Forside » Børn & unge » Efterværn » Definition

Definition

Foranstaltningen Efterværn er et kommunalt tilbud om støtte til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller som har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år, og som har behov for støtte for at sikre en god overgang til et selvstændigt voksenliv med bolig, netværk, uddannelse og beskæftigelse.

Formålet med efterværn

Foranstaltningen Efterværn skal bidrage til en god overgang til et selvstændigt voksenliv for tidligere anbragte unge og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af en selvstændig bolig. Foranstaltningen kan tilbydes den unge, som kan afslå tilbuddet. Fortryder den unge, kan den unges behov for støtte genvurderes i bopæls-kommunen.

Foranstaltningen Efterværn gives efter SEL § 76 og knytter sig til principperne i SEL § 46 om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, så disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten, der ydes til børn og unge, skal derfor være tidlig og helhedsorienteret, og den skal tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns, den enkelte unges samt familiens forhold. Støtten skal dermed bygge på den unges egne ressourcer og have fokus på den unges alder og modenhed, men også så vidt muligt ske i samarbejde med den unges familie (Serviceloven § 46).

I praksis kan der være forskel på, hvad målet med et tilbud om efterværn er. Forskning peger på, at der i det sociale arbejde med efterværn findes 2 grundlæggende tilgange til de unge; et independence-perspektiv, som har fokus på at gøre den unge selvstændig og fri af de sociale hjælpesystemer; og interdependence-perspektivet, som fokuserer på en gradvis overgang til voksenlivet med støtte. Mens der ved førstnævnte er fokus på hårde kompetencer i forhold til uddannelse og beskæftigelse, indeholder interdependence-perspektivet både hårde og bløde kompetencer som trivsel og netværk (Mølholt m.fl. 2012). De forskellige tilgange til målet med efterværn betyder også, at der kan være forskellig forståelse af, hvilke unge, der tilhører målgruppen for efterværn. Det kan du læse mere om under fanen Målgruppen

Servicelovens § 76

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er bosat, kan ifølge servicelovens § 76 tilbyde støtte til unge i alderen 18-22 år, der har været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart før den unge fylder 18 år, når det er af væsentlig betydning for den unges behov for støtte. Efterværn ydes som et tilbud, hvis den unge accepterer tilbuddet om støtte.

Serviceloven giver hjemmel til at tilbyde den unge flere forskellige former for efterværnsforanstaltninger. Efterværn er dermed ikke en enkelt ydelse i sig selv, men indeholder en række støttemuligheder efter servicelovens § 76. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart inden den unge fylder 18 år, kan tilbydes:

    • Opretholdelse af et døgnophold på et anbringelsessted som fx i en plejefamilie, på døgninstitution eller i eget værelse (§ 76, stk.3, nr. 1)
    • At der udpeges en fast kontaktperson for den unge, eller at en kontaktperson kan opretholdes for de unge, som tidligere har modtaget denne form for støtte (§ 76, stk.2 eller § 76, stk. 3, nr. 2)
    • At der etableres en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted (§ 76, stk. 3, nr. 3)
    • Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (§ 76, stk. 3, nr. 4)

Tilbud om efterværn kan ifølge serviceloven tildeles helt frem til den unge fylder 23 år, hvis den unge vurderes at have behov for det. Tilbuddet kan også genetableres, hvis den unge har fortrudt sit valg om ikke at tage imod tilbuddet. Det kan fx være, hvis den unges situation og støttebehov har ændret sig med tiden. Det gælder også, selvom den unge tidligere har modtaget efterværn eller måske har afvist tilbud efterværn og senere fortrudt (§ 76, stk. 4).

Tilbud om efterværn kan ikke tidsbegrænses i udgangspunktet, men skal ophøre, når det ikke længere udfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år (§ 76, stk. 7).

Ret til efterværn

Efterværnsforanstaltningen rummer dermed en række tilbud, som kan tilbydes den unge, hvis den unge vurderes at have behov for det. Der findes dog tilfælde, hvor den unge ifølge serviceloven har ret til efterværn.

Hvis den unge er eller har været anbragt udenfor hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren skal kommunalbestyrelsen tilbyde den unge støtte i form af en kontaktperson frem til den unge fylder 23 år, hvis der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelsen af døgnophold (§ 76, stk. 5).

Kommunalbestyrelsen skal også tilbyde den unge efterværn, hvis den unge umiddelbart inden det 18.år har været anbragt på eget værelse, kollegium eller kollegielignende ophold (§76, stk. 6). Her skal den unges tilbydes en fast kontaktperson frem til den unge fylder 19 år, hvis ikke der tilbydes støtte i form at et forlænget døgninstitutionsophold (efter § 76, stk. 3, nr. 1).

Efterværn i praksis

Efter serviceloven er der mulighed for at tilbyde den unge efterværn i form af mange forskellige former for støtte med hjemmel i § 76, så længe den unge er en del af målgruppen for efterværn, og at efterværn vurderes at være af væsentlig betydning for den unge (andre former for støtte kan fx være netværksgrupper, psykologsamtaler, kontaktfamilier, mentorforløb eller andet).

Erfaringer på området viser, at der oftest tilbydes et forlænget døgnophold eller en fast kontaktperson til den unge. Med Barnets Reform i 2011 blev efterværnsparagraffen præciseret og der blev mulighed for at tilbyde ’andre former for støtte’ (Skårhøj m.fl. 2016).

Efterværnsforløbet

Konkret tages der fat i temaet om efterværn allerede under anbringelsen, nemlig når den unge fylder 16 år. I samarbejde med anbringelsesstedet, forældrene og den unge selv udarbejder sagsbehandleren en handleplan for resten af anbringelsestiden (jf. SEL § 140), som også skal fokusere på den unges overgang til voksenlivet, herunder ophøret af anbringelsen, uddannelse og beskæftigelse samt den unges behov for efterværn efter anbringelsen.

Den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for, at den unge bliver 18 år, og anbringelsen ophører, vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn samt hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes. Forinden skal kommunen i samarbejde med den unge revidere den unges handleplan, så den omhandler det videre forløb i forhold til fx uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold (jf. § 68, stk. 12 og § 140).

Hvis en ung, der er i målgruppen for efterværn, skifter opholdskommune, når den unge fylder 18 år, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan til den nye kommune. Dette skal dog ske med samtykke fra både den unge og fra forældremyndighedsindehaveren til den unge.

Herefter skal den nye opholdskommune senest 30 dage efter modtagelsen af handleplanen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge skal tilbydes efterværn og evt. hvilken form for støtte, der skal iværksættes. Iværksættes der efterværn, skal der udarbejdes en ny handleplan i den unges nye opholdskommune, jf. § 140.

Kilder

Lov om Social Service, www.retsinformation.dk

Mølholt, Anne m.fl. (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge – en videns- og erfaringsopsamling. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 12:04.

Skårhøj, Anemone m.fl. (2016): Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af efterværnsinitiativer under Efterværnspakken. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 16:01. 

 

Publiceret: 20.11.2013. Sidst opdateret: 08.08.2016