Forside » Børn & unge » Børn, der oplever vold » Forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb på børn og unge med handicap

Forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb på børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap er en særlig sårbar risikogruppe, når man arbejder med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb.

 | Socialstyrelsen

Mange børn med handicap er afhængige af hjælp fra andre og kan derfor ikke flytte sig fra en ubehagelig stemning eller risikofyldt situation. Det gør dem særligt udsatte. Nogle børns handicap udfordrer deres evne til at læse andres grænser, sætte grænser og dermed passe på sig selv i relationer med andre. Det kan også gøre dem særligt udsatte. Endelig kan de være særligt sårbare, fordi forskellige kommunikationshandicap kan vanskeliggøre opsporing af børn, der har været eller udsættes for overgreb. Undersøgelser bekræfter, at børn med handicap bliver udsat for overgreb dobbelt så ofte som deres jævnaldrende uden handicap (Holt et al., 2017). Socialstyrelsen har udarbejdet en håndbog om emnet, som er relevant for alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge med både kognitive og fysiske handicap. 

Baggrund

En undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Oldrup et al., 2016) viser, at op imod 17 pct. af danske børn og unge tilkendegiver, at de udsættes for vold af deres nære omsorgsgivere. Ser man på antallet af uønskede seksuelle hændelser, har 12 pct. af børn og unge oplevet uønskede seksuelle blottelser eller berøringer, og 6 pct. af børn og unge har oplevet uønskede forsøg på eller gennemført samleje. De uønskede seksuelle hændelser er begået af enten jævnaldrende, voksne eller familiemedlemmer (Oldrup et al., 2016). Børn og unge med handicap har op imod dobbelt så stor risiko for at blive udsat for overgreb, og det er derfor vigtigt, at man som fagprofessionel, der arbejder med disse børn og unge, er klar over, hvordan man forebygger, opsporer og håndterer overgreb (Holt et al., 2017). Denne artikel rummer nedslag fra Socialstyrelsens håndbog ”Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap” (Socialstyrelsen, 2017). Artiklen vil centrere om, hvordan forebyggelse kan tænkes ind i en daglig praksis, hvordan vi kan blive dygtigere til at opspore børn og unge med handicap, som udsættes for eller har været udsat for overgreb, og hvordan vi kan og skal håndtere sager om overgreb. Fremadrettet bruges betegnelsen ’børn’ i artiklen. Der er fortsat tale om gruppen af børn og unge.

Omfang

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI) har på foranledning af Socialstyrelsen undersøgt omfanget af overgreb mod børn med handicap (Holt et al., 2017). Undersøgelsen er baseret på analyser af registre over sager om overgreb, hvor der er sket domsfældelse, spørgeskemadata fra SFIs børneforløbsundersøgelse (BFU) og forløbsundersøgelsen for anbragte børn (AFU) med børns egne oplevelser med overgreb. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt fagpersoner på specialområdet suppleret med enkelte interviews med fagpersoner (Holt et al., 2017).

Undersøgelsen viser, at børn med handicap i højere grad udsættes for overgreb end børn uden handicap.

  • 10 pct. af de 7-18-årige børn med handicap har oplevet vold, der er blevet politianmeldt. Det er en procentandel, som er 2,5 gange højere end for børn generelt.
  • 35 pct. af anbragte børn med handicap fortæller, at de har været udsat for vold flere gange.
  • 23 pct. af anbragte børn med handicap fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.
  • 10 pct. af anbragte børn med handicap fortæller, at de har været udsat for både vold og seksuelle overgreb.

Børn og unge med ADHD, autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning er i særlig høj risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og/eller udsætte andre for grænseoverskridende handlinger (Holt et al., 2017).

Ifølge Holt et al. (2017) har børn med ADHD, udviklingshæmning og autisme tre gange større risiko for at blive udsat for vold end deres jævnaldrende.

Anmeldt vold

Ifølge en undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er ca. 3.5 pct. af 678.000 danske skolebørn blevet udsat for vold, der er blevet anmeldt til politiet (Christoffersen, 2019). Børn med særlige handicap såsom ADHD og autisme er ekstra udsatte. Blandt voldsofrene med handicap har:

  • 20 pct. autisme
  • 24 pct. ADHD
  • 18 pct. udviklingshæmning
  • 10 pct. erhvervet hjerneskade.

Nogle af ofrene har flere af disse diagnoser.

Samme undersøgelse viser, at børn med handicap har en signifikant øget risiko for at være udsatte for vold, når man sammenligner med børn uden handicap. Fx har børn med:

  • ADHD en 2,7 gange øget risiko
  • udviklingshæmning en 2,7 gange øget risiko
  • autisme en 2,6 gange øget risiko
  • hørehandicap en 1,4 gange øget risiko
  • erhvervet hjerneskade en 1,8 gange øget risiko
  • fysisk handicap en 1,4 gange øget risiko
  • synshandicap en 2,0 gange øget risiko

Når man sammenligner med børn uden handicap, er talevanskeligheder, epilepsi, stammen og dysleksi derimod ikke forbundet med en øget risiko for vold, når der justeres for risikofaktorer og alder, som også kan påvirke risikoen for at være udsat for vold (Christoffersen, 2019).

Seksuelle overgreb

En prospektiv undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har systematisk undersøgt flere fødselsårgange (Christoffersen, 2020). I alt er 679.683 skolebørn blevet fulgt fra deres 7. til deres 18. år. Undersøgelsens formål har været at se på årsagerne til vold og seksuelle overgreb, og om det vil være muligt at nedbringe omfanget af vold mod børn gennem forebyggelse.

Undersøgelsen estimerer, at ca. 1,2 pct. af de 679.683 børn vil blive ofre for ét eller flere politianmeldte seksuelle overgreb inden det 18. år. Undersøgelsen belyser bl.a. sammenhænge mellem handicap og risiko for seksuelle overgreb.

Blandt ofrene med handicap har:

  • 27,0 pct. autisme
  • 30,8 pct. ADHD
  • 24,7 pct. udviklingshæmning
  • 10,2 pct. talevanskeligheder (fx cerebral parese)
  • 8,1 pct. erhvervet hjerneskade.

Nogle af ofrene har flere af disse diagnoser.

Samme undersøgelse viser, at børn med handicap har en signifikant øget risiko for at være udsatte for seksuelle overgreb, når man sammenligner med børn uden handicap.

Børn med:

  • ADHD har en 3,7 gange øget risiko
  • udviklingshæmning har en 3,8 gange øget risiko
  • autisme har 3,8 gange øget risiko.

Børn med talevanskeligheder, stammen og dysleksi har mindre øget risiko for seksuelle overgreb, når der justeres for sårbarhed i familien og andre risikofaktorer, som også kan påvirke risikoen for seksuelle overgreb (Christoffersen, 2020).

Undersøgelsen viser desuden, at sårbare familier med fx alkohol- eller stofmisbrug, eller familier, hvor en forælder har været offer for vold eller er dømt for vold, har sværere ved at beskytte børnene, hvorimod velfungerende familier bedre kan støtte børn med disse handicap.

Beregninger fra undersøgelsen viser, at hvis man kunne beskytte børn med fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning, kunne antallet af ofre mindskes med henholdsvis 8,9 pct., 3,4 pct. og 1,6 pct. (Christoffersen, 2020).

Resultaterne fra undersøgelserne skal ses i lyset af, at mange tilfælde af vold og seksuelle overgreb ikke anmeldes eller registreres.

Forebyggelse af vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge med handicap udsættes for overgreb - blandt andet ved at sikre beskyttelse og hjælpe barnet til at kunne passe på sig selv. Omfanget af overgreb mod børn med handicap understreger behovet for, at vi både som samfund og fagprofessionelle arbejder på at forebygge, at der sker overgreb på børn. Forebyggelse går på to ben – en ydre forebyggelse, der handler om den ramme/institution, barnet befinder sig i, og en indre forebyggelse, der handler om at understøtte og udvikle barnets egen grænsesætning og forståelse af dets omverden. Med den ydre forebyggelse må det daglige pædagogiske arbejde med børnene tage afsæt i en tydelighed omkring institutionens samværsformer og en mere generel beskyttelse af barnet i form af rammer og organisering af arbejdet. Den indre forebyggelse er en faglig opgave, som kræver et specifikt fokus på at hjælpe barnet til at kunne mærke, forstå og sætte grænser for sig selv og til at kunne aflæse andres grænser. Samtidig gælder det om at understøtte barnets udvikling af en sund kropslig integritet og seksualitet.

Ydre forebyggelse

Den ydre forebyggelse handler om de rammer, som institutionen eller skolen sætter op for at beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Det gælder både for den fysiske og den virtuelle verden.

Det kan være, at man i institutionen skal have set på de ydre rammer og regler for samvær med børn og mellem børn. Hvordan er vi fysisk sammen? Hvordan taler vi med hinanden? Må børn være alene sammen? Må man som voksen være alene med børn? Hvilke film ser vi? Hvordan bruges sociale medier? Osv. (Socialstyrelsen, 2017).

Indre forebyggelse

Den indre forebyggelse handler om, hvordan institutionen kan være med til at styrke barnets evne til at passe på sig selv ved at styrke evnerne til at udvikle, forstå og give udtryk for egne grænser, men også at kunne se og respektere andres grænser.

På de indre forebyggelseslinjer kan der arbejdes med børns naturlige seksuelle udvikling, børns rettigheder, konflikthåndtering, at kunne sige fra, hvis noget gør ondt, følelser, venskaber, kæresteforhold, gode og dårlige hemmeligheder osv.

Man kan arbejde professionelt med forebyggelse ved at:

  • have opdateret kendskab til metoder, f.eks. ikke-konfronterende pædagogik og konflikthåndtering
  • have opdateret viden om vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
  • have opdateret viden om børns og unges naturlige seksuelle udvikling
  • have opdateret viden om børne- eller ungdomsliv, herunder livet på de sociale medier
  • have viden om, hvordan man styrker og lærer børn om kropslig integritet, grænsesætning og rettigheder, særligt når de grundet deres handicap har behov for fysisk pleje (Socialstyrelsen, 2017).

Opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn eller unge med handicap

Opsporing handler om at opdage et barn, der har været eller bliver udsat for overgreb. Begrebet opsporing anvendes for at signalere, at fagpersoner skal påtage sig en aktiv rolle og være nysgerrige og opsøgende, hvis barnet udviser tegn på mistrivsel. Opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn sker typisk gradvist og gennem flere faser. Grundlæggende handler det om, at fagpersonen stiller sig til rådighed for børnene og viser, at han/hun er til at tale med og har lyst til og mulighed for at lytte til barnets eller den unges fortællinger. Endvidere er det væsentligt, at man kender det enkelte barn godt nok til at kunne reagere på barnets tegn og signaler kropsligt og adfærdsmæssigt.

Hvis der er tale om et barn, der har været udsat for overgreb, før det har tilegnet sig sproget, eller et barn, hvis handicap betyder, at det ikke har forstået eller ikke har sprog til at fortælle om, hvad det er blevet udsat for, vil det have vanskeligt ved at fortælle om overgrebene. Barnet kender ofte ikke ordene for det, det har oplevet, og det ved måske ikke, at det har oplevet noget, som andre børn ikke oplever. Det er en del af den faglige opgave at forholde sig åben over for barnet og turde arbejde med overgreb som en hypotese for barnets mistrivsel.

Børns tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb er ofte komplekse og flertydige. Skal man forstå et barns adfærd eller tegn på mistrivsel, er det vigtigt at inddrage viden om barnets tillærte relations- og tilknytningsmønstre i sammenhæng med hans eller hendes handicap, herunder:

  • Barnets alder og modenhed?
  • Barnets generelle livsvilkår og udviklingsmuligheder?
  • Hvordan kommer barnets mistrivsel eller bekymrende adfærd til udtryk?
  • Hvad er konkret observeret?
  • Hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for?
  • Hvilken betydning har barnets handicap for barnet, dets mulighed for at udtrykke sig, dets forståelse og mulighed for refleksion?
  • Hvilke muligheder har barnet haft for tilknytning, og hvilke reaktionsmønstre kender barnet til?
  • Hvilke hændelser og oplevelser har det med sig i sit møde med omverdenen?
  • Hvordan præger hændelser og oplevelser barnets forventninger til, hvordan det indgår i relationer til andre?

Med denne viden kan fagpersoner styrke den helhedsanalyse, der skal belyse og afdække barnets mistrivsel (Socialstyrelsen, 2017).

Håndtering af vold eller seksuelle overgreb mod børn eller unge med handicap

Håndtering drejer sig om, hvordan fagpersoner skal handle, uanset om man er bekymret, har en mistanke eller konkret viden om overgreb mod et barn eller en ung med handicap. De relevante handlinger kan være forskellige alt efter, hvilken form for mistanke eller viden man har. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i, hvilke slags handlinger der er relevante i hvilke situationer. Herudover er det vigtigt at være bekendt med, at mistanke eller viden om overgreb næsten altid er forbundet med tvivl. Man kan derfor ikke vente med at handle, til man er sikker (Socialstyrelsen, 2017).

Den skærpede underretningspligt

Når man, som led i offentlig tjeneste eller hverv, arbejder med børn med handicap, har man skærpet underretningspligt. Underretningspligten forudsætter, at man er ansvarlig for at reagere og handle, hvis man bliver bekymret for eller bekendt med et barn eller en ung, der kan have brug for hjælp jf. SEL § 153 (Bekendtgørelse af lov om socialservice, § 153, 2015).

Den gode underretning består ofte af følgende:

  • altid skriftlig underretning
  • hvad jeg konkret ved
  • hvorfra min viden stammer
  • hvad jeg har observeret, hvornår og under hvilke omstændigheder
  • ajourførte data på barn og forældremyndighed
  • generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder
  • adskillelse af beskrivelse og vurdering (Socialstyrelsen, 2017).

Det skal understreges, at det ikke er afgørende, hvor fyldestgørende underretningen er, men at det er afgørende, at der bliver underrettet, hvis man er bekymret for et barn eller en ung eller har mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for psykisk eller fysisk vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

Klik her for at læse mere om sagsbehandlingsprocessen i sager om overgreb

Bekymring, mistanke eller konkret viden

Hvis man som fagperson er bekymret for, at et barn kan have været eller er udsat for vold eller seksuelle overgreb, igangsætter man - i samarbejde med sine kollegaer og leder - systematiske observationer af barnet i forskellige situationer. Hvis man fortsat er bekymret, udarbejdes og sendes en skriftlig underretning til kommunen.

Hvis man på baggrund af udsagn fra barnet selv eller andre børn har decideret mistanke om, at et barn kan være udsat for overgreb, skal graden af og indholdet i mistanken formuleres, og der skal udarbejdes en skriftlig underretning til kommunen.

Konkret viden om, at et barn er eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, handler om de situationer, hvor et barn er eller har været udsat for en konkret handling i form af vold eller seksuelle overgreb, der er begået af en eller flere personer. Det kan også være, at et barn har udsat et andet barn for en seksuelt grænseoverskridende handling.

Fagpersoner skal underrette kommunen om den konkrete viden om overgrebet, og der vil ofte være behov for, at kommunen handler med det samme. I første omgang kan man underrette kommunen telefonisk og umiddelbart derefter sende en skriftlig underretning (Socialstyrelsen, 2017).

Se eventuelt mere om bekendtgørelsen af lov om social service §153 på Danske Loves hjemmeside 

Hvis mistanken retter sig mod én eller begge forældre, orienteres de ikke om underretningen. Underretningen indgives direkte til kommunen, hvorefter kommunen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen.

Hvis mistanken retter sig mod andre i barnets netværk, er underretter ikke forpligtet til at orientere forældremyndighedsindehaveren om sin underretning. Derimod har kommunalbestyrelsen pligt til at orientere forældremyndighedsindehaveren om, at kommunen har modtaget en underretning. Ofte vil kommunen dog have en praksis, der gør, at forældremyndighedsindehaveren orienteres om mistanken samtidig med eller umiddelbart efter, at underretningen indgives til myndighedsafdelingen. Dette gøres blandt andet for at fastholde et godt samarbejde med familien.

Når et barn udsætter et andet barn for grænseoverskridende handlinger, er der som udgangspunkt to børn, der har behov for særlig støtte:

  • et barn, der har været udsat for en grænseoverskridende handling
  • et barn, der har udsat det andet barn for en grænseoverskridende handling.

Der sendes derfor to underretninger til kommunen, én for hvert barn.

Klik her for yderligere information om sagsbehandlingsprocessen i sager om overgreb

Lokal politik

Socialstyrelsen anbefaler, at alle institutioner for børn og unge, uanset målgruppe, udarbejder en lokal politik til forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb. Erfaringerne fra Socialstyrelsens samarbejde med forskellige institutioner er, at processen med at diskutere, udvikle og få formuleret en lokal politik skaber en bedre og mere tryg forståelse af den vanskelige og komplekse opgave, som arbejdet med overgreb mod børn er, herunder hvordan overgreb kan forebygges, opspores og håndteres i den enkelte institution.

Socialstyrelsen tilbyder opkvalificeringsforløb på overgrebsområdet til opholds- og anbringelsessteder. Et kursus består af to dages undervisning med refleksions- og skriveøvelser samt sparring på udfærdigelse af den lokale politik.

Læs mere om opkvalificering på opholds- og anbringelsessteder på Socialstyrelsens hjemmeside

Klik her for at læse Socialstyrelsens håndbog "Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap: Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndtering"

Kilder

Christoffersen, Mogens N. (2020). Sexual crime against schoolchildren with disabilities: A nationwide prospective birth cohort study. Journal of Interpersonal Violence, DOI: 10.1177/0886260520934442.

Christoffersen, Mogens N. (2019). Violent crime against children with disabilities. Child abuse & neglect. Vol. 98, ArtID: 104150.

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 798 af 07/08/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798.

Holt, Helle (2017). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. 17:18. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Oldrup, Helene et al. (2016). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. 16:16. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Socialstyrelsen (2017). Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap: Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndtering. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 19.04.2021. Sidst opdateret: 19.04.2021