Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Der er større risiko for at blive udsat for overgreb, hvis man er barn i en familie med færre socioøkonomiske ressourcer, viser ny undersøgelse. Der peges desuden på sammenhæng mellem overgreb og hyppigt skolefravær. Dog forekommer overgreb til stadighed i alle typer familier.

Stinne Grydehøj, Merete bonde Jørgensen & Anne Thomsen | Socialstyrelsen

Overgreb opleves hyppigere i ressourcesvage familier

Den nyeste undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ’Undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016’ bygger både på registerdata og en spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasseselever. Den samlede undersøgelse viser, at vold og seksuelle overgreb finder sted i alle typer familier, men børn og unge er i særlig risiko for meget grov vold i familier, hvor forældrene har lav uddannelse, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller har en psykisk sygdom, er selvmordstruede eller misbrugende.

Risikofaktorer

Når der i undersøgelsen kigges bredt på gruppen af børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, benyttes begrebet risikofaktorer. Det er således muligt at finde frem til faktorer hos børnene, som går igen på tværs af gruppen. Der peges i undersøgelsen både på risikofaktorer, som er forbundet med barnet selv, fx hvordan barnet vurderer sit eget faglige niveau, hvor tilfreds barnet er med sit liv, og om det har fremtidsplaner for sit eget liv samt faktorer, som gør sig gældende for barnets relationelle niveau. Det kan fx være forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, hvordan konflikter håndteres i familien eller oplevelsen af harmoni i hjemmet (Oldrup et al., 2016).

Beskyttelsesfaktorer

Ligeledes vurderes der i undersøgelsen på de beskyttelsesfaktorer, som de statistiske analyser finder. Beskyttelsesfaktorer kan defineres som de faktorer, der ser ud til at have en beskyttende virkning, så børn og unge ikke udsættes for psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Undersøgelsen finder, at den mest betydningsfulde beskyttelsesfaktor er en vellykket skolegang. Børn og unge, som stabilt går i skole, har signifikant lavere sandsynlighed for at blive udsat for overgreb (Kvello, 2013).

Seksuelle overgreb

Undersøgelsen viser, at piger i højere grad end drenge er udsat for uønskede seksuelle hændelser fra jævnaldrende. Endvidere angiver pigerne i højere grad end drengene, at snyd, pres, vold eller alkohol var en del af situationen. En stor del af krænkelserne sker virtuelt, hvilket betyder, at webcam på forskellige medier som computer, mobiltelefon m.v. er et vigtigt redskab i krænkende adfærd. Denne type af overgreb begås af både jævnaldrende og voksne (Oldrup et al., 2016).

Resultaterne fra SFI’s undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn lægger sig tæt op ad tidligere nationale og internationale undersøgelser. Herunder SFI’s egen undersøgelse af vold og mishandling af børn fra 2011 (Oldrup et al., 2011) samt to ældre undersøgelser, nemlig ’Undersøgelsen af vold blandt skolebørn i Københavnsområdet’ (LG Insight, 2009) og ’Unges trivsel’ (Helweg-Larsen et al., 2009). Herunder følger en kort gennemgang af de væsentligste pointer fra og overlap mellem disse undersøgelser.

I SFI’s undersøgelse om vold fra 2011 foretog man ligeledes en spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasseselever, som viste, at unge, som ikke trives, og unge, som ikke selv synes, de klarer sig godt i skolen, oftere er udsat for vold. Undersøgelsen viste ligesom undersøgelsen i 2016 en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau samt tilknytning til arbejdsmarkedet og den unges risiko for at være udsat for vold (Korzen et al., 2010).

Resultaterne fra LG Insights undersøgelse af elever i 5.-9. klasse i Københavnsområdet viser, at børn og unge, hvis forældre ikke er i arbejde, har større risiko for at blive udsat for vold i hjemmet end børn og unge, hvis forældre er i arbejde (LG Insight, 2009). Familiens socioøkonomiske ressourcer viser sig således også her som en markant risikofaktor for, om børn og unge udsættes for voldelige og seksuelle overgreb.

Undersøgelsen ’Unges Trivsel’, som blev foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SFI), fremhævede i overensstemmelse med de øvrige undersøgelser, at de unge, som både har været udsat for seksuelle overgreb og fysisk vold, langt oftere end øvrige unge rapporterer om dårlig økonomi i familien. De oplever, at forældrene ikke kender deres venner, de taler mindre fortroligt med deres mor og har tilsvarende en lav fortrolighed med faren, har ofte ældre venner, en sundhedsadfærd, der kan betegnes som risikoadfærd, og en mere udtalt asocial adfærd end øvrige unge (Helweg-Larsen et al., 2009).

Børn med handicap er i højere risiko for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb

Det har i SFI’s undersøgelse ’Undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016’ været muligt at se på risikofaktorer hos børn og unge, som er ofre for vold og seksuelle overgreb, i de sager, hvor gerningsmanden er blevet dømt (Oldrup et al,. 2016). Undersøgelsen viser, at 7-18-årige med en kronisk sygdom med funktionspåvirkning eller en fysisk funktionsnedsættelse har en øget risiko for at blive ofre for vold eller seksuelle overgreb. Især børn med ADHD har forhøjet risiko. Dette gælder også for de undersøgte førskolebørn (Oldrup et al., 2016).

Disse resultater understøtter en ældre britisk forskningsoversigt, der belyser risiko for vold blandt handicappede børn. Her ses, at børn med handicap har 3 til 4 gange større risiko for at blive udsat for vold end børn uden handicap (Jones et al., 2012). Den svenske nationale kortlægning ’Kroppslig bestraffning och annan kränkning av barn i Sverige – en nationell kartläggning’ peger desuden på, at de elever, der lider af kroniske sygdomme eller funktionsnedsættelser, i højere grad svarede, at de nogle gange bliver udsat for fysisk vold, sammenlignet med elever uden et handicap (Janson et al., 2011).

Vold og etnicitet  

En yderligere risikofaktor, som undersøgelsen afdækker, omhandler etnicitet. Børn og unge med anden etnisk baggrund er overrepræsenterede, når der er tale om at være udsat for vold i barn- og ungdom gennem længere tid (Oldrup et al., 2016). Det skal dog pointeres, at der ikke er fokuseret særskilt på unge med anden etnisk baggrund end dansk i undersøgelsen, hvorfor datagrundlaget er spinkelt. I undersøgelsen pointeres det, at mere dybdegående og fokuseret datamateriale er nødvendigt, for at kunne give et klart billede af omfanget af vold mod børn med anden etnisk herkomst end dansk. I tilsvarende danske undersøgelser ses også et blandet billede. LG Insights undersøgelse af 5.-9. klasseselever viser, at vold er mere udbredt i hjem, hvor forældrene har anden etnisk herkomst end dansk (LG Insight, 2009). Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse ’Unges trivsel år 2008’ viser derimod, at unge af dansk/vestlig herkomst er lige så udsat for vold i familien som unge af ikke-vestlig herkomst.

Når der kigges på risikofaktorer hos børn for at blive og være udsat for overgreb, er de mest fremtrædende barnets trivsel, selvværd og tro på sig selv samt lyst og evne til at lægge planer for sin egen fremtid. Desuden er kendskab til barnets hjemmemiljø afgørende: Er forældrene i arbejde? Er der misbrug i familien? Er forældrene sammen, eller lever barnet sammen med en mor, som er enlig forsørger? Har barnet meget fravær fra skole? Det er væsentligt at vide, hvis man i sit professionelle liv har ansvar for børns og unges udvikling. Der peges samlet set på, at en stabil skolegang er den vigtigste og mest betydningsfulde beskyttelsesfaktor for børn udsat for overgreb. Det skal altså tages alvorligt, hvis et barn enten har, eller begynder at få mange fraværsdage fra skole. Undersøgelsen peger på, at der her ligger et potentiale for forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.  

Kilder:

Helweg-Larsen, Karin et al. (2009). Unges Trivsel År 2008. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Janson, Staffan et al. (2011). Kroppslig bestraffning och annan kränkning av barn i Sverige – en nationell kartläggning. Stiftelsen Allmänna Barnhuset.

Jones, Lisa et al. (2012). Prevalence and risk of violence against children with disabilities: a systematic review and meta-analysis of observational studies. WHO Department of Violence and Injury Prevention and Disability.

Korzen, Sara et al. (2010). Vold mod unge i Danmark – en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseselever. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (10:32).

Kvello, Øyvind (2013). Børn i risiko (kan lånes via bibliotek.dk). Samfundslitteratur.

LG Insight (2009). Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune.

Oldrup, Helene et al. (2016). Undersøgelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (16:16).

Oldrup, Helene et al. (2011.: Vold mod børn og unge, Hovedrapport. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (11:15).

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 19.12.2017