Målgruppe

Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år, der er pårørende til voksne med psykiske vanskeligheder og/eller misbrugsproblematikker. Det kan eksempelvis dreje sig om psykiske vanskeligheder og/eller et stof- eller alkoholmisbrug hos barnets forældre eller andre nære omsorgspersoner.

 & Morten Wismar Nielsen | Socialstyrelsen

Når en forælder har psykiske vanskeligheder

I en rapport udarbejdet af Socialstyrelsen i Sverige beskrives forskning om, hvordan psykiske vanskeligheder hos en eller begge forældre kan påvirke en familie og et barn eller en ung (Socialstyrelsen SE, 2014). Psykiske vanskeligheder hos en forælder kan i varierende grad indebære problemer med at klare hverdagen og forældreansvaret. I småbørnsfamilier kan psykiske vanskeligheder hos en forælder betyde, at barnet kan have svært ved at opnå en tilknytning til forælderen, fordi forælderen kan have svært ved at læse barnets signaler og imødekomme dets behov for fx trøst og leg (Socialstyrelsen SE, 2014).

Et review med fokus på risikofaktorer for børns udvikling af psykiske problemer viser, at adfærden hos forældre med psykiske lidelser kan udgøre en stærk belastning for barnet eller den unge. Med særligt fokus på forældre med depression peger studiet på, at sygdommen kan stresse barnet, fordi forældrene ofte har sløve reaktioner, udviser distance og har begrænset overskud og nærvær i forhold til barnet (Rambøll, 2016).

Ifølge den norske psykolog og forsker Øyvind Kvello vil barnet eller den unges påvirkning af psykiske vanskeligheder hos én eller begge forældre variere alt efter antallet af forældrenes symptomer og forældrenes evne til at vise indsigt i egen lidelse (Kvello, 2016). 

Undersøgelser fra både Danmark og udlandet peger samtidig på, at én af de væsentligste beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der vokser op i familier med psykiske vanskeligheder, relaterer sig til forældrenes evne til, på trods af sygdommen, at tilbyde barnet eller den unge nærvær og kærlighed (Janson et al., 2011 og Rambøll, 2016).

Læs mere om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge, der er pårørende til voksne med psykiske vanskeligheder

Når en forælder har et stof- og/eller alkoholmisbrug

Forældre, som har en misbrugsproblematik, har ofte begrænsede ressourcer til at tilbyde barnet eller den unge omsorg og opmærksomhed og engagere sig i barnet eller den unges behov og aktiviteter. Hverdagen i familier med misbrug kan være præget af uforudsigelighed, uklarheder i rollefordelingen, inkonsekvent grænsesætning og dårlig problemløsning (Socialstyrelsen SE, 2009).     

Familiens situation kan være præget af kaos, kriser og fortvivlelse, og virke angstprovokerende og forvirrende for et barn eller en ung. Derudover kan det være skræmmende, særligt for små børn, at opleve den ændrede adfærd hos en alkohol- eller stofpåvirket forælder (Socialstyrelsen SE, 2009).  

I en børnefamilie kan et alkoholproblem belaste alle familiens medlemmer og medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for både den voksne der drikker, dennes partner og børnene. For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet (Sundhedsstyrelsen, 2017).

Et barn eller en ung, der vokser op i familier med misbrug, påvirkes dels af de direkte effekter af misbruget, situationen hvor forælderen er påvirket, men også af de indirekte effekter. De indirekte effekter kan eksempelvis være oplevelsen af, at misbruget prioriteres højere end barnet eller den unges behov (Berggren & Hansson, 2016).

En kortlægning fra Sverige peger på, at misbrug i familien ofte bevirker risikofaktorer som fx utrygge boligforhold, kriminalitet og fattigdom (Berggren & Hansson, 2016). Dertil ses en øget risiko for separationer i familien (Berggren & Hansson, 2016).

Læs Vidensportalens tema om omsorgssvigt

Børn og unge, som er pårørende, føler ofte skyld og skam

En rapport fra Socialstyrelsen i Sverige peger på, at børn og unge, der er pårørende, i et forsøg på at forstå situationen, ofte bebrejder sig selv, at forælderen ikke har det godt og oplever skyldfølelse (Socialstyrelsen SE, 2009). Barnet eller den unge kan få opfattelsen af, at der var noget han eller hun kunne have gjort anderledes, så situationen i familien ikke var opstået (Socialstyrelsen SE, 2009).

På grund af fordomme er flere af omstændighederne i familier med misbrug og/eller psykiske vanskeligheder ligeledes forbundet med skamfulde følelser hos barnet eller den unge. Barnet eller den unge kan frygte, at omgivelserne vil bebrejde den misbrugende eller syge forælder for situationen. Hvis forælderen samtidig virker til at skamme sig, og omgivelserne på forskellig vis reagerer som om situationen er skamfuld, forstærker dette barnet eller den unges følelse af skam. Følelsen af skam kan gøre det vanskeligere at tale om familiens situation med andre og at søge hjælp (Socialstyrelsen SE, 2009).

Unge omsorgsgivere

Når de voksne i familien på grund af sygdom, misbrug eller øvrige vanskeligheder ikke formår at tage ansvar for de basale ting i hverdagen, kan barnet eller den unge se sig nødsaget til at påtage sig dette ansvar. Det ses eksempelvis ved, at det er barnet eller den unge, der sørger for, at hverdagen fungerer ved at påtage sig ansvaret for en række praktiske gøremål såsom indkøb af mad og fornødenheder og pasning af mindre søskende (Socialstyrelsen SE, 2009).

Ligeledes findes der en række eksempler fra familier med misbrugsproblematikker og/eller psykiske vanskeligheder, hvor barnet eller den unge påtager sig et udvidet ansvar for situationen i familien. Dette kan eksempelvis være at forsøge at forhindre misbruget – fx ved at gemme eller tømme flasker med alkohol – forsøge at forhindre vold ved at aflede eller stille sig imellem forældrene og muntre forælderen/forældrene op ved at være ekstra hjælpsom eller servil (Socialstyrelsen SE, 2009).

Læs Vidensportalens tema om børn der oplever vold

Kilder

Berggren, U.J. & Hansson, E. (2016): Stödprogram riktade till barn och/eller föräldrar när en förälder missbrukar alkohol eller andra droger – en kunskapsöversikt. NKA Linnéuniversitetet.

Kvello, Ø.: (2016): Børn i risiko. 1. udgave, 3. oplag (kan lånes via bibliotek.dk). Samfundslitteratur.

Rambøll (2016): Pulje til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer – Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier. 

Socialstyrelsen SE (2009) Barn och unga i familjer med missbruk - Vägledning för socialtjänsten och andra aktörer. 

Socialstyrelsen SE (2014) Barn som anhöriga - Stöd till barn i förskola och skola som har svårigheter hemma. 

Sundhedsstyrelsen (2017) Børnefamilier med alkoholproblemer. Besøgt 19.05.2017

 

Publiceret: 24.05.2017. Sidst opdateret: 01.08.2017