Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Indsatser » Kids Club – en støtteindsats til børn, hvis mødre er udsat for vold

Kids Club – en støtteindsats til børn, hvis mødre er udsat for vold

Kids Club er en amerikansk manualbaseret støtteindsats til børn, der er vidne til vold i hjemmet. Et effektstudie peger på, at Kids Club har en række positive effekter. I Sverige er Kids Klub implementeret i to kommuner, og fra 2016 udbyder Örebro Universitet uddannelse i programmet ud fra manualer, der er tilpasset det svenske socialområde.

 | Socialstyrelsen

Formålet med Kids Club er at støtte børn, der har oplevet vold i hjemmet, i at udvikle hensigtsmæssige handlemønstre og sociale kompetencer. Derudover er målet med Kids Club at børnene tilegner sig en mindre accepterende holdning til vold som konfliktløsningsmiddel.

Programmet blev startet op i USA i 1992, og er rettet mod børn som kommer fra forskellige socioøkonomiske, familiemæssige og kulturelle baggrunde.  Et Kids Club forløb består af 10 gruppesessioner, fordelt på et 10 ugers interventionsforløb. Målgruppen er børn i alderen 6-12 år, som har oplevet deres mor blive udsat for vold. Forløbet varetages af specialuddannede behandlere. Sideløbende med Kids Club tilbydes moren støtte gennem Moms Empowerment Program. Der er desuden udviklet en støtteindsats til børn i alderen 4 -6 år, Preschool Kids Club Program.

Kids Club beskrives som en lovende evidensbaseret indsats af en række amerikanske evalueringsinstitutter. Ifølge et amerikansk effektstudie mindsker Kids Club børnenes ind- og udadreagerende adfærdsproblemer. Studiet viser, at effekten af Kids Club er størst, når både mor og barn deltager i et støtteprogram. Et svensk forstudie peger på, at Kids Club kan overføres til en svensk kontekst (Källstrom Cater og Grip, 2014).

Kids Club er implementeret i to svenske kommuner, og to svenske undersøgelser peger på en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til videre undersøgelser i forhold til at udbrede Kids Club i Sverige. Programmet benyttes endnu ikke i Danmark (Källstrom Cater og Grip, 2014).

 

Læs hele artiklen om Kids Club nedenfor. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Kids Club – en støtteindsats til børn, hvis mødre er udsat for vold Kids Club er en amerikansk manualbaseret støtteindsats til børn, der er vidne til vold i hjemmet. Et effektstudie peger på, at Kids Club har en række positive effekter. I Sverige er Kids Klub implementeret i to kommuner, og fra 2016 udbyder Örebro Universitet uddannelse i programmet ud fra manualer, der er tilpasset det svenske socialområde.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Kids Club er rettet mod børn af begge køn i alderen 6-12 år, som er vidne til vold mod deres mor. Udover børneprogrammet er der udviklet et sideløbende støtteforløb til barnets mor, som er udsat for vold. Der er også udviklet et førskoleprogram til børn af begge køn i alderen 4-6 år.

Der tilbydes tre programmer som en del af Kids Club-konceptet. Programmerne henvender sig til forskellige målgrupper:

  • Kids Club henvender sig til børn af begge køn i alderen 6-12 år, der er vidne til vold mod deres mor.
  • Preschool Kids Club er for børn af begge køn i alderen 4-6 år, der er vidne til vold mod deres mor.
  • Moms Empowerment Program er for mødre, der er udsat for partnervold, og som har et barn i alderen 4-12 år.

(Graham-Bermann, 2011)

Der er ikke fundet beskrivelser af yderligere kriterier for at kunne indgå i Kids Club-programmet. Graham-Bermann og Halabu (2004) skriver, at de børn, der har gennemgået et Kids Club-forløb i USA siden opstart af programmet i 1992, kommer fra forskellige socioøkonomiske, familiemæssige og kulturelle baggrunde.   

Kilder

Graham-Bermann, Sandra A. (2011): . In: Graham-Bermann, Sandra A. og Alytia A. Levendosky (editors). Washington DC, US: American Psychological Association, p. 179-205.

Graham-Bermann, Sandra A. and Hilda M. Halabu (2004): Resilient Coping in Children Exposed to Violence: Cultural Considerations (kan lånes via bibliotek.dk). In: Peter G. Jaffe, Linda L. Baker and Alison J. Cunningham (editors). New York, NY, US: Guilford Press; p. 71-88.

Metode

Kids Club er en manualbaseret støtteindsats. Der er udviklet et uddannelsesprogram i Kids Club, som er målrettet socialrådgivere og psykologer. I Sverige udbyder Örebro Universitet fra 2016 uddannelse i Kids Club ud fra manualer, der er tilpasset det svenske socialområde.

Kids Club bygger på en antagelse om, at børn der er vidne til vold i hjemmet, er i risiko for at tillære sig uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og at udvikle en accepterende holdning til vold som konfliktløsningsmiddel. Formålet med Kids Club er at støtte børnene i at udvikle deres sociale kompetencer og at tillære sig hensigtsmæssige adfærdsmønstre. Derudover er målet med Kids Club at børnene tillærer sig andre konfliktløsningsstrategier end vold.

Kids Club tager afsæt i social indlæringsteori og traumeteori og består af et 10 ugers gruppebehandlingsforløb med i alt 10 gruppesessioner. Hver gruppe består af 5-7 børn i alderen 6-12 år af blandet køn. Der er to behandlere tilknyttet den enkelte gruppe. Gruppesessionerne benyttes ud fra en antagelse om, at mødet med andre børn i samme situation som én selv er med til at afstigmatisere de følelser, der er knyttet til den oplevede vold. Mødet med andre børn i samme situation som en selv antages desuden at mindske følelsen af at være alene med oplevelsen af vold.

Hver session har et tema. De første sessioner fokuserer på at skabe et trygt miljø i gruppen. Børnene støttes i at italesætte deres erfaringer med vold i hjemmet og at forstå de følelser, der er forbundet med den oplevede vold. De senere sessioner har fokus på at mindske børnenes ansvars- og skyldfølelse i relation til volden og at udvikle egnede handlemønstre, sociale kompetencer og strategier for konfliktløsning.

Indsatsforløb for mødrene

Sideløbende med Kids Club tilbydes mødrene deltagelse i Moms Empowerment Program. Programmet består af 10 gruppeinterventioner med fokus på blandt andet at udvikle forældrekompetencer og at diskutere og opbygge viden om voldens konsekvenser for børnene. (Graham-Bermann, 2011). Desuden er der udviklet et førskoleprogram til børn i alderen 4-6 år. Førskoleprogrammet består også af 10 gruppesessioner, dog kun fordelt på fem uger. Som i Kids Club er målet at opbygge børnenes sociale kompetencer og udvikle hensigtsmæssige adfærdsmønstre (Howell et al., 2013).

Manual og supervision af behandlerne
Der er udviklet en manual til Kids Club, Moms Empowerment Program og Preschool Kids Club. Manualerne er en guide til behandlerne i at facilitere det enkelte forløb. Derudover modtager behandlerne ugentlig supervision (Graham-Bermann & Halabu, 2004). Det anbefales, at der er et tæt samarbejde mellem Kids Club og Moms Empowerment Program i forhold til at identificere problemer og sikre, at vejledningsmaterialet bliver fulgt (The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare, 2015; Källström & Grip, 2014).

Uddannelse i Kids Club

Der er udviklet et uddannelsesforløb for professionelle, der ønsker at blive Kids Club-behandlere. Uddannelsesmaterialet til Kids Club består af 6 DVD-baserede sessioner, en implementeringsmanual til hvert enkelt program og et arbejdshæfte til hhv. Kids Club og Preschool Kids Club. Det er en professionel, der er uddannet i Kids Club-programmet, som skal stå for træningsforløbet. Materialet erhverves hos udvikleren af Kids Club-programmet, Sandra Graham-Bermann (Child Violence and Trauma Laboratory, 2015).

Behandlerne anbefales at være uddannede socialrådgivere eller psykologer, som har gennemgået et uddannelsesforløb i Kids Club. Behandlerne kan også være under uddannelse, men skal i så fald superviseres under forløbet (The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare, 2015; Källström og Grip, 2014).

Stigende interesse for Kids Klub i Sverige

Örebro Universitet udbyder fra 2016 uddannelse i Kids Club ud fra manualer, der er tilpasset det svenske socialområde. For mere information kan professor i socialt arbejde, Åsa Källström Cater, kontaktes.  Læs endvidere mere under afsnittet om Implementering.

Kontaktinformation

Åsa Källström Cater
Professor of Social work
School of Law, Psychology and Social work
Örebro University

Telefon: +46(0)19303007
E-mail: asa.Cater@oru.se

Kilder

Child Violence & Trauma Laboratory (2015): Intervention and Training Program Materials, Page last updated: 06.22.2015. Retrieved from page: 07.10.2015.

Graham-Bermann, Sandra A. (2011): Evidence-based practices for school-age children exposed to intimate partner violence and evaluation of the Kids' Club program. In: Graham-Bermann, Sandra A. og Alytia A. Levendosky (editors). Washington DC, US: American Psychological Association, p. 179-205.

Graham-Bermann, Sandra A. & Hilda M. Halabu (2004): Resilient Coping in Children Exposed to Violence: Cultural Considerations. In: Peter G. Jaffe, Linda L. Baker and Alison J. Cunningham (editors). New York, NY, US: Guilford Press; p. 71-88.

Howell et al. (2013): Fostering social competence in preschool children exposed to intimate partner violence: Evaluating the preschool kids' club intervention. Journal of Aggression, maltreat and trauma, 04;22(4), p. 425-445.

Källstrom Cater, Åsa & Karin Grip (2014): Kids Club i Sverige: resultat från en förstudie av en metod för att stödja barn som upplevt våld mot mamma. Working papers and reports social work 4. Örebro Universitet.

National Institute of Justice (2015): Program Profile - Kids Club. Retrieved from page: 07.10.2015.

The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (2015): Kids Club & Moms Empowerment. Page last updated: June 2015. Retrieved from page: 07.10.2015. 

Implementering

Kids Club er implementeret i to svenske kommuner. Programmet benyttes endnu ikke i Danmark. To svenske undersøgelser peger på en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til videre undersøgelser i forhold til at udbrede Kids Club i Sverige.

Kids Club er ikke implementeret i en dansk kontekst. I Sverige benytter kommunerne Kristinehamn og Karlstad Kids Club som et tilbud til børn og unge, der er vidne til vold i hjemmet (Kristinehamns Kommun, 2015; Karlstads Kommun, 2015).

Kids Club er implementerbar i en nordisk kontekst

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget medio september 2015, er der ikke fremkommet viden om andre svenske kommuner, der benytter indsatsen. Ej heller er der fremkommet implementeringsevalueringer af Kids Club. Ifølge The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (2015) er der ikke foretaget egentlige implementeringsstudier af Kids Club på nuværende tidspunkt. 

Der er to svenske studier, der har undersøgt muligheder og begrænsninger ved Kids Club som støtteindsats til børn, der er vidne til vold i hjemmet, i Sverige. Begge studier beror på kvalitative interviews med få respondenter. 

De svenske erfaringer

De svenske forskere Källstrom Cater og Grip (2014) peger i deres forstudie af Kids Club på, at der ikke er hindringer for at implementere programmet i en svensk kontekst. I forstudiet opstiller de en række udviklingspunkter til videre drøftelse i forhold til implementering og spredning af Kids Club. Blandt andet anbefaler de en tilpasning af manualen til det svenske socialområde. Derudover påpeger de to forskere, at gruppebehandlingen i Kids Club er positivt i forhold til mødet med andre i samme situation som en selv (her mødre udsat for vold). Gruppebehandlingen fremhæves dog også som en udfordring i forhold til at imødekomme deltagernes skole- og arbejdstider. I mindre byer viste det sig at være svært at rekruttere børn nok til at gennemføre Kids Club.

I studiet anbefaler de to svenske forskere en yderligere drøftelse af, om målgruppen skal udvides til at omfatte børn, der selv er udsat for psykisk såvel som fysisk vold. De lægger desuden op til en drøftelse af, om der i sammensætningen af grupper, som fungerer bedst muligt for børnene, skal tages højde for at der indenfor den nuværende målgruppe har vist sig en stor forskel i børnenes oplevelser og problemer. Eksempelvis misbrug hos forældrene eller graden af vold. Derudover påpeger forskerne at det er relevant at drøfte hvilke krav, der skal stilles til effekten af Kids Club.

I det andet studie, som er udført i Sverige konkluderer forskerne, at Kids Club er implementerbar i en svensk kontekst (Broberg et al., 2015). Som i forstudiet påpeges det i denne undersøgelse, at det er vigtigt at kunne tilpasse programmet til det svenske socialområde. Undersøgelsen fremhæver en række opmærksomhedspunkter omkring udvælgelse og rekruttering af de børn, der ville have størst gavn af indsatsen – og krav til organisationen i forhold til opbakning fra ledelsen og sikring af implementering blandt medarbejderne i kommunen. Geografisk afstand og arbejdstid nævnes også som begrænsende faktorer i forhold til at benytte Kids Club-programmet.

Kilder

Broberg, Anders et al. (2015): Utveckling av bedömningsinstrument och stödinsatser för våldsutsatta barn. Psykologiska institutionen, Göteborgs universitet.

Karlstads Kommun (2015): Stödgrupper för barn och unga. Page last updated: 10.22.2015. Retrieved from page: 08.10.2015.

Kristinehamns Kommun (2015): Barn som upplevt våld. Page last updated: 04.02.2015. Retrieved from page: 08.10.2015.

Källstrom Cater, Åsa & Karin Grip (2014): Kids Club i Sverige: resultat från en förstudie av en metod för att stödja barn som upplevt våld mot mamma. Working papers and reports social work 4. Örebro Universitet.

The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (2015): Kids Club & Moms Empowerment. Page last updated: June 2015. Retrieved from page: 07.10.2015. 

Effekt

Et amerikansk effektstudie viser, at Kids Club mindsker børns ind- og udadreagerende adfærd. Ifølge studiet er effekten størst, når både mor og barn modtager en støtteindsats.

Ifølge de svenske forskere Källstrom Cater og Grip (2014) er der foretaget to amerikanske effektstudier af Kids Club. Det ene studie af Basu et al. (2009) kunne ikke påvise en effekt af Kids Club. En forklaring på det, er det forholdsvist lille antal respondenter og store frafald i studiet (Källstrom Cater og Grip, 2014). Den anden undersøgelse er et randomiseret kontrolleret effektstudie af Kids Club, foretaget af Graham-Bermann et al. (2007). Ud fra effektstudiet vurderer National Institute of Justice og The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (2015), at Kids Club bygger på lovende evidensbaseret forskning.

RCT-studiets formål og indhold

RCT-studiet er udarbejdet af Sandra Graham-Bermann, som er programudvikler af Kids Club indsatsen.

Studiets formål er at undersøge, om Kids Club er en effektiv behandlingsindsats til børn, der er vidne til vold mod deres mor. Det er desuden undersøgt, om programmet har en effekt på børn med adfærdsvanskeligheder og en diagnose.

Forsøget blev foretaget med 181 børn i alderen 6-12 år og deres mødre, som er udsat for partnervold. Børnene blev tilfældigt fordelt mellem tre forskellige indsatser. En indsats med støtte til barn og mor, en gruppe, hvor kun barnet modtog en støtteindsats, og en kontrolgruppe, der ikke modtog en indsats.

Børnenes indad- og udadreagerende adfærd og accept af vold blev målt. Forsøget byggede på mødrenes vurdering af deres børns adfærd og volden - og på børnenes besvarelser omkring deres holdninger til vold. Målingerne blev lavet ved programmets opstart, ved programmets afslutning samt otte måneder efter programmets afslutning.  

Resultater og begrænsninger

Studiet viser, at effekten af indsatsen er størst for den gruppe af børn, hvor både barn og mor modtog en støtteindsats. Antallet af børn, der udviste udadreagerende adfærdsproblemer, blev i mor/barn-gruppen mindsket med 79 procent fra den første måling til opfølgningen otte måneder efter. Antallet af børn, der udviste indadreagerende adfærdsproblemer, faldt med 77 procent. (Graham-Bermann et al., 2007).

Graham-Bermann et al. (2007) peger på en række begrænsninger ved forsøget og på behovet for yderligere undersøgelse. Blandt andet er der behov for at undersøge resultaternes generaliserbarhed, og om effekten af Kids Club kan gentages uden for studiets rammer. Derudover er der behov for yderligere undersøgelser af programmets effekt på børn med og uden diagnoser.  

Kilder

Basu, A. et al. (2009): Longitudinal treatment effectiveness outcomes of a group intervention for women and children exposed to domestic violence. Journal of child and adolescent trauma, 2(2), pp. 90 – 105.

Graham-Bermann, Sandra A. et al. (2007): Community-based intervention for children exposed to intimate partner violence: An efficacy trial (kan lånes via bibliotek.dk). Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75(2), pp. 199-209.

Källstrom Cater, Åsa and Karin Grip (2014): Kids Club i Sverige: resultat från en förstudie av en metod för att stödja barn som upplevt våld mot mamma (pdf). Working papers and reports social work 4. Örebro Universitet.

National Institute of Justice (2015): Program Profile - Kids Club. Retrieved from page: 07.10.2015.

The California Evidence-Based Clearinghouse for Child Welfare (2015): Kids Club & Moms Empowerment. Page last updated: June 2015. Retrieved from page: 07.10.2015. 

Økonomi

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget medio september 2015, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med Kids Club.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Kids Club – en støtteindsats til børn, hvis mødre er udsat for vold Kids Club er en amerikansk manualbaseret støtteindsats til børn, der er vidne til vold i hjemmet. Et effektstudie peger på, at Kids Club har en række positive effekter. I Sverige er Kids Klub implementeret i to kommuner, og fra 2016 udbyder Örebro Universitet uddannelse i programmet ud fra manualer, der er tilpasset det svenske socialområde.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Indsatsen Cool Kids udbyder tre programmer, der henvender sig til målgrupperne: børn 6-12 år, der er vidne til vold mod mor; børn 4-6 år, der er vidne til vold mod mor; mødre til børn i alderen 6-12 år, som er udsat for partnervold. Eksplicitte inklusions- og eksklusionskriterier fremgår ikke. De eneste kriterier der er beskrevet er ”alder” og ”vidne til vold” – graden af vold er ikke yderligere beskrevet. Metoden beskriver ikke støtteredskaber til identifikation og fastholdelse af målgruppen. Det vurderes at vidensgrundlaget for målgruppen er utilstrækkeligt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Metoden er struktureret, manualbaseret og teoretisk funderet. Kids Club tager udgangspunkt i social indlæringsteori og traumeteori. Forløbet består af et 10-ugers gruppeforløb med 5-7 børn i alderen 6-12 år af blandet køn, med to behandlere tilknyttet hver gruppe. Kids Club består af et temabaseret forløb og ugentlig supervision af behandlerne. Der er udviklet et uddannelsesforløb til metoden for professionelle (uddannelsen er målrettet socialrådgivere og psykologer). På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Kids Club er ikke implementeret i dansk kontekst. Svenske studier har undersøgt muligheder og begrænsninger ved metoden og vurderer metoden Kids Club implementerbar i svensk kontekst. Der foreligger ingen danske implementeringserfaringer. På baggrund af den systematiske søgning (2015) er der ikke fremkommet implementeringsevalueringer af Kids Club. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er på nuværende tidspunkt gennemført internationale effektstudier af Kids Club. Studierne peger på god effekt, men der mangler viden, der underbygger metodens effekt, herunder evalueringsrapporter og forskningsartikler. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke i søgningen fremkommet cost-effectiveness eller cost-benefit analyser vedrørende Kids Club. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 21.12.2015. Sidst opdateret: 27.02.2017