Forside » Børn & unge » Børn som pårørende » Indsatser » SMIL - Styrket Mestring i Livet

SMIL - Styrket Mestring i Livet

SMIL er en lærings- og mestringsindsats målrettet børn og unge som pårørende. Indsatsen er udviklet, afprøvet og brugerevalueret i Norge med positive resultater.

 & Morten Wismar Nielsen | Socialstyrelsen

SMIL er et forebyggende lærings- og mestringsprogram målrettet børn og unge fra 8 – 12 år, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker. Formålet med indsatsen er at styrke beskyttelses- og mestringsfremmende faktorer hos barnet samt styrke forældre/barn-relationen gennem større grad af gensidig åbenhed og indsigt for derved at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet fx i form af psykiske problemer.

Indsatsen er manualbaseret og tilbydes grupper af 6-8 børn samt deres forældre og består af 12 gruppesamlinger samt 2 forældresamlinger af 2 timers varighed.

SMIL er udviklet og pilotafprøvet i Norge af National Kompetencetjeneste for Mestring og Læring indenfor Helse fra 2008-2009. Pilotafprøvningen og en brugerevaluering fra 2014 viser, at barnet har en positiv oplevelse af at deltage i SMIL-grupper. Gennem indsatsen har barnet blandt andet fået øje på, at det ikke er alene i sin situation, og at forældrenes sygdom eller vanskeligheder ikke er barnets skyld.  I evaluering fra 2014 giver børn og unge endvidere udtryk for, at de i større grad end tidligere åbner op og fortæller om deres situation og at de har udviklet deres evne til at sætte grænser.

Erfaringer fra Norge peger bl.a. på, at ledelsesmæssig forankring, tydelig organisering, dækkende ressourcetildeling, involvering af begge forældre i indsatsen samt oplæring og vejledning er vigtige faktorer ved implementering af SMIL. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SMIL - Styrket Mestring i LivetSMIL er en lærings- og mestringsindsats målrettet børn og unge som pårørende. Indsatsen er udviklet, afprøvet og brugerevalueret i Norge med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for SMIL er alle børn og unge fra 8 - 12 år, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker og sekundært deres forældre. Et væsentligt inklusionskriterium er forældrenes villighed til samarbejde samt åbenhed.

SMIL er målrettet børn og unge i alderen 8 - 12 år, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker. Målgruppen omfatter alle børn og unge, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker uanset om barnet eller den unge har synlige symptomer på mistrivsel i form af fx stress (Østberg, 2011b).

Indsatsen er sekundært målrettet barnet eller den unges forældre eller andre nærtstående omsorgspersoner. Et grundlæggende kriterium for deltagelse i SMIL er forældrenes vilje til at indgå i et samarbejde samt åbenhed omkring familiens situation (Østberg, 2011b).

Læs mere om målgruppen børn som pårørende her.

Kilder

Østberg, E. og Bratli S. (2011b): SMIL-grupper: En guide for etablering: Læring og mestring for barn og unge som har foreldre med psykisk sykdom eller rusproblemer: Nasjonalt Kompetansesenter for læring og mestring. 

Metode

SMIL er et struktureret lærings- og mestringsprogram, der tilbydes grupper af 6 – 8 børn samt deres forældre. Programmet består af 9 gruppesamlinger for børnene, 3 gruppesamlinger for børn og forældre samt 2 forældresamlinger.

SMIL er en forebyggende indsats, der har til hensigt at styrke barnets forståelse for og indsigt i forældrenes og egen situation, oplevelse af mestring, selvfølelse og sociale kompetencer samt barnets beskyttelses- og mestringsfremmende faktorer. Hensigten er desuden at styrke forældre/barn-relationen gennem større grad af gensidig åbenhed og indsigt. Målet er i sidste ende at forebygge uhensigtsmæssig udvikling hos barnet fx i form af psykiske problemer (NK LMH,2017; Theisen, 2014; Østberg, 2011b).

Indsatsens struktur og elementer

SMIL er en gruppebaseret indsats, hvor samtale og erfaringsudveksling kombineret med fysisk aktivitet, leg og kropslig bevidsthed indgår som centrale elementer. En gruppe består af mellem 6 til 8 børn samt deres forældre eller nære omsorgspersoner (Østberg, 2011b).

Indsatsen består af 12 gruppesamlinger af mindst 2 timers varighed. 9 af gruppesamlingerne er målrettet børnegruppen alene og i de resterende 3 udvalgte gruppesamlinger deltager forældrene sammen med børnene. Gruppesamlingerne finder sted hver eller hver anden uge i en sammenhængende periode på mellem 12-24 uger. I samme periode er der desuden to forældresamlinger målrettet forældrene alene (Østberg, 2011b; NK LMH, 2017). Indsatsen varetages af to gruppeledere, der har kompetencer på det psykiatriske eller rusmiddelområdet inden for børne- eller voksenområdet og kompetencer ift. gruppeledelse samt børn-, forældre og familiesamtaler. Sammen med gruppelederne deltager erfarne brugerrepræsentanter. En brugerrepræsentant, er en person, der er pårørende til en forælder med rusmiddelmisbrug eller psykisk lidelse. Brugerrepræsentanten har bearbejdet sine erfaringer som pårørende og indgår sammen med gruppelederne i gruppe- og forældresamlinger med sine erfaringer, kompetencer og som rollemodel (Østberg, 2011b).

Gruppesamlinger

Gruppesamlingene er på tværs bygget op omkring en fast struktur og faste elementer for at sikre forudsigelighed og tryghed for børnene i gruppen. I hver enkelt gruppesamling introduceres barnet for forskellige temaer med det formål at styrke barnet på følgende områder:

  • Styrke barnets syn på sig selv gennem mestring og bevidstgørelse af færdigheder
  • Øge barnets viden om psykiske lidelser og rusmiddelmisbrug
  • Øge barnets viden om og forståelse af følelser både generelt og egne
  • Bevidstgøre barnet om eget netværk og muligheder for social støtte og aflastning (Østberg, 2011b).

Oversigt over indholdet i gruppesamlinger:

Gruppesamling

Tema for gruppesamling

1

Fælles familiesamling – opstart, præsentation og introduktion (1)

2

Fysisk aktivitet – klatring (1)

3

Om følelser (1)

4

Om psykisk sygdom og rusmiddelmisbrug

5

Om familie, venner, dyr og andre (1)

6

Fysisk aktivitet – klatring (2)

7

Fælles familiesamling (2)

8

Om at være mig

9

Om følelser (2)

10

Om familie, venner, dyr og andre (2)

11

Om mening, håb og fremtid

12

Afsluttende samling for børn og forældre

(Østberg, 2011b).

Forældresamlinger

Forældresamlingerne er målrettet begge forældre og ledes af en gruppeleder i samarbejde med en brugerrepræsentant. Målet med forældresamlingerne er at styrke forældre/barn-relationen gennem større grad af gensidig åbenhed, bevidstgørelse om og  forståelse for barnets perspektiv og familiesituationen samt at understøtte forældrene i rollen som forældre.

Oversigt over indholdet i forældresamlinger:

Forældresamling

Tema for forældresamling

1

Om børn som pårørende og forældreskab

2

Om støtte og mestringsmuligheder i og for familien

(Østberg, 2011b)

Evaluering

Evaluering af SMIL indgår som en del af indsatsen og finder sted med henblik på løbende tilpasning af indsatsen. I evaluering indgår målgruppes, gruppeledernes samt brugerrepræsentanternes perspektiv.  Der er udviklet forskellige redskaber til at understøtte evalueringen. Det anbefales i guiden for etablering, at følgende evalueringer finder sted:

  • Kortlægning ved opstart
  • Løbende evaluering
  • Afsluttende evaluering (Østberg, 2011b).

De forskellige elementer i indsatsen er beskrevet nærmere i en manual for etablering af SMIL, der repræsenterer anbefalinger og skaber en faglig ramme for udførelse af indsatsen. Manualen og de beskrevne elementer udgør grundstrukturen i SMIL med mulighed for fleksibilitet og lokal tilpasning. Manualen bygger på erfaringer og viden fra gennemførelse af SMIL-projektet i perioden 2008 til 2012 samt erfaring og viden fra tilhørende praksisfelt og faglitteratur (Østberg, 2011b). Der er også udviklet en hjemmeside med inspiration og materialer om indsatsen.

Læs mere om indsatsen på SMIL's hjemmeside 

Indsatsens teoretiske grundlag

SMIL er udviklet med afsæt i en helhedsorienteret, familieorienteret- og systemisk tilgang med en særlig vægtning af barnets perspektiv. Metodisk og indholdsmæssigt tager SMIL desuden afsæt i forskning og empiriske erfaringer indenfor området, ligesom kontinuerlig inddragelse af brugerperspektivet – både i udviklingen og i den løbende tilpasning af indsatsen - er et væsentligt element i SMIL. Indholdsmæssigt er indsatsen udviklet med afsæt i viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan påvirke børn og unge af forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker. En central målsætning med de forskellige elementer i indsatsen er at styrke forskellige beskyttelsesfaktorer hos barnet. SMIL beskrives endvidere som en psykopædagogisk tilgang, der er bygget op omkring psykoedukation, erfaringsudveksling samt mestringsfremmende aktiviteter (Østberg, 2011b).

Kilder

Nasjonal Kompetansetjeneste for Læring og Mestring innen Helse (NK LMH) (2017): Barn og unge som pårørende: SMIL – styrket mestring i livet (22.03.17).

Østberg, E. og Bratli S. (2011b): SMIL-grupper: En guide for etablering : Læring og mestring for barn og unge som har foreldre med psykisk sykdom eller rusproblemer : Nasjonalt Kompetansesenter for læring og mestring.

Implementering

Erfaringer fra Norge peger bl.a. på, at ledelsesmæssig forankring, tydelig organisering, dækkende ressourcetildeling, involvering af begge forældre i indsatsen samt oplæring og vejledning er vigtige faktorer ved implementering af SMIL.

SMIL er udviklet og afprøvet i Norge på opdrag fra det norske Helse- og Omsorgsdepartement af Nationalt Kompetencecenter for Læring og Mestring indenfor Helse (NK LMH). Indsatsen er forankret i sundhedssektoren og implementeret flere steder i Norge i et tværsektorielt samarbejde mellem region, kommune og brugerorganisationer (NK LMH, 2017a, 2017b, 2017c, 2017d).

Der er udarbejdet materialer, der understøtter implementeringen af SMIL – en implementeringsguide samt en guide, der understøtter gruppeledere ved udførelse af SMIL. I en evaluering af SMIL fra 2014 beskrives desuden erfaringerne med implementering af SMIL i Norge. Materialerne og erfaringerne med SMIL afspejler indsatsens ophav.

Guide til implementering

Der er udviklet en guide, der har til formål at understøtte organisationer og gruppeledere ved implementering af SMIL (Østberg, 2011b).

I forhold til forankring og organisering af indsatsen har guiden fokus på følgende elementer:

  • Tydelig organisering og solid forankring i ledelsen herunder også på mellemlederniveau (på tværs af sektorer og niveauer)
  • Tydelig organisatorisk forankring og etablering af gensidigt ejerskab
  • En hensigtsmæssig samarbejdsstruktur på tværs af involverede instanser
  • Repræsentanter fra de involverede instanser indgår i styregruppe, der i fællesskab udarbejder en specifik projektplan for lokal implementering af SMIL (Østberg, 2011b).

I forhold til implementering og implementeringsunderstøttelse af indsatsen i praksis peger guiden for implementering på følgende fokuspunkter:

  • Udvælgelse af fagpersoner herunder gruppeledere og vejledere med relevant specialisering
  • En hensigtsmæssig, tydelig og forventningsafstemt rolle-, opgave- og ansvarsfordeling mellem projektleder, brugerrepræsentanter og fagpersoner herunder gruppeledere og vejledere
  • Etablering af systematiske vejledningsforløb for gruppeledere under og efter gruppeforløbet
  • Fælles strategi og tydelig ansvarsfordeling ift. markedsføring
  • Fælles strategi, tydelige procedure og ansvarsfordeling ift. rekruttering til indsatsen - på tværs af opgavevaretagelse og organisatorisk forankring (Østberg, 2011b).

I forhold til ressourcetildeling og ressourceforbrug er der i guiden bl.a. fokus på:

  • -Adækvat ressourcetildeling til de forskellige elementer i implementeringen er væsentlig herunder bl.a. rekruttering, systematisk vejledning af gruppeledere
  • Plan for ressourceforbrug ved implementering af indsatsen (Bratli, 2010; Østberg, 2011b).

Læs mere om de enkelte elementer på det organisatoriske niveau i materialet: SMIL-grupper. En guide for implementering.

Der er udviklet en guide med tilhørende opgave- og øvelsesark, evalueringsskemaer og øvrige materialer, der understøtter gruppeledere i arbejdet med implementering af SMIL. Guiden anbefaler, at gruppeledere besidder relevante faglige kvalifikationer på det børne- eller voksenfaglige område indenfor felterne rusmiddelmisbrug og psykiske vanskeligheder, gode evner til formidling samt erfaring med gruppeledelse og samtaler med børn, unge og familier (Østberg, 2011b).

Erfaringer med implementering af SMIL i Norge

SMIL er evalueret i Norge af SINTEF (2014). Evalueringen er baseret på interviews med personer fra forskellige organisatoriske niveauer, der i perioden 2009-2013 har deltaget i implementering af SMIL og personer, der har deltaget i udviklingen af indsatsen. Dertil indgår interne evalueringsrapporter og anden tilgængelig information på nettet i evalueringen. På baggrund af disse erfaringsopsamlinger peger evalueringen blandt andet på:

  • At god forankring i ledelsen på tværs af sektorer og faglige enheder er en væsentlig forudsætning for et godt samarbejde om indsatsen
  • At ledelsesmæssig forankring er essentielt ift. økonomisk understøttelse af indsatsen i opstartsfasen og den efterfølgende drift
  • At der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til facilitering af grupperne samt til oplæring, vejledning og koordinering af kompetencer blandt gruppeledere
  • At der afsættes en del ressourcer til rekruttering herunder især til forsamtaler med børn/unge og familier for at sikre rekruttering i henhold til målgruppen
  • At forankring på tværs af primær- og sekundærsektor skaber et mere helhedsorienteret tilbud, men erfaringen er, at det er mere enkelt at forankre indsatsen i enten primær- og sekundærsektor (Østberg, 2012; Theisen, 2014).

Evalueringen peger desuden på, at det oftest kun er én af barnets forældre, der deltager i indsatsen.  Samtidig vurderes det, at involvering af begge forældre er væsentlig for at styrke forældre/barn-relationen. Samtidigt danner begge forældres deltagelse og accept af barnets deltagelse i SMIL-gruppen et trygt grundlag for barnets med positiv betydning for barnets deltagelse (Theisen, 2014).

Implementering – tilpasning til dansk kontekst

Ved implementering i en dansk kontekst bør man have for øje, at der er samfundsstrukturelle betingelser, der adskiller Norge og Danmark. For at sikre en god implementering i en dansk kontekst er det væsentligt at tage højde for forskellene og sikre tilpasning til en dansk kontekst, ligesom forankring af indsatsen skal tænkes ind i en dansk kontekst.

Lovgivning og forankring af SMIL

Ifølge norsk lovgivning har sundhedspersonale pligt til at opspore og bidrage til at varetage de informations- og opfølgningsbehov som børn, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker måtte have (Helsepersonelloven § 10a; Specialisthelsetjenesteloven §3-7b). Desuden er behandling af både rusmiddelafhængighed og psykiske vanskeligheder ifølge norsk lovgivning forankret i regionalt regi under Specialisthelsetjenesten (Specialisthelsetjenesteloven kap.2, 2017; Helse- og omsorgstjenesteloven kap. 3, 2017). I Norge er SMIL på den baggrund udviklet, afprøvet, forankret og implementeret i sundhedssektoren.

Norsk lovgivning vedrørende børn som pårørende gør sig ikke gældende i en dansk kontekst. Desuden er behandling af voksne med alkohol- og stofmisbrug kommunalt forankret i Danmark i modsætning til i Norge (Sundhedsloven kap. 40 og 41, 2017; Serviceloven kap. 18, 2017). I henhold hertil skal en anden forankring af indsatsen tænkes ind i en dansk kontekst.

Implementeringsstøtte – organisatoriske forskelle

SMIL er udviklet i Norge af National Kompetencetjeneste for Læring og Mestring indenfor Helse, som er en national institution med mandat givet af det norske Helse- og omsorgsdepartement. National Kompetencetjeneste for Læring og Mestring indenfor Helse understøtter landets lærings- og mestringscentre. Regionalt er der etableret lærings- og mestringscentre i alle Norges helseinstitutioner, og centrene er under opbygning i landets kommunale helse- og omsorgstjenester (2017). Lærings- og mestringscentrene har på regionalt og kommunalt niveau bl.a. ansvar for oplæring af patienter og pårørende med henblik på øget mestring (NK LMH, 2017a, 2017b, 2017c, 2017d).

Lærings- og mestringscentrene spiller en rolle ved lokal implementering af SMIL i Norge, hvilket afspejler sig i guiden til implementering. Ifølge guiden tilskrives lærings- og mestringscentrene det oplæringsfaglige og koordinerende ansvar ved implementering af indsatsen (Østberg, 2011b). En anden organisering og ansvarsfordeling skal tænkes ind i en dansk kontekst.

Kilder

Bratli, S. (2010): Læring og mestring for barn med foreldre som har psykisk sykdom eller rusproblemer. Prosjektrapport NK LMS 2/2010. Nasjonalt kompetansesenter for læring og mestring. 

Lov om Specialisthelsetjenesten mm. (Specialisthelsetjenesteloven), 2017: Kapittel 2. Ansvarsfordeling og generelle oppgaver, § 2-1. Statens ansvar for spesialisthelsetjenester (30.03.17).

Lov om Specialisthelsetjenesten mm. (Specialisthelsetjenesteloven), 2017: § 3-7 a.Om barneansvarlig personell mv. (07.04.17).

Lov om Helse- og omsorgstjenesten mm. (Helse- og omsorgstjenesteloven), 2017: Kapitel 3. Kommunernes ansvar for helse- og omsorgstjenester (30.03.17).

Lov om helsepersonell m.v. (helsepersonelloven), 2017: § 10 a Helsepersonells plikt til å bidra til å ivareta mindreårige barn som pårørende (07.04.17).

Nasjonal Kompetansetjeneste for Læring og Mestring innen Helse (NK LMH), 2017a: Hovedoppgave og mandat (30.03.17).

Nasjonal Kompetansetjeneste for Læring og Mestring innen Helse (NK LMH), 2017b: Læring og mestring (30.03.17).

Nasjonal Kompetansetjeneste for Læring og Mestring innen Helse (NK LMH), 2017c: Lærings-og-mestringstjenester. Organisering- og samhandling (30.03.17).

Nasjonal Kompetansetjeneste for Læring og Mestring innen Helse (NK LMH), 2017d: Organisering (30.03.17).

Serviceloven (2017): Kapitel 18. Behandling (30.03.17)

Sundhedsloven (2017): Kapitel 40. Behandling for alkoholmisbrug (30.03.17).

Sundhedsloven (2017): Kapitel 41. Lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling (30.03.17).

Theisen, O.M. og Ådnanes, M. (2014): Evaluering av SMIL ‐ Styrket Mestring i Livet – et gruppetilbud for barn og ungdom som har foreldre med psykiske‐ og/eller rusrelaterte helseutfordringer, Trondheim : SINTEFF. 

Østberg, E. og Bratli S. (2011b): SMIL-grupper: En guide for etablering : Læring og mestring for barn og unge som har foreldre med psykisk sykdom eller rusproblemer : Nasjonalt Kompetansesenter for læring og mestring. 

Østberg, E. og Bratli S. (2012): Læring og mestring for barn og unge som har foreldre med psykisk sykdom eller rusproblemer. Projektrapport, NK LMS 4/2012. Nasjonalt kompetansesenter for læring og mestring. 

Effekt

Brugerevalueringer viser, at barnet har en positiv oplevelse af at deltage i SMIL-grupper. I en evaluering fra 2014 giver børn og unge udtryk for, at de i større grad end tidligere åbner op og fortæller om deres situation og at de har udviklet deres evne til at sætte grænser.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i starten af 2017, er der ikke fremkommet videnskabelige effektstudier af SMIL. Der er gennemført en brugerevaluering i 2014 af SMIL og pilotafprøvninger i 2009.

Brugerevaluering af SMIL fra 2014

På opdrag fra Helsedirektoratet i Norge er SMIL evalueret af SINTEF i 2014 (NK LMH, 2017b). SINTEF har foretaget en kvalitativ brugerevaluering af målgruppens oplevede udbytte af deltagelse i SMIL-grupperne vurderet op imod målet med SMIL-grupperne. Evalueringen er baseret på interviews med: 1) 3 børn i alderen 10-12 år, som for nyligt havde afsluttet et gruppeforløb, 2) tre af deres forældre, 3) 4 unge på 15 år, som deltog i et gruppeforløb, da de var mellem 13-14 år samt 4) 3 brugerrepræsentanter. De interviewede har deltaget i tre forskellige SMIL grupper, to forskellige steder i Norge (Theisen, 2014).

Målet med SMIL-grupperne er:

  • Øget støtte til børn og unge som har forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker.
  • Hensigten er primært at styrke barnets forståelse, indsigt og oplevelse af mestring i egen hverdag og derigennem forebygge eller reducere psykiske helseproblemer hos barnet
  • At tilrettelægge samvær og samspil som fremmer selvfølelse, social kompetence og fremtidshåb
  • At styrke barnets beskyttelsesfaktorer
  • En styrket forældre‐barn relationen gennem større grad af gensidig åbenhed, indsigt og oplevelse af mestring. Centralt her er at støtte forældrene i at indtage barnets perspektiv (Theisen, 2014).

Samlet indikerer resultatet af evalueringen, at børn og unge har haft en positiv oplevelse af at deltage i SMIL-grupperne. De fleste havde også haft et positivt udbytte af SMIL-grupperne målt op mod et eller flere af målene for tilbuddet. Blandt andet udtrykker de interviewede børn og unge på tværs en oplevelse af:

  • At de ikke er alene i deres situation
  • At forældrenes sygdom eller vanskeligheder ikke er barnets skyld
  • At de i større grad end tidligere åbner op og fortæller om deres situation
  • At de har udviklet deres evne til at sætte grænser (Theisen, 2014).

Deltagerne oplever i varierende grad:

  • At have opnået øget kundskab om rusmiddelmisbrug og psykiske lidelser
  • At have styrket sin oplevelse af mestring i egen hverdag (Theisen, 2014).

Evalueringen peger desuden på, at forældresamarbejdet på flere niveauer er væsentligt for at skabe en vellykket indsats. Involvering af begge forældre i form af accept af barnets deltagelse og gennem forældres egen deltagelse i SMIL-grupperne er væsentlig for at styrke forældre/barn-relationen og danne et trygt grundlag for barnets deltagelse i SMIL-gruppen. Forældrenes egen erkendelse af rusmiddelmisbrug eller psykisk vanskelighed fremhæves også som en væsentlig faktor for kvaliteten af forældresamlingerne (Theisen, 2014).

Læs den samlede evaluering af SMIL på SINTEF's hjemmeside.

Pilotafprøvning af SMIL

SMIL er udviklet i perioden 2008-2009 med 2 pilotafprøvninger i henholdsvis Oslo og Mo i Rana. Evalueringen af pilotafprøvningerne i Oslo og Mo i Rana er primært baseret på kvalitative interviews og fokusgruppeinterviews med børn, som har deltaget i SMIL-grupper (N=9) samt tilbagemeldinger fra forældre via spørgeskema (Bratli, 2010; Ungsinn, 2017).

Resultatet af brugerevalueringen giver et samlet indtryk af, at børnene og forældre har oplevet det positivt at deltage i SMIL-grupperne. Eksempelvis giver børnene udtryk for, at:

  • De oplever det har været betydningsfuldt at indgå i gruppen med jævnaldrende i lignende situation
  • de har lært mere om psykisk sygdom og rusmiddelproblemer og var i stand til at knytte det til egen situation
  • de oplever øget mestring gennem deltagelse i de fysiske aktiviteter i SMIL indsatsen (Bratli, 2010).

Forældrene giver udtryk for, at især barnet, men også forældrene selv har profiteret af indsatsen. Især fremhæver de, at det har været vigtigt og godt for barnet at møde andre i lignende situation, at barnet og de selv har fået større forståelse og indsigt, og at barnet har lært at sætte ord på sine tanker og følelser (Bratli, 2010).

Evalueringen af de to pilotafprøvninger findes her.

Kilder

Bratli, S. (2010): Læring og mestring for barn med foreldre som har psykisk sykdom eller rusproblemer. Prosjektrapport NK LMS 2/2010. Nasjonalt kompetansesenter for læring og mestring. 

Nasjonalt Kompetansesenter for læring og mestring innen Helse (NK LMH) (2017b): Gruppetilbudet SMIL for barn og unge som pårørende evaluert (04.04.17).

Ungsinn, (2017): Beskrivelse og vurdering av tiltaket SMIL – Styrket Mestring i Livet (04.04.17).

Theisen, O.M. og Ådnanes, M. (2014): Evaluering av SMIL ‐ Styrket Mestring i Livet – et gruppetilbud for barn og ungdom som har foreldre med psykiske‐ og/eller rusrelaterte helseutfordringer, Trondheim : SINTEFF. 

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i starten af 2017, er der ikke fremkommet viden, som dokumenterer cost-savings, cost-effectiveness eller cost-benefit af indsatsen. . I Norge er der dog foretaget et estimat for forventede udgifter ved implementering af SMIL.

Estimat - omkostninger ved implementering af SMIL

I guiden for implementering af SMIL er der opstillet et estimat over forventede udgifter ved implementering af indsatsen. I omkostningsvurderingen er der taget udgangspunkt i, at etablering af indsatsen finder sted for første gang, og at der anslås et estimat med forbehold for, at udgifterne kan variere afhængigt af lokale forhold (Østberg, 2011b).

I forbindelse med implementering af SMIL er det vurderet, at der vil være udgifter knyttet til følgende:

  • Ressourceforbrug knyttet til forarbejde og etablering af indsatsen
  • Tidsforbrug knyttet til gennemførelse
  • Driftsomkostninger knyttet til gennemførelse

Ressourceforbrug knyttet til forarbejde og etablering af indsatsen

Den fagperson, der har ansvar for og leder etablering af SMIL anslås at have et forventet ressourceforbrug på ca. 20 pct. af en fuldtidsstilling i 12 måneder. Erfaringer viser, at 6 måneder heraf må beregnes til opstartsfasen, hvor der arbejdes med planlægning og klargøring af indsatsen.

I opstartsfasen må der endvidere beregnes ca. 10 timers mødevirksomhed for deltagere i styregruppen, der skal bidrage til udvikling af en specifik projektplan for lokal implementering af SMIL.

Ressourceforbruget afhænger af lokale forhold som fx lokal forankring, antal deltagere i styregruppen, tilgængeligheden af netværk og relevante samarbejdspartnere samt støtte fra ledelsen ift. at implementere SMIL.

Tidsforbrug knyttet til gennemførelse

Det anbefales, at et SMIL-gruppetilbud ledes af minimum 2 fagpersoner og 1 brugerrepræsentant.

På den baggrund lyder det forventede tidsforbrug ved gennemførelse af en SMIL-gruppe på:

  • Ca. 150 timer fordelt på 50 timer pr person fordelt over en periode på ca. 4-6 måneder
  • Det dækker over 4 timer for hver af de 12 gruppesamling til gennemførelse, planlægning af og opfølgning på gruppesamling
  • Yderligere 10 timer afsættes til den brugerrepræsentant, der gennemfører, planlægger og følger op på forældresamlinger (Østberg, 2011b).

Driftsomkostninger knyttet til gennemførelse
Afhængig af lokale forhold samt lokale valg knyttet til ressourceforbrug - fx servering og aktiviteter - vil driftsomkostninger for SMIL-tilbuddet variere.

Følgende oversigt viser et anslag over driftsomkostningerne: 

Udgift til:

Beløb i Nkr.

Aktiviteter ved gruppesamlinger

15.000,-

Fælles måltider

5.000,-

Honorering af brugerrepræsentant

20.000,-

I alt

40.000,-

(Theisen, 2014).

I tillæg kommer eventuelle udgifter til transport og informationsmateriale (Østberg, 2011b).

Fagpersoner, som deltager i gennemførelsen af tilbuddet, antages i beregningen at gøre dette som del af sit ordinære virke. SMIL‐guiden forudsætter desuden, at oplæring og vejledning af gruppeledere og brugerrepræsentanter ydes vederlagsfrit af internt kvalificerede fagprofessionelle (Østberg, 2011b).

Erfaringer fra evaluering af SMIL viser imidlertid, at det estimerede ressourceforbrug i implementeringsguiden er lavere sammenholdt med de faktiske omkostninger forbundet med gennemførelse af indsatsen (Theisen, 2014).

Kilder            

Theisen, O.M. og Ådnanes, M. (2014): Evaluering av SMIL ‐ Styrket Mestring i Livet – et gruppetilbud for barn og ungdom som har foreldre med psykiske‐ og/eller rusrelaterte helseutfordringer, Trondheim : SINTEFF. 

Østberg, E. og Bratli S. (2011b): SMIL-grupper: En guide for etablering : Læring og mestring for barn og unge som har foreldre med psykisk sykdom eller rusproblemer : Nasjonalt Kompetansesenter for læring og mestring. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

SMIL - Styrket Mestring i LivetSMIL er en lærings- og mestringsindsats målrettet børn og unge som pårørende. Indsatsen er udviklet, afprøvet og brugerevalueret i Norge med positive resultater.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Den primære målgruppe for SMIL er beskrevet og afgrænset til alle børn og unge i alderen 8 - 12 år, der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker samt deres forældre. På individniveau er der ikke beskrevet eksklusionskriterier inden for den klart definerede målgruppe; børn der er pårørende til forældre med psykiske vanskeligheder og/eller rusmiddelproblematikker. På familieniveau er et grundlæggende inklusionskriterie beskrevet som forældrenes vilje til at indgå i et samarbejde samt åbenhed omkring familiens situation. Der findes her heller ingen eksklusionskriterier. SMIL beskrives samtidig som en forebyggende indsats. Man bør derfor være opmærksom på, hvorvidt og hvordan indsatsen har relevans i forhold til børn, unge og familier med komplekse problemstillinger eller særlige udfordringer. Der er ikke udviklet screeningsredskab til identificering af eventuelle undermålgrupper indenfor målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
SMIL's forløb og de forskellige elementer, der udgør indsatsen er velbeskrevne. Metoden er manualbaseret, hvor forløb og aktiviteter er beskrevet. Der er en logisk sammenhæng mellem det teoretiske udgangspunkt, der ligger til grund for indsatsen og indsatsens formål og aktiviteter. Den implicitte forandringsteori tager dog ikke højde for den mangfoldighed og kompleksitet som kendetegner praksisfeltet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Der er i den systematiske søgning om SMIL ikke fremkommet en egentlig implementeringsevaluering. Der er udviklet materialer, der guider og understøtter implementering. I et evalueringsstudie fra Norge foreligger der implementeringserfaringer og anbefalinger fra en norsk kontekst. Der foreligger ikke dokumenterede implementeringserfaringer fra en dansk kontekst. SMIL er udviklet og afprøvet i den norske sundhedssektor, hvor forskellige statslige, regionale og kommunale enheder understøtter implementeringen. Dette gør, at de norske erfaringer ikke er direkte overførbare til en dansk kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er foretaget en pilotafprøvning i 2009 og en kvalitativ brugerevaluering i 2014 af SMIL baseret på 10 informanter. Den eksisterende afprøvning og evaluering er foretaget eller initieret af programudvikler. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er viden om et estimeret ressourceforbrug ved implementering af SMIL. Der er ikke fremkommet oplysninger om cost-benefit eller cost-effectiveness af SMIL i den systematiske litteratursøgning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.

Publiceret: 24.05.2017. Sidst opdateret: 13.09.2017