Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Indsatser » I dialog med voldsudøver

I dialog med voldsudøver

Tilbuddet "Dialog mod Vold" har udviklet en behandlingsmodel til voldsramte familier. Modellen retter sig bl.a. direkte mod den, der udøver volden.

Niels Aagaard og Jane Sepstrup| Socialstyrelsen

Dialog mod Vold har udviklet en behandlingsmodel til voldsudøveren, til den voldsramte partner og deres børn.

Siden 2001 har over 600 mænd været i behandling. 85% har gennemført behandlingen, og i 2010 har over 150 klienter samlet set været til samtaler hos Dialog mod Vold. 75% af de voldsudøvere, som har gennemført forløbet, svarer i en statusrapport, at de er holdt op med at være voldelige.

Dialog mod Vold tilbyder den voldsramte partner og de involverede børn samtaler samt gruppeforløb. 75% af parrene i behandling har børn. Behandlingen skal bryde voldsspiralen og forebygge, at børnene, når de vokser op, gentager volden.

80% af de voldsudøvere, som behandlerne møder har selv oplevet vold i barndommen. Det illustrerer, hvor vigtigt det er at bearbejde børnenes traumatiske oplevelser, så de ikke gentager den negative spiral som voksne.

Læs hele artiklen

Formål

"Dialog mod Vold" er en del af den tidligere regerings handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien.

Formålet i "Dialog mod Vold" er at:

  • bryde voldsspiralen
  • tilbyde behandling til hele familien
  • stoppe volden, hvor den starter – hos udøveren
  • forebygge vold i familien
  • bidrage til at opsamle viden om vold i familien
  • undervise og informere om vold i familien og på den måde bidrage til at styrke indsatsen på landsplan.

Målgruppe

Målgrupperne er mænd og kvinder, der udøver vold i nære relationer, deres partner eller ekspartner samt klienternes voldsramte børn.

80% af de voldsudøvere, som behandlerne i "Dialog mod Vold" møder, har oplevet vold i barndommen. Derfor er det yderst vigtigt at kunne tilbyde børnene samtaler og et sted, hvor de kan bearbejde deres traumatiske oplevelser.

Metode

Dialog mod Vold lægger vægt på løbende evaluering af behandlingen i tilbuddet.

Tilbuddet opsamler løbende data om klienter i en database med oplysninger om deres barndom, ungdom og voksenliv. Metoden hedder "Assessment and Intervention Model" (AIM), og er udviklet af Dialog mod Vold i samarbejde med organisationen Askovgården og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Datamaterialet indsamles ved tre statustrin:

  • Status 1: interview ved behandlingsstart
  • Status 2: interview ved gennemført behandling, hvor partner interviewes parallelt
  • Status 3: interview 5-6 mdr. efter endt behandling, hvor partner interviewes parallelt

Endvidere evaluerer tilbuddet alle de gruppesessioner som gennemføres efter endt session, både fra et brugerperspektiv og fra et instruktørperspektiv. Datamaterialet bliver brugt til at målrette behandlingen samt til forskning.

På baggrund af den viden, Dialog mod Vold har fået fra de løbende evalueringer, er den behandlingsmanual, der arbejdes efter i tilbuddet blevet videreudviklet, og begrebet 'Mindfulness' er bl.a. blevet en del af behandlingen. Mindfulness er en teknik, der kan være med til at træne opmærksomhed i det aktuelle øjeblik uden at dømme.

Læs mere i denne uddybende beskrivelse af den teoretisk ramme for behandlingen 

Fremgangsmåde og aktiviteter

Behandlingen af mænd

Behandlingen varer 1-1½ år, hvor der tilbydes individuelle samtaler af en times varighed per gang og gruppeforløb á 28 gange.

Klienterne finder typisk frem til Dialog mod Vold via projektets hjemmeside og via mundtlig information. Dialog mod Vold har brochurer, som uddeles til kommuner, krisecentre, hospitaler og politi. Desuden deltager Dialog mod Vold aktivt i den igangværende debat om vold i familien. I artikler og Tv-udsendelser bliver der gjort opmærksom på, at man kan få hjælp. 75% af klienterne henvender sig frivilligt, og 25% er henvist fra Kriminalforsorgen eller politiet.

Parallelle behandlingsforløb

I erkendelsen af, at indsatsen skal fokusere på hele familien, tilbyder Dialog mod vold den voldsramte partner individuelle samtaler, hvor der arbejdes ud fra en kognitiv tilgang. Der er også mulighed for et parterapeutisk forløb, som gør brug af "Imago metoden", der giver parret mulighed for at tale og lytte i trygge rammer, hvor ingen er "forkerte".
Børnene tilbydes børnesamtaler, forældresamtaler, individuelle samtaler og gruppeforløb.

Samarbejde på tværs

Dialog mod vold samarbejder med Kriminalforsorgen, som kan henvise klienter og har mulighed for at give Dialog mod Volds behandling som vilkår i forbindelse med en dom.

Der samarbejdes også aktivt med Nordjyllands politikreds, som informerer om Dialog mod Vold hver gang, de rykker ud til vold i familien og henviser her til behandlingen. Politiet bruger en samtykkeerklæring, som giver Dialog mod Vold lov til at kontakte den voldsudøvende part, og kan på den måde hurtigt tilbyde behandling.

Dialog mod Vold har siden 2001 udvidet projektet til at omfatte tre afdelinger i henholdsvis København, Odense og Århus. Der er oprettet et akutteam for at møde behovet for samtaler til dem, der bor langt fra de tre byer. Dialog mod Vold har desuden udvidet med børnebehandling i København og Århus.

Dialog mod Vold trækker på følgende kompetencer:

  • direktør – cand.pæd. og terapeut
  • psykologer og terapeuter, alle er uddannet Mindfulness instruktører
  • imago-uddannede medarbejdere
  • kommunikationsmedarbejder
  • administrative medarbejdere.

Resultater

En ekstern evaluering af blandt andet Dialog Mod Vold udgivet af Socialstyrelsen (daværende  Servicestyrelsen) i 2011 viser, at indsatsen i betydelig grad medvirker til at:

  • mindske brugen af fysisk og psykisk vold blandt klienterne
  • forbedre forholdet til partneren for de klienter, som er i et parforhold
  • lære klienterne at tage ansvar for deres voldelige handlinger.

Derudover har indsatsen i flere tilfælde medvirket til at forbedre empatien og evnen til at udtrykke og bearbejde følelser blandt klienterne.

Indsatsen opnår disse resultater ved at give klienterne redskaber til affektregulering, hvor de lærer at forhindre, at deres følelser optrappes. Klienterne får redskaber til at stoppe op og tænke i konsekvenser og alternative handlemuligheder, før de handler. Nogle klienter udtrykker desuden, at de gennem parterapi opnår en større empati og indføling med deres partner.

Evalueringen bygger på:

  • en spørgeskemaundersøgelse blandt 338 mænd i behandling for vold, hvoraf 264 er eller har været i behandling hos Dialog Mod Vold. Undersøgelsen er foretaget i 2 runder, henholdsvis ved behandlingens begyndelse og afslutning. De mænd, som stadig var i behandling ved undersøgelsens afslutning, har dog også udfyldt 2. spørgeskema
  • en spørgeskemaundersøgelse blandt 261 voldsbehandlere, hvoraf 188 er tilknyttet Dialog mod Vold
  • en spørgeskemaundersøgelse blandt 88 partnere til mænd i behandling for vold, hvoraf 65 er partnere til mænd som er eller har været i behandling hos Dialog Mod Vold
  • 21 kvalitative interviews blandt mænd i behandling for vold, hvoraf 9 er eller har været i behandling hos Dialog Mod Vold.

Evalueringen er foretaget samlet for Dialog Mod Vold, Alternativ Til Vold, Krisecenter Odense og Manderådgivningen i Herning. Resultaterne præsenteret i denne artikel bygger på de kvalitative resultater for Dialog Mod Vold samt de kvantitative resultater for samtlige af behandlingsstederne, da de kvantitative resultater ikke er adskilte i evalueringen. I den kvantitative del af undersøgelsen er den største andel af respondenterne dog tilknyttet Dialog Mod Vold. 

Evalueringen fokuserer på korttidsvirkning, og siger ikke noget om, hvorvidt der kan forekomme tilbagefald på længere sigt.

Læs evalueringsrapporten her 

Ressourcer

  • Direktør =  et årsværk.
  • Administrativ medarbejder = et årsværk.
  • 12 behandlere (4 terapeuter og 8 psykologer) = 12 årsværk.
  • 2 psykologer = 15 timer/ uge.
  • Forskningsmedarbejder = ½ årsværk.

Dialog mod Vold er finansieret af Satspuljemidler, og Børneprojektet er pt. finansieret af Egmont Fonden, BG Fonden og Ole Kirks Fond. Samarbejdet med Kriminalforsorgen støttes af Kriminalforsorgen.

Anbefalinger og udfordringer

Det vigtigste perspektiv er at have udviklet behandlingen fra at fokusere på den voldsudøvende mand til at omfatte hele familien.
50 % af de par, som projektet møder ønsker at blive sammen, og derfor er det meget vigtigt at fokusere på helheden og på sammenholdet frem for splittelse af familien. 75 % af klienterne har desuden børn, og derfor er det også vigtigt at fokusere på det faktum, at de skal være forældre sammen, uanset om de bliver sammen.

Fokus på udredning og på forskning har bidraget til at indsatsen er blevet skærpet. På den måde er man gået fra en frafaldsprocent på 40% til 15%.

Børneprojektet støttes af fondsmidler fra Egmont Fonden, BG Fonden samt Ole Kirks Fond og bidrager til helhedsperspektivet, med fokus på hele den voldsramte familie. Via Børneprojektet ”Bryd Voldsspiralen” tilbydes de børn i de voldsramte familier vi møder, individuelle samtaler og gruppeforløb. Behandling som de ellers ikke kan få.

Før "Dialog mod Vold" fik støtte, og børneprojektet kunne etableres, blev der henvist til hjemkommunens egne tilbud. 40% af landets kommuner er blev screenet og det viser sig, at ingen af de adspurgte kommuner havde et decideret tilbud med fokus på vold i familien til denne gruppe børn, og når mor og far fortsat er sammen, kan hverken krisecentre eller Mødrehjælpen tilbyde behandling, da kriteriet er, at far ikke længere er i familien. Behovet for et sted at få bearbejdet sine traumatiske oplevelser var stort, og blev initiativet til at starte ”Bryd Voldsspiralen” startet.

Uddannelse og information til relevante samarbejdspartnere er en vigtig del af arbejdet, som bidrager til, at "Dialog mod Vold" får videreformidlet viden, og får gjort opmærksom på, at tilbuddet eksisterer.

Mere viden

Dialog mod Vold foreslår at hente yderligere viden her:

  • Hensen, Per I. & Helle Øbo (2004): Dialog mod Vold, Systime Academic.
  • Hensen, Per I. (2007): Vold i familien i Danmark; beskrivelse af voldelige mænd, som har deltaget i det danske behandlingsprogram "Dialog mod Vold", Askovgården. 
  • Mørch, Merethe M. et al. (Red.) (2002): Kognitive behandlingsformer, Hans Reitzels Forlag. 
  • Dansk Politi - hjælp til voldsramte familier

Publiceret: 03.03.2014. Sidst opdateret: 13.10.2016