Forside » Børn & unge » Efterværn » Indsatser » Eget værelse med støtte som led i efterværn

Eget værelse med støtte som led i efterværn

Eget værelse med støtte er med til at give tidligere anbragte unge en mere smidig overgang til en selvstændig voksentilværelse.

| Socialstyrelsen

To undersøgelser, en dansk og en amerikansk, belyser på forskellig vis brugen af selvstændige boligformer med tilhørende støtte som en del af indsatsen efter en anbringelse.

Den danske undersøgelse, der er gennemført af Ankestyrelsen for Socialstyrelsen, viser at der i 2011 var i alt 497 unge mellem 18-23 år, der boede på eget værelse som en del af deres efterværn. Det vil sige, at 20 pct. af alle unge i efterværn bor på eget værelse.

Kommunerne anvender ofte eget værelse som en del af en strategi til at hjælpe de unge på vej til en selvstændig voksentilværelse. Tre ud af fire kommuner anvender i dag eget værelse som en del af efterværn, og kommunerne forventer at benytte eget værelse i større udstrækning fremover.

Den amerikanske undersøgelse, der er gennemført af Kroner og Mares, viser at de tidligere anbragte unge, som bor i selvstændige boligformer med støtte klarer sig bedre end unge, der for eksempel efter anbringelsen fortsat bor på institutioner eller bor hos venner og netværk, når det kommer til at gennemføre uddannelse, undgå hjemløshed og få arbejdserfaring.

Begge undersøgelse påpeger ligeledes, at målgruppen af unge har vanskeligheder med blandt andet skolegang og udadreagerende adfærd. Samtidig peger den amerikanske undersøgelse på, at tidligere anbragte unge der bor i en selvstændig bolig med støtte, har færre psykiske problemer og i færre tilfælde har begået kriminalitet, end tidligere anbragte unge, der bor på anden vis.

Ankestyrelsens undersøgelse er baseret på landsdækkende data fra 96 danske kommuner, mens den amerikanske undersøgelse  vedrører 367 unge, som har været en del af efterværnsprogrammet Lighthouse Independent Living program.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Ankestyrelsens undersøgelse vedrører bl.a. unge, der bor på eget værelse som en del af et efterværn. På landsplan var der pr. 1.marts 2011 497 unge mellem 18-23 år, som boede på eget værelse som led i et efterværn. Heraf indgår 110 unge i undersøgelsen.

Målgruppen for Kroner og Mares' undersøgelse var 455 unge, som var indskrevet og udskrevet fra det amerikanske efterværnsprojekt Lighthouse Independent Living Program i perioden 2001-2006. Af dem indgår 367 unge i undersøgelsen.

Undersøgelserne henvender sig til fagpersoner, der arbejder med unge i efterværn.

Formål og baggrund

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse er få viden om eget værelse som anbringelsesform og om anvendelsen af denne i praksis. Undersøgelsen afdækker bredden af og variationen mellem kommunernes anvendelse og tegner et billede af, hvilke unge der anbringes på eget værelse, herunder hvilken støtte, de unge får.

Den amerikanske undersøgelse er ligeledes igangsat med ønsket om at få mere viden om anbringelsesformer, hvor tidligere anbragte unge bor selv og får en form for støtte. Der har været gennemført få undersøgelser af forskellige programmer i USA. Denne undersøgelse, gennemført at forskerne Kroner og Mares, tager afsat i The Lighthouse Independent Living Programme. Den beskriver de specifikke boformer og støtteformer i programmet, og beskriver ændringerne i støtte fra de unge bliver indskrevet i programmet, til de forlader det, og sammenligner desuden målgruppen for de forskellige boformer.

Baggrunden for begge undersøgelser er ønsket om at få mere viden om anbringelsesformer, hvor tidligere anbragte unge bor selv og får en form for støtte.

I Danmark er der de senere år kommet mere forskning om de mest hyppige anbringelsesformer som anbringelse på døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted, familiepleje, kostskole og lignende, men der er ikke gennemført tilsvarende undersøgelser af egne værelser. Ankestyrelsens undersøgelse er derfor igangsat på baggrund af ønsket om mere viden. Den manglende viden beror dels på, at anbringelse på eget værelse er en mindre indgribende anbringelsesform, idet den unge kan blive i nærmiljøet, så skolegang, fritidsliv og netværk kan bevares. Samtidig viser tal fra Ankestyrelsen, at anbringelse på eget værelse anvendes i langt mindre grad end døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted, familiepleje, kostskole og lignende.

Resultater

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at tre fjerdedele af kommunerne anvender egne værelser til unge i efterværn. Kommunerne anvender et bredt spektrum af værelsestyper. Lejlighed og ungdomsbolig er de hyppigst benyttede værelsestyper til unge i efterværn. De kommuner, som råder over boliger som er godkendt til anvendelse som egne værelser, er også dem, der hyppigst anbringer unge på eget værelse.

Ca. halvdelen af kommunerne råder selv over boligtyper (lejligheder, ungdomsboliger, hybler mv.), som de kan benytte, når unge visiteres til efterværn i eget værelse. Andre kommuner har en bevidst strategi om ikke at have særlige boliger til det formål, da de prioriterer, at den unge anvises en bolig i sit nærmiljø og en bolig, den unge kan blive boende i, når støtten ophører.

De unge, der bor på eget værelse som en del af efterværn, er typisk piger i alderen 18-19 år. De har ofte konflikter med familien (57 pct.), problemer i fritiden med venskaber eller netværk (40 pct.), skoleproblemer (37 pct.), udadreagerende adfærd (35 pct.) eller indadreagerende adfærd (35 pct.). Hver fjerde har misbrugsproblemer. 65 pct. af de unge, som er i efterværn på eget værelse, er under uddannelse.

Næsten alle kommuner i undersøgelsen tilbyder supplerende støtteforanstaltninger. 84 pct. af de unge, som bor på eget værelse som et led i efterværn, har tilknyttet en fast kontaktperson.

Den amerikanske undersøgelse af Kroner og Mares viser, at de unge klarer sig med mindre økonomisk støtte fra samfundet efter at have deltaget i programmet The Lighthouse Independent Living programme, hvor de er blevet trænet i at kunne klare sig selv og fået husly, mad, tøj, transport og uddannelse.

Undersøgelsen påpeger således, at unge, som bor selv med støtte frem at bo hjemme hos forældre, hos andet netværk, på institutioner, plejefamilier m.m. klarer sig bedre i forhold til at undgå hjemløshed, gennemføre high school og/eller få arbejdserfaring.

Karakteristikken af målgruppen ligner beskrivelsen af de tidligere anbragte unge, der indgår i den danske undersøgelse.  Det er unge med vanskeligheder; mange har kroniske psykiske problemer (47pct.), skoleproblemer (41 pct.), har begået kriminalitet (41 pct.) og har været voldelige de seneste år (27 pct.). Og mere end halvdelen af de unge er piger (55 pct.). Men undersøgelsen viser også, at der blandt unge, der bor i egen bolig med støtte, er færre med for eksempel psykiske problemer eller som har begået kriminalitet.

Fremgangsmåde, metode og teori

Ankestyrelsens undersøgelse bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse suppleret med interview med sagsbehandlere og chefer fra 10 udvalgte kommuner. 96 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og der er udfyldt spørgeskemaer for 110 sager for unge over 18 år der pr. 1 marts 2011 boede på eget værelse som led i efterværn. På landsplan boede der i 2011 i alt 1179 unge på eget værelse.

Kommunerne blev bedt om at besvare en række generelle spørgsmål om blandt andet nedskrevne retningslinjer for brugen af eget værelse, deres vurdering af fordele og ulemper ved brug af eget værelse samt omfanget af unge i efterværn på eget værelse. Kommunerne er desuden blevet bedt om at besvare spørgsmål for op til fire konkrete sager, hvor unge pr. 1. marts 2011 var i efterværn på eget værelse, som blandt andet omhandlede, hvornår de unge flyttede på eget værelse, hvilke problemer den unge har, hvilken værelsestype den unge er i, hvor ofte der føres tilsyn, om den unge har en fast kontaktperson, hvor ofte den unge er i kontakt kontaktpersonen etc. Undersøgelsen blev gennemført i 2011 for Socialstyrelsen.

Kroner og Mares' undersøgelse tager afsæt i data for 367 unge, der blev indskrevet og udskrevet fra Lighthouse Independent Living Program i perioden 2001-2006. Der var i alt 455 unge der deltog i Lighthouse Independent Living Program i denne periode, men der er således kun 81 procent – 367 unge-  hvorom der findes data, og som indgår i undersøgelsen.

Medarbejdere i programmet har indrapporteret en lang række data fra deres administrative system og papirjournaler om bl.a. alder, køn, etnicitet, psykiske problemer, kriminalitetsadfærd, kognitive færdigheder, hvor lange tid den unge deltog i programmet m.m.. Samtidig er der indrapporteret, hvorvidt den unge havde færdiggjort high school og/eller arbejdede på enten deltid eller fuldtid.

Perspektivering og anbefalinger

Ankestyrelsens undersøgelse belyser, at næsten halvdelen af kommunerne forventer at benytte eget værelse til anbringelser og efterværn i større udstrækning end tilfældet er i dag. Kommunerne pointerer i undersøgelsen, at denne form for anbringelse/efterværn kun skal gives til de unge, de mener, kan profitere af at bo på eget værelse.

Undersøgelsen af Kroner og Mares anbefaler, at det bør tilstræbes at nærme sig den helhedsorienterede støtte, som forældre giver deres børn efter de flytter hjemmefra. Kroner og Mares anbefaler ligeledes, at der bør arbejdes ud fra at give den unge mulighed for selv, at træffe valg omkring eget liv, men samtidig give den unge mulighed for, at kunne opsøge støtte og hjælp hvis han eller hun skulle have brug for det.

Kilder

Publiceret: 13.11.2013. Sidst opdateret: 08.12.2015