § 76 og gælder unge, som har været anbragt frem til det 18. år. Tilbuddet om en kontaktperson er den næstmest anvendte efterværnsforanstaltning, og tilbydes en tredjedel af alle unge, som modtager efterværn (Mølholt et al., 2012).

Kontaktpersonen kan også tilbydes unge som har haft en kontaktperson frem til det 18. år samt unge som har været anbragt uden samtykke (Vejledning nr. 3 til serviceloven). 

Kontaktperson som efterværnstilbud

Af Lov om Social Service fremgår det, at et væsentligt kriterium ved vurderingen af iværksættelse af efterværn efter servicelovens § 76 er, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet. Efterværnet skal kunne understøtte, at den unge får en bedre indføring på arbejdsmarkedet, gennemfører en uddannelse eller får en god overgang til selvstændig bolig. Unge, som har været anbragt uden samtykke, har ret til efterværn i form af kontaktperson (Vejledning nr. 3 til serviceloven).  

De konkrete mål med efterværnstilbuddet skal fremgå af den unges reviderede handleplan. Handleplanen revideres i samarbejde mellem den unge og den unges sagsbehandler i perioden op til den unge fylder 18 år, og inden det oprindelige anbringelsesforløb ophører. Kommunen bør i god tid koordinere den unges tilbud og tilrettelægge kontakten til fx Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og andre relevante parter (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Der kan udpeges en kontaktperson, hvis den unge har brug for en fast voksenkontakt til at yde støtte. Det er kontaktpersonens opgave at forholde sig til den unges samlede situation og at arbejde efter de mål, som er opstillet i den unges handleplan. Det er væsentligt, at der udpeges en person, som den unge føler sig tryg ved, og at der etableres en god relation mellem kontaktperson og den unge (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Kontaktpersonens opgaver i efterværnstilbuddet

Loven beskriver ikke bestemte opgaver eller funktioner, som kontaktpersonen skal løse i efterværnsperioden. Det er målene i den unges reviderede handleplan, der sætter rammen for kontaktpersonens opgaver og selve indsatsen (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

I vejledningen til serviceloven fremgår følgende overordnede temaer som centrale for tilbuddet om efterværn, og dermed også for kontaktpersonens arbejde med den unge i overgangen til et godt voksenliv:

  • Skolegang.
  • Uddannelse.
  • Beskæftigelse.
  • Boligforhold.
  • Netværk.
  • Familiære relationer.
  • Økonomi (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Kontaktpersonen udfylder en rolle som støttende voksenkontakt, der skal etablere eller genetablere et professionelt og/eller privat netværk for den unge i en begrænset periode. De unge kan have brug for hjælp til at afdække om der findes personer i familien eller omgangskredsen, der kan fungere som stabil støtte, også efter kontaktpersonordningen ophører (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Indsatsen kan fx bestå af samtaler, deltagelse i aktiviteter eller andet, der har til formål at understøtte de mål, som fremgår i den unges handleplan. Indsatsen afhænger af den unges konkrete situation, men også af relationen mellem den unge og kontaktpersonen. Relationen bygger på tillid, og der overlades et vist spillerum til kontaktpersonen i forhold til at tilrettelægge og udføre indsatsen (Adolphsen, 2011).

Kontaktpersonens timetal pr. uge vil variere og afspejle behovet hos den enkelte unge. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er hensigtsmæssigt, at den unge kan kontakte kontaktpersonen fx døgnet rundt i en periode (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Kommunen aflønner kontaktpersonen ud fra en samlet vurdering af opgavens art og den krævede indsats samt vedkommendes uddannelse eller andre kvalifikationer. Det er den unges bopælskommune, som ansætter kontaktpersonen (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Evaluering af kontaktpersonsordningen som efterværnsindsats

Der foreligger ikke effektmålinger af kontaktpersonordningen som efterværnstilbud, men en midtvejsevaluering af forsøg med efterværn under programmet ’Lige Muligheder’ peger på, at kontaktpersonen kan spille en vigtig rolle for den unge i forbindelse med begyndelse af og fastholdelse af uddannelsesforløb. Derudover kan kontaktpersonen spille en central rolle i forbindelse med boligsøgning, opøvning af praktiske kompetencer i og omkring det nye hjem (indkøb, madlavning, tøjvask, økonomi osv.) samt i forhold til udvikling af bærende relationer til netværket (Jakobsen, 2010).

Ifølge samme midtsvejsevaluering udtrykker de unge forskellige behov for støtte fra kontaktpersonen. Nogle af de unge, der blev interviewet i forbindelse med evalueringen, har brug for personlig opbakning, andre har hovedsagelig brug for praktisk hjælp, og mange har brug for begge dele (Jakobsen, 2010).  Ofte har de unge svære relationer til deres forældre, som de samtidig kæmper med at finde et godt forhold til. De unge beskriver kontaktpersonen som en central figur i forhold til at vende personlige problematikker (Jakobsen, 2010). 

Kilder

Adolphsen, Bente (2011): Udsatte børn – foranstaltninger efter Serviceloven, Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 4, 5. udgave. 2011.

Jakobsen, Turf Böcker et al. (2010): Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:31

Mølholt, Anne-Kirstine et al. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven), Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets vejledning nr. 9007 af 7/1 2014, ændret ved: vejledning nr. 9047 af 28/1 2015 (Socialjura.dk)

Publiceret: 22.12.2016. Sidst opdateret: 22.12.2016