Målgruppen

Vold kan defineres på forskellige måder. Blandt forskere og andre fagfolk er der forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres. Socialstyrelsen arbejder med en forståelse af vold, der ligger i forlængelse af børnekonventionen, hvor barnets integritet og ret til sund udvikling er central.

Stinne Grydehøj | Socialstyrelsen

Børn og unge, der er udsat for vold, er en målgruppe, der er svær at opspore, og ikke alle tilfælde af vold mod børn og unge bliver opdaget. Vold mod børn er et tabubelagt område, og både voldsofre og fagfolk oplever, at det kan være svært at tale om vold. Området er præget af mangel på entydige definitioner, og blandt forskere og andre fagfolk er der forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres.

Kendetegn ved voldsramte børn og unge

Voldsudsatte børn og unge mistrives i højere grad i skolen og i hjemmet end børn, der vokser op i hjem hvor der ikke er vold. En række generelle signaler på dårlig trivsel og bekymrende adfærd kan være et tegn på, at barnet måske har været udsat for vold:

  • Fysiske symptomer, fx blå mærker, brud og sår på kroppen.
  • Aggressivitet, vrede og tilsyneladende ubegrundede raseriudbrud.
  • Voldelig adfærd og vanskeligheder med at håndtere konflikter.
  • Højt sygefravær, fx i børnehaven eller skolen.
  • Angst for at gå hjem eller løben hjemmefra.
  • Indesluttethed og mistænksomhed hos barnet.
  • Undvigende eller afvisende opførsel over for voksne.
  • Overfladisk relation til venner og legekammerater.
  • Somatiske reaktioner som ondt i maven eller ondt i hovedet.
  • Nervøs og angstpræget opførsel.

Der er dog ikke altid sikre tegn på, at et barn har været udsat for vold. Selvom et barns opførsel giver anledning til bekymring, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet har været udsat for vold (Socialstyrelsen.dk, 2013a).

Hvad er skadevirkningerne af vold?

Barnet kan få fysiske skader som følge af vold. Alt efter hvilken vold, der er begået, kan det være blå mærker, blødninger, bid, brækkede knogler, stiksår, forbrændinger samt skader i maveregionen eller hovedet og i videste konsekvens hjerneskade eller død (Sundhed.dk, 2013).

Ud over risikoen for fysiske skader på barnet kan vold også have følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale følger.

Grov vold kan både medføre internaliserende (overkontrolleret adfærd, ængstelighed, tristhed, tilbagetrukket og angst) og eksternaliserende adfærd (problemer med impulskontrol, aggressiv og antisocial adfærd) hos børnene. Volden kan påvirke børns evne til udvikling af sociale færdigheder og kan give problemer med tilknytning og følelsesregulering. Barnet kan være mentalt tilbagestående eller ikke alderssvarende udviklet. Der kan være påvirkning af koncentrationsevne, indlæringsproblemer og manglende nysgerrighed fx i skolen, (Heltne et al., 2011; Oldrup et al., 2011).

De større børn kan have et lavt selvværd og har en forøget risiko for selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg. Nogle undersøgelser finder, at mellem en fjerdedel og halvdelen af børn, der er udsat for grov vold, har posttraumatiske stressreaktioner (PTSD). Egentlige psykiske lidelser som fx depressioner og psykoser er sjældne, men kan i nogle tilfælde være forårsaget af grov vold (Oldrup et al., 2011).

Læs mere om selvskadende adfærd blandt unge i Vidensportalens tema om emnet. 

Voldsudsatte børn og unge har en mere udtalt risikoadfærd mht. rygning, alkohol og tidlig seksuel debut end unge, der ikke er udsat for vold i og uden for hjemmet (Johansen et al., 2009). Endvidere har børn udsat for grov vold en øget risiko for at udvikle misbrugsproblemer (Oldrup et al., 2011).

Følgerne efter fysisk vold kan forfølge barnet i voksenlivet. Et barn, der har været udsat for vold igennem sin opvækst, kan grundlæggende få sværere ved, som voksen, at indgå i sociale relationer og fx etablere et parforhold. Er evnen til indlæring påvirket kan det gøre det sværere at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job (Socialstyrelsen.dk, 2013b).

Vidne til vold

Børn, der er vidner til vold, er også ofre for vold, selvom volden ikke er rettet direkte mod dem. Flere undersøgelser fremhæver, at det at være vidne til vold mod mor i eget hjem kan føre til trivselsproblemer hos børnene. Reaktionerne minder om konsekvenserne af vold begået direkte mod barnet. Børnene har ofte følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller sociale problemer, herunder også skoleproblemer. De har ofte problemer med at koncentrere sig og har øget risiko for aggressivitet, depression, angst og uro (Johansen et al., 2009; Christoffersen, 2010; Øverlien, 2007).

Læs om 'Hvad betyder det for børn at se mor få bank'

Læs om 'Førskolebørn som er vidne til vold i hjemmet'

Modererende faktorer

Frekvensen og alvorsgraden af volden hænger sammen med graden af eftervirkninger – dvs. den hyppigste og alvorligste vold som udgangspunkt påvirker børnene mest. Børn, som både har oplevet vold mellem andre familiemedlemmer og selv bliver udsat for vold, har de største psykologiske problemer (Heltne et al., 2011; Johansen et al., 2009).

Der er dog en række andre faktorer, der tilsyneladende har indvirkning på, hvordan barnet reagerer. Undersøgelser relateret til en kønsmæssig forskel i barnets reaktioner på vold viser modsatrettede resultater. Én undersøgelse finder, at drenge oftere reagerer med eksternaliserende symptomer – fx at være antisocial eller aggressiv – og piger oftere reagerer med internaliserende symptomer, som fx at være trist, tilbagetrukket eller angst. Det er dog ikke en gennemgående fund i forskellige undersøgelser og kan være et udtryk for en mere generel forskel i hhv. piger og drenges reaktionsmønstre (Heltne et al., 2011; Bedi, 2007).

Barnets alder kan have indflydelse på, hvilken indflydelse volden får for barnet. Der er indikationer på, at jo tidligere barnets udsættes for vold, jo flere negative konsekvenser kan volden have, (Heltne et al., 2011; Bedi, 2007). Der er flere forskellige faktorer, som kan have indflydelse på, hvordan barnet reagerer på at blive udsat for vold. Først og fremmest har barnets egen oplevelse af volden og de copingstrategier, barnet bruger, betydning for reaktionerne. Men også barnets sociale netværk har betydning. Fx kan en støttende kontakt til den ene forælder eller andre voksne, eller et positivt forhold til kammerater være afgørende. Derudover har forældrenes psykiske tilstand (fx om de er ramt af depression samtidig med at de udøver vold) og socioøkonomiske status betydning for, hvordan barnet reagerer på volden (Heltne et al., 2011; Johansen et al., 2009; Bedi 2007).

Vold som tabu

Mange oplever, at det er svært at tale om vold, og vold mod børn kan karakteriseres som et tabuiseret emne. Både voldsofre og fagfolk oplever, at det kan være svært at tale om vold.

En undersøgelse blandt unge 8. klasses elever viser, at kun en tredjedel af de unge, der havde været udsat for vold eller havde oplevet vold i hjemmet, talte med nogle om det. De unge talte især med deres venner om volden. Også fagfolk kan have svært ved at se og tale om vold og kan have berøringsangst i forhold til emnet.  

En undersøgelse foretaget blandt 3000 11-16-årige i københavnske skoler viser på samme vis, at en tredjedel af de børn og unge, der har været udsat for vold, har talt med nogle om det. Kun 3 procent af børnene og de unge i undersøgelsen har talt med en voksen på skolen om det (LG Insight: Skolebørnsundersøgelsen, København 2009).

Kilder

Bedi, Gillinder & Chris Goddard (2007): Intimate partner violence: What are the impacts on children? (kan lånes gennem bibliotek.dk), Austrailian Psychologist, 42 (1): 66-77

Christoffersen, Mogens Nygaard (2010): Børnemishandling i hjemmet. Delrapport 1, SFI, 10:30

Heltne, Unni & Per Øystein Steinsvåg (red.) (2011): Barn som lever med vold i familien. Grunnlag for beskyttelse og hjelp (kan lånes gennem bibliotek.dk). Universitetsforlaget, 2011.

Johansen, Anette et al. (2009): Danske børns sundhed og sygelighed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Oldrup, Helene et al. (2011): Vold mod børn og unge, Hovedrapport, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (11:15)

Socialstyrelsen.dk (2013a): Tegn og signaler. Socialstyrelsen

Socialstyrelsen.dk (2013b): Hvad vold gør ved barnet. Socialstyrelsen

Sundhed.dk (2013): Lægehåndbogen

Øverlien, Caroline (2007): Barn som upplever pappas våld mot mamma - vad säger forskningen? (kan lånes gennem bibliotek.dk), Nordisk Sosialt Arbeid, 4(27) pp. 238-250

Publiceret: 05.11.2013. Sidst opdateret: 16.08.2016