Forside » Børn & unge » Efterværn » Indsatser » Vejen til uddannelse og beskæftigelse – en samarbejdsmodel

Vidensgrundlag

Vejen til uddannelse og beskæftigelse – en samarbejdsmodel Samarbejdsmodellen sikrer systematisk inddragelse af udsatte unge, et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser ved de unges overgang til voksenlivet.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for samarbejdsmodellen er unge, der har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det 18. år. Denne gruppe er dermed klart afgrænset. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge ofte modtager indsatser og ydelser fra forskellige forvaltninger og afdelinger i kommunen. Der er udviklet og afprøvet tilsvarende samarbejdsmodeller til unge med psykiske lidelser og unge i hjemløshed. Samtidig viser erfaringer fra afprøvning af samarbejdsmodellen til tidligere anbragte unge, at modellen med fordel kan anvendes til andre udsatte unge, som også modtager indsatser og ydelser fra forskellige forvaltninger og afdelinger i deres kommune. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Samarbejdsmodellen har klare beskrivelser af kerneelementer, procesplan, aktører, roller og opgaver. Herudover er der udviklet en række værktøjer, som aktørerne kan anvende med henblik på at opnå formålet med samarbejdsmodellen. Der er imidlertid snarere tale om en struktureret model, der primært angiver rammer, forudsætninger og proces end en egentlig metode, der bygger på et teoretisk grundlag. Modellen indeholder endvidere kun i meget begrænset omfang procedurer for monitorering af modellens anvendelse i drift. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Samarbejdsmodellen til tidligere anbragte unge er udviklet i Danmark, og der er udviklet en guide for implementering af modellen på baggrund af udviklingsarbejdet med fire kommuner og en efterfølgende evaluering af deres erfaringer. Senere er implementering af samarbejdsmodellen til tidligere anbragte evalueret i ti kommuner, ligesom samarbejdsmodellerne for henholdsvis psykisk sårbare unge og unge i hjemløshed er blevet evalueret i dansk kontekst. Implementeringsguiden er dog udviklet til en situation, hvor kommunerne har kunnet søge midler til implementeringen. Samtidig skal samarbejdsmodellen i dag tænkes sammen med den kommunale ungeindsats, som kommunerne er forpligtet til at arbejde efter. Forudsætningerne for implementering af modellen er således anderledes, end da implementeringsguiden blev udviklet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Formålet med samarbejdsmodellen er at få flere tidligere anbragte unge i uddannelse eller beskæftigelse. Evaluering af modellen viser, at hovedparten af de unge var i uddannelse eller beskæftigelse efter brug af samarbejdsmodellen, men at kun marginalt få kom i gang med uddannelse eller beskæftigelse som følge af modellens anvendelse. En meget stor del blev således fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse, mens samarbejdsmodellen blev anvendt. Derimod er der positive resultater i forhold til de unges mestring af en række livsområder som fx uddannelse, husholdning, økonomi og skabelse af netværk. Tilsvarende viser en evaluering af samarbejdsmodellen for psykisk sårbare unge, at de unge forbedrer deres situation, hvorimod samarbejdsmodellen for unge i hjemløshed viser, at samarbejdsmodellen ikke kan stå alene, men skal suppleres med bostøtte. Ingen af evalueringerne er designet, så det er muligt at måle egentlig effekt af at anvende modellen. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Samarbejdsmodellens implementeringsguide angiver en række aktiviteter og deres omfang, som skal være til stede ved implementering og drift af modellen. Det er imidlertid ikke muligt at beregne de egentlige omkostninger ved anvendelse af modellen i forhold til almindelig kommunal praksis. På den baggrund tildeles indsatsens økonomi scoren D.