Forside » Børn & unge » Efterværn » Definition

Definition

Efterværn er et tilbud om støtte til unge i alderen 18 til 22 år, der umiddelbart op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværn er at bidrage til, at de unge støttes til at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge.

Efterværn er et tilbud om støtte efter § 76 i bekendtgørelse af lov om social service (herefter SEL), der forpligter kommunen til at vurdere, om unge i alderen 18 til 22 år, der umiddelbart op til deres 18. år har været anbragt uden for hjemmet eller haft en fast kontaktperson (efter SEL § 52. stk. 3, nr. 6), skal have hjælp i form af efterværn. Det er den unges opholdskommune, som har pligten til at foretage denne vurdering.

Efterværn knytter sig til principperne i servicelovens § 46. Her er formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, at de kan opnå samme muligheder for kontinuitet i deres opvækst, personlige udvikling, sundhed, skolegang og forberedelse til et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten, der ydes, skal være tidlig og helhedsorienteret, og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte unges forhold. Støtten skal dermed bygge på den unges ressourcer og have fokus på at inddrage den unges synspunkter med passende vægt ift. dennes alder og modenhed (SEL § 46).

Særlige opmærksomhedspunkter 

Skifter en anbragt ung opholdskommune ved det fyldte 18. år, skal den hidtidige opholdskommune oversende den reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal inden for 30 dage fra modtagelse af sagen også træffe afgørelse om den unges behov for efterværn.

Før efterværnet tildeles skal kommunen – med inddragelse af den unge – foretage en individuel vurdering af den unges støttebehov. Efterværn skal tilbydes, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med at modtage efterværn (SEL § 76, stk. 1). Det er ikke et krav for tildeling af efterværn, at den unge kan klare sig uden støtte, når han eller hun fylder 23 år.

Efterværn kan tilbydes helt frem til den unge fylder 23 år, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Tilbud om efterværn kan ikke tidsbegrænses, men skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år (SEL § 76, stk. 7).

Da efterværn er et tilbud til unge over 18 år, kan den unge vælge at takke nej. Der gælder dog særlige regler for dette i forhold til unge, der har fået pålæg om at modtage foranstaltninger efter serviceloven, fx i forbindelse med ungdomssanktionens fase 3 (Socialstyrelsen, 2008).

Etablering af efterværn efter det 18. år og genetablering

I nogle tilfælde kan der være gode grunde til, at der ikke iværksættes efterværn, når den unge fylder 18 år. Det kan fx være, at den unge har den støtte i netværket, som han eller hun har behov for, eller at den unge takker nej til efterværn. Det udelukker dog ikke, at efterværn kan etableres senere i den unges liv. I henhold til SEL § 76, stk. 4 kan kommunen, også efter den unge er fyldt 18 år, træffe afgørelse om at tildele eller (gen)etablere efterværn, hvis:

  • den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede
  • den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte
  • støtte er ophørt, men behovet for støtte opstår igen, fx hvis den unge kommer ud for en krise eller andre forhold som påvirker den unges livssituation.

Efterværnstilbud

Serviceloven giver hjemmel til at tilbyde den unge flere forskellige former for støtte i efterværn. For unge, der har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til deres 18. år, kan kommunen tilbyde:

  • opretholdelse af et døgnophold på et anbringelsessted, som fx i en plejefamilie, på døgninstitution eller på eget værelse (SEL § 76, stk. 3, nr. 1)
  • at udpege en fast kontaktperson til den unge (SEL § 76, stk. 3, nr. 2)
  • at etablere en udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted (SEL § 76, stk. 3, nr. 3)
  • andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (SEL § 76, stk. 3, nr. 4).

For unge, som har haft en udpeget fast kontaktperson, kan kommunen tilbyde:

  • fortsat opretholdelse af en udpeget fast kontaktperson efter det 18. år (SEL § 76, stk. 2).

Særlige situationer om efterværn

Efterværn rummer en række tilbud, som tilbydes unge i personkredsen for efterværn. Der findes dog tre særlige situationer, som kommunen skal være særlig opmærksom på.

Det drejer sig om følgende situationer:

  • Servicelovens § 76, stk. 5: Hvis unge, der inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller efter § 14, stk. 2-4 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke tilbydes støtte i form af fortsat anbringelse, skal de tilbydes støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år.
  • Servicelovens § 76, stk. 6: Hvis unge, der inden det fyldte 18. år er eller var anbragt på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, ikke tilbydes støtte i form af fortsat anbringelse, skal de tilbydes støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år.
  • Servicelovens § 76, stk. 8: For unge, der inden det 18. år var anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt sørge for, at de kortvarigt kan vende tilbage til det tidligere anbringelsessted.

Socialstyrelsen har udarbejdet en pjece, der giver inspiration til vurderingen af personkredsen for efterværn. Find pjecen her.

Socialstyrelsen har også udarbejdet pejlemærker for kvalitet i efterværn. Find pjecen her.

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 798 af 07/08/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209925 [Lokaliseret 04-11-2019]

Socialstyrelsen (2008). Håndbog om Ungdomssanktionen. Socialstyrelsen.

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 03.07.2020