Forside » Børn & unge » Bander » ROCA

ROCA

Roca er en intensiv indsats rettet mod unge mænd i alderen 17–24 år i højrisiko for kriminalitet, bandetilhørsforhold og eksklusion fra samfundet. Indsatsens formål er, at få de unge til at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, indgå i ’normale’ sociale sammenhænge samt blive selvforsørgende. Indsatsen strækker sig over 4 år.

| Socialstyrelsen

Rocas målgruppe er unge mænd mellem 17–24 år. Det er unge, der tilbringer meget af deres liv på gaden, som har en omfattende kriminel baggrund og som følge heraf har omfattende kontakt med retssystemet. Der er særlig fokus på den gruppe af unge, der har høj risiko for også at få et voksenliv præget af fængslinger og svag tilknytning til samfundet.

Formålet med indsatsen er at hjælpe unge i målgruppen med at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, kan indgå i ’normale’ sociale sammenhænge samt blive selvforsørgende.

 Grundtanken bag modellen og teorien er, at det er relationen mellem Roca-medarbejderen og den unge, der skaber fundamentet for at skabe kognitive adfærdsændringer hos den unge. På den baggrund, derfor arbejder Roca-medarbejderen kontinuerligt på at skabe en god relation til den unge.

Indsatsen forløber over 4 år og bygger på 3 faser.

Fase 1 engagement: Den første fase starter den dag, den unge bliver identificeret som værende i Rocas målgruppe. Roca-medarbejderen forsøger via insisterende opsøgende arbejde at opmuntre den unge til at indgå i programmet. Når den unge giver udtryk for at ville indgå i programmet, begynder Roca-medarbejderen at introducere den unge til de forskellige elementer i programmet.

Fase 2 adfærdsændringer: I denne fase vil Roca-medarbejderen fortsat have kontakt til den unge 2-3 gange pr. uge. Den unge skal leve op til fremmødestanderne i programmet, hvilket bl.a. inkluderer fremmøde 2 gange om ugen.

Fase 3 fastholdelse:  I fase 3 modtager den unge erhvervsfaglig undervisning. Når den unge har været indskrevet i Roca i 27 måneder er kontakten til Roca-medarbejderen reduceret til 2 gange pr. uge (og en kontakt kan i denne fase godt være pr. telefon), og i de følgende måneder reduceres kontakten yderligere.

Der er endnu ikke foretaget eksterne effektmålinger af Roca. Dog peger Rocas egne resultatmålinger fra 2014 bl.a. på, at 94 pct. af de unge, der nåede til sidste fase af programmet, ikke havde nye anholdelser.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

ROCARoca er en intensiv indsats rettet mod unge mænd i alderen 17–24 år i højrisiko for kriminalitet, bandetilhørsforhold og eksklusion fra samfundet. Indsatsens formål er, at få de unge til at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, indgå i ’normale’ sociale sammenhænge samt blive selvforsørgende. Indsatsen strækker sig over 4 år. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren A: Solidt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Roca arbejder med unge mænd i højrisiko for kriminalitet, bandemedlemskab og eksklusion fra samfundet. De unge mænd er mellem 17–24 år, de har alle en kriminel historik, og kendetegnet ved dem er, at de ikke er parate til eller ikke vil indgå i andre tilbud.

Roca opererer med en klart afgrænset målgruppe, der begrænser sig til unge mænd mellem 17–24 år. Det er unge, der tilbringer meget af deres liv på gaden, som har en omfattende kriminel baggrund, og som følge heraf har omfattende kontakt med retssystemet. Ofte er det unge, der er fanget i en livssituation, hvor de skiftevis sidder i fængsel, bliver løsladt, og på ny begår kriminalitet. Der er altså særlig fokus på den gruppe af unge, der har høj risiko for også at få et voksenliv præget af fængslinger og svag tilknytning til samfundet (Roca, 2013).

Mange af de unge, der bliver indskrevet i programmet, besidder ikke basale sociale kompetencer. De har hverken uddannelse eller arbejdsmæssige kompetencer, der kan anvendes i processen mod at blive selvforsørgende og på sigt komme til at leve et sundt og ’godt’ liv. De unge i Rocas målgruppe er derudover ofte kendetegnet ved, at:

  • have mange afbrudte skoleforløb
  • have et misbrug
  • være eller har været medlem af en bande
  • være vokset op i udsatte boligområder
  • komme fra hjem, hvor forældrene har ingen eller begrænset indkomst
  • have et familieliv præget af et højt konfliktniveau, skilsmisser mm.

De unge i Rocas målgruppe er unge, der hverken er parate til, eller vil indgå i andre programmer. Når de indskrives i Roca, er de hverken udviklingsmæssigt, intellektuelt eller følelsesmæssig parate til at indgå i et struktureret forløb, som kræver selvdisciplin og motivation (Roca, 2013).

Hvis Roca-medarbejderen i løbet af de første 2 måneder finder ud af, at den unge ikke matcher målgruppen, udskrives de. Den unge udskrives bl.a., hvis vedkommende ikke er i stand til at modtage kognitiv adfærdstræning, sidder fængslet, er flyttet fra den by, hvor indsatsen er forankret eller hvis det ikke er muligt at få kontakt til den unge hverken via intensiv opsøgende arbejde eller pr. telefon (Roca, 2012).

Rocas valg af målgruppe bygger på risikoprincippet, som kendes fra RNR-principperne, ”Risk, Needs and Responsitivity”. Risikoprincippet har først og fremmest fokus på, at graden af risiko for kriminel adfærd kan forudsiges, og at unge kan kategoriseres ift. om de har lav, moderat, høj eller meget høj risiko for at begå kriminalitet. Derudover er der fokus på, at intensiteten i behandlingen skal matche den unges risikoniveau, således at de, der har det højeste risikoniveau, skal have den mest intensive behandling/indsats (Andrews & Bonta, 2010).

Hvis en ung undervejs i forløbet får en ubetinget dom, der er på mellem 18–24 måneder eller derover, bliver de taget ud af programmet. De kan godt indskrives igen på et senere tidspunkt, når de fx bliver løsladt, hvis det vurderes formålstjenligt (Roca, 2012).

Kilder

Andrews, D. A. & J. Bonta (2010): The psychology of criminal conduct (5th edition), Lexis/Nexis. 

Roca (2012): Roca’s Performance Benchmark And Outcomes Report. Roca.

Roca (2013): Roca Strategic Business Plan FY 2013 – FY 2017, Roca.

Metode

Roca er en intensiv indsats overfor hårdt belastede unge mænd mellem 17–24 år med bandetilhørsforhold. Indsatsens hovedformål er at hjælpe unge i målgruppen med at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, kan indgå i ’normale’ sociale sammenhænge, samt blive selvforsørgende. Indsatsen forløber over 4 år, og bygger på 3 faser.

Roca opererer ud fra en model, som kombinerer intensivt relationsarbejde med målrettet (program)træning med fokus på opbygning af livs-, uddannelses- og erhvervskompetencer for at støtte den unge i at skabe positive adfærdsændringer og kunne blive selvforsørgende på sigt.

Roca-medarbejderen arbejder kontinuerligt på at skabe en god relation til den unge, fordi det er relationen, der ifølge modellen og teorien bag, er fundamentet for at kunne skabe kognitive adfærdsændringer hos den unge (Roca, 2013). Udover at der arbejdes med tillid i relationen mellem den unge og medarbejderne, bliver der ligeledes lagt et intensivt arbejde i at opbygge tillid til de samarbejdspartnere, som Roca har. 

Ifølge Rocas Benchmark Report (Roca, 2012) er hovedformålet med indsatsen, at:

  • den unge stopper med at lave kriminalitet
  • den unge kan indgå i ’normale’ sociale sammenhænge
  • den unge bliver selvforsørgende.

Indsatsens succeskriterier

Ifølge samme rapport er indsatsens succeskriterier, at:

  • den unge har kontakt med en Roca-medarbejder 2-3 gange pr. uge
  • den unge deltager i Rocas undervisningsprogram
  • den unge kommer i arbejde.

Indsatsens forløb

Indsatsen forløber over ca. 4 år, og består af 3 faser:

Fase 1: Engagement (1.- 6. måned)

Fase 1 starter den dag, den unge bliver identificeret som værende i Rocas målgruppe. Den unge visiteres enten via en af Rocas samarbejdspartnere (fx skoler, sundhedsklinikker, politi, retsvæsen og andre lokale myndigheder eller organisationer), eller ved at en Roca medarbejder selv identificerer den unge via opsøgende arbejde i udsatte områder.

I starten vil kontakten til den unge udelukkende bestå af opsøgende arbejde på gaden, i hjemmet, i fængslet eller hvor den unge ellers befinder sig. Der skal være kontakt mellem den unge og Roca medarbejderen 2-3 gange hver uge i denne fase.

I løbet af de første 2 måneders arbejde med den unge, vurderer Roca medarbejderen, om den unge falder indenfor målgruppens kriterier. Hvis det vurderes at være tilfældet, forsøger Roca medarbejderen via insisterende opsøgende arbejde at opmuntre den unge til at indgå i programmet. Når den unge giver udtryk for gerne at ville indgå i programmet, begynder Roca medarbejderen at introducere den unge til de forskellige elementer i programmet.

For at kunne overgå til fase 2 i programmet skal den unge have haft en relation til Roca-medarbejderen igennem 4–6 måneder. Derudover skal den unge bl.a. have haft et tilbagefald i relationen til Roca-medarbejderen. Det er vigtigt at notere sig dette element i programmet, som umiddelbart kan virke lidt atypisk i opsøgende arbejde. ”Tilbagefald i relationen” betyder, at der skal have været en periode, hvor den unge er afvisende, undgår kontakt, og giver udtryk for, at vedkommende alligevel ikke ønsker at indgå i Roca-programmet. Når det er væsentligt, at den unge oplever et tilbagefald i relationen, er det fordi, Roca bygger deres tilgang på psykologisk forskning om adfærdsændringer, som har vist, at det er en del af enhver adfærdsudvikling at resignere til et tidligere stadie (Pate et al., 2012).

Fase 2: Adfærdsændringer (6.– 24 måned)

Anden fase varer fra ca. 6. måned og til slutningen af andet år i forløbet. Igennem denne periode vil Roca-medarbejderen fortsat have kontakt til den unge 2-3 gange pr. uge. I fase 2 skal den unge leve op til fremmødestandarderne i programmet, hvilket bl.a. inkluderer fremmøde 2 gange om ugen, fx til en MI samtale. Derudover skal den unge være i stand til at modtage erhvervsfaglig undervisning. Det kan fx være madkursus, snedkerkursus, rengøringskursus mm.. For at overgå fra fase 2 til 3, skal den unge have været tilknyttet Roca i 21–24 måneder (Roca, 2012).

Fase 3: Fastholdelse (2. – 4. år)

Den unge indgår i fase 3 efter ca. 2 års intensiv forløb. I fase 3 modtager den unge fortsat erhvervsfaglig undervisning. Når den unge har været indskrevet i Roca i 27 måneder er kontakten til Roca-medarbejderen reduceret til 2 gange pr. uge (og en kontakt kan i denne fase godt være pr. telefon), og i de følgende måneder reduceres kontakten yderligere. I fase 3 får den unge en ny Roca-medarbejder tilknyttet. Desuden skal den unge have været i beskæftigelse i mindst et halvt år i træk omkring to et halvt år inde i forløbet.

I Rocas årsrapport fra 2013 fremgår følgende illustration af de 3 faser: 

roca

Rocas udviklingsmodel

Roca bygger på ideen om, at forandringer sker via en serie af udviklingsstadier, og at en del af enhver udvikling inkluderer, at man resignerer til et tidligere udviklingstrin. Udviklingsmodellen består af 5 stadier, som de unge typisk vil gennemgå på vej mod en positiv adfærdsændring. Roca-medarbejderne bruger disse stadier aktivt i deres forståelse af de unges udvikling fx ift. at matche den specifikke indsats med den unges udviklingsstadie (Pate et al., 2012). De 5 stadier er:

1: ’Not ready’: I dette stadie er individet ikke bevidst om sine problemer, og har derfor ingen intentioner om at foretage forandringer ift. sin adfærd.

2. ’Getting ready’: I dette stadie er individet bevidst om sine problemer, og overvejer om han skal foretage ændringer – typisk vil vedkommende være klar til at foretage ændringer i løbet af en 6-måneders periode, hvis der bliver arbejdet herpå.

3. ’Ready’: På dette stadie begynder individet at kunne forestille sig ændringer af sin adfærd - ikke blot som en mulig ide, men som en god ide og ofte tager vedkommende her et egentlig skridt i retning af ændringer.

4. ’Action’: På dette stadie ændrer individet adfærd eller forhold i sine omgivelser for at løse sine problemer.

5. ’Maintenance’ (vedligeholdelse): Først når den unge har oplevet et tilbagefald, hvor han tager afstand fra de ’nye ideer’, og er kommet tilbage på sporet igen, kan han komme til dette sidste stadie.

Kilder

Pate et al. (2012): Beyound the Numbers: Data Use for Continuous Improvement of Programs Serving Disconnected Youth. American Youth Policy Forum.

Pierce, Barbara A. (2009): Roca’s High Risk Youth Intervention Model: Initial Implementation Evaluation Report, Crime And Justice Institute.

Roca (2012): Roca’s Performance Benchmark And Outcomes Report. ROCA.

Roca (2013): Roca Strategic Business Plan FY 2013 – FY 2017, ROCA.

 

Implementering

Implementering af Roca kræver en klar rekrutteringsstrategi for at sikre, at de rigtige medarbejderprofiler bliver ansat. Derudover kræver implementeringen, at der er fokus på etableringen af gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer til relevante aktører i samarbejdet omkring de unge.

Roca har hovedkontor i Chelsea i Boston, og har derudover implementeret deres program til Western Massachusetts side i Springfield og Roxbury i Boston. De har i den forbindelse indsamlet en række implementeringserfaringer. Det amerikanske konsulentfirma Crime and Justice Institute har udgivet en rapport, der beskriver, hvilke elementer der er vigtige i forhold til den indledende del af implementeringen. Rapporten er skrevet på baggrund af interviews med Rocas medarbejdere samt fokusgruppeinterviews med unge i Rocas målgruppe (Pierce, 2009).

Ifølge rapporten er der er en række forhold, der skal være på plads for at kunne gennemføre Roca. Dette drejer sig bl.a. om:

  • Rekruttering af personale.
  • Økonomi.
  • Partnerskaber med andre aktører på det forebyggende område.
  • Lokaler.
  • Opsætning af et IT-system som medarbejderne kan registrere data i, og som kan måle på outcome.

En af de ting, som ledelse og medarbejdere fremhæver som særlig vigtig at have i orden, er samarbejdsrelationerne med de andre aktører, som er involveret i de unges liv. Det er fx politiet, retsvæsenet, skoler og sundhedssystemet.

Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt at bygge organisationen op på 4 niveauer, dels for at sikre det faglige niveau, dels for at sikre progression ift. de unge. De 4 niveauer er:  

  • Programdirektør (Executive and Deputy Director).
  • Souschef (koordinatorer).
  • Programleder (Senior ungemedarbejder).
  • Senior ungemedarbejdere og ungemedarbejdere.

Det fremhæves i rapporten, at man for at kunne implementere modellen, er nødt til at have højt kvalificerede ungemedarbejdere. Følgende kompetencer vægtes derfor højt i rekrutteringen af opsøgende medarbejdere:

  • En bacheloruddannelse eller tilsvarende erfaring fra praksis.
  • Forståelse for og erfaring (minimum 3 år) med at arbejde med risikounge, der tilbringer meget tid på gaden.
  • Erfaring med konfliktløsning, forebyggelse af vold mm.
  • Gode skrive- og kommunikative færdigheder.
  • Overskud til at kunne bruge sig selv på en strategisk fornuftig måde i arbejdet med at få unge til at ændre adfærd.
  • Vedkommende skal helst tale et andet sprog udover engelsk, gerne spansk.
  • Evnen til at tænke kreativt ift. problemløsning (Pierce, 2009).

Alle Rocas medarbejdere skal desuden gennemgå kurser i det IT-system, som de anvender til dataindsamling, samt have uddannelse i en række evidensbaserede og kliniske programmer for adfærdsændringer, bl.a.:

  • Cognitive-restructuring: en tilgang, der skal hjælpe mennesker med at identificere og ændre dysfunktionelle tanker, som er medvirkende til problemadfærd.
  • Motiverende interview (MI): en klient-centreret og guidet tilgang, der har til formål at øge paratheden til forandring over for en bestemt uhensigtsmæssig adfærd.
  • Stage-based learning: en tilgang, der har til formål at hjælpe unge mennesker med at øve sig i at blive klar til uddannelse.
  • Transitional employment: en stadiebaseret tilgang, som hjælper den enkelte med at blive klar til at mestre almene krav til beskæftigelse (Roca, 2013).

Dataindsamling

Rapporten peger endvidere på, at det i opstarten af Roca er vigtigt at sikre sig, at man har et datasystem til rådighed, hvor man kan indsamle relevant data og følge op på disse, og at man sikrer, at man har tilladelse til at indsamle persondata.

I Roca gør de brug af et såkaldt ETO-system, hvori der indsamles data om målgruppen, så som: demografi, kontaktinformationer samt andre base-line data. I samme system registreres også alle møder mellem de unge og Roca-medarbejderen fx dato for kontakt, hvilken indsats Roca-medarbejderen gjorde for at skabe kontakt til den unge, hvilken form for kontakt, hvor lang tid den varede etc. I systemet registreres ligeledes data om den enkelte unges udvikling i adfærdsindikatorer både i fase 1 og 2, hvilken undervisning og aktiviteter de har fulgt og gennemført samt andre typer af resultater (Pierce, 2009).

Kilder

Pierce, Barbara A. (2009): Roca’s High Risk Youth Intervention Model: Initial Implementation Evaluation Report, Crime And Justice Institute.

Roca (2013): Roca Strategic Business Plan FY 2013 – FY 2017, Roca.

Effekt

Der er endnu ikke foretaget effektmålinger af Roca. De resultater, der findes er genereret på baggrund af Roca medarbejdernes egen dataindsamling. Disse resultater peger bl.a. på, at 89 pct. unge, der nåede til sidste fase af programmet, opnåede ansættelse i 3 måneder eller mere.

Formålet med Roca er at hjælpe hårdt belastede unge mænd mellem 17–24 år med bandetilhørsforhold med at ændre deres adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, indgå i ’normale’ sociale sammenhænge, samt blive selvforsørgende. Ifølge Rocas Performance Rapport er en af de vigtigste procesindikatorer, ift. at skabe en reel forandring hos den unge, om Roca-medarbejderen opnår personlig kontakt til de unge 2- 3 gange ugentlig i de første 2 år af programmet (Roca, 2012).

Der er ikke gennemført eksterne evalueringer eller effektmålinger af Rocas program, men siden 2013 har Roca indgået i et større RCT-studie. Resultaterne af dette er endnu ikke offentliggjorte. De resultater, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige, er nogle Roca-medarbejderne selv producerer i forbindelse med deres systematiske brug af kvantitative data.

Resultater

 I 2015 var der indskrevet 659 unge mænd i Rocas program. Af Rocas hjemmeside fremgår følgende resultater på for de unge efter 6 - 18 måneder efter start af forløbet:

  • 84 pct. var stadig tilknyttet eller havde gennemført ROCA-forløbet
  • 65 pct. havde kontakt til deres Roca-medarbejder 2- 3 gange om ugen (Rocainc.org 2015)
Efter 18 - 24 måneder var resultaterne for de unge:
  • 61 pct. deltog i Rocas undervisning: forberedende erhvervsuddannelse.
  • 62 pct. deltog i Rocas undervisning i ’tilværelseskompetencer’.
  • 54 pct. deltog i Rocas beskæftigelsesprogram.
  • 46 pct. havde uddannelsesmæssige gevinster
  • 68 pct. havde beskæftigelsesmæssige gevinster (Rocainc.org 2015)
Efter 24 måneder var resultaterne for de unge: 
  • 93 pct. havde  ikke nye anholdelser
  • 88 pct. havde ikke nye lovovertrædelser
  • 76 pct. var stadig i arbejde (99 pct. bevarede arbejde i mindst 1 måned, 92 pct. i mindst 3 måneder og 87 pct. i mindst 6 måneder) (Rocainc.org, 2015).

Antallet af unge, der er frafaldet indsatsen, fremgår ikke tydeligt.

Kilder

Roca (2012): Roca’s Performance Benchmark And Outcomes Report. Roca, Boston.

Rocainc.org (2015): Proven Outcomes, Roca, 5. sept 2016

Økonomi

Et amerikansk konsulentfirma har estimeret, at en ung i Rocas program koster ca. 5000 dollars pr. år i den fireårige periode, indsatsen varer.

Det amerikanske konsulentfirma Crime and Justice Institute har estimeret de årlige omkostninger i hele Rocas institution i 2009 til ca. 6,5 millioner dollars. Roca rejser en del af disse penge ved brug af en systematisk fundraisingpolitik, hvor medarbejdere på alle niveauer forventes at deltage (Pierce, 2009). Estimaterne peger endvidere på, at en ung i Rocas program koster ca. 5000 dollars pr. år. (Pierce, 2009). Til sammenligning koster en indsat i Massachusetts gennemsnitligt 45.917 dollars pr. år i 2010 (Roca, 2013).

Der er på baggrund af den systematiske litteratursøgning foretaget i foråret 2015 ikke fremkommet studier, der beskriver økonomien yderligere for programmet Roca.

Kilder

Pierce, Barbara A. (2009): Roca’s High Risk Youth Intervention Model: Initial Implementation Evaluation Report, Crime And Justice Institute.

Roca (2013): Roca Strategic Business Plan FY 2013 – 2017. Roca.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

ROCARoca er en intensiv indsats rettet mod unge mænd i alderen 17–24 år i højrisiko for kriminalitet, bandetilhørsforhold og eksklusion fra samfundet. Indsatsens formål er, at få de unge til at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan undgå kriminalitet, indgå i ’normale’ sociale sammenhænge samt blive selvforsørgende. Indsatsen strækker sig over 4 år. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Indsatsens afgrænsning af målgruppe er baseret på relevante, dokumenterede erfaringer og teori. Der er klare inklusions- og eksklusionskriterier for målgruppen og visitation og rekruttering af målgruppen er velbeskrevet. På den baggrund tildeles dokumentationsgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
Indsatsens indhold og kerneelementer er klart beskrevet. Metoden bygger på relevant teori og dokumenterede erfaringer. Der er løbende supervision og coaching af indsatsens medarbejdere. Indsatsens forandringsteori er tydelig. På den baggrund tildeles dokumentationsgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Der er foretaget en evaluering af implementeringen af indsatsen i USA, som peger på hvilke elementer, der er væsentlige i den indledende fase af implementeringen. Der foreligger ikke evalueringer, der har fokus på den fulde implementering af Roca. Indsatsen er ikke implementeret i Danmark eller andre nordiske lande, der foreligger derfor ikke viden om implementeringen i en nordisk kontekst. På den baggrund tildeles dokumentationsgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der foreligger ikke eksterne studier, der dokumenterer effekten af Roca. De resultater, der foreligger, er genereret på baggrund af intern dataindsamling. Der foreligger ikke opfølgende resultater, der viser effekten af indsatsen på længere sigt. På den baggrund tildeles dokumentationsgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er ikke i søgningen fremkommet cost-effectiveness eller cost-benefit analyser vedr. Roca. Der findes estimater af de årlige omkostninger af indsatsen i USA. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 30.11.2015. Sidst opdateret: 17.10.2017