Forside » Børn & unge » Efterværn » Indsatser » Gode råd til den gode kontaktperson

Gode råd til den gode kontaktperson

Hvad skal den gode kontaktperson kunne? Og hvordan håndterer man rollen som kontaktperson? I SPUK's kontaktpersonhåndbog gives en mængde redskaber, og dilemmaer drøftes.

Tina Linaa | Socialstyrelsen

Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK) har i 2011 udgivet Kontaktperson - social og pædagogisk håndbog - inspiration, gode råd og konkrete metoder. Håndbogen handler om kontaktpersonens arbejde og indeholder inspiration, gode råd samt konkrete forslag og metoder til, hvordan det pædagogiske arbejde som kontaktperson kan planlægges og udføres.

Håndbogen beskriver bl.a.:

  • beskrivelse af de unge, som får kontaktperson, herunder de unges problematikker
  • kontaktpersonens pædagogiske arbejde med de unge, herunder kontaktpersonens hovedopgaver
  • det tværfaglige samarbejde og reglerne for tavshedspligt og underretningspligt
  • ledelse af kontaktpersoner, herunder sparring, supervision, kompetenceudvikling m.m.

Håndbogen byder på et væld af konkrete metoder og værktøjer til fx aktiv lytning og anerkendende dialog, konflikthåndtering, narrative samtaler, den kognitive tilgang, systematisk hverdagspædagogik, positive mål, netværkskort, botræning og meget mere.

Håndbogen handler om kontaktpersonordningen i bred forstand og har således ikke specielt fokus på unge i efterværn.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Håndbogen omhandler kontaktpersonordningen for udsatte unge. De emner og dilemmaer, der drøftes i bogen tager primært udgangspunkt i ungdomsproblematikker og ikke som sådan emner, der relaterer sig til børn.

Håndbogen er udarbejdet som inspiration primært til kontaktpersoner, sagsbehandlere, deres ledere og koordinatorer.

Formål og baggrund

Formål

Det er SPUK's ambition med håndbogen at bidrage til at øge en fælles forståelse og refleksion om det at være kontaktperson, som sammen med konkrete værktøjer og metoder kan være med til at kvalificere kontaktpersonindsatsen.

Baggrund

Med finansiering fra BG Fonden og Bikubenfonden har SPUK gennemført et toårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på det organisatoriske og pædagogiske arbejde på kontaktpersonområdet.

Ideen til at gennemføre et sådan udviklingsprojekt udspringer af SPUK's mangeårige arbejde med at yde støtte og kompetenceudvikling til kontaktpersoner, sagsbehandlere, gadeplansmedarbejdere mm., der arbejder med udsatte børn og unge.

En væsentlig indsigt ifølge SPUK er, at kontaktpersonordningen på trods af at den bruges i stadig større omfang, kun er beskrevet på et meget overordnet plan i lovgivningen. Der kan derfor være behov for at udvikle en større fælles faglig identitet og forståelse af kontaktpersonarbejdet.

Kommunernes praksis på området har udviklet sig meget forskelligt, og der kan være forskellige forståelser - også lokalt - af, hvad kontaktpersonarbejdet går ud på. Da arbejdet som kontaktperson samtidig er et ensomt arbejde, hvor der ofte er begrænsede muligheder for sparring i vanskelige situationer, kan der opstå utryghed og usikkerhed om den pædagogiske indsats.

Perspektivering og anbefalinger

Når den unge får tildelt en kontaktperson som en del af et efterværn, er kontaktpersonens opgave blandt andet at støtte den unge i at fastholde tilknytning til uddannelse, arbejde og private netværk. Endvidere skal der arbejdes med at give de unge kompetencer, styrke og ballast til at stå på egne ben.

SPUK beskriver bl.a. kontaktpersonens fem udfordringer:

  • Kontaktpersonen skal kunne være personlig og professionel på samme tid - at være "systemets mand" og den unges fortrolige, at give noget af sig selv og vise personlige sider og samtidig agere professionelt og kende sine personlige og professionelle grænser.
  • Kontaktpersonen skal kunne håndtere mange roller og udfylde en lang række funktioner i forhold til den unge afhængigt af den unges behov og situation.
  • Kontaktpersonen skal skabe en god kontakt til og relation med den unge - en god kontakt og relation er en forudsætning, hvis indsatsen skal være andet end blot praktisk hjælp.
  • Kontaktpersonen skal tilrettelægge en systematisk hverdagspædagogik - hvad er elementerne i kontakt- og relationsarbejdet med fokus på opdragelse som en blanding af omsorg og magt?
  • Kontaktpersonen skal arbejde med familien, vennerne og netværket - skal kortlægge hvilke sammenhænge den unge indgår i eller gerne vil indgå i, og hvordan kontaktpersonen kan spille en rolle.

Håndbogen drøfter og analyserer hver af disse udfordringer og præsenterer forslag til konkrete redskaber og metoder.

Endvidere drøftes og gennemgås kontaktpersonen mange roller, herunder rollen som erstatningsforælder, rollemodel, fortrolig, vejleder, brandslukker, advokat mm, faser i kontakt- og relationsarbejdet, hvad er en relation og meget mere af relevans for kontaktpersonarbejdet.

Fremgangsmåde, metode og teori

Kontaktpersoner, sagsbehandlere og ledere fra Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Københavns Kommune og Brøndby Kommune har bidraget i projektforløbet. Projektdeltagerne har bidraget med interessante erfaringer, problematikker og dilemmaer fra deres praktiske arbejde med kontaktpersonsordningen.

Håndbogen er skrevet på baggrund af samarbejdet med de fire kommuner. Projektforløbet har bestået af otte kontaktpersonseminarer, tre sagsbehandlerseminarer og tre fællesseminarer for både kontaktpersoner og sagsbehandlere.

Derudover er der gennemført 26 interviews, en række møder med ledere og følgegruppe samt ydet lokal konsulentbistand.

Håndbogen udgør sammen med konferencen "Kontaktperson - en udstrakt hånd, et kærligt spark bagi, eller?" afslutningen på metodeudviklingsprojektet.

Kilder

Publiceret: 13.11.2013. Sidst opdateret: 19.06.2017