Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Danske undersøgelser peger på, at socialt udsatte børn og unge har større risiko for at blive udsat for vold end andre børn og unge. Undersøgelserne viser dog også, at vold forekommer i alle typer af familier, og at mange børn og unge vokser op under svære kår uden at været udsat for vold.

Stinne Grydehøj | Socialstyrelsen

Socialt udsatte er oftere udsat for vold

Flere danske undersøgelser peger på, at socialt udsatte børn og unge har større risiko for at blive udsat for vold end andre børn og unge. Undersøgelserne viser dog også, at vold forekommer i alle typer af familier og at mange børn og unge vokser op under svære kår uden at været udsat for vold (Oldrup,2011; Helweg-Larsen, 2009).

Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (SFI) har udført en undersøgelse blandt 8. klasses elever, som viser, at unge, som ikke trives, og unge, som ikke selv synes, de klarer sig godt i skolen, oftere er udsat for vold. Undersøgelsen viser desuden en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet og den unges udsathed for vold. Hvis forældrene er i arbejde, udsættes den unge i mindre grad for vold. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo mindre vold udsættes den unge for (Korzen 2010).

LG Insights undersøgelse af elever i 5.-9.klasse i Københavnsområdet viser, at børn og unge, hvis forældre ikke er i arbejde, har større risiko for at blive udsat for vold i hjemmet end børn og unge, hvis forældre er i arbejde (LG Insight 2009).

Statens Institut for Folkesundhed finder i undersøgelsen, Unges Trivsel, at de unge, som både har været udsat for seksuelle overgreb og fysisk vold, langt oftere end øvrige unge, rapporterer om dårlig økonomi i familien. De oplever, at forældrene ikke kender deres venner, de taler mindre fortroligt med deres mor, har ofte ældre venner, en sundhedsadfærd, der kan betegnes som risikoadfærd og en mere udtalt asocial adfærd end øvrige unge. Unge, der har en lav grad af fortrolighed med deres mor, har tilsvarende en lav fortrolighed med faren (Helweg-Larsen 2009).

Børn med handicap er i højere risiko for vold

Ifølge en britisk systematisk forskningsoversigt, der belyser risiko for vold blandt handicappede børn, har børn med handicap 3 til 4 gange større risiko for at blive udsat for vold end børn uden handicap (Janson, 2011). Den nationale kortlægning, Kroppslig bestraffning och annan kränkning av barn i Sverige – en nationell kartläggning, peger desuden på, at de elever, der lider af kroniske sygdomme eller funktionsnedsættelser, i betydeligt højere grad svarede, at de nogle gange bliver udsat for fysisk vold, sammenlignet med elever uden et handicap (Jones, 2012).

Læs her mere om 'Handicappede børn er i højere risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold end børn uden handicap'.

Vold og etnicitet  

I forbindelse med en konference afholdt af Nordisk Forening mot Barnemishandling- og Omsorgssvikt (NFBO), udkom rapporten, Minoritetsetniske barn og unge og vold i hjemmet (Sommerfeldt, 2014). Rapporten henviser til forskning, socialfaglig viden og praksiserfaringer i arbejdet med børn i minoritetsetniske familier, når der er bekymring for eller viden om vold i familien.
Rapporten opridser bl.a., at omfangsstudier fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island peger på, at børn med anden etnisk baggrund er mere udsat for vold i hjemmet end majoritetsbørn. Ifølge rapporten varierer kategoriseringen af etnicitet, kultur og socioøkonomiske forhold inden for de nordiske lande, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed.

Rapporten pointerer også, at socialrådgiverens tilgang er vigtig i de sager, hvor der skal samarbejdes med familier med anden etnisk baggrund. Her er det centralt at oparbejde en tryg og tillidsbaseret relation, så familiens og barnets perspektiver kan inddrages i sagsbehandlingen. Dilemmaer kan opstå i de tilfælde, hvor familiens syn på opdragelse ikke stemmer overens med samfundets syn på opdragelse pga. kulturelle forskelle (Sommerfeldt, 2014).

LG Insights undersøgelse af 5.-9.klasseselever viser, at vold er mere udbredt i hjem, hvor forældrene har anden etnisk herkomst end dansk (LG Insight, 2009). Modsat viser en undersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, at unge af ikke-vestlig herkomst ikke er mere udsat for vold i familien end unge af dansk/vestlig herkomst (Helweg-Larsen et al., 2009).

Kilder

Christensen, Else (2006): Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Korzen, Sara; Liv Fisker og Helene Oldrup (2010): Vold mod unge i Danmark – en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasseselever, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (10:32)

LG Insight (2009): Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune

Helweg-Larsen, Karin; Nina Maria Schütt; Helmer Bøving Larsen (2009): Unges trivsel år 2008 Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Helweg-Larsen, Karin (2012): Vold i nære relationer - omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Janson, Staffan; Carolina Jernbro; Bodil Långberg (2011): Kroppslig bestraffning och annan kränkning av barn i Sverige – en nationell kartläggning, Stiftelsen Allmänna Barnhuset

Jones, Lisa et al. (2012): Prevalence and risk of violence against children with disabilities: a systematic review and meta-analysis of observational studies, WHO Department of Violence and Injury Prevention and Disability

Oldrup, Helene et al. (2011): Vold mod børn og unge, Hovedrapport, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (11:15)

Sommerfeldt, Marianne et al. (2014): Minoritetsetniske barn og unge og vold i hjemmet. Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress A/S, Rapport nr. 3/2014

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 27.02.2017