Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Indsatser » Mentaliseringsguiden: redskaber til fagpersoner, der arbejder med omsorgsvigtede eller traumatiserede børn

Mentaliseringsguiden: redskaber til fagpersoner, der arbejder med omsorgsvigtede eller traumatiserede børn

Mentaliseringsguiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere, dvs. at forstå egen og andres adfærd ud fra bl.a. følelser, tanker, behov og mål. Guiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede eller traumatiserede børn og unge.

Stinne Grydehøj | Socialstyrelsen

Artiklen her præsenterer Mentaliseringsguiden, som er udviklet i 2015 af autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi og supervision, Janne Østergaard Hagelquist, der er daglig leder af Center for Mentalisering i Aarhus. Guiden sætter fokus på mentalisering som behandlingsmetode i arbejdet med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge, og er i øjeblikket meget efterspurgt i praksisfeltet.

Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge kan have svært ved at mentalisere – dvs. at forstå adfærd som et udtryk for ens egne og andres mentale tilstande, som fx følelser, tanker, behov, mål og grunde (Allen et al. 2010). Når en person mentaliserer, er der fokus på, hvilke tanker og følelser, der ligger til grund for en given adfærd.

Evnen til at mentalisere er et væsentligt og et centralt aspekt i samspillet og relationen med andre mennesker. Mentaliseringsguiden indeholder konkrete øvelser, der kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

Mentaliseringsguiden indeholder fire dele og stiller forskellige redskaber til rådighed. Formålet er at guide lærere, pædagoger, plejefamilier og andre fagprofessionelle i, hvordan de kan understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere. Ofte foregår mentaliseringen helt ubevidst i interaktionen med andre mennesker. Omsorgssvigtede eller traumatiserede børn kan, som følge af de betingelser, de er vokset op under, have svært ved at mentalisere.

Der er endnu ikke udført studier, som evaluerer brugen af Mentaliseringsguiden. Guiden er fra 2015 og ønsket er at publicere en opsamling på resultaterne af brugen af guiden i løbet af 2016.

Der er til gengæld forskning fra udlandet der viser, at mentaliseringsbaseret terapi – der er grundlaget for mentaliseringsguiden – som behandlingsmetode til voksne med borderline personlighedsforstyrrelse sker en mærkbar bedring i forhold til selvmordstanker, angst, depression, social funktion og indlæggelsestid.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Mentaliseringsguiden henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og unge. Guiden indeholder nyttige værktøjer til pædagoger, plejeforældre, socialrådgivere, familiebehandlere, psykologer og lærere i deres arbejde med målgruppen, herunder omsorgsvigtede og traumatiserede børn og unge (Hagelquist, 2015). 

Der kræves ikke nogen uddannelse i brugen af Mentaliseringsguiden.

Mentalisering kan som behandlingsmetode bruges i arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Kilder

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden (Kan lånes via bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag. 

Metode

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen. Som behandlingsmodel bliver mentalisering brugt overfor både voksne og børn. Den danske mentaliseringsguide er særligt udviklet til arbejdet med børn og unge.

Teoretisk grundlag for mentaliseringsbegrebet generelt

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen, men har hentet inspiration fra mange forskellige retninger, eksempelvis det kognitive, det systemiske, tilknytningspsykologien og neuropsykologien. Den engelske forsker Peter Fonagy og hans kolleger fra Anna Freud Centeret i London har gennem en lang årrække arbejdet med mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller til behandlingen af mange forskelligartede problemstillinger – både som individuel behandling, gruppebehandling og familieterapi. Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) anvendes bl.a. til personer med borderline personlighedsforstyrrelser, depression og traumer.

Forskellige typer behandlingsmodeller
Der findes forskellige mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller, som er udviklet og afprøvet på forskellige målgrupper. Individuel mentaliseringsbaseret behandling bruges i behandlingen af personer, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse (Bateman & Fonagy, 1999) og depression. Mentaliseringsbaseret familieterapi (MBFT) er en behandlingsmodel, der retter sig mod – og hvor terapeuten arbejder med – hele familien. Formålet er at fremme forståelsen af mentale tilstande og deres forbindelser med ens egen og andres adfærd (Asen & Fonagy, 2012).

Fælles for de mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller er, at der er fokus på de mentale tilstande såsom følelser, intentioner og tanker, der påvirker klientens adfærd; uanset om der er tale om et barn eller en voksen. Teorien, som ligger til grund for mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi, handler om det at være menneske og om at håndtere sig selv, sine relationer og følelser.

Mentaliseringsguiden – en dansk tilgang
I Danmark har Janne Østergaard Hagelquist, som er stifter af Center for Mentalisering i Aarhus, i 2015 udgivet Mentaliseringsguiden, som kan bruges af fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge, og som gerne vil anvende mentalisering i dette arbejde. Brugen af guiden er endnu ikke evalueret.

Mentaliseringsguiden er opdelt i fire dele:

Mentaliseringsguidens del 1: Teori og Analyse har til formål at give fagpersonerne et overblik over teorien bag mentalisering, omsorgssvigt og traumer hos børn og unge. Guiden giver eksempler, der forklarer teorien, og tilbyder tips og tricks til fagpersonernes anvendelse af begreberne.

Mentaliseringsguidens del 2: Psykoedukation sætter fokus på, hvordan man som fagperson kan hjælpe børn, forældre, plejeforældre og pædagoger til at få viden om mentaliseringsbegrebet. Redskaberne, som dette kapitel præsenterer, henvender sig direkte til arbejdet med barnet eller den unge. Der er fx et Følelseskompas, som har til formål at støtte barnet og den unge i, hvad følelser er, og hvad de betyder for måden at være sammen med andre på. 

Mentaliseringsguidens del 3: Redskaber til den professionelle – egen refleksion indeholder redskaber til, hvordan den professionelle kan sætte fokus på, hvad der sker i og hos den professionelle selv. Derfor er der i del 3 i guiden fokus på redskaber, der hjælper den professionelle til at reflektere og skabe ro, så man bedre kan være mentaliserende sammen med barnet eller den unge.

Mentaliseringsguidens del 4: Øvelser indeholder en række øvelser, som kan bruges sammen med barnet, den unge eller familien. Øvelserne er delt op efter enkeltelementerne i STORM-modellen, dvs. Sikkerhed, Tænk traume, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering

Kilder

Allen et al. (2010): Mentalisering i mødet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge. Hans Reitzels Forlag.

Asen, E. & P Fonagy (2012): Mentalization-Based Family Therapy. Handbook of Mentalization in Mental Health Practice (Kan lånes via bibliotek.dk). American Psychiatric Association.

Bateman, A. & P. Fonagy (2007):  Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse – En praktisk guide. Akademisk Forlag.

Bateman, A. & P. Fonagy (1999): Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, 156(10). 

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.

Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag. 

 

Implementering

Guiden henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familiebehandlere psykologer  og andre faggrupper, der ønsker at arbejde med mentalisering i forhold til udsatte børn og unge samt deres familier. Guidens pædagogiske redskaber knytter an til centrale aspekter ved mentaliseringsbegrebet. Den bygger oven på den tidligere udgivelse, Mentalisering i arbejdet med udsatte (Hagelquist 2012, 2014). Guiden er opbygget på en måde, så den kan anvendes i praksis. Den indeholder eksempler, tips og tricks, der understøtter anvendelsen i det socialfaglige arbejde. Metoden kan med fordel suppleres med supervision samt uddannelse i mentaliseringsbaseret behandling.

Kilder

Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag.

Hagelquist, J. Ø. (2014). Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag. 

Effekt

Der er ikke udført studier, som evaluerer brugen af Mentaliseringsguiden i arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge. Guiden er fra 2015 og ønsket er at publicere en opsamling på resultaterne af brugen af guiden i løbet af 2016

Effekten af mentalisering som behandlingsmetode generelt set

En oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger fra 2010 viser, at der med brugen af mentaliseringsbaseret terapi som behandlingsmetode til personer med borderline personlighedsforstyrrelse sker en mærkbar bedring i forhold til selvmordstanker, angst, depression, social funktion og indlæggelsestid. Artiklen baserer sig på de sidste 10 års metaanalyser og oversigter over undersøgelser, der fokuserer på brugen af psykodynamisk psykoterapi effekt til behandling af ikke-psykotiske lidelser hos voksne.

Kilder

Alberdi, F. & B. Rosenbaum (2010). Evidens for psykodynamisk psykoterapi. Ugeskrift for Læger, 172/40, 18. oktober 2010. 

Bateman, A. & P. Fonagy (1999). Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, 156(10). 

Økonomi

Der kræves ikke andet end en guide til hver personale for at anvende modellerne, men det anbefales at man uddanner sig i mentaliseringsbaseret behandling. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt langtidsanalyser eller cost-benefit-analyser af de økonomiske gevinster ved brugen af mentalisering som behandlingsmetode til omsorgssvigtede eller traumatiserede børn og unge.  

Publiceret: 21.12.2015. Sidst opdateret: 13.10.2016