Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Principafgørelser

Principafgørelser

Principafgørelse 237-10

Resumé

Da forældrene var dømt for vold mod to børn, kunne servicelovens regel om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke på grund af vold eller andre alvorlige overgreb anvendes.

Ankestyrelsen tiltrådte en afgørelse om fortsat anbringelse af de to børn på henholdsvis 11 år og 9 år uden for hjemmet uden samtykke. Begge forældre havde del i forældremyndigheden over børnene.

Note: Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet af byretten. Landsretten har stadfæstet byrettens dom med den ændring, at genbehandlingsfristen for MM’s vedkommende nedsættes til et år fra landsrettens dom, da det ikke kan udelukkes, at YY’s og XX’s forhold inden for to år vil kunne ændres således at de – uanset voldsdommen – vil være i stand til at varetage omsorgen for MM.

Læs principafgørelse 237-10 om anbringelse - uden samtykke - vold - dom

Principafgørelse 169-09

Resumé

Ankestyrelsen pålagde kommunen at anbringe en 17-årig pige uden for hjemmet uden samtykke fra hendes far, der havde forældremyndigheden over hende alene. Pigen ønskede at blive anbragt, da forholdet mellem hende og faderen var meget belastet af konflikter.

Sagsfremstilling

En 17-årig pige var vokset op hos sin mor, der havde et alkoholmisbrug. Pigen havde ofte taget ansvaret for moderen, når moderen var beruset, og pigen havde lidt af dårlig samvittighed, når hun i perioder flyttede fra moderen for at bo hos faderen og en søster. En mandlig ven af moderen havde gennem flere år haft en faderlignende rolle overfor pigen, ligesom pigen i flere perioder havde haft ophold hos sin faster. Moderen var nu død.

Forældrene havde ophævet samlivet, da pigen var 2 år gammel. Deres samliv havde været præget af alkohol og vold. Pigen var ofte blevet passet af farforældrene, når hun skulle have samvær med faderen. Pigen havde et anstrengt forhold til faderen og dennes samlever.

Da pigen tog ophold hos en søster, underrettede faderen Ankestyrelsen om bekymring for pigen.

Læs principafgørelse 169-09 om anbringelse - konflikter i hjemmet - uden samtykke

Principafgørelse 143-09

Resumé
Ankestyrelsen tiltrådte en afgørelse om fortsat anbringelse af en dreng på 14 år uden for hjemmet uden samtykke. Faderen havde forældremyndigheden over barnet. Da faderen havde erkendt at have slået barnet, kunne servicelovens regel om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke på grund af vold eller andre overgreb anvendes.

Læs principafgørelse 143-09 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - vold - erkendelse

Principafgørelse C-56-06

Emneord: anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - anbringelsesgrundlag - vold - forældremyndighed - samlever - biologisk far

Resumé

Ankestyrelsen har truffet en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af 4 børn på grund af forældremyndighedsindehaverens utilstrækkelige omsorg for og behandling af børnene.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at henvise til servicelovens bestemmelse om anbringelse uden for hjemmet på grund af vold og andre overgreb mod børnene. Årsagen var at volden mod børnene var begået af andre end af forældremyndighedsindehaveren. Overgrebene overfor børnene var begået af moderens samlever, som var biologisk far til de 2 yngste børn.

Læs principafgørelse C-56-06 om anbringelse uden for hjemmet - uden samtykke - anbringelsesgrundlag - vold - forældremyndighed - samlever - biologisk far.

Principafgørelse F-2-05

Emneord: aktindsigt - anmelders navn - interesseafvejning - ekstrahere

Resumé

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om retten for en part til aktindsigt i anmelders navn.

Den ene sag vedrørte en anmeldelse om, at en privat dagplejemor havde ladet børn være alene uden tilsyn under indkøb. Den anden sag vedrørte en anmeldelse om at en pige var udsat for lussinger og verbale ubehageligheder.

I begge sager fandt Ankestyrelsen, efter en konkret interesseafvejning, at parten ikke havde ret til at få kendskab til anmelders navn eller at få kendskab til oplysninger i anmeldelserne, der kunne identificere anmelder. Anmelder havde udtrykt et stærkt ønske om at være anonym og var kommet med konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde repressalier. Der var et generelt offentligt hensyn at tage til, at borgere ikke holdt sig tilbage fra at anmelde ved mistanke om, at børn og unge havde behov for særlig støtte eller ved forsømmelser af børn, herunder de forhold under hvilke de bliver passet. Ankestyrelsen fandt, at hensynet til anmelder og det offentlige hensyn i de konkrete sager vejede væsentligt tungere end partens interesse i at få kendskab til navnet på anmelder.

Myndigheden skulle ekstrahere de oplysninger i anmeldelserne, der ikke kunne identificere anmelder, så at parten havde mulighed for at varetage sine interesser i sagen.

Læs principafgørelse F-2-05 om aktindsigt - anmelders navn - interesseafvejning - ekstrahere

Principafgørelse O-91-97

Emneord: videregivelse - kompetence - samtykke - udlevering af sagsakter - private forhold - journaloplysninger - uenighed mellem kommuner

Resumé

Kommunernes adgang til at indbringe deres uenighed for de sociale klageinstanser omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt det påhviler en tidligere opholdskommune at udlevere journaloplysninger om en børnefamilie med henblik på den aktuelle opholdskommunes varetagelse af sin tilsynsopgave.

Ankestyrelsen fandt, at de oplysninger, der var fremkommet om børnefamilien, var af så alvorlig karakter, at den tidligere opholdskommune ikke kunne gøre udlevering af journaloplysningerne betinget af, at der var forsøgt indhentet samtykke fra forældrene.

Sagsfremstilling

B kommune modtog en anonym meddelelse om misrøgt af børnene i en familie, der ca. 3 måneder forinden var tilflyttet fra A kommune.

Det var i den anonyme henvendelse oplyst, at der kunne indhentes yderligere oplysninger fra A kommune, der var bekendt med alkoholmisbrug og vold i familien.

Anmelderen havde mistanke om, at der endvidere var tale om seksuelle overgreb overfor børnene.

B kommune anmodede umiddelbart herefter A kommune om at få A kommunes sagsakter om familien tilsendt.

A kommune gav afslag på anmodningen med den begrundelse, at B kommune ikke havde forsøgt at indhente forældrenes samtykke til, at oplysningerne blev indhentet.

Ankenævnet fandt, at A kommune ikke havde været berettiget til at afslå B kommunes anmodning om at få tilsendt relevante sociale oplysninger, selv om samtykke ikke havde været forsøgt indhentet fra familien. Nævnet lagde vægt på, at B kommune havde modtaget en anmeldelse om misrøgt af familiens børn, at kommunalbestyrelsen derfor havde pligt til at undersøge forholdene, at B kommune ikke selv havde kendskab til familien, og at A kommune havde haft kontakt med familien som følge af sociale problemer, herunder alkoholproblemer, der havde begrundet iværksættelse af familiebehandling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det sociale klagesystem er kompetent til at behandle spørgsmål om eventuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, og i bekræftende fald, hvorvidt videregivelse, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, må antages at ville kunne tilsidesætte hovedreglen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om at der ikke kan ske videregivelse af enkeltpersoners rent private forhold, og i givet fald om der bør forsøges indhentet samtykke fra pågældende.

Læs principafgørelse O-91-97 om videregivelse - kompetence - samtykke - udlevering af sagsakter - private forhold - journaloplysninger - uenighed mellem kommuner 

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 15.04.2015