Forside » Børn & unge » Efterværn » Indsatser » Det Gode Efterværn – anbefalinger til efterværnsindsatsen

Det Gode Efterværn – anbefalinger til efterværnsindsatsen

Unge videregiver erfaringer med efterværnstilbud til fagpersoner, der arbejder med efterværn samt til andre unge mellem 16-23 år.

| Socialstyrelsen

Bogen Det Gode Efterværn. Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn formidler tidligere anbragte unges erfaringer med efterværn til fagpersonale. Bogen formidler udfordringer og løsninger set fra de unges perspektiv, giver en introduktion til lovgivningen på området og andre relevante links med fokus på de elementer i efterværnsindsatsen, som for de unge har været mest betydningsfulde og hjælpsomme.

Personale, som arbejder med unge, der står for at skulle afslutte en anbringelse eller som netop har etableret sig i egen bolig, kan i bogen finde inspiration til dialogen med de unge om det at skulle flytte for sig selv og og modtage efterværn.

Også de unge kan med fordel læse bogen, og her finde inspiration til, hvordan de kan bruge de tilbud, der findes som hjælp til at få en god overgang til en selvstændig voksentilværelse.

Bogen er baseret på interviews med 10 tidligere anbragte unge. De unge har været anbragt i plejefamilier, på døgninstitutioner, på socialpædagogiske opholdssteder eller i hybler i kortere eller længere perioder af deres liv. De har alle fået hjælp i form af efterværn til at klare overgangen fra at være anbragt til at skulle stå på egne ben.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for bogen Det Gode Efterværn er sagsbehandlere og ansatte på anbringelsessteder, der skal bruge de unges fortællinger til at forbedre indsatsen overfor de unge. Målgruppen er desuden tidligere anbragte voksne unge, der kan bruge bogen som inspiration til at bruge de muligheder, der er i de professionelle systemer, og til at træffe nogle konstruktive valg for deres egen fremtid.

Formål og baggrund

Formålet med bogen Det Gode Efterværn er at tilvejebringe de gode historier og eksempler, som kan inspirere de professionelle i forbindelse med tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet. Eksemplerne og historierne har fokus på praktisk anvendelighed for sagsbehandlere og ansatte på anbringelsessteder, og skal fungere som inspiration i forbindelse med tilrettelæggelsen af efterværnsindsatsen over for tidligere anbragte unge. Også unge, der står foran ophør af en anbringelse skal kunne drage nytte af de indsamlede historier. Baggrunden for udarbejdelse af bogen er, at forskningen peger på, at tidligere anbragte unge oplever betydelige vanskeligheder i forbindelse med overgangen til voksenlivet i forhold til deres jævnaldrende.

De udfordringer, tidligere anbragte unge oplever, viser sig som ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringe fysisk sundhed, højere risiko for misbrug, psykiske vanskeligheder og ikke mindst betydelig ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden er der en række konkrete udfordringer i forhold til at mestre dagligdags beslutninger.

Bogen kan frit downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside.

Den trykte version af bogen blev udsendt til kommuner og anbringelsessteder i december 2011.

Resultater

De unge anbefaler, at efterværnet tilrettelægges så

  • den samme voksne følger den unge fra anbringelsen og ind i voksenlivet
  • kontakten strækker sig over flere år, så den voksne kender den unges historie og kan tale med om begivenheder i den unges liv
  • den voksne er personlige og tør give lidt af sig selv
  • der findes en livline, som de unge kan bruge, når det brænder på, også til det praktiske i forbindelse med fx indflytninger
  • der forventes noget af den unge, og sættes konkrete mål
  • de voksne i efterværnet også er opsøgende i de perioder, hvor det går den unge godt
  • de voksne er ærlige og konkrete i deres kommunikation med de unge
  • at man prøver at finde kontaktpersoner, der deler fritidsinteresser med den unge, da det styrker relationen.

De unge giver også anbefalinger til andre unge, der modtager efterværn eller står for at skulle etablere sig selvstændigt efter en anbringelse. Ifølge de unge i bogen, er det en god idé, at de unge selv

  • er åbne og viser tillid til de voksne
  • beder om hjælp, når de har brug for det, også til det praktiske
  • lader sig inspirere af den voksnes måde at leve på og hans eller hendes værdier
  • ikke skåner de voksne for deres problemer, og stoler på, at den voksne nok skal sige fra, når det bliver for meget

Bogen med tidligere anbragtes positive fortællinger blev udgivet i december 2011.

Bogen Det Gode Efterværn kan frit downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside.

Initiativet evalueres ikke.

Fremgangsmåde, metode og teori

Bogen er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med SPUK i 2011.

I bogen indgår individuelle interviews med 10 tidligere anbragte unge samt 2 fokusgruppeinterviews, hvor nogle af de unge medvirkede. Interviewene handler om efterværnsperioden, overgangen til voksentilværelsen, hjælp og støttemuligheder, personalet og betydningen af deres engagement.

Bogens kapitler er skrevet i et lettilgængeligt dansk og med foto-illustrationer fra efterværnsaktiviteter og opholdssteder
Interviewene med de unge er alle anonymiserede. Forfatterne har bestræbt sig på at have ligelig repræsentation af begge køn samt at de unge fortæller om erfaringer med det gode efterværn fra alle landsdele.

En følgegruppe har været med til at kvalitetssikre bogens indhold. Følgegruppen bestod af repræsentanter fra Socialpædagogernes landsforbund, Landsforeningen af Opholdssteder (LOS), væresteder for anbragte og tidligere anbragte samt fra flere kommunale efterværn og projekter.

Perspektivering og anbefalinger

Bogen Det Gode Efterværn. Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn er en reaktion på flere forhold, som ses i gruppen af tidligere anbragte.
Mange tidligere anbragte unge har peget på, at de savner almindelige hverdagsfærdigheder i forhold til indkøb, madlavning, forvaltning af egen økonomi, kontakt med myndighederne i forhold til skat, boligstøtte m.m. samt viden om rettigheder og pligter i samfundet generelt.

Anbragte unge har ofte ikke andre end personalet til at hjælpe sig, når de flytter fra anbringelsesstedet. Tidligere anbragte unge vurderer selv betydningen af at have et støttende netværk som afgørende for den gode overgang til voksenlivet. Det kan være afgørende for de unge, at de introduceres for og udvikler nye netværk med andre unge og voksne, samt modtager støtte i forbindelse med uddannelse og integration på arbejdsmarkedet.

Bogen giver et vigtigt bidrag til udviklingen af indsatsen på efterværnsområdet derved, at den repræsenterer de unges egen stemme og har fokus på det de unge oplever som vigtigt for et godt efterværn og en god overgang fra anbragt til en selvstændig voksentilværelse.

Kilder

Andersen, Marie Brøgger, Klaus Goldschmidt Henriksen og Marlene Na-yung Horst, 2011, Det Gode Efterværn. Tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn. Socialstyrelsen.

Publiceret: 13.11.2013. Sidst opdateret: 05.08.2015