Forside » Børn & unge » Bander » Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Det er vanskeligt at forudsige, hvilke unge der bliver rockere og bandemedlemmer, men nærhed til miljøerne og at indgå i en kriminel ungdomsgruppe øger risikoen.

| Socialstyrelsen

Dansk forskning viser, at der ikke er store forskelle mellem de risikofaktorer, der gør sig gældende for rocker/bandekriminelle og andre kriminelle. Det betyder, at en lang række af de risikofaktorer, som øger sandsynligheden for at blive involveret i kriminalitet generelt, som fx en problematisk opvækst og opdragelse, også øger risikoen for at blive involveret i rocker- eller bandekriminalitet (Klement et al., 2010).

Forskningen skelner typisk mellem dynamiske og statiske risikofaktorer. De dynamiske risikofaktorer er de faktorer, der er mulige at ændre fx gennem præventive tiltag, hvilket kan være misbrug eller det at færdes i høj-risikomiljøer, f.eks. på gaden sent om aftenen eller natten, hvor der ikke er opsyn af voksne. De statiske risikofaktorer derimod, er de faktorer, som man ikke kan ændre på fx køn, alder og etnicitet (Klement et al., 2010).

I en undersøgelse udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor inddeles 1.886 folkeskoleelever i 4 grupper, alt efter deres selvrapporterede erfaringer med kriminalitet og kriminelle grupper. Undersøgelsen er bl.a. baseret på spørgeskemaer. I undersøgelsen inddeles de unge i følgende kategorier:

  • Lovlydige unge
  • Småkriminelle unge
  • Alvorligt kriminelle unge
  • Unge i kriminelle grupper

Undersøgelsen viser, at ”unge, der indgår i kriminelle grupper”, er i særlig risiko for, at blive en del af rocker/bandemiljøet på længere sigt, bl.a. fordi de oftere, end de øvrige unge, oplever rocker- og bandegrupperinger i deres nærområde og oftere har kontakt med medlemmer af grupperingerne (Pedersen & Lindstad, 2011).

Unge i kriminelle grupper kan, ifølge undersøgelsen, karakteriseres ved:

  • at have holdt sammen i en længere periode
  • at hænge meget ud på gaden
  • at begå kriminalitet sammen
  • at acceptere kriminelle handlinger som en del af de fælles aktiviteter (Pedersen & Lindstad, 2011).

De risikofaktorer, der er forbundet med at indgå i en kriminel gruppe, identificerer samme undersøgelse til at være følgende:

  • at være dreng frem for pige
  • at være efterkommer af indvandrere frem for af dansk herkomst
  • at have svage prosociale værdier, dvs. ikke at tage afstand fra norm- og regelbrud
  • at have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler
  • at færdes hyppigt i høj-risikomiljøer, dvs. på offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget, være sent ude om aftenen eller natten, komme på værtshuse, diskoteker mv.
  • at have forældre, der holder ringe opsyn, dvs. at de kun sjældent har kendskab til, hvor de unge er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme (Pedersen & Lindstad, 2011).

En ung mor som risikofaktor

At have en ung mor (under 23 år) er en velkendt risikofaktor for kriminalitet, men slår særligt igennem for rocker/bandemedlemmer (Klement et al., 2010). Det hænger sammen med manglende ressourcer, idet særligt unge mødre kan mangle personlige ressourcer til at varetage forældreopgaven med at opdrage og overvåge deres barn (Farrington og Welsh 2007). Det kan bl.a. få den konsekvens, at barnet ikke får opbygget selvkontrol, som er af betydning for at undgå senere kriminalitet og rocker/bandemedlemskab.

Tilstedeværelsen af bander i de unges nærmiljø som en risikofaktor

En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at tilstedeværelsen af rocker- og bandegrupperinger i de unges nærmiljø udgør en risikofaktor i forhold til at blive involveret i grupperingerne. Særligt for banderne udgør lokalområdet en base for ’rekruttering’ af nye medlemmer (Pedersen & Lindstad, 2011).

Beskyttelsesfaktorer

Justitsministeriets Forskningskontor har også undersøgt hvilke forhold, der er forbundet med en mindsket risiko for at indgå i kriminelle grupper. Her identificeres følgende forhold (Pedersen & Lindstad., 2011):

  • godt forhold til forældrene
  • meget opsyn fra forældrene
  • godt forhold til skolen
  • høj selvkontrol
  • stærke prosociale værdier
  • stærk skamfølelse
  • ingen eller få venner med erfaringer med kriminalitet og stoffer
  • sjælden færden i høj-risikomiljøer
  • intet eller ringe forbrug af rusmidler

Ovenstående beskyttelsesfaktorer gør sig også gældende i forhold til anden kriminalitet (se bl.a. Christoffersen et al., 2011).

Kilder

Christoffersen, Mogens Nygaard et al (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, risiko og beskyttelsesfaktorer. Det Nationale Forskningscenter for velfærd. København

Farrington, D.P. & B.C. Welsh (2007): Saving Children from a Life of Crime. Early Risk Factors and Effective Interventions. New York: Oxford University Press (kan lånes via bibliotek.dk)

Klement, Christian et al. (2010): Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, Maria Libak & Lindstad, Jonas Markus (2011): Første led i fødekæden. Justitsministeriets Forskningskontor.

Publiceret: 30.11.2015. Sidst opdateret: 17.10.2016