Forside » Børn & unge » Bander » Omfang

Omfang

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at opgøre omfanget af rocker- og bandemedlemmer. Det skyldes bl.a., at der ikke har været en konsistent registreringspraksis igennem tiden. Desuden er der et betydeligt flow ud og ind af grupperingerne. I forhold til grupperingernes kriminalitet, peger undersøgelser på, at kriminalitetsfrekvensen øges ved indtrædelse i en rocker- eller bandegruppering.

| Socialstyrelsen

Rigspolitiet monitorerer årligt udviklingen på rocker- og bandeområdet i Danmark på baggrund af efterforskning og indberetninger fra landets politikredse. Nedenstående tabel viser udviklingen fra 2009–2014 (Rigspolitet 2009-2014).

Tabel 1. Antal grupperinger og personer tilknyttet rocker og bander fra 2009 - 2014

200920102011201220132014
Antal grupperinger 115 112 133 113 117 103
Antal personer i alt 1305 1665 1863 1635 1759 1520
Antal personer tilknyttet rockerklubber 851 1123 1250 1083 1105 1010
Antal personer tilknyttet bander 454 542 613 552 654 510

Kilde: Sammendrag fra Rigspolitiets rapporter fra 2009-2014. 

I 1994-97 opstod, hvad der flere steder er blevet benævnt, ”Den store Nordiske Rockerkrig” mellem rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, hvor Danmark udgjorde et omdrejningspunkt. I 1997 havde Rigspolitiet således registreret over 100 fuldgyldige medlemmer af rockerbander i Danmark.  I 2006, 9 år efter, var tallet steget til 310 medlemmer af rockerbander (Hestehave, 2013). Siden slutningen af 1990’erne er der kommet flere forskellige rocker- og bandegrupperinger til, og i 2014 havde politiet registreret 103 forskellige grupperinger på landsbasis.

Det er imidlertid ikke muligt at opgøre det præcise antal rocker- og bandemedlemmer i Danmark over en længere periode, bl.a. fordi politiets registreringspraksis har været inkonsistent. Desuden er der et betydeligt flow ind og ud af grupperingerne, hvilket også er med til at gøre billedet uklart (Pedersen & Ribe 2016; Pedersen 2014).

Både i dansk og international forskning er det dokumenteret, at en persons kriminalitetsfrekvens (hvor meget kriminalitet den enkelte begår) øges, når vedkommende bliver medlem af en rocker- eller bandegruppering (Howell 2012; Klement et al., 2010).

Justitsministeriets Forskningskontor har i en undersøgelse fra 2010 fundet, at den samlede mængde kriminalitet stiger med 40 pct., når man bliver medlem af en kriminel gruppe, samt at den stiger med 45 pct. alene for straffelovsovertrædelser. Dette fremgår, når man opgør den kriminalitet, som medlemmer af rocker- og bandegrupperinger begår 2 år før, de bliver registreret i Politiets Efterretnings Database (PED) sammenlignet med 2 år efter registreringen (Klement et al., 2010).

Art og omfang af kriminalitet

Den vækst der sker i kriminaliteten efter registrering i en rocker- eller bandegruppering gælder særligt for straffelovens bestemmelser om narkotika. Her kan man registrere en fordobling af antallet af fældende strafferetlige afgørelser i forbindelse med salg/smugling af narkotika. For afgørelser i forbindelse med våbenlovsovertrædelser og voldsforbrydelser sker der en forøgelse på 72 pct., mens der for ejendomsforbrydelser kun er tale om en mindre forøgelse på 9 pct. efter registrering i en rocker- eller bandegruppering (Klement et al., 2010).

Den vækst i art og omfang af kriminalitet der kan konstateres blandt rocker- og bandemedlemmer efter et registreret medlemskab sker på trods af, at den individuelle kriminalitetsfrekvens almindeligvis falder blandt kriminelle med stigende alder, men det er altså ikke tilfældet for denne gruppe.

Helt overordnet bør man dog være opmærksom på det forhold, at politiet formentlig i særlig grad holder øje med de personer, der er registreret i PED, og disse er således i større risiko for at blive sigtet og dømt (Klement et al., 2010). Det skal derfor nævnes, at udenlandske undersøgelser, der bygger på andre datakilder end politiets, tilsvarende finder, at medlemskab af kriminelle grupper får personer til at begå mere kriminalitet, end de ellers ville have gjort (se f.eks. Krohn & Thornberry. 2008; Maxson 2011).

Kilder

Hestehave, Nadja Kirchhoff (2013): Rocker- og bandegrupperinger i Danmark: kultur, konflikter og kriminalitet (kan lånes gennem bibliotek.dk), i Jacobsen, Michael Hviid & Sørensen, Anne-Stina (red.): Kriminologi – en introduktion, Hans Reitzels Forlag 

Howell, James C. (2012): Gangs in America’s Communities. Sage.

Pedersen, Maria Libak og Malthe Øland Ribe (2016): Flowet i rocker/bandemiljøerne. Justitsministeriets Forskningskontor.

Klement, Christian et al. (2010): Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor.

Krohn, Marvin D. & Terence P. Thornberry (2008): , i Akiva M. Liberman (red.): The Long View of Crime: A Synthesis of Longitudinal Research. New York: Springer, s. 128-160

Maxson, Cheryl (2011): ”Street Gangs i J. Q. Wilson & J. Petersilia (red.) Crime and Public Policy (s. 158-182). New York: Oxford University Press.

Pedersen Libak, Maria (2014): Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer. En interviewundersøgelse. Justitsministeriets Forskningskontor.

Rigspolitiet 2009–2014:

Rigspolitiet (2009): Rockere og bander 2009.

Rigspolitiet (2010): Rockere og bander 2010.

Rigspolitiet (2011): Rockere og bander 2011.

Rigspolitiet (2012): Rockere og bander 2012.

Rigspolitiet (2013): Rockere og bander 2013.

Rigspolitiet (2014): Rockere og bander 2014.

Publiceret: 30.11.2015. Sidst opdateret: 17.10.2016