Forside » Børn & unge » Børn som pårørende » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Børn som pårørende har forskellige behov, og deres liv påvirkes på forskellig vis af familiens situation. En række risiko- og beskyttelsesfaktorer har betydning for, om barnet eller den unge selv får vanskeligheder.

 | Socialstyrelsen

Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for de forhold, som øger risikoen for, at personer udvikler problemer. Det kan eksempelvis dreje sig om genetiske, biologiske, mentale, miljømæssige og sociale faktorer. Omvendt defineres beskyttelsesfaktorer som faktorer, der nedsætter risikoen for udvikling af problemer, når man er ramt af risikofaktorer (Kvello, 2016).

Risiko- eller beskyttelsesfaktorer er dynamiske fænomener, der består af mange forskelligartede og indgribende faktorer, som vedvarende eller midlertidigt påvirker barnets udvikling. Hvilke faktorer, der har størst betydning for den enkeltes udvikling, afhænger af sammensætningen og de livsbetingelser, der i øvrigt gør sig gældende (Carr, 1999).

Det er den individuelle kombination af risiko- og beskyttelsesfaktorer og samspillet imellem dem, som påvirker, hvilken betydning fx et stof- eller alkoholmisbrug eller psykiske vanskeligheder hos en eller begge forældre får for barnet eller den unge (Socialstyrelsen SE, 2009).

Følgevirkninger for børn og unge, der vokser op i familier med stof- og/eller alkoholmisbrug, afhænger af forskellige faktorer

Rambøll har i 2016 udarbejdet en kortlægning af risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der vokser op i familier med sociale problemer. På tværs af de studier, der er inkluderet i videnskortlægningen, viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier, optræder misbrug i familien som en central kerneproblematik i familier med sociale problemer (Rambøll, 2016).  

De negative følgevirkninger for børn og unge, der vokser op i familier med misbrug, kan være mangefacetterede, omfattende og komme til udtryk som både fysiske, psykiske, sociale og kognitive følgevirkninger (Rambøll, 2016).

De negative følgevirkninger for barnet eller den unge kan bl.a. omfatte:

  • Psykosociale problemer
  • Adfærdsproblemer
  • Ustabil skolegang og manglende udbytte af skolegangen
  • Overgreb og vold
  • Udvikling af eget misbrug (Rambøll, 2016)

Studier fra Sverige peger på, at graden af påvirkning for et barn eller ung, der vokser op i familier med stof- og/eller alkoholmisbrug, bl.a. afhænger af faktorer som:

  • Misbrugets sværhedsgrad og varighed
  • Hvor aktivt den misbrugende forælder arbejder med sine problemer
  • Antallet af tilbagefald hos den misbrugende forælder - familien kan fx have gode perioder, hvor forælderen/forældrene er fri fra misbruget
  • Samspillet i familien - hvor involveret den forælder, som (eventuelt) ikke misbruger, er, og i hvilken grad misbrugsproblematikken er styrende for samværet såvel med barnet eller den unge som forældrene imellem
  • Involvering af netværk (Socialstyrelsen SE, 2009).  

Risikofaktorer

I Rambølls videnskortlægning (2016) identificeres flere forhold hos barnet eller den unge, familien og omgivelserne, der øger risikoen for, at et barn eller en ung, der er vokset op i familier med stof- og/eller alkoholmisbrug, får vanskeligheder og/eller udvikler eget misbrug.

Individuelle risikofaktorer for barnet eller den unge omfatter:

  • Genetisk disposition
  • Alder - forskning viser, at yngre børn er mere påvirket af et alkoholmisbrug i familien sammenlignet med ældre børn og unge
  • Lav kognitiv funktionsevne, IQ og intelligens
  • Tidlig modenhed
  • Svage sociale kompetencer (Rambøll, 2016)

Familiære risikofaktorer omfatter:

  • Stof- og/eller alkoholmisbrug under graviditet
  • Misbrug hos begge forældre
  • Et negativt familiemiljø - eksempelvis en familie præget af voldelig adfærd, herunder fysiske og psykiske overgreb på barnet eller den unge
  • Skrøbelige forældrekompetencer
  • Samtidigt misbrug og psykiske vanskeligheder hos forældre
  • Ældre søskende, der misbruger rusmidler (Rambøll, 2016)

Risikofaktorer i barnets omgivelser omfatter:

  • Opvækst i urbaniserede områder, hvor hårde rusmidler er let tilgængelige.
  • Negativt understøttende netværk

Beskyttelsesfaktorer

Resultaterne fra videnskortlægningen viser også, at en væsentlig beskyttelsesfaktor i forhold til risikoen for barnets eller den unges udvikling af problemer er barnet eller den unges modstandskraft. Modstandskraft er en generel beskyttelsesfaktor for børn og unge i familier med sociale problemer (Rambøll, 2016).

Modstandskraft kan bl.a. komme til udtryk ved barnet eller den unges:

  • Indsigt i misbrugsproblemet
  • Mestringsevne
  • Følelsesmæssige og adfærdsmæssige coping-strategier
  • Autonomi
  • Robuste relationer
  • Initiativ
  • Kreativitet, humor og moral (Rambøll, 2016).

Modstandskraft betyder imidlertid ikke, at børn eller unge, der besidder disse egenskaber, kan klare belastninger af en hver art (Kvello, 2016). Den norske psykolog og forsker, Øyvind Kvello, anvender af denne grund begrebet resiliens, der omhandler individets reaktion på eller mentale og praktiske håndtering af stress eller vanskelige forhold i livet (Kvello, 2016).

Faktorer, der bidrager til resiliens, kan være både genetisk betingede forhold, som fx medfødt robusthed og miljøbetingede forhold, som bidrager til, at barnet eller den unge opbygger modstandskraft. Blandt de vigtigste miljøbetingede forhold regnes forældrenes sensitivitet, varme og stimulerende omsorg for barnet og støtte fra det sociale netværk (Kvello, 2016).

Øvrige familiære beskyttelsesfaktorer udgør:

  • Støtte fra minimum én forælder
  • Et godt forhold forældre imellem
  • Stærke bånd mellem forældrene og barnet, eksempelvis varme, støttende og tillidsfulde relationer
  • Positiv kommunikation i familien om misbruget
  • En positiv søskenderelation
  • En god relation til en central voksen tæt på familien, fx en nær ven af familien, en bedsteforælder eller en lærer i skolen
  • Et højt uddannelsesniveau hos forældrene (Rambøll, 2016)

I barnet eller den unges omgivelser kan beskyttende faktorer være:

  • Socialt netværk og interaktion med jævnaldrende, hvor barnet eller den unge udforsker roller, identitet og værdier
  • Oplevelsen af at modtage social støtte og tilgængeligheden af social støtte, herunder også støtte og anerkendelse i forhold til at være ung omsorgsgiver (Rambøll, 2016)

Læs mere om målgruppen her 

I en undersøgelse af børns behov og forældres kapacitet, foretaget i Storbritannien, udpeges følgende som beskyttende faktorer for børn og unge, der vokser op i familier med stof- eller alkoholmisbrug:

  • At barnet eller den unge ikke er til stede, når stof- eller alkoholmisbruget finder sted
  • At alkohol- eller stofmisbruget ikke finder sted i hjemmet
  • At barnet eller den unge ikke eksponeres for stoffer eller alkohol i nærmiljøet (Cleaver et al., 2011)

Følgevirkninger for børn og unge, der vokser op i familier med psykiske vanskeligheder, afhænger både af arvelige forhold og opvækstmiljø

Børn og unge, der vokser op i familier, hvor en eller begge forældre har psykiske lidelser, har ifølge Sundhedsstyrelsen en øget risiko for selv at udvikle psykosociale problemer. Den øgede risiko hænger både sammen med arvelige forhold, men i høj grad også faktorer i opvækstmiljøet (Sundhedsstyrelsen, 2011).

Graden og arten af barnet eller den unges påvirkning afhænger bl.a. af faktorer som:

  • Type af sygdom
  • Sygdommens sværhedsgrad
  • Øvrige ressourcer i familien og netværket
  • Barnets alder ved sygdomsudbrud
  • Medfødte faktorer hos det enkelte barn (fx temperament) m.m. (Sundhedsstyrelsen, 2011).

I Rambølls videnskortlægning (2016) indgår en række studier, der påviser sammenhænge mellem forældres psykiske vanskeligheder og negativ påvirkning af barnets trivsel på kortere eller længere sigt. De negative følgevirkninger for barnet eller den unge omfatter:

  • Omsorgssvigt
  • Udviklingen af egne psykiske vanskeligheder
  • Adfærdsproblemer og negativ sproglig og kognitiv udvikling (Rambøll, 2016)

Børn og unge har behov for aldersvarende oplysning om sygdommen

”Bliver barnet sygt hvis forældrene er det?” Dette er, ifølge en rapport udarbejdet af Socialstyrelsen i Sverige og Stiftelsen Allmänna Barnhuset, et spørgsmål som ikke mindst barnet stiller sig selv (Jansson et al., 2011).

Der eksisterer en udpræget opfattelse af, at børn bør holdes uden for de voksnes vanskeligheder og problemer med det formål at beskytte dem mod information, der kan være vanskelig at modtage (Jansson et al., 2011). Ifølge rapporten kan dette dog betyde, at barnet overlades alene med dets fantasier om sygdommen, dens årsager og følger. I stedet skal barnet eller den unge gives den alderssvarende information det behøver for at forstå og håndtere situationen (Jansson et al., 2011).

Ved at respektere barnet eller den unge som pårørende og give viden, oplysning og støtte, styrkes barnet eller den unges muligheder for bedre at håndtere sin livssituation (Jansson et al., 2011).

Risikofaktorer

Kvello (2016) opstiller i sit værk, Børn i Risiko, en række sammenhænge mellem forældrenes psykiske vanskeligheder og barnets udvikling. Risikoen for negative følgevirkninger hos barnet eller den unge er ofte højere i tilfælde, hvor:

  • Omsorgspersoner bliver syge meget tidligt i barnets liv
  • Den psykiske lidelse er alvorlig og præger omsorgsudøvelsen
  • Den psykiske lidelse er langvarig
  • Det er barnet eller den unges mor, der har en psykisk lidelse
  • Barnet eller den unge har samme køn som den syge forælder (Kvello, 2016)

Kvello uddyber dertil, at følgende karakteristika i en samtale med forældre med psykiske lidelser kan indikere mulige alvorlige konsekvenser for barnet eller den unges udvikling:

  • Forældrene er ikke i stand til at holde fokus på barnets behov i samtalen. Forældrene kan eksempelvis lade til at være jaloux, frustrerede eller nedtrykte over, at opmærksomheden er på barnet og ikke dem
  • Forældrenes beskrivelse af samspillet i familien indikerer parentificering
  • Forældrene omtaler barnet uden synderlig varme, tillægger det negative egenskaber eller skylden for mange negative hændelser
  • Forældrene magter ikke at give detaljeret, troværdige og sammenhængende fortællinger om barnet fx om dets udvikling fra fødsel og frem til i dag, eller forældrenes beretninger om barnet er usammenhængende og selvmodsigende
  • Forældrenes fortællinger om barnet er påfaldende dramatiske, urealistisk positive eller påfaldende negative
  • Forældrene taler om barnet uden at tage udgangspunkt i, hvordan barnet mon oplever sin situation og omverden
  • Forældrene eksternaliserer ansvaret for barnet ved eksempelvis at henvise til negative egenskaber ved barnet eller ren og skær uheld (Kvello, 2016).

Beskyttelsesfaktorer

En undersøgelse af børns behov og forældres kapacitet, foretaget af psykologer og forskere i Storbritannien (Cleaver et al., 2011), peger på, at børn og unge har lavere risiko for at blive negativt påvirket af psykiske vanskeligheder hos forældre, når:

  • Den psykiske vanskelighed er af mildere karakter
  • Den psykiske vanskelighed er af kortere varighed
  • Kun den ene forælder lider af psykiske vanskeligheder
  • Den psykiske vanskelighed ikke er relateret til øvrig disharmoni og konflikter i familien
  • Den psykiske vanskelighed ikke resulterer i opbrud af familien
  • Barnet eller den unge har gode sociale netværk, særligt med voksne (Cleaver et al., 2011)

Undersøgelser fra både Danmark og udlandet peger samtidig på, at én af de væsentligste beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der vokser op i familier med psykiske vanskeligheder, relaterer sig til forældrenes evne til, på trods af sygdommen, at tilbyde barnet eller den unge nærvær og kærlighed (Janson et al., 2011 og Rambøll, 2016).

En aktiv og balanceret familieinteraktion, positiv forældreadfærd over for barnet og støttende familierelationer øger barnets modstandskraft og selvværd, hvilket reducerer sandsynligheden for, at barnet selv udvikler psykiske problemer (Rambøll, 2016).

Kilder

Carr, A. (1999): The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – a Contextual Approach (kan lånes gennem bibliotek.dk). Routledge. 

Cleaver et al. (2011):  Children’s Needs – Parenting Capacity - Child abuse: Parental mental illness, learning disability, substance misuse, and domestic violence. 2nd edition. LONDON: TSO. 

Janson, M. et al. (2011) Mod och mandat: Ny lagstiftning stärker barn som anhöriga - Har vi modet att möta dem?

Kvello, Ø.: (2016): Børn i risiko. 1. udgave, 3. oplag (kan lånes via bibliotek.dk). Samfundslitteratur.

Rambøll (2016): Pulje til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer – Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier. Besøgt d. 19.05.2017

Socialstyrelsen SE (2009): Barn och unga i familjer med missbruk - Vägledning för socialtjänsten och andra aktörer. 

Sundhedsstyrelsen (2011): Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Publiceret: 24.05.2017. Sidst opdateret: 24.05.2017