Målgruppe

Børn, der er udsat for vold, kan – ud over fysiske skader – også have følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale følger af volden. Børn, der er vidne til vold i hjemmet, kan have symptomer, der ligner følgevirkninger af direkte vold.

og  | Socialstyrelsen

Børn, der er udsat for vold, er en målgruppe, der er svær at opspore, og ikke alle tilfælde af vold mod børn bliver opdaget. Vold mod børn og vold i hjemmet er et tabubelagt område, og både voldsudsatte og fagprofessionelle oplever, at det kan være svært at tale om vold. Området er præget af mangel på entydige definitioner, og blandt forskere og andre fagprofessionelle er der forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres.

Kendetegn ved børn udsat for vold

Børn udsat for vold mistrives i højere grad i skolen og i hjemmet end børn, der vokser op i hjem, hvor der ikke er vold. En række generelle signaler på dårlig trivsel og bekymrende adfærd kan være et tegn på, at barnet måske har været udsat for vold:

  •  Fysiske tegn, fx blå mærker, brud og sår på kroppen
  • Aggressivitet, vrede og tilsyneladende ubegrundede raseriudbrud
  • Voldelig adfærd og vanskeligheder med at håndtere konflikter
  • Højt sygefravær, fx i børnehaven eller skolen
  • Angst for at gå hjem eller løben hjemmefra
  • Indesluttethed og mistænksomhed hos barnet
  • Undvigende eller afvisende opførsel over for voksne
  • Overfladisk relation til venner og legekammerater
  • Somatiske reaktioner som ondt i maven eller ondt i hovedet
  • Nervøs og angstpræget opførsel.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste, og der er ikke altid sikre tegn på, at et barn har været udsat for vold. Fagprofessionelle må være åbne og nysgerrige over for tegn på mistrivsel, som vil kunne vise sig måske at skyldes vold. En adfærdsændring hos barnet skal eksempelvis altid give anledning til opmærksomhed og dialog.

Selv om et barns opførsel giver anledning til bekymring, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet har været udsat for vold. Ovenstående tegn og reaktioner kan også være tegn på mistrivsel af andre årsager.

Læs mere om tegn og reaktioner på vold her.

Skadevirkninger hos børn udsat for fysisk vold

Barnet kan få fysiske skader som følge af vold. De hyppigste fysiske skader er blodudtrækninger, bid, forbrændinger, brud, mavetraume og hovedtraumer. Andre mistænkelige skader kan være ribbensbrud, blødninger i øjet, cigaretmærker og komplekse kraniebrud hos spædbørn (Sundhed.dk/Lægehåndbogen, 2020).

Ud over risikoen for fysiske skader på barnet kan vold også have følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale følger.

Grov vold kan både medføre internaliserende (overkontrolleret adfærd, ængstelighed, tristhed, tilbagetrukkethed og angst) og eksternaliserende adfærd (problemer med impulskontrol, aggressivitet og antisocial adfærd) hos barnet. Volden kan påvirke barnets evne til udvikling af sociale færdigheder og kan give problemer med tilknytning og følelsesregulering. Volden kan bevirke, at barnet kan være mentalt tilbagestående eller ikke alderssvarende udviklet. Der kan være påvirkning af koncentrationsevne, indlæringsproblemer og manglende nysgerrighed, fx i skolen (Heltne et al., 2011; Oldrup et al., 2011).

Børn udsat for vold kan have et lavt selvværd og har en forøget risiko for selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg. Nogle undersøgelser finder, at mellem en fjerdedel og halvdelen af børn, der er udsat for grov vold, har posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD). Egentlige psykiske lidelser som fx depressioner og psykoser er sjældne, men kan i nogle tilfælde være forårsaget af grov vold (Oldrup et al., 2011).

Undersøgelser peger desuden på, at børn udsat for vold i højere grad udvikler selvskadende adfærd (Mossige et al., 2016).

Læs mere om selvskadende adfærd blandt unge i Vidensportalens tema om emnet.

Voldsudsatte børn har en mere udtalt risikoadfærd mht. rygning, alkohol og tidlig seksuel debut end børn, der ikke er udsat for vold i og uden for hjemmet (Johansen et al., 2009). Endvidere har børn udsat for grov vold en øget risiko for at udvikle misbrugsproblemer (Oldrup et al., 2011).

Læs om misbrugsproblematikker i Vidensportalens tema om emnet.

Følgerne efter fysisk vold kan forfølge barnet i voksenlivet og vise sig både fysisk, følelsesmæssigt, socialt, økonomisk og praktisk. Et barn, der har været udsat for vold igennem sin opvækst, kan eksempelvis få sværere ved at indgå i sociale relationer, fastholde et job eller udfylde forældrerollen (Socialstyrelsen, 2019).

Konsekvenser for børn som lever med vold i hjemmet

Børn, der er vidne til vold, er også ofre for en form for vold, selv om volden ikke er rettet direkte mod dem. Flere undersøgelser fremhæver, at det at være vidne til vold i hjemmet kan føre til trivselsproblemer hos børnene. Reaktionerne minder om konsekvenserne af vold begået direkte mod barnet. Børnene har ofte følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller sociale problemer, herunder også skoleproblemer. De har ofte problemer med at koncentrere sig og har øget risiko for aggressivitet, depression, angst og uro (Christoffersen, 2010; Johansen, 2009; Øverlien, 2007).

En undersøgelse blandt børn, der oplever vold i familien – dvs. børn, som ser, hører om eller på anden vis oplever konsekvenserne af fysiske eller seksuelle voldshændelser, som involverer én af eller begge barnets forældre – viser, at disse børn hyppigere bliver anbragt, hyppigere modtager forebyggende foranstaltninger og hyppigere bliver diagnosticeret med PTSD end børn, der ikke oplever vold i familien. Undersøgelsen viser også, at børn, der oplever vold i familien, har en dårligere trivsel i skolen, et øget skolefravær og forringede faglige skolepræstationer (Lyk-Jensen et al., 2017).

Voldens alvorsgrad og eftervirkninger

Frekvensen og alvorsgraden af volden har betydning for graden af eftervirkninger – dvs. at den hyppigste og alvorligste vold som udgangspunkt påvirker børnene mest. Børn, som både har oplevet vold mellem andre familiemedlemmer, og som selv er blevet udsat for vold, har ofte de største psykologiske problemer (Heltne et al., 2011; Johansen et al., 2009).

Barnets alder kan have indflydelse på, hvilke konsekvenser volden får for barnet. Der er indikationer på, at jo tidligere barnets udsættes for vold, jo flere negative konsekvenser kan volden have (Heltne et al., 2011; Bedi, 2007).

Der er flere forskellige faktorer, som kan have indflydelse på, hvordan barnet reagerer på at blive udsat for vold. Først og fremmest har barnets egen oplevelse af volden, og de mestringsstrategier barnet bruger, betydning for reaktionerne. Også barnets sociale netværk har betydning, fx kan et positivt forhold til kammerater eller en støttende kontakt til den ene forælder eller andre voksne være afgørende. Derudover har forældrenes socioøkonomiske status og psykiske tilstand, fx om de er ramt af depression, samtidig med at de udøver vold, betydning for, hvordan barnet reagerer på volden (Heltne et al., 2011; Johansen et al., 2009; Bedi 2007).

Vold som tabu

Vold mod børn og vold i hjemmet kan karakteriseres som et tabuiseret emne. Både børn udsat for vold og fagprofessionelle kan opleve, at det er svært at tale om vold.

Læs om at tale med børn om overgreb, herunder hvordan fagprofessionelle kan invitere til samtale, og hvad de skal være opmærksomme på i dialogen med barnet.

En undersøgelse blandt unge fra 8. klasse viser, at 31 procent – svarende til 138 ud af 444 unge – har oplevet noget voldsomt derhjemme, enten fysisk vold rettet mod dem selv, vold mellem forældre eller vold mod søskende.

Undersøgelsen viser, at 18 procent af de adspurgte unge har talt med nogen om de voldsomme hændelser. Størstedelen har fortalt om hændelserne til en ven. Undersøgelsen viser samtidig, at 13 procent af de adspurgte unge ikke har talt med nogen om de voldsomme hændelser. De hyppigste grunde til ikke at ville fortælle nogen om voldsomme optrin i hjemmet er: 1) at de unge har mest lyst til at glemme det, 2) at de ikke synes, det er nødvendigt, 3) at det er svært at tale om, 4) at de ikke tror, at dem, de fortæller det til, kan hjælpe dem og 5) at de ikke vil gøre deres forældre kede af det.

For at kunne hjælpe voldsudsatte børn og unge bør fagprofessionelle vide, hvem de typisk betror sig til. Opsummerende viser undersøgelsen, at det er jævnaldrende, voksne i familien og søskende, der er de vigtigste personer, som de unge betror sig til om voldsomme hændelser i hjemmet. I mindre omfang betror de unge sig til voksne uden for familien så som sundhedsplejerske og sagsbehandler eller voksne i skole og klub (Oldrup et al., 2016).

Kilder

Bedi, Gillinder & Goddard, Chris (2007). Intimate partner violence: What are the impacts on children? Austrailian Psychologist, 42 (1): 66-77.

Christoffersen, Mogens Nygaard (2010). Børnemishandling i hjemmet. Delrapport 1. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 10:30.

Heltne, Unni & Steinsvåg, Per Øystein (red.) (2011). Barn som lever med vold i familien. Grunnlag for beskyttelse og hjelp. Oslo: Universitetsforlaget.

Johansen, Anette et al. (2009). Danske børns sundhed og sygelighed. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Lyk-Jensen, Stéphanie Vincent et al. (2017). Børn, der oplever vold i familien. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 17:02.

Mossige, Svein et al. (2016): Suicidal ideation and self-harm among youths in Norway: associations with verbal, physical and sexual abuse. Child and Family Social Work, 21: pp. 166-175.

Oldrup, Helene et al. (2016). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. Kbh.: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 16:16.

Oldrup, Helene et al. (2011). Vold mod børn og unge. Hovedrapport. Kbh. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: 11:15.

Socialstyrelsen.dk (2019). Voldens konsekvenser. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold/voldens-konsekvenser [Lokaliseret 15-01-2020].

Sundhed.dk (2020). Lægehåndbogen. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/socialpaediatri/boernemishandling-overgreb-og-omsorgssvigt/ [Lokaliseret 31-01-2020].

Øverlien, Caroline (2007). Barn som upplever pappas våld mot mamma - vad säger forskningen? Nordisk Sosialt Arbeid, 4(27) pp. 238-250.

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 31.01.2020