Forside » Børn & unge » Børn der oplever vold » Indsatser » Mentaliseringsguiden

Mentaliseringsguiden

Mentaliseringsguiden er henvendt til fagpersoner, der arbejder med omsorgssvigtede eller traumatiserede børn og unge. Guiden indeholder forskellige redskaber til at understøtte udsatte børn og unges evne til at mentalisere, dvs. at forstå egen og andres adfærd ud fra bl.a. følelser, tanker, behov og mål.

Stinne Grydehøj, Merete Bonde Jørgensen & Anne Thomsen | Socialstyrelsen

Mentaliseringsguiden er udviklet i 2015 af autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi og supervision, Janne Østergaard Hagelquist, der er daglig leder af Center for Mentalisering i Aarhus. Guiden sætter fokus på mentalisering som behandlingsmetode i arbejdet med omsorgssvigtede og/eller traumatiserede børn og unge. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge kan have svært ved at mentalisere, hvilket vil sige at forstå adfærd som et udtryk for ens egne og andres mentale tilstande, såsom følelser, tanker, behov, mål og grunde.

Evnen til at mentalisere er et væsentligt og centralt aspekt i samspillet og relationen med andre mennesker. Mentaliseringsguiden indeholder konkrete øvelser, der kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at mentalisere.

Mentaliseringsguiden indeholder 4 dele og stiller forskellige redskaber til rådighed. Formålet er at guide lærere, pædagoger, plejefamilier og andre fagprofessionelle i, hvordan de kan understøtte og hjælpe udsatte børn og unge til at blive bedre til at mentalisere. Ofte foregår mentaliseringen helt ubevidst i interaktionen med andre mennesker. Omsorgssvigtede eller traumatiserede børn kan, som følge af de betingelser de er vokset op under, have svært ved at mentalisere.

Der foreligger ikke studier, som evaluerer brugen af Mentaliseringsguiden. International forskning viser, at mentaliseringsbaseret terapi medvirker til en mærkbar bedring i forhold til selvmordstanker, angst, depression, social funktion og indlæggelsestid. Mentaliseringsbaseret terapi er grundlaget for Mentaliseringsguiden som behandlingsmetode til voksne med borderline personlighedsforstyrrelse.

Læs hele artiklen

Målgruppe

Mentaliseringsguiden henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og unge.

Mentaliseringsguiden indeholder nyttige værktøjer til pædagoger, plejeforældre, socialrådgivere, familiebehandlere, psykologer og lærere i deres arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge (Hagelquist, 2015). 

Der kræves ikke nogen uddannelse i brugen af Mentaliseringsguiden.

Mentaliseringsguiden kan som behandlingsmetode bruges i arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Kilder:

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

 

Metode

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen. Som behandlingsmodel bliver mentalisering brugt over for både voksne og børn. Den danske mentaliseringsguide er særligt udviklet til arbejdet med udsatte børn og unge og består af 4 dele.

Mentaliseringsguiden – en dansk tilgang

I Danmark har Janne Østergaard Hagelquist, der er stifter af Center for Mentalisering i Aarhus, udgivet Mentaliseringsguiden i 2015. Guiden kan bruges af fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge, og som gerne vil anvende mentalisering i dette arbejde. Brugen af guiden er ikke evalueret.

Mentaliseringsguiden er opdelt i 4 dele:

Mentaliseringsguidens 1. del: Teori og Analyse har til formål at give fagpersonerne et overblik over teorien bag mentalisering, omsorgssvigt og traumer hos børn og unge. Guiden giver eksempler, der forklarer teorien, og tilbyder tips og tricks til fagpersonernes anvendelse af begreberne (Hagelquist, 2015).

Mentaliseringsguidens 2. del: Psykoedukation sætter fokus på, hvordan man som fagperson kan hjælpe børn, forældre, plejeforældre og pædagoger til at få viden om mentaliseringsbegrebet. Redskaberne henvender sig direkte til arbejdet med barnet eller den unge. Der er fx et Følelseskompas, som har til formål at støtte barnet og den unge i, hvad følelser er, og hvad de betyder for måden at være sammen med andre på (Hagelquist, 2015). 

Mentaliseringsguidens 3. del: Redskaber til den professionelle – egen refleksion indeholder redskaber til, hvordan den professionelle kan sætte fokus på, hvad der sker i og hos den professionelle selv. Del 3 fokuserer på redskaber, der hjælper den professionelle til at reflektere og skabe ro, så man bedre kan være mentaliserende sammen med barnet eller den unge (Hagelquist, 2015).

Mentaliseringsguidens 4. del: Øvelser indeholder en række øvelser, som kan bruges sammen med barnet, den unge eller familien. Øvelserne er delt op efter enkeltelementerne i STORM-modellen: Sikkerhed, Tænk traume, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering. STORM-modellen er udviklet af Janne Østergaard Hagelquist (Hagelquist, 2012).

Teoretisk grundlag for mentaliseringsbegrebet generelt

Mentaliseringsbegrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen, men har hentet inspiration fra mange forskellige retninger, fx det kognitive, det systemiske, tilknytningspsykologien og neuropsykologien. Den engelske forsker Peter Fonagy og hans kolleger fra Anna Freud Centret i London har gennem en lang årrække arbejdet med mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller til behandlingen af mange forskelligartede problemstillinger. Både som individuel behandling, gruppebehandling og familieterapi til personer med borderline personlighedsforstyrrelser, depression og traumer (Bateman & Fonagy, 1999; Asen & Fonagy, 2012).

Forskellige typer behandlingsmodeller

Der findes forskellige mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller, som er udviklet og afprøvet på forskellige målgrupper. Fælles for de mentaliseringsbaserede behandlingsmodeller er, at der er fokus på de mentale tilstande som følelser, intentioner og tanker, der påvirker klientens adfærd; uanset om der er tale om et barn eller en voksen. Teorien, som ligger til grund for mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi, handler om det at være menneske og om at håndtere sig selv, sine relationer og følelser. Individuel mentaliseringsbaseret behandling bruges i behandlingen af personer, der lider af borderline personlighedsforstyrrelse (Bateman & Fonagy, 1999) og depression. Mentaliseringsbaseret familieterapi (MBFT) er en behandlingsmodel, der retter sig mod – og hvor terapeuten arbejder med – hele familien. Formålet er at fremme forståelsen af mentale tilstande og deres forbindelser med ens egen og andres adfærd (Asen & Fonagy, 2012).

Kilder:

Allen, J. G.; P. Fonagy & A. Bateman (2010). Mentalisering i mødet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge. Hans Reitzels Forlag.

Asen, E. & P Fonagy (2012). Mentalization-Based Family Therapy. Handbook of Mentalization in Mental Health Practice. American Psychiatric Association.

Bateman, A. & P. Fonagy (2007).  Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse – En praktisk guide. Akademisk Forlag.

Bateman, A. & P. Fonagy (1999). Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, 156(10). 

Hagelquist, J. Ø. (2015). Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag. 

Implementering

På baggrund af den systematiske litteratursøgning foretaget i 2017 er der ikke fremkommet viden om implementering af og implementeringserfaringer med Mentatliseringsguiden.

Effekt

Brugen af mentaliseringsbaseret terapi som behandlingsmetode til personer med borderline personlighedsforstyrrelse fører til mærkbar bedring i forhold til selvmordstanker, angst, depression, social funktion og indlæggelsestid.

Der er ikke udført studier, som evaluerer brugen af Mentaliseringsguiden i arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Effekten af mentalisering som behandlingsmetode generelt set

En oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger fra 2010 viser, at der med brugen af mentaliseringsbaseret terapi som behandlingsmetode til personer med borderline personlighedsforstyrrelse sker en mærkbar bedring i forhold til selvmordstanker, angst, depression, social funktion og indlæggelsestid. Den danske artikel baserer sig på en systematisk søgning på de sidste 10 års metaanalyser og oversigter over undersøgelser, der fokuserer på brugen af psykodynamisk psykoterapi effekt til behandling af ikke-psykotiske lidelser hos voksne (Alberdi & Rosenbaum, 2010).

Kilder:

Alberdi, F. & B. Rosenbaum (2010). Evidens for psykodynamisk psykoterapi. Ugeskrift for Læger, 172/40, 18. oktober 2010. (http://psykoanalyse.nu/Evidens%20for%20psykoanalyse.pdf)

Bateman, A. & P. Fonagy (1999). Effectiveness of partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, 156(10). 

Økonomi

Der er ved den systematiske litteratursøgning til dette tema ikke fremkommet økonomiske evalueringer eller cost-benefit-analyser af de økonomiske gevinster ved brugen af mentalisering som behandlingsmetode til omsorgssvigtede eller traumatiserede børn og unge.  

Publiceret: 21.12.2015. Sidst opdateret: 19.12.2017