Forside » Børn & unge » Børn som pårørende

Børn som pårørende

Banner til tema forside børn som pårørende
Børn som pårørende

Børn som pårørende er en sårbar og ofte overset gruppe, der på forskellig vis påvirkes af familiens situation. Temaet sætter fokus på børn og unge mellem 0-18 år, som har forældre eller andre nære omsorgspersoner med misbrugsproblematikker og/eller psykiske vanskeligheder.

Forældre med misbrugsproblematikker eller psykiske vanskeligheder kan i varierende grad have svært ved at tilbyde barnet eller den unge omsorg og opmærksomhed og engagere sig i dets behov og aktiviteter. Barnet eller den unge modtager ofte ikke information om forælderens tilstand, men overlades alene med egne fantasier og forestillinger, der kan føre til, at barnet eller den unge bebrejder sig selv for familiens livssituation. Børn og unge er ofte tavse vidner til forældrenes vanskeligheder.

I dette tema præsenteres artikler, der har til formål at reducere den tvivl, usikkerhed og berøringsangst, der kan præge fagpersoners håndtering af børn og unge som er pårørende. Temaet sætter fokus på barnet eller den unges behov for information og præsenterer en model for bedre tværfagligt samarbejde.  Derudover beskriver temaet en indsats til børn og unge med forældre med rusmiddelmisbrug eller psykisk sygdom, der har til formål at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. 

Indsatser

SMIL - Styrket Mestring i Livet

SMIL er en lærings- og mestringsindsats målrettet børn og unge som pårørende. Indsatsen er udviklet, afprøvet og brugerevalueret i Norge med positive resultater.
Baggrundsviden

Definition

I temaet er børn som pårørende defineret og afgrænset som børn, der er pårørende til voksne med psykiske vanskeligheder og/eller en misbrugsproblematik. Det kan eksempelvis dreje sig om psykiske vanskeligheder og/eller stof- eller alkoholmisbrug hos barnets forældre eller andre nære omsorgspersoner.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år, der er pårørende til voksne med psykiske vanskeligheder og/eller misbrugsproblematikker. Det kan eksempelvis dreje sig om psykiske vanskeligheder og/eller et stof- eller alkoholmisbrug hos barnets forældre eller andre nære omsorgspersoner.

Omfang

En stor andel af børn og unge i familier med sociale problemer vokser op i familier, hvor kerneproblematikken er psykiske vanskeligheder og/eller misbrug af rusmidler.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Børn som pårørende har forskellige behov, og deres liv påvirkes på forskellig vis af familiens situation. En række risiko- og beskyttelsesfaktorer har betydning for, om barnet eller den unge selv får vanskeligheder.

Opsporing

Børn og unge er ofte tavse pårørende. Deres loyalitet overfor forældrene kan være en barriere i forhold til at berette om deres vanskeligheder for omverdenen.

Bedre tværfaglig indsats

Projekt ”Bedre tværfaglig indsats” har udviklet en samarbejdsmodel til støtte for den tværgående indsats for børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Modellen kan bruges fra den tidlige og forebyggende indsats til den mere omfattende og indgribende indsats.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra den systematiske søgning foretaget til temaet Børn som pårørende.