Opsporing

Børn og unge er ofte tavse pårørende. Deres loyalitet overfor forældrene kan være en barriere i forhold til at berette om deres vanskeligheder for omverdenen.

| Socialstyrelsen

Når en person har psykiske vanskeligheder og/eller et stof- eller alkoholmisbrug, påvirker dette hele familien. Børn er særligt udsatte, fordi deres udvikling er afhængig af relationen til forældrene.

Hos forældre med psykiske vanskeligheder påvirkes evnen til at varetage omsorg og opdragelse af børnene mere eller mindre. Dette afhænger af sygdommens karakter og varighed samt af omstændighederne i øvrigt (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007).

Børn og unge i familier med stof- og/eller alkoholmisbrug vil ofte leve med svigt, afvisninger og forsømmelser. Forældre med fx et misbrug af alkohol vil måske kun til tider have tilstrækkelige forældrekompetencer fordi alkoholen svækker deres evne til at være omsorgsfulde, nærværende og positivt engageret i børnene (Rewitz, 2009).  

Børn og unge er ofte tavse pårørende

Børn og unge er ofte tavse vidner til forældrenes vanskeligheder, og ofte er der ikke nogen omkring barnet, der har kendskab til situationen i familien (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007; Rewitz, 2009).

En rapport om børnefamilier, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom, som i perioder medfører indlæggelse og/eller ambulant behandling på en psykiatrisk afdeling, viser, at børn og unge af forældre med psykisk sygdom ofte bekymrer sig om den syge forældre og går med mange tanker, som de sjældent kan dele med andre (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007).

Forældre bekymrer sig også for deres børn og for, hvordan børnene påvirkes af sygdommen. De kan være bekymrede for, om de er gode nok forældre og for de sociale myndigheders eventuelle indgriben. De kan derfor ofte være tilbageholdende med at tale med det psykiatriske personale om deres bekymringer for børnene, medmindre personalet tager initiativ til at bringe emnet på bane på en indfølende og respektfuld måde (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007).

Psykiske lidelser er stadig meget tabubelagte, hvorfor mange forældre ofte vil søge at skjule deres bekymringer for børnene. Barnets eller den unges øvrige pårørende holder sig måske tilbage for at tale med dem om den psykiske sygdom, i den tro at de skåner dem, eller fordi de vil skåne forælderen. Barnet eller den unge får deraf sjældent hjælp til at forstå, hvad der sker med den syge forælder og med resten af familien (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007).

Ifølge Børns Vilkår er dette et forhold der ligeledes karakteriserer børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Børn eller unge i familier med alkoholproblemer erfarer hurtigt, at den/de voksnes alkoholproblem er tabu. Børn og unge påtager sig ofte et ansvar for situationen og identificerer heraf familiens problem som et tegn på egen utilstrækkelighed. De taler derfor ikke med nogen om problemerne, og får ikke bearbejdet skræmmende oplevelser og ubehagelige følelser (Rewitz, 2009).    

Læs mere om barrierer i forhold til opsporing af børn i familier med alkoholproblemer 

Læs mere om tidlig opsporing af børn i en udsat position på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om modstandskraft hos børn og unge 

Kilder

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (2007): Børn af forældre med psykisk sygdom 

Rewitz, A. F. (2009): Børn i alkoholfamilier, 1. udgave 1. opslag (kan lånes via bibliotek.dk). Børns Vilkår.

Publiceret: 24.05.2017. Sidst opdateret: 24.05.2017