Forside » Børn & unge » Bander » Målgruppe

Målgruppe

Målgruppen for temaet om bander varierer betydeligt, både hvad angår alder og graden af kriminalitet. Alligevel er der forhold, som er fælles for rocker- og bandegrupperinger og kriminelle ungdomsgrupper, bl.a. at grupperne langt fra er stabile.

| Socialstyrelsen

Mennesker, der er involveret i rocker- og bandemiljøet, er karakteriseres ved at have en relativ høj belastningsgrad i forhold til den øvrige befolkning på områder, som relaterer sig til opvækst, familie, skole og deltagelse i kriminelle fællesskaber (Klement et al., 2010).

På baggrund af oplysninger om de personer, politiet har registreret som rocker- og bandemedlemmer, har Justitsministeriets Forskningskontor opgjort, at rockerne i gennemsnit er 29 år, mens bandemedlemmerne er 23 år, når de registreres (Klement & Kyvsgaard, 2014). I forhold til kønsfordeling blandt de medlemmer af rocker- og bandegrupperinger, som politiet har registreret, drejer det sig alene om mænd (Klement et al., 2010).

I forhold til rocker- og bandemedlemmernes etnicitet har Justitsministeriets Forskningskontor opgjort, at næsten samtlige rockerrelaterede personer er etniske danskere, mens det er under en femtedel af bandemedlemmerne, der er det (Klement et al., 2010):

 

De fem rockerrelaterede grupper          

De to bandegrupperinger

Dansk

97 %

17 %

Indvandrer

2 %

44 %

Efterkommer       

1 %

39 %

I alt (procent)

100 %

100 %

I alt (N)

562

350

 

I rapporten ’Flowet i rocker/bandemiljøerne’ (2014) har Justitsministeriets Forskningskontor analyseret til- og afgang af medlemmer fra rocker- og bandegrupperingerne. Af rapporten fremgår det, at gennemstrømningen af medlemmer er stor. Det fremgår endvidere, at dette flow dækker over store variationer mellem forskellige grupperinger. De mest organiserede rockergrupperinger har en mindre gennemstrømning af medlemmer, end bandegrupperingerne og rockergrupperingernes støttegrupperinger. At flowet i bandegrupperingerne er stort, kan hænge sammen med, at flere grupper er opstået og nedlagt i den periode, hvor datamaterialet til undersøgelsen blev indsamlet. Samlet konkluderer rapporten, at hverken rocker- eller bandegrupperingerne kan karakteriseres som en permanent base for medlemmerne (Klement & Kyvsgaard, 2014). 

Justitsministeriets Forskningskontor har i en undersøgelse fra 2010 forsøgt at isolere særlige faktorer for de personer, som var registrerede som rocker- og bandemedlemmer i en sammenligning med en kriminel kontrolgruppe. Umiddelbart synes rocker/banderegistreredes situation generelt at være mere belastet end den kriminelle kontrolgruppe med hensyn til beskæftigelse, omfang af overførselsindkomst, civilstand og antal skadestuebesøg (Klement et al., 2010).

Kriminelle ungdomsgrupper

I en bredere forståelse af fænomenet ’bande’ er det relevant at inddrage undersøgelser af unge i kriminelle grupper, idet de i højere grad end deres jævnaldrende er i risiko for at blive medlemmer af rocker- og bandegrupperinger. I en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor (Pedersen & Lindstad, 2011) fremgår det, at unge i kriminelle grupper i højere grad er i risiko, fordi de:

  • begår uforholdsmæssigt meget kriminalitet sammenlignet med andre unge, der har begået kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper
  • er mere socialt belastede og dårligere fungerende end andre unge, der har begået kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper
  • i højere grad end deres jævnaldrende har kontakt til rocker- og bandemiljøet, idet de oftere har hjulpet medlemmer ved at holde vagt, give beskeder eller udføre andre opgaver.

Rapporten peger endvidere på, at kønsfordelingen i kriminelle ungdomsgrupper er 32 pct. piger og 68 pct. drenge. Rapporten påpeger, at piger har en mere tilbagetrukket rolle i forhold til at begå kriminalitet, ligesom det nævnes, at pigerne ikke er i politiets søgelys på samme måde som drengene (Pedersen & Lindstad, 2011).

Af en senere rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor (Lindstad, 2012) fremgår, at det er vanskeligt at identificere unge i særlig risiko for at blive enten rockere eller bandemedlemmer senere i livet. Dette skyldes, at der er flere ligheder end forskelle mellem rocker/bandemedlemmer og andre kriminelle med hensyn til forhold i opvæksten og kriminalitet i ungdommen. Det viser sig dog, at opvækst i en storby og tidlig kontakt til kriminelle grupperinger har betydning for, hvorvidt man bliver en del af en rocker/bandegruppering (Lindstad, 2012).

De senere år har der været fokus på overlap mellem målgruppen på bande- og ekstremismeområdet. Dette kaldes også for ’crossover’. Det voksende overlap er kort beskrevet i SFI´s kortlægning om antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark (2014). Endvidere har PET’s Center for Terroranalyse (CTA) nævnt problematikken (Center for Terroranalyse, 2014).  

Kilder

Center for Terroranalyse (2014): Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark, PET

Klement, Christian & Britta Kyvsgaard (2014): Flowet i rocker/bandemiljøerne, Justitsministeriets Forskningskontor.

Klement, Christian et al. (2010): Rockere, bander og risikofaktorer, Justitsministeriets Forskningskontor

Lindstad, Jonas (2012): Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold, Justitsministeriets Forskningskontor 

Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad (2011): Første led i fødekæden. Justitsministeriets Forskningskontor.

 

Publiceret: 30.11.2015. Sidst opdateret: 17.10.2016