Forside » Børn & unge » Efterværn » Indsatser » Individuelle tiltag er bedre end generelle

Individuelle tiltag er bedre end generelle

Sådan lyder konklusionen fra en evaluering foretaget af 8 kommunale efterværnsprojekter i Norge

Tina Linaa | Socialstyrelsen

Norsk Institutt for Forskning om Oppvekst, Velferd og Aldring (NOVA) har i rapporten Sluttevaluering av utviklingsarbeidet - utsatte unge 17-23 år i overgangsfaser fra 2010 evalueret otte kommunale efterværnsprojekter i Norge.

I evalueringen tegner der sig en vigtig skillelinje mellem kommuner, der satsede på generelle ungdomstiltag og kommuner, som prioriterede mere specifikke, individuelle tiltag knyttet til en udvalgt gruppe af unge.

Evalueringen viser, at de individuelle tiltag ser ud til at være de mest vellykkede. I kommuner med individuelle tiltag blev betydningen af at have en "los" (herefter oversat til kontaktperson), som kunne følge den unge i hverdagen, specielt fremhævet.

Derfor opfordrer NOVA til yderligere satsning på individuelle tiltag med tæt opfølgning og individuelle planer.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen er udsatte unge i aldersgruppen 17-23 år.

Den konkrete målgruppe for de evaluerede efterværnsprojekter i de otte norske kommuner kendetegnes ifølge NOVA ved:

  • mange af de unge har haft eller har tilknytning til den kommunale børn- og ungeforvaltning
  • dårlig økonomi
  • svagt eller manglende socialt netværk
  • lille, dårlig eller manglende opfølgning hjemmefra/mangler en voksen tillidsperson
  • mange kæmper med koncentrationsvanskeligheder (flere også med læse- og skrive vanskeligheder)
  • mange har ikke fuldført eller kæmper med at fuldføre skolegang eller at mestre en arbejdssituation.

Formål og baggrund

Formål

Formålet med udviklingsarbejdet var at få mere systematisk viden om, hvordan man bedst kan hjælpe udsatte unge til en selvstændig voksentilværelse.

Projektet havde 2 specifikke hovedformål:

  • at modvirke fattigdomsproblemer og reproduktion af fattigdom gennem god opfølgning af udsatte unge i alderen 17-23 år
  • at styrke samarbejde mellem børn- og ungeforvaltningen og voksenforvaltningen i forhold til udsatte unge fra 17-23 år.

Baggrund

I efteråret 2006 modtog 8 norske kommuner midler fra det norske Barne- og Likestillingsdepartementet til udviklingsarbejdet Utsatte unge 17-23 år i overgangsfaser. Midlerne skulle bruges til at iværksætte tiltag og styrke tværfagligt samarbejde omkring målgruppen.

Projektets tidsramme var 3 år, og 6 små kommuner og 2 store bykommuner har deltaget i projektet.

Resultater

Det er NOVA's vurdering, at de mest vellykkede tiltag er de individuelle tiltag, som indebærer tæt opfølgning fra en voksenperson. En form for kontaktpersonsfunktion fremstår som et afgørende succeskriterium uanset hvilke type tiltag, der er tale om. Generelle og individuelle tiltag bør ideelt set kombineres, men det kan være vanskeligt at vide, om de generelle ungdomstiltag fanger de udsatte unge. NOVA vurderer derfor, at de individuelle tiltag er de mest succesfulde.

Det fremgår af evalueringen, at kontaktpersonen har en meget vigtig rolle i at hjælpe den unge i forhold til det sociale hjælpeapparat, skole, job, relationsopbygning og boligforhold.

Kontaktpersonen skal have viden om udsatte unge og kende hjælpeapparatet godt, men hvilken fagbaggrund denne person har, er ikke så afgørende. Personlige egenskaber og evne til at lytte til den unge og opnå tillidsfulde relationer ser ud til at være det afgørende element.

I forhold til det overordnede mål om bedre samarbejde og bedre opfølgning af udsatte unge, så tyder det ifølge NOVA på, at alle 8 projektkommuner har haft en positiv udvikling på dette område. Nye måder at tænke og arbejde på har gjort, at samarbejdet omkring målgruppen er blevet "tættere" og enklere.

Der er ikke grundlag for at vurdere om udviklingsprojektet har bidraget til et forhindre reproduktion af fattigdom. Men det ser ud som om, at de iværksatte tiltag i højere grad fanger de udsatte unge og hjælper dem i gang med skole eller arbejde. Der er ifølge NOVA derfor grund til at tro, at disse tiltag kan være et vigtigt bidrag til fattigdomsbekæmpelse i kommunerne.

Flere af kommunerne i projektforløbet:

  • Er blevet bedre til at dokumentere og måle resultater.
  • Har set at jo længere tid de unge har været udenfor skole eller uddannelse, desto svære er det at tilrettelægge tiltag for dem. Flere af kommunerne har derfor rettet yderligere fokus på forebyggelse.

Fremgangsmåde, metode og teori

I 2008 gennemførte NOVA en midtvejsevaluering af projektet. Midtvejsevalueringen mundede ud i nogle anbefalinger, som kommunerne har kunnet inddrage i den sidste del af projektperioden.

Midtvejsevalueringen tog udgangspunkt i interviews med de mest centrale aktører i projekterne, i alt 33 personer. Ingen af de unge blev interviewet.

Slutevalueringen bygger på midtvejsevalueringen og herudover blev der fulgt op med interviews med 18 af de mest centrale aktører samt med 16 af de unge tilknyttet projekterne.

NOVA har i stor grad valgt at lægge vægt på, hvordan projektmedarbejderne og de unge selv har oplevet virkningerne af projekterne. Der er derfor kun tale om oplevede korttidseffekter. Evalueringen giver ikke grundlag for at vurdere på langtidseffekter.

De vigtigste problemstillinger i forbindelse med slutevalueringen var:

  • Hvordan oplever og vurderer de projektinvolverede selv udviklingsarbejdet og de iværksatte tiltag?
  • Har udviklingsarbejdet ændret eller ført til et bedre samarbejde mellem de instanser, som har med de udsatte unge at gøre?
  • Hvordan måles resultater af de iværksatte tiltag i kommunerne?
  • Hvilke tiltag har fungeret/ikke fungeret og hvorfor?
  • Hvordan oplever og vurderer de unge selv tiltagene?
  • Hvordan fremstår mulighederne for at tiltag iværksat i projektperioden kan videreføres og implementeres i kommunerne?

Perspektivering og anbefalinger

NOVA anbefaler på baggrund af evalueringen af tiltag i de otte projektkommuner følgende:

  • Udsatte unge har behov for en stabil og engageret voksenperson. NOVA anbefaler stærkt, at tiltag som kontaktpersonsordningen prioriteres i videre tiltag for udsatte unge. De interviewede unge i projekterne gav entydigt udtryk for, at det at have en voksen med denne funktion, som bryder sig om dem og støtter og følger med i deres liv, betød meget for dem
  • For at sikre stabilitet bør kontaktpersoner forpligte sig på at arbejde med de unge minimum 2-3 år.
  • Kontaktpersoner bør oplæres på forhånd og have mulighed for løbende vejledning. Der bør derfor sikres en struktur, som varetager behovet for opfølgning af kontaktpersoner fx ved hjælp af en koordinator som er tilgængelig ved behov.
  • Det er afgørende at kontaktpersonen har de kompetencer, der skal til for at opbygge og udvikle relationen til den unge.
  • Ovenstående kræver tid og tilgængelighed, hvilket peger på at en kontaktpersonen ikke bør have mere end 4-5 unge ad gangen.

Kilder

Publiceret: 13.11.2013. Sidst opdateret: 13.09.2017