Omfang

Vold er et tabubelagt område, og det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af vold mod børn. Undersøgelser viser, at mellem 4 og 20 procent af børnene er udsat for vold i hjemmet i løbet af et år, og mellem 5 og 12 procent er vidne til vold i familien i løbet af et år.

Stinne Grydehøj | Socialstyrelsen

Flere danske undersøgelser har søgt at afdække omfanget af vold mod børn og unge i hjemmet. Denne artikel præsenterer resultaterne af disse undersøgelser.

Vanskeligt at opgøre præcise tal

Det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af vold mod børn, hvilket i høj grad skyldes, at vold er et tabubelagt emne. Ikke alle tilfælde af vold mod børn bliver opdaget, og der er stor risiko for underrapportering. Mindre børn ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert, når det drejer sig om vold.  Børn skal typisk have en vis alder, før de bliver bevidste om, at det, de bliver udsat for, er forkert, ulovligt og skadeligt for dem. Dette kan have betydning for, hvordan børn svarer, når de bliver spurgt om deres oplevelser med vold. Nogle børn svarer benægtende, fordi de bliver truet til tavshed. Der kan også ske underrapportering, når forældre på vegne af deres små børn fortæller, hvor meget deres børn udsættes for vold.

Derfor skal tallene fra de undersøgelser, artiklen præsenterer, ses som anslåede tal. Forskelle i undersøgelsesdesign, respondenter og i operationaliseringen af vold giver også forskellige undersøgelsesresultater om voldens omfang (Oldrup, 2011).

Vold mod unge

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) præsenterede i en rapport fra 2010 resultaterne af en undersøgelse af omfanget af vold mod unge i hjemmet. I en spørgeundersøgelse, besvaret af 1042 8. klasses elever, svarede 20 pct. af de unge, at de havde været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. 12 pct. at disse angav, at de havde været udsat for vold mere end én gang de seneste 12 måneder.  Der var her både tale om grov vold som fx at blive slået med knyttet hånd og mindre grov vold, som fx at blive skubbet eller revet i håret. 80 pct. af de unge, som deltog i undersøgelsen, var også udsat for vold det efterfølgende år. Undersøgelsen viser således, at mange børn og unge lever med vold over en længere periode (Korzen: 2010).

I 2009 foretog konsulentfirmaet LG Insight en undersøgelse af vold i hjemmet for Københavns Kommune. Undersøgelsen blev foretaget blandt ca. 3.000 børn i 5.-9. klasse fra Københavns Kommune og viste, at 19 pct. af børnene havde været udsat for vold i familien, heraf 14 pct. i løbet af det sidste år. Knap en tredjedel af børnene angav, at de havde fået mærker på kroppen efter slag, spark eller lignende. Knap halvdelen (46 pct.) af de børn, som selv havde været udsat for vold, havde også været vidne til vold mod andre i familien (LG Insight, 2009). 

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) undersøgte i 2009 omfanget af vold mod unge i familien blandt ca. 4.000 9. klasseelever. Undersøgelsen viste, at ca. 2,5 pct. af drengene og 5,5 pct. af pigerne havde været udsat for mild fysisk vold som fx at blive skubbet, rystet, trukket i håret eller slået med flad hånd af mor eller far inden for det seneste år. Ca. 1,5 pct. af drenge og 2,5 pct. af piger havde været udsat for grov fysisk vold som fx at blive slået med knytnæve eller genstand, sparket eller truet med våben (Helweg-Larsen, 2009). 

Børnemishandling

SFI har undersøgt omfanget af fysisk mishandling, defineret som særlige grove voldshændelser, der resulterer i en fysisk skade eller risiko for en sådan skade. Rapporten konkluderer, at en væsentlig del af de børn og unge, der udsættes for børnemishandling, tilsyneladende ikke opfanges, hverken af det sociale system eller af sundhedsvæsenet.

Ifølge landspatientregisteret er 0,12 pct. af børnene i alderen 0-16 år blevet diagnosticeret for børnemishandling. Derudover viser SFI’s gennemgang af 900 kommunale børnesager, at der på en årgang vil være 1,07 pct.t sandsynlighed for tilfælde af mistanke om børnemishandling, som ikke nødvendigvis bliver diagnosticeret. Resultaterne af SFI’s interviewundersøgelse blandt 3000 25-årige viser, at 5,6 pct. af en fødselsårgang beretter, at have været udsat for fysisk mishandling i barndommen (Christoffersen, 2010). 

Vidne til vold

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udgav i 2009 en rapport, som undersøgte omfanget af vold blandt unge i 9. klasse. I rapporten angiver ca. 5 pct. af drengene og 6 pct. pigerne, at de har været vidner til grov fysisk vold mod deres mor inden for det seneste år (Helweg-Larsen 2009).

Undersøgelsen af vold i hjemmet blandt børn i 5.-9. klasse i Københavns Kommune (nævnt ovenfor) viser, at 17 pct. af børnene har oplevet, at andre i familien udsættes for vold, heraf 12 pct. inden for det sidste år (LG Insight 2009).

SIF skønner i en undersøgelse fra 2009, at ca. 20.000-22.000 børn kan være vidne til vold mod deres mor i løbet af et år. Knap 4 pct. af kvinderne oplyste i en spørgeskemaundersøgelse, at de har været udsat for fysisk vold, fra tidligere eller nuværende partner, en eller flere gange inden for det seneste år. Cirka 40 pct. af disse kvinder havde hjemmeboende børn. På baggrund af, at der cirka er 1,8 barn i hver familie skønner forfatterne, at omfanget af børn, der kan være vidne til vold, er 20.000-22.000 i løbet af et år (Johansen, 2009).

Børn på krisecentre

I Danmark findes der en række krisecentre, som tilbyder støtte og omsorg til voldsramte kvinder og deres børn. Dog er det kun en lille gruppe af de voldsramte kvinder, der har haft ophold på et kvindekrisecenter. LOKK årsstatistik 2012, der samler data fra  36 ud af  krisecentre i Danmark, viser at 677 af disse har haft et ophold, der varede over en uge. I tilfælde af at barnet har haft mere end et ophold på krisecenteret i løbet af året, kan det samme barn optræde flere gange i statistikken, (Barlac 2013).

LOKK årsstatistik fra 2013 viser, at der er lige mange piger og drenge med på krisecentrene, at mere end halvdelen af børnene er under syv år gamle, og at 19 pct. af de børn, der ikke er med mor på krisecentret, bor hos den voldsudøvende part. Årsstatistikken viser også, at næsten alle børnene på krisecentrene har oplevet vold mod deres mor, og at 33 pct. af børnene på krisecentre har været udsat for fysisk vold rettet mod barnet. 59 pct. af børnene på krisecentrene har været udsat for  psykisk vold i form af nedværdigende eller ydmygende omtalte eller tiltale, trusler mod barnet, trusler mod barnets mor eller søskende med det formål at straffe eller skræmme barnet (Barlac,  2013).

Kilder

Barlach, Lise & Kirstina Stenager (2009): LOKK Årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter, Servicestyrelsen

Barlach, Lise & Kirstina Stenager (2012): LOKK Årsstatistik 2012, Kvinder og børn på krisecenter, Socialstyrelsen

Barlach, Lise &Kristina Stenager (2013): LOKK Årsstatistik 2013. Kvinde og børn på krisecenter. Socialstyrelsen

Christoffersen, Mogens Nygaard (2010): Børnemishandling i hjemmet. Delrapport 1, SFI, 10:30

Helweg-Larsen, Karin, et al (2009): Unges trivsel år 2008: en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom, Statens Institut for Folkesundhed

Johansen, Anette et al. (2009): Danske børns sundhed og sygelighed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Korzen, Sara et al. (2010): Vold mod unge i Danmark - en spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasses-elever, Delrapport 2, SFI, 10:32

LG Insight (2009): Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune

Mossige, Svein & Kari Stafansen (red.) (2007): Vold og overgrep mot barn og unge. En selvrapporteringsstudie blant avgangselever i videregående skole, Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring

Oldrup, Helene et al. (2011): Vold mod børn og unge - Hovedrapport, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (11:15)

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 27.02.2017